Julestævne hos DcH Næstved

I lørdags var vi til årets sidste stævne. Det var vores egen klub, DcH Næstved, der havde arrangeret - og det foregik på DKK's center i Ringsted. Der var lagt op til en lang dag, og det kom også til at holde stik, men derudover var stævnet som sædvanlig vel-organiseret og forløb uden de store problemer. Tiden skred noget, men det var banebygningen, der tog lang tid. Kæmpe tak til Christian og Rune for jeres store arbejde.

Christian havde som sædvanlig sørget for de flotteste jule-agtige rosetter, og jeg var bare så opsat på at få bare en enkelt med hjem. Så ville jeg være mega glad. Nå ja, og så lige den der lille hvide stjernespire-roset, som vi manglede for at blive stjernehund i spring. 

Hvem vil ikke gerne vinde sådan en?

 

Når jeg er ude til stævner og møder andre hunde fra f.eks. Keepers opdrætter i Tyskland, så prøver jeg altid at få taget billeder. Jeg ved, at det er noget opdrætteren sætter pris på, så Katarina og Willow måtte pænt posere, så jeg kunne sende billeder til Silent Storm Facebooksiden. 

Willow og Keeper

Keeper var tilmeldt 2 løb i klasse 1 (jeg skulle spare på mine ben). I AG-løbet var hun "all over the place", og vi blev disket ret hurtigt. Så løb vi spring 1, og den sad ret langt i løbet "lige i skabet". Desværre over-handlede jeg en forhindring, så jeg fik sendt Keeper i en forkert tunnel. Der lød simpelthen et kæmpe "Åhhhhhhh nej" fra publikum, for det var et sindsygt flot løb, så jeg blev selvfølgelig nødt til at eftermelde hende til det sidste løb. Det blev også til en disk, men hold nu op, hvor var de sjove at løbe, de 2 springløb. 

Keeper er klar (og Bent er indsender i baggrunden)

Bent løb 4 løb med Gimli. Desværre havde Gimli glemt sine felter hjemme i Bisserup, og han var nok også lidt vel frisk i AG-løbene. Gimli's hovede har svært ved at rumme stævne-stemningen i hallen., så hans stressniveau stiger lige et par grader, men i det ene springløb lykkedes det for Bent at få fingre i en af de flotte rosetter med en 2. plads. 

Hazel var til gengæld en stjerne. Det er længe siden jeg har løbet 3 løb og kørt hjem med 2 andenpladser og en førsteplads - og ingen disk. Flink og høflig kompenserede hun for mine slatne ben og hårdt prøvede lunger, der kæmpede med kold fugtig luft. Og sandelig, om det ikke lykkedes for os at snuppe den der sidste fejlfri førsteplads i spring 3, så vi fik den tredie stjernespire. Dermed blev Hazel Guldhund i spring.

Man må godt smile, når man har vundet, sagde fotografen 😍

Det der med guldhunden er Christian's fremragende ide og DcH kreds 6's svar på DKK's championater. Reglerne er faktisk stort set de samme som ved championater. Man får selvfølgelig ikke en titel på stamtavlen, men jeg ved, at der er en stor flot roset på vej. Guldhunden er indført for at få flere klasse 3-løbere til faktisk at løbe klasse-3 løbene. Og jeg ved, at det allerede nu er kopieret i en kreds mere. 

Gimli og Hazel med deres roset-høst - og selvfølgelig skulle Keeper med på billedet, selv om hun ikke havde vundet nogen rosetter. Hun vandt til gengæld en masse erfaring - og vist nok også et par nye venner.

Hvad skete der lige med november?

Selv om november har føltes lang og våd og trist og mørk, så er den lige pludselig væk, og vi har taget hul på december, med julepynt, julemusik, juleslik – for slet ikke at tale om de norske klejner ……..

Men hvad skete der da i november?

Klubmesterskab i DcH Næstved

Første weekend i november var der klubmesterskab i DcH Næstved. I år var både Bent og jeg tilmeldt i rally med Gimli og Hazel og i agility med Gimli, Hazel, Keeper og Liam.

Vi har ikke trænet rally ret længe, så det blev jo ikke nogen fremragende præstationer på den bane. Bent var dog langt bedre end mig! Han huskede, at når man laver en øvelse helt forkert, så kan det svare sig at gå tilbage og lave den om. Min hjerne kørte vist lidt for meget i agility-mode, så da jeg konstaterede, at jeg/Hazel trampede rundt i et skilt, som vi altså ikke skulle være oveni men ved siden af, ja så rent instinktivt sagde min hjerne: ”det var en fejl, pyt, videre!”. Men når det så er sagt, så var det en rigtig god oplevelse.

Bent og Liam venter på, at det bliver deres tur

I agility deltog Liam i begynderklassen (bare tunneller og spring). Han havde en fest, og der var rigtig mange fine ting. Det blev dog ikke til noget gevinster til Liam.

Resten af flokken deltog i de løb, der talte til klubmesterskabet. Og mens vi er ved festlighederne, så gentog Keeper, hvad Liam havde gjort i begynderklassen. Hun havde fest – en fest med mange gode ting, men vi var ikke helt enige om ruten. Keeper er en stjerne, men hun løber hurtigere end min hjerne kan nå at tænke. Så det bliver spændende, om vi nogensinde når ud af klasse 1. Men tag ikke fejl – jeg elsker hvert sekund, jeg løber med hende.

Årets hunde i DcH Næstved

Gimli løb et blændende springløb, men blev desværre disket i agility-løbet – og Hazel gjorde det modsatte: hun var en bisse i springløbet men løb et blændende agility-løb, så ingen af os blev klubmestre. Det blev Lone og Cocio, og det var så velfortjent. Til gengæld blev Hazel igen i år årets agilityhund i stor klasse. Årets agilityhund udregnes på baggrund af resultater i de åbne klasser på årets konkurrencer. Og jeg er stadig dybt taknemmelig over at have hende. Hun er min drømmehund, og det bliver hun ved med at være. Jeg håber, at vi får i hvert fald mindst 1 år mere på normal højde, inden hun flytter til seniorklassen. Men uanset hvilken klasse vi løber i, så er det altid en kæmpe fornøjelse. Hun gør virkelig sit yderste for at kompensere for min dårlige fysik.

Hundeaktiviteter i øvrigt

Det her efterår har jo været vanvittig vådt, men vi har været nogenlunde forskånet for regnvejr lørdag formiddag, så vi har kunnet træne udendørs uden problemer. Sidste lørdag var det endda ekstremt flot.

Til gengæld har søndagene været meget meget våde. Jeg vil dog sige, at vores rallyhold om søndagen består af nogle temmelig seje mennesker og deres hunde – og ikke mindst en ret sej træner, så vi klør på, uanset at regnen står ned i stænger. Rallytræningen er blevet et kæmpe hit hos både Bent og mig. Ved rallytræning bliver f.eks. Gimli træt på en helt anden måde, end når han har løbet agility. Han kommer helt ned i tempo, og arbejder koncentreret og roligt. Det er SÅ godt for ham.

Hazel træner "rundt om keglen og stå"

Dertil kommer, at rally-øvelserne i den grad taler til min indre hunde-trænings-nørd. Vi kaster os ud i mærkelige ting, som f.eks. ”dobbelt 8-tal med skift bagved”, ”kløverblad med fristelser”, ”springvand” og ”tulipan”. Mega udfordrende – og virkelig sjovt. Her bliver ikke bare hunden men også den halvgamle hundefører udfordret til det yderste. Og stakkels Heidi prøver virkelig at forklare og vise – men det er ikke altid nemt at lære gamle hunde(førere) nye kunster. Ingen tvivl om, at vi elsker vores søndagsformiddage.

Vores helbred

Hvorfor skal jeg nu fortælle om det? Jo, for vi har faktisk begge (både Bent og jeg) haft en del at slås med her i efteråret. Men nu går det den rigtige vej!

Bent startede med en skulder, der var øm. Det udviklede sig til en skulder, der gjorde vanvittig ondt 24 timer i døgnet. Men efter en del besøg på Gildhøj, incl. 2 blokader, ja så er Bent’s frosne skulder nu ”tøet op” og arter sig fornuftigt igen.

Og efter min sommer med næseblod, så synes jeg egentlig, at jeg havde bøvlet nok. Men nej! Først var der min højre hånds tommelfingerled, der gjorde helt sindssygt ondt. Jeg blev tilbudt en operation, der måske ville løse problemet, men jeg fik også tilbuddet om at starte med en blokade. Den snuppede jeg, og nu er der igen helt ro på. Det føles dejligt.

Og så var der det lille ”møde”, som mit højre knæ havde med Gimli’s hoved en gang tilbage i marts måned, ja det blev en helt anden udgang, end forventet. Det viste sig, at mit knæ var fuldt af slidgigt, og jeg blev ”truet” med at et nyt halvt knæ nok var eneste løsning, hvis den ene blokade, jeg blev tilbudt, ikke virkede. Så jeg krydsede alt, hvad der kunne krydses, fik min blokade i knæet (jeg er snart skrap til det stikkeri), og har nu fået varme og shockwave hos FysioDanmark i Ringsted – og det virker! Jeg har løbet (eller hvad det nu hedder i mit tempo) til træning, og det gør det bare så meget sjovere.  Så nu håber jeg bare, at jeg kan skubbe det der nye halve knæ lidt ud i fremtiden og glæde mig til endnu en agility-sæson med mine tøser.

Ture – på den ene eller den anden måde

Jeg har forsøgt at gå rigtig meget, bl.a. for at holde mit knæ i gang. Og så måske også fordi jeg har sat mig sådan et fjollet mål om, at jeg i gennemsnit når året er gået, gerne vil nå op på at have gået minimum 12.000 skridt om dagen. Lige nu ser det ud som om jeg når fint i mål, og det er da meget godt, når jeg også skal passe mit arbejde ind imellem.

Efterårsskoven har været fantastisk smuk i år

Enten har vi begge gået med hele banden, eller bare med de 2 ”små” – eller jeg har gået alene, f.eks. med Blitz, Hazel eller Keeper. Det er altid et hit at blive udvalgt til ”alenetid” med mor. Vi er jo så heldige, at vi har den mest fantastiske natur nærmest lige uden for vores gadedør. Skov til den ene side og vandet på den anden.

Solnedgang over strandengen. Der er smukt i Bisserup.

Og så er julen over os

I denne weekend har der været juleafslutning i klubben. Traditionen tro var der ”sjov og konkurrence” på agilityholdet, denne gang arrangeret af vores aspiranter. Tak til Jamii og Tikkie for at lege med os. Det var dejligt at være deltager. Og I klarede det så fint, trods udfordringer med vejret.

Susanne og Pfennig klarer trillebør-udfordringen i flot stil

Søndag var det så afslutning på rallyholdet. Bent måtte køre til Fyn til møde, så Hazel og jeg hyggede os med endnu en gang gløgg og æbleskiver. Heidi havde sørget for en dejlig nørdet bane, så vi fik trætte hoveder og trætte hunde!

Rallytræning i sne - igen problem for Hazel

Vel hjemme igen er eftermiddagen brugt på at få lidt mere julepynt op og få slappet lidt af inden arbejdet kalder igen i morgen.