Hele familien

Hele familien

søndag den 21. august 2016

2 weekender med meget hund

Og sådan bliver det nok ved, indtil DcH DM er overstået sidste weekend i september - men vi forsøger at leve et nogenlunde normalt liv ind imellem - sådan noget med aftensmad til normal tid og kontakt til familien. Jeg synes det er spændende at være en del af så stort et arrangement, men det er også hårdt, og det tager vandvittig meget tid. Så nu glæder jeg mig til det er overstået.

Nå, men tilbage til sidste weekend, hvor Pia og jeg igen tog på tøsetur. Denne gang medbragte vi - ud over os selv og vores hunde - 6 sheltiehvalpe på 7 uger, fulde af krudt i r.... og super charmerende.



Jeg er sikker på, at dem der er så heldige at få en hvalp fra dette kuld, de får en hund med gang i.

En gang imellem var vi nødt til at putte Pia i bur for at holde styr på hende. Det var en næsten umulig opgave :o)

Vi havde været så heldige, at vi fik lov at overnatte i DcH-Koldings klubhus. Så i det ene hjørne af opholdsrummet havde vi vores lejr. Her er det Zippo, der har snuppet Pia's luftmadras og hvalpene der sover på resterne af min. Den kunne nemlig ikke holde luft, så fredag nat sov jeg nærmest direkte på flisegulvet. Ikke noget min halvgamle krop var begejstret for - og ikke noget jeg har tænkt mig at gøre igen foreløbig. 

Andreas og Signe var også taget til Kolding for at hjælpe til, og ind imellem var Signe med til at underholde hvalpene. 


Faktisk var det en næsten umulig opgave at gå normalt, når de 6 små fræsede rundt om mine fødder, og Zippo og Dazzler samtidig forsøgte at undgå dem. 

Her er der en lille hyrdehund, der øver sig på at hyrde .......  eller noget :o)

    video
Resultatmæssigt var der ikke så meget at skrive hjem om. Dazzler løb 2 springklasser hver dag, og vi vandt et hver dag og blev disket i et. Det sidste løb Maiken for mig, for jeg var simpelthen ikke lige "in the mood" på det tidspunkt - og så skal man lade være!

Fanta kører riiiiiiigtig højt, når han løber agility. Så højt, at han ind imellem er næsten umulig at få kontakt til. Det er ikke noget problem til træning, og han springer også ok på 35 cm., men han bliver så tændt, at han ikke kan "rumme" at høre, hvad han skal. Nu prøver Bent at tage over for at se, om han kan "knække koden". Og så koncentrerer jeg mig om vores lydighedstræning. 

Mens jeg var i Kolding var Bent og Blitz taget i den modsatte retning. De havde nemlig været dygtige og kvalificeret sig til at deltage i Nordisk Mesterskab i agility i Norge. Bent havde glædet sig meget til at skulle prøve Blitz af i landsholdssammenhæng, og de havde en rigtig god tur.

Her er Bent og Blitz klar til indmarch i deres fine landsholdstøj.

De kørte med Susanne Prier og tog af sted tidlig fredag morgen. De ankom på stævnepladsen fredag sidst på eftermiddagen  - i regnvejr og for Bent’s vedkommende uden regntøj - for at afvente dyrlægekontrol og træning om aftenen. Men da det var tid for dyrlægekontrol og træning blev det tørvejr og begge dele gik fint.


Lørdag skulle der så løbes en ag-bane og en sp-bane, og Blitz lagde ud i fin stil med et fejlfrit ag-løb og en placering som nr. 20 ud af 40 J. Springbanen endte desværre med en disk på en bane, hvor over halvdelen blev disket.

NM blev afholdt i meget smukke omgivelser

Spændingen var derfor stor søndag, hvor der skulle løbes en ag-bane mere – og her viste Blitz fin stil igen med endnu et fejlfrit løb og en placering som nr 10. Herefter skulle det samlede resultat gøres op, idet den individuelle stilling gøres op som det samlede resultat af alle 3 løb.

Summa summarum endte Blitz og Bent på en 22. plads og var 6. bedste dansker. Bent var meget glad og stolt over resultatet, og Blitz’s udvikling på de 3 år, hun har været hos os.
Alt i alt var det en fantastisk tur med fed stemning, super opbakning fra såvel landsholdsledelsen som de øvrige landsholdsdeltagere, og en rigtig hyggelig tur med Susanne også udenfor stævneområdet.


Bent kom hjem sent natten mellem søndag og mandag, så vi kørte Andreas' bil ud til Susanne, så jeg ikke skulle op og hente ham midt om natten. På vej hjem kørte jeg mod denne flotte solnedgang. En smuk afslutning på en dejlig weekend.


Denne weekend var det så meningen, at vi skulle følges ad - og det gjorde vi da også ...... noget af tiden. 

Vi startede med fredag aften at køre ud til Pia og hente lille Trille. Trille skulle med til Jylland og bo hos Kirsten, og vi havde lovet at tage hende med. Da vi kom hjem med hende satte vi hende ned mellem vores hunde, og det tog hun fuldstændig i stiv pote. Sej hundehvalp! Men vi var også begge stolte af vores egne hunde, som uden videre accepterede den lille bitte hvalp og passede på hende.


Lørdag morgen stod vi op kl. 4 !!!! Altså som i "fire" - frygtelig tidligt! Vi skulle til Gram slot, hvor Ribe hundevenner afholdt stævne. Bent skulle løbe og jeg skulle hygge og se på den friluftsmesse, som samtidig var på Gram slot. Ved frokosttid, mens jeg gik inde på messeområdet, kom der pludselig en opringning fra Emily Kew, at Merry var gået i fødsel. Shiiiiiit, det skulle jo først være på mandag - og hvad nu???  Da panikken havde lagt sig, kastede jeg mig i bilen og kørte mod Horsens. Inden jeg nåede frem havde Merry født 3 hvalpe, men jeg nåede at være med til de sidste 2.

Velkommen til verden til  Splodge, Basse, Micro, Life og Macro. Jeg glæder mig til at lære jer nærmere at kende.


Nu kan jeg sætte dato på - og den 15. oktober henter jeg min nye lille bordercolliehvalp. Jeg har været totalt vild med Merry siden hun var hvalp, og at få en hvalp efter denne lækre tæve har været mit store ønske i lang tid. Nu går de næste 8 uger alt for langsomt.

Sidst på eftermiddagen satte jeg næsen mod Gram slot igen for at samle Bent op. Desværre fik han ikke den ønskede DM-udtagelse, så det var op og af sted til Vestegnen søndag morgen. Bent tog Blitz, Dazzler og Fanta med, mens Zippo, Tough'Y og jeg puttede os tilbage under dynen. Vi nød søndagen i fred og ro med forskellige hjemlige projekter.

Heller ikke i Vestegnen lykkedes det at få den ønskede DM-udtagelse, men til gengæld fik Blitz sit andet springcert. Kæmpe stort tillykke til Bent og Blitz. I rykker jer hele tiden, og I er et fantastisk makkerpar. Tak fordi jeg får lov at låne hende en gang imellem.


Så vinker en ny arbejdsuge forude. Og næste weekend står den på Sjællandsmesterskab i DcH og stævne i Nykøbing. Det plejer altid at være super hyggeligt, så vi glæder os.





mandag den 8. august 2016

Tik tik tik tik ....... tiden flyver af sted


Så er der allerede gået et par uger siden vi kom tilbage fra en noget anderledes sommerferie. Vi er ved at vænne os til situationen, alle sammen. Faktisk virker det efterhånden helt normalt med hegn omkring sofaen, så Zippo ikke hopper op. Man kan vænne sig til meget.
Zippo selv er nok lidt frustreret, hvilket jo er forståeligt nok. Og jeg kan ikke en gang rigtig begynde at træne noget andet med ham, for hans bedste belønning er en ordentlig rusketur med hans legetøj, og det må han ikke. Der er godt nok lang tid til midten af oktober!

Bent og Fanta gør klar til start.

Men tiden går videre - og vi fik i weekenden afholdt vores årlige agility-stævne i DcH Næstved. Jeg var ellers meget tæt på at eksplodere, og jeg proklamerede højt og tydeligt, at det gad jeg simpelthen ikke mere. Et forsøg på at udlicitere ansvaret for nogle af opgaverne var totalt faldet til jorden, og de sidste 14 dage før stævnet bruger vi stort set alle vores ledige timer på stævneforberedelser. D.v.s. vores egne hunde er i den grad sat til side. 

Meget koncentreret dommersekretær :-)

Alligevel lykkedes det at få hjælperkabalen til at gå op og få græsset slået, og det blev i år et rigtig godt afviklet stævne - når vi selv skal sige det ;-)  Vi havde benyttet os af nogle lidt nemmere genvejsløsninger, men alt blev modtaget i god ånd af deltagerne.
Og fordi det bare gled så godt, ja så udviklede der sig en nærmest euforisk hyggelig og god stemning mellem hjælperne. I var bare så super fantastisk dejlige alle sammen. Alle knoklede, hjalp hinanden, afløste hinanden, sørgede for hinanden - og til dem af vores hjælpere, som ikke er på facebook vil jeg bare sige, at I har fået masser af ros. Bl.a. har deltagerne rost hjælpere for smil og overskud! Til det kan jeg kun sige et ord:
TAK
Ingen nævnt - ingen glemt. Og dog alligevel vil jeg have lov til at fremhæve "vores børn" Signe og Andreas, som ikke i det daglige er hundemennesker og som intet forhold har til klubben i øvrigt. I stod på pladsen fra fredag eftermiddag til søndag aften. I var de første - og I var de sidste. Jeg elsker jer begge to BIG TIME for det! 


Vi fik også selv tid til at løbe lidt med hund. Bent løb med Fanta, som havde sin stævne-re-debut. Det gik rigtig fint. Ingen pinde i bogen, men masser af flow og glæde. Jeg havde lånt Blitzepigen, og sandelig om det ikke lykkedes for os at få den sidste manglende udtagelse til DM. Så selv om jeg er lidt trist over, at Zippo ikke skal løbe til DM, så er jeg meget stolt og glad over at Blitz og jeg nu har kvalificeret os. Bent løb også lidt med Blitz, og havde bl.a. et rigtig flot spring 3 søndag eftermiddag. 

Igen et pletskud af Tina Hindsgaul

Nu er resultaterne indsendt og regnskabet lavet. Vi skal lige sunde os lidt - så går det ellers løs med DM de næste par måneder. Jeg tror det bliver en heftig omgang, men jeg synes processen er sjov og jeg nyder at være en del af styregruppen bag dette store arrangement. 

Så vi suser videre i vores liv. Billedet herunder har jeg "hugget" fra en eller anden på Facebook - men det er så sandt! Husk at nyde livet. Du får ikke mulighed for at lave det om!



mandag den 18. juli 2016

En noget anderledes sommerferie

Den første weekend i vores ferie var vi tilmeldt stævne hos KAF. Bent skulle være dommer, så jeg skulle løbe primært med Zippo, men også lidt med Blitz. Vi havde campingvognen med, og der var simpelthen allerede nu dømt feriestemning (selv om jeg lige havde 4 timer på arbejde mandag formiddag). 

Jeg elsker simpelthen dette dejlige billede, som Simone Olling tog af Zippo den weekend. Det har efterfølgende glædet mig usigelig meget, at have dette billede fra det, der senere skulle vise sig at blive Zippo's sidste stævne.


Birgitte kom på besøg med Midni og Henrik kom med Mille - begge er Tough'Ys små søskende. De hyggede sig både i indhegningen ved campingvognen og på stævnepladsen.

Til sidste måtte Mille dog give op og snuppe en lille lur i græsset :o)

Som sagt, så gik mandag morgen på arbejde og mandag eftermiddag med alt det, men lige skal nå, inden 3 ugers ferie: frisør, kontaklinsecheck, ny mobiltelefon :-)))) og ups - så var vi da også lige ude og kigge på anden bil.

Resten af mandagen og tirsdag formiddag gik med at pakke campingvognen, og så gik turen ellers mod Fyn. Tema for ferien: Fyn i flere variationer. On the road again.



Vi startede i Dong, hvor vi igen i år var med til Dong Summercamp hos Ann-Britt og Kim. Vi kom som nogen af de første, og vi valgte pladsen længst væk. Solen skinnede, og indtil videre, så gik det helt godt.



Det var meningen, at Tough'Y skulle på kursus onsdag og torsdag, men det var simpelthen for meget for ham. Han vil gerne løbe agility - men det der med at træne den samme ting igen og igen, det synes han er noget overvurderet. Så blev til, at Fanta fik en tur om torsdagen i stedet for. Det er altid godt, at have flere heste at spille på.

Torsdag formiddag ringede Bent til bilforhandleren for at sikre sig, at alt var klar til bilbytte fredag - men den nye dyt var sandelig klar allerede torsdag, så efter frokost kørte Bent lige en tur til Næstved for at bytte bil.

Farvel Grand C4 Picasso - du har nu været et godt bekendtskab.



Og goddag Jumpy - med masser af plads.




Fredag mellem kurserne havde jeg behov for at gøre noget vildt og få afprøvet nogle grænser, så jeg havde bestilt en tur på Lillebæltsbroen - den gamle altså - og til fods altså - helt øverst oppe. Konceptet hedder "Bridgewalking" og går ud på, at man - iført en fiks grå kedeldragt og fastspændt til en wire - går ca. 1,5 time op - over til Jyllandssiden, på tværs af broen og tilbage til Fyn. På trods af dårligt vejr var det en utrolig facinerende oplevelse, og jeg ved nu, at jeg i hvert fald ikke er bange for højder!



Hos Ann-Britt og Kim er der fine luftemuligheder, og hundene nød at få en løbetur langs med banerne. Der var mange aviser, der skulle læses.



Lørdag og søndag var det så Blitz og Zippo, der stod for tur. Både Ann-Britt og Kim er super dygtige undervisere, som kan give noget til alle, uanset hvad niveau du er på - så vi havde begge glædet os - og vi blev ikke skuffet! Der var udfordringer for alle pengene - og ja, man kan som regel meget mere end man går og tror.

Søndag havde vi frafald på holdet, så Fanta fik også lov at løbe igen. Her ligger de 3 dydsmønstre og venter på, at det bliver deres tur.

Søndag aften var det pakketid. Rimelig hurtigt, for det skulle jo alt sammen op igen. Vi var blevet anbefalet en lille campingplads på Sydfyn. Syltemae var det hyggelige navn - og det var en rigtig hyggelig plads. Der var bestilt en uges afslapning, uanset vejr og vind.

Og denne lille hyggelige træ-bro skulle vi over, med bil og campingvogn, for at komme frem til campingpladsen. Det krævede en dyb vejrtrækning, før vi gav os ud på den. Broens bredde: 2,5 m. Campingvognens bredde: 2,3 m. Så er der jo masser af plads :o)



Mandag trængte vi til en stille og rolig travetur, og jeg havde læst om Syltemae Ådal - det måtte vi prøve. Der stod i turistbrochuren, at om vinteren kunne der være meget vådt, men nu var det jo juli ...
Det startede fint ud, men jo længere vi kom, jo mere pladret blev det. Og det var ikke det rene jord og vand, for der gik mange køer på markerne ved siden af.



For Fanta var det nærmest en nær-døds-oplevelse. Han mener ikke, at han er skabt til at få vand på sine poter. Puhaaaaa.

Og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro der lå en stor anakonda i åen - men heldigvis var det bare en træstamme.

Vi valgte dog at tage landevejen hjem til campingpladsen igen.

Heldigvis kan de gode Viking-sko fra Shop til Dyr godt tåle både vand og ko.... - de fik en tur under vandhanen med vaskepulver og en børste - og så var de så gode som nye igen.



Resten af eftermiddagen blev tilbragt på denne måde: os i solen - hundene i skyggen.

Tirsdag kørte vi en tur til  Bianca i Nord-Jylland. Det regnede det meste af dagen, men vi hyggede indendøre. Bent legede handy-man i hvalperummet, og vi spiste dejlig frokost mens vi ordnede hele verdens-situationen. På vej tilbage til Svendborg så vi dog ind imellem små strejf af blå himmel.



Vi tog den nemme version af aftensmaden. Sushi er altid godt.



Og ud på aftenen blev det faktisk til en rigtig flot solnedgang over Syltemaen.



Onsdag var planlagt til shopping og hygge i Svendborg, men onsdag formiddag fandt jeg en temmelig stor bule på Zippo's mave. Vi fik fat i Svendborg Dyrehospital, som gav os en tid lige efter frokost. Min teori var en byld - men niks, så let slap vi ikke. Zippo havde simpelthen fået brok. Brok???  Vi kiggede på hinanden - kan hunde få brok? Ja, det kan de altså godt. Zippo blev scannet for at være sikker på, at der ikke var tarme med ude i brokken, og vi blev anbefalet at få det opereret straks vi kom hjem - og så at holde godt øje med det. Øh..... Det kunne vi ikke lige overskue, så vi spurgte om de ikke kunne operere ham. Det kunne de godt, og vi skulle så aflevere ham torsdag morgen kl. 9.

Phew, der fløj godt nok mange tanker gemmen hovedet på mig resten af den dag, så vi hyrede Hanne Rudbeck til at underholde os næste dag, mens Zippo blev opereret. Vi travede i Svanninge bjerge. En rigtig stroppetur, hvilket var godt til at aflede tankerne.










Tilbage på parkeringspladsen ringede jeg til dyrehospitalet for at høre, hvordan operationen var gået. Den var heldigvis gået fint, men det store shok kom egentlig først nu, hvor dyrlægen forklarede, at Zippo skulle holdes helt i ro i 8-10 dage, derefter nogenlunde ro (= ingen træning eller fjollelege) i 3 måneder, og så ville han da anbefale at jeg overvejede, om han nogenlunde skulle løbe agility igen. Slam - så røg jeg lige til tælling! Når hunde har haft brok en gang, så er de åbenbart disponeret for at få det nemt igen. Så beslutningen var ikke svær: aldrig mere agility til Zippo! Men det var godt nok noget af en mavepuster. Det ene øjeblik står man med en af de bedste agility-hunde i mellem-klassen. han har været i Top5 i mange år og fører alt, hvad der er af års-konkurrencer i 2016. Og det næste øjeblik er det slut. Hold da op, hvor har jeg tudet. Tudet over aldrig mere at køre hjem fra træning med gåsehud og klump i halsen over at han er så fantastisk - og tudet over aldrig mere at skulle føle adrenalin-rusen efter et fantastisk løb med min elskede Zipzap. Zuper Zeje Zippo. Men beslutningen er ikke svær - jeg vil aldrig udsætte ham for at skulle igennem sådan en stor operation igen! Så må vi finde på noget andet at lave - sammen!

Fredag gik med at lave meget lidt og nurse lidt om Zippo. Søde Hanne var igen indkaldt som støttepædagog, og vi gik en tur med Hannes hunde og mine de 2 små blå. Og lørdag var det så blevet pakkedag igen. I strålende sol forlod vi Syltemae og satte kursen mod Ringe og Fionia Cup 2016.



Åh ja, hvor jeg havde glædet mig til Fionia Cup. 3 løb om dagen med Zippo og 2 med Fanta. 
Men sådan skulle det så ikke blive. 
Desværre blev der taget en dommerbeslutning om, at alle klasser skulle løbes på henholdsvis 30, 40 og 60 cm. Godt for klasse-3-hundene, ja! Men rigtig skidt for lille Fanta, som stadig ikke synes det er helt fedt at springe 40. Det går ok på 35, men 40 - nej. Så efter første løb trak jeg ham fra resten af stævnet. Ingen grund til at ødelægge den fart og glæde, som vi nu har knoklet et halvt år for at få i ham.

Det blev til rigtig mange knus (og endnu mere tuderi) de første dage. Kæmpe tak til alle jer, der har lyttet til mine frustrationer og talt med mig om Zippo. Selv så han nu ud til at have det fint. Han fandt sig hurtigt til rette med sin badering - og han klarede tilsyneladende fint at være på camping.


Og jeg var heldig, at der manglede en indsender nogle dage, så jeg fik et "job" og fik mulighed for at få tankerne afledt.

Det gjorde jeg så sandelig også på hviledagen. Kim Gravlund havde gjort mig opmærksom på Gorillapark ved Svendborg, og da Bent bestemt ikke er nogen helt i højden, så benyttede jeg mig af at have Andreas med - og inviterede ham med ud og lege.



GorillaPark er en klatrepark (Go High), med en masse forskellige udfordringer, som alle er placeret ca. 10-20 meter oppe i luften. Balance på wirer, plader der gynger, svævebaner - ja, der var masser af udfordringer. 



Først får man en times grundig instruktion, og sikkerheden er helt i top. Jeg følte mig på intet tidspunkt bange eller usikker. Kun mega stolt over, hvad jeg egentlig kunne rent fysisk. Men det er sandelig ikke kun et spørgsmål om fysik, for mange af udfordringerne kræver stor koncentration.



Nu vidste jeg jo fra Lillebæltsbroen, at jeg ikke var bange for højder, men jeg havde da ikke forestillet mig, at det var så sjovt. Desværre var det ikke nemt at have kamera med undervejs, så det blev bare til et par stemningsbilleder før og efter.



Og her er et lille kig ind i området, hvor trætoppene er fulde af sjov. Det skal jeg helt klart prøve igen.



 Fuld af gode oplevelser og "høj" på adrenalin vente vi tilbage til Ringe og Fionia Cup.

Blitz løb et par løb med mig de første par dage, hvor Bent var dommer - men ellers løb hun selvfølgelig med Bent. Det er fantastisk at se, hvordan hun stadig udvikler sig - både agility-mæssigt og mentalt. En helt igennem fantastisk hund, som vi er dybt taknemmelige over at eje. Det blev desværre ikke til nogen finaleplads, men det blev til rigtig mange flotte løb - også selv om nogen af dem endte i en disk.
  

Dazzler var den, der måtte redde familiens ære på præmiepodiet. Dazzler var udlånt til Jannie Dibbern, og det var rigtig sjovt at se, hvordan de udviklede sig sammen i løbet af ugen. Jannie løber super flot med Dazzler - og de var da på podiet 3 gange i løbet af ugen. Godt gået med en lånehund!


Og bedst, som det hele er kommet godt i gang, så er det slut igen. Her hyldes dommere og hjælpere - og jeg elsker, at Andreas er en del af disse ugestævner. Det er så hyggeligt at have ham med, og det ser også ud som om han trives med opgaven. 


Vi blev til om lørdagen, hvor vi sov længe, spiste rolig morgenmad, pakkede og kørte hjem. Hjem til græsset, der heldigvis ikke var alt for langt fordi verdens sødeste naboer havde slået det 2 gange i løbet af ferien. Hjem til vasketøj i bjerge. Hjem til et hus, som skal indrettes efter at Zippo ikke må springe op i noget. Hjem til min egen seng. Og hjem til arbejde mandag morgen. Brugt ferie billigt til salg.


Så ja, det blev en noget anderledes sommerferie end vi fra starten havde forestillet os. Egentlig synes jeg, at den minder lidt om billedet herunder: der har været opture, ting har slået knude, men der har været en udgang på det hele. 



Som indsender i ringen havde vi et system med små sten, som holdt vores papirer fast for vinden. På disse sten var der skrevet små fine sætninger - og særligt én blev jeg ved med at tænke på. Dine tanker er din fremtid, stod der på stenen. Og derfor har jeg også haft en dejlig Fionia Cup 2016, selv om der har været meget irritation og tristhed. Dine tanker er din fremtid - så husk at tænke positivt og se på de lyse sider og de nye muligheder. Lad være med at blive irriteret over, at din hund ikke gjorde som du ønskede - glæd dig over,at du har en hund at arbejde med.
Jeg har masser af planer for Zippo og mig - nu skal vi bare lige over de næste 3 måneders rekration, så går vi i gang med noget nyt og sjovt. 

Mine tanker er min fremtid.