Hele familien

Hele familien

tirsdag den 1. maj 2018

Bededagsweekend og 1. maj-fridag

En af de bedste ting ved perioden maj-april er, at der er masser af fridage. Ikke at det gør den store forskel for mig personligt lige nu - men det dejlige er, at så har Bent også fri. 

Første fridag er Store Bededag. Vækkeuret (altså det rigtige vækkeur - ikke dem på 4 ben) er slået fra, og vi sov helt til kl. 7. Yeaha.....  Men solen skinnede, fuglene sang og bøgen er sprunget ud, så det var bare op og ud på en lækker morgenskovtur. 


Hundene  nød det, og de tog sig en ordentlig omgang leg på strandengen, hvor alt løb jo foregår efter et helt fast mønster: Dazzler forrest, Blitz hyrder på Dazzler, Fanta hyrder på Blitz, Tough'Y forsøger at fange Fanta og Hazel cirkler rundt i periferien og forsøger at holde samling på hele flokken.


Så var det hjem og forberede frokost. Vi havde aftalt at spise frokost hos farmor, og vi havde selvfølgelig maden med. En helt nyrøget horrnfisk blev hentet på havnen - hold da lige op, hvor den smagte godt. Efter frokosten puttede vi farmor i bilen og kørte en tur ud og kiggede på bøgen, anemonerne og de lysegrønne marker. Det var lige noget, der faldt i god jord.

På vejen hjem fra Sorø kørte vi jo sådan set lige forbi Camilla og Martin - så det faldt helt naturligt lige at kigge forbi og hilse på verdens lækreste tvillinger, så Bent kunne få et lille "hundehvalpe-fix". Det er dejligt uformelt at komme på hvalpebesøg hos Camilla og Martin, og vi nyder begge, at det er muligt at komme så ofte, at Bent og Gimli kan lære hinanden lidt at kende, før lille frække Gimli flytter hjem til os efter pinse. Kæmpe tak til Camille og Martin for at åbne jeres hjem for os indtil flere gange om ugen. Det betyder meget for os begge.


Lørdag stod der så årets første rigtige udendørs-stævne på programmet hos Vestegnens Hundeskole. Vejret var fantastisk, og det blev en rigtig dejlig dag. Jeg løb 3 løb med Hazel (meldte fra til det fjerde, da det blev sent), og det var nogle rigtig fine løb. Vi blev nr. 2 i en mega svær spring-1, hvor ikke mange kom igennem. I AG1 fik jeg trukket hende forkert af vippen, og i AG-åben lavede jeg et skift for sent, så vi fik en vægring, men resten var lige til UG med kryds og bolle. Hold nu op, hvor er jeg stolt af min unge hund. Hun har jo faktisk aldrig løbet udendørs med telte, højttalere og hurlumhej, men det rørte hende overhovedet ikke. Hold nu op, hvor jeg er vild med den hund. 


Bent løb med Blitz, Tough'Y, Dazzler og Uha. På billedet (svært at se), er Bent ved at gøre klar til start med Uha. Bent løb med Uha, fordi Pia i sidste øjeblik var blevet forhindret, og så kunne Bent jo lige så godt prøve. Desværre skete der et eller andet, så Uha ikke gik helt rent efter første løb, som ellers var et fint løb - så Bent valgte ikke at løbe mere med hende den dag. 

Dazzler er jo sjov. Han giver den fuld skrue - både på lyd og energi. Det er rent knald eller fald med ham. Det blev til en disk i første løb og en vinderplads i andet løb. Det er så dejligt at se, hvordan den ellers så pragmatiske hund vender fuldstændig op og ned på sig selv, når han løber agility. Det er virkelig "den gamle cirkushest", der nyder at være i manegen. 

Tough'Y var noget overvældet over varme / højttalere / mennesker / tæver i løbetid eller ....... Det blev til 2 fine løb, og endda med en 2. plads i det ene - men han var ikke rigtig tændt. 

Og Blitz, ja det er sandelig til at se, at de der minus 2,5 kg har hjulpet. Hun løb 2 super gode løb. Desværre med et par små fejl i spring 3, men super flot og fejlfrit - og 14/100 af et sekund fra et certifikat - i AG-løbet. Det skal nok komme inden længe. Det er også til at se, at Bent har fået meget ud af vinterens undervisning hos Channie. Der er kommet mere pres på, og han "tør" flere ting. Det er så skønt, når træningen slår igennem til konkurrencerne. 

Søndag var det tiiiiiidligt op. Jeg hader, når der står 04.xx på vækkeuret. Men vi skulle være tidligt i Svendborg for at jeg kunne forsøge at forbedre mit dårligste resultat til DM i C-klassen. Prøven sidste søndag gik jo ikke for godt, så jeg kørte af sted med blandede følelser, men de ting, der koksede sidste søndag de fungerede denne gang. Til gengæld havde vi så nogle andre udfordringer. Vi endte med 109,75 point. Et ok resultat, men ikke nok til det jeg kom for, desværre. Det blev dog alligevel til en tredieplads og lidt "bling" til hylden - men det var ikke fordi vi var gode - det var fordi de andre var endnu dårligere. 


Det var i øvrigt en meget blandet fornøjelse at være til den C-konkurrence. Vi var 6 C-hunde. Det er jo ikke ret meget. Alligevel glimrede dommeren ved at snork-sove undervejs, så da hund nr. 5 lavede dæk-øvelsen forkert, ja så så han det ikke. I C skal man dække hunden af, gå fra den, og på dommerens tegn lave et indkald. Men hundefører nr. 5 glemte det, og gik tilbage til sin hund og tog den på plads. Og han gjorde det så overbevisende, at dommeren ikke tænkte over, at der var noget galt. Da de kom tilbage til os andre var der nogen, der gjorde dommeren opmærksom på fejlen. Nå ja, men så trækker jeg da lige 5 point fra, var dommerens kommentar. Hundeføreren var rasende, for han havde jo fået ok points ellers. Dommeren gik til kaffepause, og da han kom ud igen havde han besluttet sig for, at de 5 point alligevel ikke skulle trækkes fra. Hold nu op.
Jeg er klar over, at det er menneskeligt at fejle, og alle vegne, hvor der er mennesker involveret, bliver der lavet fejl. Og hvis vi nu havde været 30 C-hunde, ja så kunne det godt kikse sidst på dagen. Men hold nu op - hvis man ikke kan holde koncentrationen til 6 C-hunde, så er det vist ved at være på tide, at man overvejer om man skal stoppe som dommer. I øvrigt stod han og røg på sin pibe under det meste af prøven. Tænk, hvis nu man ikke kunne tåle det? Dårlig dommer-etik, hvis I spørger mig.


Vi havde egentlig bestilt og betalt for frokost, men da klokken var ca. 11 var C-hundene færdige, og vi blev enige om, at vi ikke gad vente på frokosten kl. 12.30. Så vi kørte til havnen i Lundeborg og sad i solen og nød et stjerneskud, inden vi satte næsen mod Sjælland igen. 


Og nå ja, når nu vi var så tidligt hjemme, så kunne Bent lige nå et lille "fix" mere denne weekend. 

Mandag den 30. april var så min første dag som "rigtig" arbejdsløs, og jeg forsøgte at få styr på alt det, som man skal have styr på i den situation. Det er ikke nemt, og der er rigtig mange muligheder for at glemme eller overse et eller andet vigtigt, som så kan resultere i, at man alligevel ikke får de der dagpenge. Tungen lige i munden, lave lister og skrive i kalender, og så læse alting grundigt 2 gange. Jeg håber det lykkedes. Jeg skal også lægge mit cv ind flere forskellige steder, og det er jo ikke sådan, at jeg bare kan uploade den pdf-fil, som jeg har liggende. Niks - du skal skrive det hele fra begyndelsen. Sæt i gang. 

Tirsdag så var heldigvis igen fridag for Bent, da hans arbejdsplads har "tvangsferie" den 1. maj. Vi havde lovet Pia at være med til at "lufte" nogle tyskere, som hun havde på besøg - og vi aftalte at prøve Faxe Kalkbrud, som vi havde hørt meget om og set mange flotte billeder fra. Nu var det så lige, at efteråret var kommet forbi igen. Det var super koldt og blæsende - og ind i mellem også vådt. Men kalkbruddet var alligevel en flot oplevelse, og vi har helt klart en aftale om et gen-besøg, når foråret kommer tilbage. 

Her er det turens smukkeste border-piger, der er klar til fotografering.

Og mens Pia og jeg fotograferer hunde hver sit sted, ja så placerede vi Bent med resten af flokken. Godt de alle sammen enes fint.



Der var også en udsigtsplatform, som hensatte os til vores sommerferie i Østrig sidste år. 

Og hvis der nu er nogen der undrer sig over, hvorfor Fanta ikke er med på billederne, så er det fordi Fanta er taget på ferie. Vi skal til Jylland og løbe agility de 3 næste lange weekender (en almindelig weekend, kr.-himmelfartsweekenden og pinsen), og Fanta løber jo ikke agility, så i stedet for at han bare skal gå og kede sig, ja så er han taget på ferie hos Birgitte og Midni. Midni keder sig lidt indimellem, så han nyder rigtig meget at have Fanta på besøg. 1000 tak til Birgitte fordi du gider have Fanta på ferie. Det er en stor hjælp.


Og nå ja - lediggang er jo roden til alt ondt, så for at Bent ikke skal falde helt i søvn på sin 1.-maj-fridag, så måtte han lige en tur på lossepladsen med 2 kæmpe ildtorn-buske og det meste af et æbletræ. Men så var den fridag også godt brugt. 

Ingen kommentarer: