Så varer det ikke så længe, før Bent får sin lille Gimli hjem. Vi er ved at være klar. Der er købt hvalpemad, og udstyret er i orden. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr - og lidt nyt skal der jo altid til, selv om vi har enorme mængder af halsbånd, snore, seler og legetøj liggende. Men fredag ankom kassen fra Kignsmoor med maden, og så kan de sidste par uger kun gå for langsomt.
Weekendene bød på et af årets højdepunkter, nemlig stævnet hos DcH Løgumkloster. Vi havde igen lejet en hytte ved Klosterhallen. De er ikke store, men der er, hvad man skal bruge - og i år var der ingen myrer i køkkenet. Der bor en masse hundefolk i hytterne den weekend, og de orange hegn dukker op alle vegne til små haver til hundene.
Hytterne ligger tæt på en skov med fine tur-muligheder, og Hazel holder lige øje med nogen, der har gang i et eller andet nede i skoven.
I DcH Løgumkloster har de et fast team af hjælpere. Mange af dem har været med i masser af årene, og med Maibritt og John Tripp i spidsen, ja så knokler de hele weekenden, så vi andre kan løbe agility under rigtig fine forhold.
Og en anden ting, der er helt fantastisk i Løgumkloster, er deres forplejning. De har en hel "hær" af folk i køkkenet, og de knokler flere måneder før vi kommer. Der er morgenmad og frokost til så rimelige priser, at det på ingen måde kan svare sig at tage med hjemmefra. Og så er der kagerne....... Vi er jo i Sønderjylland.
Lørdag aften er der grill-fest, hvor en flok af Kloster-folkene har svedt ved grillen, så vi andre kan sætte os til bjerge af mad. Tak til alle hjælpere, både i køkken og på banen. I er fantastiske.
Bent skulle være dommer, så han havde kun meldt Blitz til. De fandt ikke rigtig hinanden lørdag, men til gengæld fik de to super flotte klasseløb om søndagen, og vandt AG3. Og det endda med et smukt flydende løb, som bare "sad lige i skabet".
Jeg løb med Hazel, og det gik også rigtig flot. Hun er jo en drøm at have med til stævne. Hun stresser ikke udenfor banen, men hun er fint tændt, når vi løber. Måske er vi ikke verdens hurtigste ekvipage, men vi passer bare så fint sammen. Desværre var vores åbne løb både lørdag og søndag sådan nogle "lige ved og næsten" alle sammen. Småting fik os ud i 4 disk på den konto. Til gengæld var klasseløbene fine, og det gave en pind i bogen både lørdag og søndag.
Herunder er spring 1 fra søndag, hvor vi godt nok fik en slalomfejl, men når jeg tænker på videoen fra Vilhelmsborg for en måned siden, hvor hun kigger op på mig mellem samtlige forhindringer, så er jeg kisteglad for den her video, hvor hun er så fremadrettet og overhovedet ikke checker ind. Tak Lone for at snuppe min telefon og filme, og for hyggelig og god snak hen over weekenden.
Vi havde Pia og hendes hunde med i bilen. Det er utroligt, hvad der kan være i en Jumpy - men det er også super hyggeligt. Pia boede sammen med Maiken, og fredag aften var igen tapas-aften, hvor vi mega-hyggede alle 4 - og med en masse hunde. Tak for godt selskab og naboskab og gode grin, både i hytten og på banen.
Og så blev det mandag igen. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke synes særlig meget om ikke at have noget arbejde - men jeg må dog indrømme, at jeg føler mig noget priviligeret, når jeg har mulighed for at starte dagen på den her måde. Bilen er på værksted i Rude, og jeg er gået hjem gennem skoven sammen med min bedste brune ven. Solen bager, fuglene synger, frøerne kvækker i Andemosen, og der dufter af sol og forår i skoven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar