Hele familien

Hele familien

onsdag den 5. august 2020

Det årlige stævne - På trods af Corona

I "vores" DcH-klub, som jo er DcH Næstved, plejer vi altid at afholde stævne den første weekend i august. P.g.a. Corona-begrænsninger vidste vi jo ikke, om vi kunne afholde stævne i år, så vi kom temmelig sent i gang med vores forberedelser.
F. eks. ville jeg ikke søge sponsorer om præmier, før jeg var sikker på, at vi skulle holde stævne. Og der er heller ikke meget ved at tage imod tilmeldinger og betalinger fra deltagere, for så at skulle betale tilbage igen. Selv om frem og tilbage er lige langt. 
Så vi ventede - og ventede - og ventede, indtil den dag statsministeren kom med sin plan for hvor mange mennesker vi måtte være samlet. Det endte med, at vi måtte være 100 forsamlet - og med normalt ca. 85 hunde pr dag, så var det lige på grænsen af, hvad der var sjovt. Vi ønskede ikke at bruge vores tid på at være politibetjente og bortvise tilskuere! Så vi lavede stævne for små- og mellemhunde lørdag og store hunde søndag. 
Sæt i gang, Marianne. Og heldigvis var de sponsorer, som jeg spurgte, super søde til at forsyne vores præmiebod med masser af dejlige præmier. Hvor er jeg dog taknemmelig for, at der - selv i krisetider - er forretninger der støtter foreningslivet.
Vores egen sponsor, Henne Pet Food, havde oven i købet givet prøveposer på godbidder og Pemmikan til alle deltagere og hjælpere. Det er så dejligt, for så får alle et eller andet med hjem. 1.000 tak for det!

Prøveposer med Pemmikan fra Henne Pet Food

Til gengæld vil jeg sige, at da vi først gik i gang, ja så var alt som det plejer at være. En flok seje hjælpere var med til at flytte forhindringer op og bygge bane, der blev gjort klar i køkkenet og sat telte op. Og ganske som vi plejer, ja så sluttede vi fredag aften af med at spise pizza 😃

Pizzaer på stribe

I øvrigt endte vejret fredag aften med at være ualmindelig flot. En smuk solnedgang gav en dejlig rød himmel, og det tegnede godt for resten af weekenden. 
Himlen er rød og månen står op over kanalen

Så alt åndede fred og idyl, mens vi spiste pizza og hyggede. Lige indtil Christian sprang op og proklamerede, at nu gik han simpelthen i gang med at ordne vores A-bræt. Om der var nogen, der ville være med til at bære det ned fra banen? Så jo, kl. 21.30 gik vaskemester Madsen i gang med højttryksrenseren - og man kunne da se, hvor han var kommet til. Kæmpe tak Christian (og Rune, som også fik lov at lege lidt med vand), for det var voldsomt tiltrængt, og det blev bare så flot som nyt!
Det kan godt ses, hvor der er vasket

Lørdag morgen gik stævnet i gang, og det blev 2 super fine dage med kæmpe flot vejr. Faktisk lidt for flot! 🌞 Det var i hvert fald mægtig varmt. Bent og jeg havde god tid i løbet af lørdagen. Vi skulle jo ikke løbe, og min eneste opgave var wc-afspritnings-Corona-tjansen. Det kunne jeg lige overkomme. Til gengæld fik jeg snakket med en masse mennesker. Det er ikke altid, jeg når det. 

Solskin over Ålestokvej

Selv om meget var "som vi plejer", så var der en særlig ting, der var nyt - og det var at en del af planlægningen var overtaget af de herrer Rune og Christian. Wauw, hvor var det fedt, når nogen spurgte om noget med hjælperplanen, så kunne jeg bare sige: "desværre, det ved jeg ikke noget om - spørg Rune eller Christian". Det er så dejligt, at I gider være med, og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi skal planlægge rigtigt - altså allerede fra foråret! Vi 4 arbejder så fint sammen.
Og så skal jeg jo heller ikke glemme at rose "mine børn" Signe og Andreas, som troligt knokler de 2 døgn hvert år, uden i øvrigt at have noget som helst at gøre med klubben eller hundetræning. Tak søde unger - I love you to the moon and back! 
3 "drenge" der har knoklet hele weekenden. Jeg tror nu også, at de hygger sig sammen!

I det hele taget, så har vi modtaget så meget dejlig hjælp hele weekenden, både fra vores kursister (der bliver "tvunget" til at hjælpe), fra andre klubmedlemmer og fra nogen, der kommer langvejs fra: Anne og Henrik, der kom fra Kolding og hjalp til hele weekenden - så jeg vil bare sige: Af hele mit 💖 TAK!
Jeg elsker vores eget stævne. Det er muligheden for mange nye hundeførere for at prøve "på hjemmebane", hvad det vil sige at være til konkurrence. Og jeg er pave-stolt over, hvor mange vi efterhånden er fra DcH Næstved, der tager ud til konkurrencer. Efter Sjællandske forhold er det STORT!

Og inden man får set sig om, ja så ser pladsen igen sådan ud. Oprydningen gik som en leg. Jeg tror ikke det tog en time, så var alt ryddet, skraldespandene tømt og klubhuset tømt og fejet.

Man kan næsten ikke se, at vi har været der.

Mandag var en meget stille dag i vores hus. Nogen sov inde - andre sov ude - men de sov alle sammen. 
Blitz havde behov for en hovedpude.

Apropos Blitz, så gav hun os jo en lille forskrækkelse søndag eftermiddag. Lige før for-sjov-klassen, hvor Bent havde hentet hende i campingvognen, så stod hun pludselig med det ene forben trukket op under sig og lignede en, der havde meget meget ondt. Heldigvis var det bare et stik af et eller andet insekt, og et telefonopkald til dyrlægevagten, 2 antihistamin-piller og lidt smertestillende udviklede mirakler, så et par timer senere var der ikke noget at se på prinsessen igen. Phew, Blitzepige - der var vi lige ved at gå i gulvet af skræk.

Totten krøllede sig sammen midt i solen på græsset.

Og jeg var træt i mine ben, men det kan jeg godt forstå.



Vi er klar igen den første weekend i august 2021.

mandag den 20. juli 2020

Sommerferie

1. ferieuge

Optakten til vores ferie i år var fuldstændig kaotisk. Først gik bilen i stykker - alvorligt i stykker. Den var syg og indlagt i flere uger, og vi venter stadig med skræk på regningen. Så blev jeg fyret, og det tog lige toppen af "før-ferie-humøret". 

Men ved hjælp af fantastiske venner lykkedes det alligevel at blive ferieklar med lånt bil. Kæmpe stor tak til Rune og Christian for først at låne os "den lille sorte" (jeg tror ikke jeg fik nogen fartbøder), og ikke mindst til Jonna og Svenne for at låne os Caddyen, så vi også kunne få campingvognen med på ferie.
Når lånebilen normalt kun har 2 bure, så må Bent være giga kreativ.
Og af sted det går - med sneglehuset på ryggen.
Første ferieuge blev (stort set som vi plejer) brugt på ugekursus i agility. Igen i år hos DcH Kolding. Og i år havde vi hevet Christian og Rune med. Hold nu op, det var hyggeligt at være af sted i flok. Og ikke nok med det - vi havde den bedste plads lige op ad agilitybanen med egen udgang til banen. Fint skal det være. 

Vi har fundet en plads, og der arbejdes med hegn og fortelt.
Vi fik hegnet ind sådan, at vi kunne have vores hunde hver for sig eller i en stor flok, og det fungerede fantastisk. Alle hundene omgik hinanden ordentligt, og selv om Alba var fuldstændig viiiiiildt forelsket i Blitz - og selvom det absolut ikke var gengældt - så foregik det bare så ordentligt. Det var en dejlig oplevelse.

Carla, Gimli og Hazel holder øje med, hvad der foregår på agilitybanen.
Jeg havde den fornøjelige opgave på kurset hver morgen at hejse flaget (og pille det ned igen om aftenen). Så når jeg gik i bad, så tog jeg flaget med, og så havde jeg lige et lille øjeblik, hvor jeg bare kiggede op mod den blå himmel (de fleste dage) og nød morgenstilheden.

Det er da et flot syn!
Kurset var som sædvanlig 2 + 2 dage med en hviledag i midten, og vi benyttede vores hviledag til at køre på besøg hos vores sponsor: Henne Pet Food. Det var en rigtig dejlig eftermiddag. Vi fik set fabrikken og hilst på en masse søde mennesker - og de fik hilst på de fleste af vores hunde. Efter rundvisningen kom hundene med ind på kontoret, hvor de bare kunne løbe frit rundt. Super hyggeligt besøg, og det er bare altid så dejligt at få sat ansigt på nogen af de mennesker, vi nu har kommunikeret med i et stykke tid.

Her er vi på lageret. Der er masser at tage af.
Og her bliver der produceret Kronch godbidder i lange baner.

Da vi vidste, at vi skulle have mad med hjem samt sponsorpræmier til vores stævne i DcH Næstved, så havde vi valgt kun at have 4 hunde med på tur (Dazzler og Totten blev hjemme hos Rune og Christian), og det var nok en god beslutning. Godt nok er Bent fantastisk til at pakke bil - men der er dog grænser for, hvad der kan være i en Caddy.
Der var ikke plads til meget mere i Caddy'en. 
På vej til Henne Pet Food kom vi til at tale om, at vi da vist var lige i nærheden af det sted, hvor jeg for nogle år siden købte den sølvring med rav, som har siddet på min venstre hånd lige siden jeg købte den. Ringen var efterhånden blevet lidt "træt", og det meste rav var slidt af. Så vi satte kursen mod "Ravhuset Hennebjerg". Ud over at designe og sælge de mest fantastiske smykker med rav, så har Bjarke også et lille rav-museum og en masse spændende at kigge på.
Heldigvis var Bjarke helt med på at putte nyt rav i min ring, så vi blev udstyret med henholdsvis en kop kaffe (Bent) og et glas rosévin (mig), og så kiggede vi på rav i ca. 10 minutter, mens min ring "fik nyt liv".
Jeg kan altid klare et glas koldt rosé.
Til venstre er, som ringen så ud i 2012, da jeg købte den - og til højre er den med nyt rav i. Det kostede i øvrigt ingenting!!! De samlede på tilfredse kunder, så det var bare kundeservice! Kæmpe stor tak til Bjarke Holtzmann for fin service og servering. Vi kommer igen om 8 år, når det nuværende rav er slidt af igen.
Og vi kan kun anbefale Ravhuset Hennebjerg til et besøg, både hvis man har lyst til et helt unikt smykke med rav - eller hvis man "bare" har brug for et kig i en unik verden af rav.

Ring 2012 - og ring 2020.
Tilbage i Kolding havde vi stadig 2 kursusdage, hvor trætheden efterhånden meldte sig både hos hunde og mennesker. Men det blev alt i alt til 4 gode dage med suveræn undervisning af Jane Elene Christensen, Thorsten Thiemann (DE) og Josefine Frank (DE). Vi blev udfordret på mange måder - og jeg elsker det! 

Ud over undervisningen, så løber der selvklart også en masse andre oplevelser på i løbet af sådan en uge. Her er et lille udvalg:

Hazel fotograferet med sin mor Merry Hoppins. Merry er ikke meget for at blive fotograferet. Det er Hazel normalt heller ikke, men det her var det bedste ud af 20 billeder 😜


Hazel til venstre og Merry til højre.
Stor opstandelse ved toiletvogn nr. 1. Låsen var gået i baglås, og stakkels Rune måtte svede i vognen noget tid, inden en handymand fik ham ud. Godt han ikke led af klaustrofobi.

Mange kloge hoveder og meget værktøj var i spil her.
Vores plads lå, så vi havde udsigt over hele DcH Kolding's store areal. Der var de mest fantastiske solnedgange. 
Så fås det vist ikke meget smukkere.
Vores hold var igen i år et dejligt hold med søde dygtige mennesker og hunde - og alle hundeførere i den høje ende af aldersskalaen. Nå ja, Bent var den eneste under 60. 

Hazel og Clivus venter på, at det bliver deres tur. 
Thorstens bane om fredagen gav anledning til mange hovedbrud og mange grin, men når man først løb den, så var den super sjov. Den skal bestemt genbruges ved en eller anden lejlighed. 

Her er det Bent, der giver den gas. Og Gimli er nok inde i en tunnel. 
Næsten den samlede gruppe, som i år - nok p.g.a. Corona-krisen var noget mindre end sædvanligt. Jeg håber virkelig for klubbens skyld, at der kommer flere med næste år. Man behøver ikke at være en super rutineret agility-haj for at få noget ud af sådan et kursus, bare man møder op med åbent sind og mod på at prøve lidt af hvert. Og så selvfølgelig ikke mindst har en hund, der kan klare 4 dages træning. Kom frisk!
Tak for et godt ugekursus 2020.

2. ferieuge

Efter ugekurset blev det til et par dage hjemme - men allerede torsdag var jeg på farten igen. Denne gang dog kun Hazel og mig, og så sammen med Christian og Alba.
Vi havde meldt os til en sommercamp med wellnes-tema for hunde. Det gik i korthed ud på at lære noget om opvarmning, udstrækning, hundefitness, hundemassage og at se på sin hund om den er ok.
Camp'en blev afholdt af Emilie Munkholm, der på trods af sin unge alder er super erfaren i emnet. Emilie har også skrevet en bog om emnet. Hun har undervisning og har sit eget behandlingssted med waterwalker og masser af andet udstyr. Så vi var i gode hænder den weekend, og vi fik prøvet en masse.

Hazel og Alba fik faktisk et rigtig fint forhold til hinanden i løbet af weekenden. Jeg havde lidt frygtet, at Hazel ville snerre ad Alba hver gang hun kom i  nærheden, men det er bare gået så fint med de 2. 
Her er jeg på morgentur med tøserne fredag morgen.
Undervisningen var delt op mellem teori og demonstration og en masse praktiske øvelser, hvor vi fik lov til at prøve tingene på vores egne hunde.

Emilie og demohund Chic fortæller om opvarmningsøvelser.
Her er et helt enestående billede af Alba, der faktisk forholder sig helt rolig, mens Christian sørger for, at hun får strakt ud efter træning. 
Det ser faktisk ud som om Alba nyder det 😍
Men det er også hårdt at være af sted på den måde. Væk fra resten af flokken, et fremmed sted og sammen med mange fremmede hunde og mennesker. Heldigvis har Hazel ingen problemer med at slappe af og snuppe en lur.

Sleeping beauty 💖
Vi fik også lov til at kigge og føle på andre hunde end vores egen. Det gav et super godt supplement til, hvad Emilie fortalte, når man selv fik lov til at få fingrene i hunden. Hvordan føles f.eks. en hård muskel? Eller en slap muskel?  

Her har Christian fingrene i en lækker formel 1 labrador.
Og det her er en kæmpe sejr. Jeg har prøvet i lang tid at få Hazel til at få alle 4 ben op på de små puder, men vi nåede aldrig til at få bagbenene med. Men pludselig - ja så var den der! Vi prøvede også en masse andre sjove ting. Balance på store peanuts, sit-stå-øvelser med forben eller bagben på redskaberne. Sidelæns og baglæns gang over cavaletti. Jo, vi blev udfordret på vores motorik, både Hazel og jeg. 

Dygtig Hazel, med 1 pote på hver pude.
Emilie brugte flere forskellige demo-hunde på kurset. Den til venstre var mere stille end den til højre. 
Lækre Chic må igen være demohund - sammen med sin stille ven.
Der var også mulighed for at prøve waterwalkeren. Bare for at prøve det, så delte Christian og jeg en halv time mellem vores hunde. Og det tog både Alba og Hazel super fint. De synes det var lidt underligt, men de accepterede både vandet og båndet, der bevægede sig. Så ved vi til en anden gang, at det er ikke noget problem. 
Hazel i waterwalker. 
Og pludselig var de første 2 uger af vores ferie væk. Det går saftsusemig hurtigt når man har det sjovt!

3. ferieuge

Sidste uge var afsat til sommertræning tirsdag og onsdag hos Channie. Channie, som altid forstår at udfordre os med spændende og sjove baner, som ofte ser uløselige ud, men når man så først kommer i gang, så går det bare altid alligevel. Channie, som kan rumme at undervise et hold, hvor deltagerne er på vidt forskellige niveauer, så alle stadigvæk går hjem og føler, de har fået noget ud af dagen. Channie, som forstår at skubbe mig bare den der lille smule længere, end jeg troede jeg kunne. Jeg elsker at træne hos Channie. 💖


Sommertræningen hos Channie blev afsluttet med et lille uofficielt stævne. Stævne ????? Ja for pokker. For første gang siden Corona brød ud skulle vi til stævne. Med løb og præmier og telte og banegennemgange og ......   Hold da op, hvor var det bare længe siden. Egentlig var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg stadig kunne løbe en bane med godt 20 forhindringer!

Dagens gladeste ægtepar klar til første stævne efter Corona-krisen. 

Men det kunne jeg godt. Ja ja, jeg pustede godt nok som et gammelt damplokomotiv til sidst, men vi kom igennem og fik en fin andenplads i et fejlfrit løb. Det var Jane Elene Christensen der skulle være dommer, og jeg havde glædet mig til Janes baner, efter at være på kursus med hende tidligere. Og den første bane var lige en Hazel-bane. Dygtig Hazel!

Præmieoverrækkelse efter første bane.
Desværre skulle Rune jo ikke løbe, da Blitz var blevet rettet af kiropraktoren i sit bækken i fredags. Til genæld var Rune fotograf, filmmand, hundehenter og meget mere. Ja, super irriterende for Rune, men en kæmpe stor hjælp for os andre. 
Hazel på vej over balancen. Og fru Blom i flyvende stil.
Gimli og Bent var flyvende i klasse 1-løbene, hvor de som den eneste ekvipage, der ikke blev disket, løb sig til en flot førsteplads i det ene løb. Rigtig mange af de ting, som Bent har trænet ihærdigt på hen over foråret og sommeren, ser nu ud til at virke.
Og her danser Bent ballet 
Der var fine præmier fra Svenska Djurapoteket og Back on Track til stævnet. Og det var rigtig dejligt at komme i gang igen - selv om det var uofficielt. Vi kan stadigvæk!
Dygtige Hazel og Gimli 💖💙
Fredagen i den sidste ferieuge var afsat til farmors have. Farmor har en lille bitte have - men selv små haver skal holdes, og det er gået lidt galt her i forsommeren. Men Andreas, Bent og jeg gav den en ordentlig omgang i et par timer, og så hjalp det.
Have før.
Kaffe i haven, hæk klippet, græs slået, en del ukrudt fjernet - man kan i hvert fald se, hvor man er kommet til. Og nu skal græsset bare slås en gang imellem, og der skal måske pilles lidt mere ukrudt, men det ligner ikke længere et vildnis. 
Have efter. 
Og vup vup - så var 3 ugers ferie brugt. Brugt på gode oplevelser med gode venner. Brugt på at blive klogere og dygtigere på det, vi synes er sjovt. Og brugt på afslapning. Nu venter en anderledes hverdag, hvor jeg igen igen skal ud og finde job. Det bliver ikke nemmere med alderen, men mon ikke der viser sig et eller andet. Det satser vi på.
Vi fejrer ferien er slut med en stor is (min første i år).
Nå, ups - på vej hjem fra byen søndag mødte vi lige de her 2 fyre og deres hunde, som ledte efter et sted, hvor hundene kunne bade og de kunne få dyppet tæerne - uden at der var i hundredevis af mennesker. Så vi gik lige en tur i skovkrogen. Der er godt nok lige en bræmme på ca. en meter med noget lidt kedeligt tang, som man skal hoppe over/gennem - men så er der i øvrigt ro og fred og ingen mennesker. Og både Carla og Alba svømmede og svømmede og svømmede......   Hazel tog også et par ture, og Totten var også med, men han passede på vores sko inde på stranden. 
4 stk badedyr 😍


søndag den 24. maj 2020

Hvad sker der nu? Ingenting? jo, der sker en masse!


Selv om det stadig føles som om verden står stille - eller hundeverdenen i hvert fald - så sker der en masse i vores liv. Der sker bare nogle andre ting, end det der plejer at ske. Nogen ting er helt klart noget, hvor vi ikke forventer at det sker igen - og nogen ting er kommet for at blive. Nye venskaber og muligheder for at træne hund er opstået undervejs, og dem satser vi helt klart på at de skal blive. 

Vores hunde

Vores hunde har det godt! De har nu i ca. et halvt år spist Kronch og fået lakse-olie fra Henne Pet Food, og de stor-trives på det. De har smuk, blank og blød pels og de har masser af energi. Selv Gimli, der tidligere havde nærmest ru børster ned over ryggen, er nu blød og lækker at klappe. Vi er super stolte af at være sponsoreret af Henne Pet Food, og vi er faktisk lidt kede af, at vi ikke rigtig kan komme ud og "vise os frem" til stævner i år. Det kommer vi forhåbentlig snart til igen.

Træning

Da hele  Danmark lukkede ned, ja da lukkede vores træningsplads i Næstved selvfølgelig også ned. I starten var det ærgerligt, men ok. Men efterhånden manglede vi helt klart et sted at træne - og ikke mindst det sociale sammenhold med vores klubkammerater. Den gode snak om alt muligt, den gode omsorg for hinanden, og de gode grin.

Mirakuløst fik vi en mulighed for at træne privat sammen med nogle af vores bedste venner, og det har nok reddet vores humør gennem hele den her Corona-tid.



Ikke bare fordi vi igen fik mulighed for at træne med vores hunde - men også fordi vi der fik alle de gode snakke og grin - og gode kager 😍



Selvfølgelig blev der også trænet hund, men tak for alle de gode dybe samtaler om alt lige fra avl, hunde og hundetræning til andre mere hverdagsagtige emner.
Ingen tvivl om, at hundene har nydt de mange gode timer - men det har vi sandelig også. 



Vi har været rigtig gode til at tilpasse træningen, så der både var noget for de unge hunde, og noget for de lidt ældre og lidt dygtigere. Og ud over agility, ja så har jeg i hvert fald fået trænet masser af lydighed med Hazel. Jeg har fået tonsvis af brugbare tips og hjælp - og jeg er bare så stolt over, hvad min lille brune hund kan.



Delta's nyeste ven er Easy - en ung labrador med lige så meget krudt i r.... som hun selv har. 



Easy har lært Delta at svømme. Men hun har desværre ikke lært hende at apportere 😁😁



Og som en lille "sidegevinst", så har Hazel sandelig også fundet ud af, at det er hyggeligt at svømme. 



Selv om træning i klubben nu er begyndt igen, så mødes vi heldigvis stadig en gang imellem med vores lille private træningsteam og "ordner verdenssituationen" - og nå ja, træner lidt hund.

Tough'Ys fødselsdag

Nogen mennesker påstår jo, at når noget står på Facebook, så er det sandt! Men selv om det ikke stod på Facebook på dagen, så er det stadigvæk sandt, at lille Totte fyldte 5 år den 3. maj.



Totten er stadigvæk verdens sødeste, kærligste og gladeste lille Tot. Han har en fanklub så stor, at enhver professionel fodboldspiller vil være grøn af misundelse, og han er 100-meter-mester i at snøre folk. Men man kan ikke lade være med at elske den lille fyr, uanset hvor uartig han er. Nu er han faktisk ikke særlig uartig, men han har helt sin egen mening om hvad han har lyst til at lave og hvornår. Og den er han ikke nem at rykke fra. Tillykke med fødselsdagen lille søde Tot - og lov mig, at du bliver 100 år!!!

Terrassen

En af de gode "bivirkninger" ved Corona-krisen er, at vi har fået lavet vores terrasse. Der er ryddet op, flyttet en væg og der er lagt nyt tag på. Og så er vores havemøbler "genopstået fra de døde" ved hjælp af masser af knofedt og flid fra søde Mette. Mette er Signes søster - og rygterne sagde noget om, at Mette kedede sig en smule mens hun var hjemsendt fra sit studie. Vi spurgte om hun havde lyst til at genoplive vores havemøbler og 2 gamle taburetter fra min fars tid på De Bornholmske Jernbaner - og hold nu op et flot stykke arbejde. 


Vores terrasse er nu igen blevet et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, og de gamle taburetter er forsynet med "udendørsvenligt" stof og også flyttet på terrassen. Tak for flot arbejde, Mette!


Fanta

Som rigtig mange allerede ved, så har Fanta de sidste 2 år boet hos vores gode veninde Birgitte i Fredensborg. I starten var det som legekammerat til Birgittes anden sheltie Midni, mens Birgitte ventede på sin border collie. Men som tiden gik begyndte Birgitte at træne med Fanta, hvilket jo lige er noget han elsker. Og efterhånden lå det ligesom i kortene, at han nok aldrig kom hjem til Bisserup igen, andet end på besøg. Fanta har bl.a. boet her i 14 dage mens Birgitte's border collie skulle komme sig efter et uheld, og han er glad for Bent og mig - men han elsker Birgitte.
Så med klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen har jeg nu overdraget Fanta til Birgitte. Jeg ved, at han får det bedste hjem og at han bliver elsket og passet ud over alle grænser. Men det var alligevel lidt underligt at det nu er så "endeligt". Heldigvis ser vi jævnligt Fanta, og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være. 

Bent's knæ

Midt under Corona-krisen blev det endelig tid til at Bent skulle have ordnet sit knæ. Efter ca 8 uger med en støttende knæ-bandage (støtte-stativ) fuldstændig uden den ønskede virkning, kom indkaldelsen til operation. Bent havde virkelig set frem til den dag, hvor han igen kunne gå normalt uden smerter. Og på privathospitalet Aleris-Hamlet i Ringsted gik det fuldstændig planmæsssigt og lynhurtigt. Jeg nåede nærmest ikke hjem og starte op med at arbejde igen, før Bent ringede og meddelte, at nu kunne jeg godt komme og hente ham. 

De første dage gik det meget forsigtigt, men det afholdt ikke Bent fra at tage med ud og træne. Godt placeret i en stol med benene oppe og tæppe om, kunne han sagtens kommentere vores indsats på banen! 


I perioden, hvor Bent ikke må løbe er Christian sat ind som co-driver på Gimli, og det går bare så flot. Gimli har aldrig løbet med andre end Bent, og Christian har aldrig løbet seriøst med en border collie før - men de lærer begge to en masse, og det er fantastisk at se, hvordan de udvikler sig. Gimli er fantastisk til at abstrahere fra at Bent sidder ved sidelinien og kommenterer. Han ænser kun Christian mens de løber. Men når vi kommer hjem er han igen fars hund og klistrer op ad Bent. Kæmpe tak til Christian for at holde Gimsen i form og i gang. 



Der skal gå 6 uger efter operationen, før Bent må løbe igen, men denne weekend er han begyndt at træne på kondicyklen for at få gang i knæet (og måske også lidt for konditionen). Det går heldigvis stadig fremad, og i dag har han f.eks. kørt bil for første gang efter operationen. Det var endnu en hurdle på vejen mod "normalt liv".


And life goes on

Danmark er ved at åbne op igen. D.v.s. hunde-Danmark er jo stadig delvis lukket, så vores weekender giver stadig mulighed for f.eks. at gå i byen og spise. Så Bent inviterede (næsten på eget initiativ) sin kone på frokost på Alt Godt i Næstved. Det sker ikke så ofte, at vi går ud og spiser, men når det sker, så er det tit der, vi ender. En lækker sandvich med oksefilet - masser af det - i en sprød og lækker bolle. 

Og næste uge begynder Bent at tage på arbejde igen. Godt nok kun hveranden dag i starten, men det er endnu et skridt. 

Det bliver spændende at se, hvad sommeren byder på af aktiviteter. Pas nu stadig på jer selv! Corona er her stadig, selv om den er på vej nedad.