Hele familien

Hele familien

søndag den 15. september 2019

Agility og lydighed - vi vil begge dele

Sidste weekend stod i agility'ens tegn, da vi deltog i KAF-cup. Fredag, lørdag og søndag - så det var også nogenlunde, hvad min medicin-fyldte krop kunne kapere, men alligevel kørte vi hjem og havde haft gode løb. 

Ud over en håndfuld danske dommere var der også den japanske vm-dommer Toshiyuki Oba, som havde kreeret en række baner, hvor det gennemgående tema var: tag spring bagfra. Måske noget uopfindsomt, men når det så er sagt, så synes jeg, at der var gode linier og godt flow i hans baner, og de var mega sjove at løbe. Der er jo ikke noget i det vi ikke kan, hvis vi piller det ud i små bidder - så er det bare at sætte det sammen og løbe! Nå ja - det er jo det, jeg ikke kan. Løbe!!! Men alligevel kom vi igennem fredagens bane som en ud af 7 ekvipager. Resten blev disket. Og vi fik en andenplads. Desværre med lidt tidsfejl - men who cares. Min brune chokoladeknap er fantastisk, og hun klarer alt det, som jeg ikke selv kan nå.
Og så kan hun endda smile samtidig. 

Billede taget af Tina Hindsgaul
Til KAF-cup var hun hele weekenden ualmindelig samarbejdsvillig og lydhør, så vi kom faktisk igennem indtil flere baner. Bl.a. holdbanerne, hvor vi var med som reserver på holdet "Hans og tøserne". Tak til holdet, fordi vi måtte være med. I har været super dejlige at løbe hold med.

En af de ting jeg lagde mærke til den weekend var, at klasse-1-banerne var super gode. De var virkelig klasse-1-niveau, med mulighed for, at de fleste kan komme igennem, men hvis du kan lidt mere, så kan du rent handlingsmæssigt have nogle fordele. Så der blev taget en del billeder som kom med hjem til inspiration til vinterens træning .

Super fed klasse-1-bane af Lars Hindsgaul.
Som sædvanlig har vi alle hunde med sådan en weekend. Dem, der ikke skulle løbe, opholdt sig i campingvognen. Dazzler og Totten kan gå i indhegningen og hygge sig, mens andre er i bur. Der er dog mere fredeligt end i teltet ved banen.
Dellen var selvfølgelig også med, og hun skal jo lære at ligge i bur i teltet, så der var slæbt et stålbur med til lejligheden (det er ikke mig, der løber inde på banen og kalder på min hundehvalp, der er stukket ud af buret).
Det tog hun nu rimelig afslappet. Hun kunne faktisk sagtens finde ud af at ligge sig til at sove, selv om der blev løbet på banen lige foran teltet. Dygtig Delle.

Lørdag aften var en ualmindelig smuk aften. Efter aftensmaden hyggede vi udenfor sammen med Rune, Christian, Carla og Alba, som boede lige op ad os. Det var sådan en af de aftner, hvor det er svært at tage sig sammen til at gå i seng. Vindstille og smukt. Vi delte en flaske bobler over hegnet, mens hundene hyggede sig, og de små fik leget, så de blev trætte. 


Søndag var også dagen for afslutningen af årets-hund-konkurrencerne. Den japanske dommer var sat til at dømme årets-hund-finalen, og banen blev - som alle hans baner - bygget meget grundigt. 


Heldigvis kom vi hjem fra KAF med tørre telte, men mandag gik det løs med regn og rusk i massevis, så vi valgte at aflyse agility-træningen. Det var simpelthen for glat på banen, og der var for stor risiko for skader på både hunde og mennesker. Så det blev til en uventet hjemmeaften. Sikke dejligt. Den blev selvfølgelig brugt på diverse oprydning efter weekenden - og efter de sidste mange ude-weekender, hvor masser af ting bare er landet i bunker rundt omkring. 
På et tidspunkt støder jeg på nogle prøveposer med hundemad, som jeg vil lægge ind i det skab, hvor vi har lageret af den slags. Det er et skab, hvor jeg normalt ikke kommer, da Bent har tjansen med at fylde hundemadslageret i køkkenet. Da jeg åbner døren til skabet nærmest vælter denne flotte buket roser ud. Ups!!! Jeg når at tænke, om jeg bare lige så stille kan lukke døren igen og lade som ingenting, men jeg havde vist sagt en eller anden lyd, som havde påkaldt Bents opmærksomhed. Øv, hvor synd, at jeg ødelagde hans overraskelse 😇
Men tirsdag var faktisk vores 31 års bryllupsdag, og roserne kom ud og stå på bordet, så vi kunne nyde dem en dag længere. Tak søde Bent, for 31 fantastiske år. Du burde have en kæmpe medalje! Uden dig var jeg ikke kommet igennem det, jeg er midt i lige nu, men vi skal nok klare det, og forhåbentlig få et nogenlunde normalt liv igen.


Og når jeg nu er midt i det, med at takke nogen, så fik jeg faktisk i forsommeren 4 tomatplanter af Michael Romer, som vi træner agility med. Jeg har altidg været noget stort havemenneske, men det lykkedes faktisk for mig at få de her 4 planter rigtig fint i gang (med hjælp af naboen, som vandede i vores sommerferie). Fra de begyndte at bære tomater, så har jeg haft denne lille skål stående på mit køkkenbord, og den har været fuld næsten hele sommeren, af fine gule, røde og stribede tomater, som har smagt ekstra lækkert, fordi de er hentet lige ude i min egen have. 


Nå, men vi kom igennem ugen og frem til den næste weekend, hvor Hazel og jeg skulle op i vores livs første B-konkurrence til vores lokalkonkurrence i DcH Næstved. Til træning kan vi jo det meste, men det var helt tydeligt, at Hazel mistede gnisten, da belønningerne udeblev. I B-klassen må man nemlig ikke belønne mellem øvelserne. Hun kiggede langt efter sin bold eller sine godbidder, men nope - der kom ingen ting. Det var også tydeligt, at hun på sporet ind imellem stoppede op og tænkte: hm..... hvor har de lagt pølserne i dag? 


Egentlig synes jeg det er underligt, at vi træner med legetøj og godbidder for at hundene skal synes, at det er sjovt - og når vi så går til konkurrence, så får de bare en lang næse og ingen ros før alle øvelserne er færdige. Det synes jeg ikke om. 
Når det så er sagt, så kom vi faktisk hæderligt gennem prøven. Det vi vidste vi kan, det kan vi - og det vi vidste, der var svært - ja, det kunne vi ikke! Mit mål var 100 points, så jeg er godt tilfreds med pointene - måske mindre tilfreds med systemet, men det kan jeg jo ikke lave om på lige nu og her. Så kan jeg overveje, om jeg overhovedet vil gå til prøve, men jeg er jo et konkurrencemenneske, og jeg elsker at gå til prøve med min lille brune hund, så vi prøver igen i næste måned. 


Prøven blev i øvrigt afsluttet med hyggelig fællesspisning i klubben for alle deltagere, dommere og andre, der havde knoklet, for at vi kunne gå til prøve. Tak for det - og tak for dejlig mad. 

Vel hjemme igen i Bisserup ved 15-tiden satte vi os i haven med en kop kaffe og nød at kigge på Robotta, som fixede græsplænen, mens vi slappede af. Det er nok en af de bedste ting, vi nogen sinde har investeret i. 


Næste weekend er det DcH DM, og jeg glæder mig. Det plejer at være festligt, folkeligt og fornøjeligt, og jeg er klar til at give den gas på agility-banen, som bladudvalgsmedlem og som Kingsmoor-ambassadør. Vi ses i Langeskov!

lørdag den 31. august 2019

2 gode weekender med hund (og lidt uden hund) - og måske en ny karriere til Bent ?

Jeg vil gerne starte med at  dele noget rigtig sjovt og hyggeligt med jer: Min søde ex-kæreste (ja ja - fra før jeg kendte Bent, så det er maaaaange år siden) har ryddet op i sine gamle billeder og sendte mig sidste weekend billedet herunder. Det er fra 1981, taget på mine forældres terrasse en sommeraften, hvor vi har raflet og hygget. Det er mine forældre i deres velmagtsdage, nøjagtig sådan som jeg husker dem. Min far med sin elskede pibe, og min mor (og mig) med krøller i håret. Øl på bordet og Søholm keramik i baggrunden. Et rigtig dejligt sommerminde, som jeg bare blev så glad for. 1000 tak Lennart, for at tænke på mig med dette og de andre billeder, du sendte til mig. 


I øvrigt var lørdag i sidste weekend fri-weekend, forstået på den måde, at der ikke var nogen hundeaktiviteter. Men fri ?????  Der skulle ordnes lidt i haven, og så skulle der monteres en ny kofanger på bilen, da konen havde lavet buler i den gamle. Det var hårdt arbejde, men det lykkedes heldigvis for Bent, og så var der da en pæn sum sparet i forhold til hvis den skulle have været på værksted. Og derudover er der jo også en vis tilfredsstillelse i at kunne selv. 


Men søndag gik det løs med "hund" igen. Der var stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig, og vi kørte hjemmefra i den flotteste solopgang. Det nyder jeg også i øjeblikket, når jeg kører på arbejde, men det er jo kun en stakket frist - så er det pludselig mørkt om morgenen. 


Men tilbage til stævnet, så var der dejligt mange deltagere fra DcH Næstved, og Rune og Christian havde arrangeret fælles morgenmad. Det er bare så hyggeligt, og jeg nyder virkelig at være en del af det fællesskab, der er sådan en dag. Og så er jeg jo en super stolt træner, når det går godt for "mine børn" på banen. Uanset om det bare er et godt gennemløb, eller om det er en præmiering.
Jeg havde taget det røde kamera med, og det blev flittigt brugt, af både mig og andre. Så der var mange billeder at kigge på efterfølgende. Ca. 800 tror jeg. Her er et lille udpluk. 

Anja og Spottie på vej over A'et

Søde Bella
Blitz, der igen smiler, når hun løber agility. Nu som senior. 
Birgitte og Midni, der havde nogle super flotte løb.
  
Dazzler kan kun et tempo: fremad i fuld fart

Hazel og jeg havde 4 disk - men det var 4 gode af slagsen.

Og her er det Coco på vej gennem slalom.

Rune og Hipster i fuldt firspring. De skal til deres første DM i år. 

Og lille søde Tot, som hygger sig mens han løber, og som samtidig formår at holde øje med publikum. 
Denne weekend er der så noget med hund begge dage. I dag har vi (altså Bent og jeg ) været på et kreds-6-kursus i Fri-ved-fod. Undervisere var super dygtige Tina Nielsen og Dorthe Månsson fra DcH Nivå. Vi blev både præsenteret for kendte og ukendte øvelser og midler til at få en flot øvelse ud af det, men det er helt sikkert, at dette var kun en lille bitte top af det isbjerg, som denne øvelse er. Der skal trænes og trænes og trænes, med masser af delmomenter - og masser af frikadeller og pølser. Men det var fantastisk at få lov til at nørde en hel dag på denne måde. Hazel er jo en monster-arbejdshund. Hun kan blive ved længere end de fleste, og det er en fantastisk fornøjelse at arbejde med hende på denne måde. Jeg føler mig som et super priviligeret menneske sådan en dag. 
Her træner vi skarpe venstre-vendinger ved hjælp af en lille platform. 


Dellen fik også lov til at prøve lidt. Hun elsker stadig sin opvaskebalje og sin elefant-øvelse. Det er altid godt at træne bagparts-kontrol.

Den her var svær for os - sidebevægelser med front mod mig. Ved siden af er ikke noget problem, men det her krævede mange frikadeller og meget tålmodighed. Pyyyyyyyha. 

Birgitte og Fanta var også med, og de klarede sig rigtig flot. Faktisk var Fanta ikke særlig larmende. Måske fordi han arbejdede super koncentreret. 

Og her er så beviset venner: Bent er nu konverteret til en lydigheds-nørd. Gimsen klarede sig super flot, og det skal nok blive godt, når de får trænet lidt mere. Det er jo masser af bitte små del-momenter, der skal trænes, før det kan sættes sammen til en flot øvelse, men de havde en super god dag, Bent og Gimsen. 


Se, de er da et flot par. Det skal nok blive fantastisk.

I morgen kører vi så lige en tur til Vejen. Bent skal være felt-dommer til DKK DM i agility. Så det er op kl. 4 og ud af røret. 😱😱😱😱😱😱😱

tirsdag den 20. august 2019

Godt nyt fra tøse-fronten - og lidt om stævnet i Ribe


Hen over sommeren har Blitzepigen haft problemer med sin ryg, og hun er blevet behandlet af kiropraktor flere gange, men da der tilsyneladende blev ved med at være problemer, så besluttede vi at tage en tur til Faxe Dyrehospital for at få hende checket af specialisterne.
I dag er Blitz så blevet scannet, og hun er lige så flot og fin indvendig som udvendig. Ingen forkalkninger, intet galt. Så når hun bliver øm i sin ryg, ja så er det lige som når vi andre har overanstrengt os lidt og bliver lidt øm bagefter. Faktisk var de meget imponerede i Faxe over at en 8 år gammel "godt brugt" hund kunne være så smidig og fin.
Det ændrer nu ikke ved Bents beslutning om, at Blitz fra nu af er senior.

Blitzepigen debuterede så i seniorklassen i Ribe i weekenden, hvor vi startede fredag aften med medbragt tapas fra "Alt Godt" i Næstved. Det er bare så lækkert. 


Vi har hygget i campingvognen selv om regnen væltede ned udenfor, og heldigvis var det nogenlunde opholdsvejr mens vi løb. Men der var nogen, der blev rigtig meget våde. Dommerne, f.eks. 
Det er ikke fordi vi kan prale med masser af flotte placeringer, men det lykkedes for Hazel og mig at løbe fejlfrit i holdløbet lørdag. Det var stort. Til gengæld har vi haft mange fede momenter i de disk-løb vi havde. Bent og Blitz skulle lige tune ind på seniorklassen, men de skal nok komme til at give den gas, når Bent har vænnet sig til, at Blitzen suser lynhurtigt af sted. 
Tak til Ribe Hundevenner for endnu et godt arrangeret stævne, hvor alt klappede, undtagen vejret. Og det er der ingen, der er herre over. 


I dag er det "store fødselsdags-dag", for Hazel fylder 3 år og Delta fylder 6 måneder. Tænk, hvor tiden flyver alt for hurtigt.
Vi har fejret fødselsdagen med at tage ud og gå spor. Det var Dellens første spor, men det tog hende ikke lang tid at finde ud af, hvad det gik ud på.

Tillykke med fødselsdagene, piger. Og tillykke til alle jeres kuldsøskende.




torsdag den 8. august 2019

Stævne hos DcH Næstved og dagene derefter

De fleste, som har prøvet at arrangere et agility-stævne ved, at der er masser af arbejde før og efter selve begivenheden. Men endnu en gang ser det ud som om vi er kommet helskindet igennem projektet "Landsdækkende agility-konkurrence hos DcH Næstved". 

Vi starter ellers allerede så snart vores vinterkonkurrence er overstået. Der skal findes dommere og der skal skaffes præmier. Bent og jeg har været med til at arrangere dette stævne siden 2012. Først sammen med Karin og Søren og de sidste år alene. Nej, altså ikke alene som i bare os to, men i begyndelsen af planlægningsfacen, der er det ok bare at være 2. 

Vi har været rigtig dårlige til at give noget fra os. Hvorfor? Tja, måske er vi så ærekære omkring det her projekt, at vi vil være sikre på, at det bliver præcis sådan, som vi vil have det. Men det er jo noget pjat, for det er der jo også andre der kan finde ud af at gøre! Men vi er blevet bedre, og vi øver os hele tiden på "giv slip". F.eks. er vi blevet rigtig dygtige til at give helt slip på køkkenet. Det styrer Jette "med fast hånd", og det har hun i år fået rigtig meget ros for. Lækre hjemmelavede sandwiches og pastasalater og masser af kage. 1.000 tak Jette, fordi du gider. Det er et kæmpe projekt, der nu er løftet væk fra mine skuldre. 

Det med præmierne er et kapitel for sig selv. Til vores vinter-stævne køber vi præmier, men til sommer-stævnet forsøger vi at komme igennem med sponsorerede præmier. Det er ikke så nemt, som det var for år tilbage, men det kan stadig næsten lade sig gøre. Når man bruger hele sit netværk og også får hjælp fra nogen, som har gode forbindelser. F.eks. er vores lokale dyrlæge altid flink til at komme med flotte præmier, og det slog heller ikke fejl i år, hvor der var kølemåtter, foder og godteposer fra Rude Dyreklinik. 


Og heldigvis dukker der hele tiden nye hjælpsomme mennesker op, og vi har grumme planer om at give endnu mere slip næste gang. 

Bent var tilmeldt stævnet med Blitz, Dazzler og Tough'Y. Desværre havde Blitz igen problemer med sin ryg, og hun blev selvfølgelig streget fra deltagerlisten. Nu skal hun undersøges på tirsdag i Faxe, så vi kan finde ud af, om der er noget galt. Puha, det er ikke rart at gå og vente på. 
Dazzler elsker det! Han kan kun et tempo, og det er fuld skrue fremad, omend hans "fuld skrue" er knap så hurtigt, som det har været tidligere. Når han kommer ud af banen ser han vældig stolt ud, og han fortæller med høj og klar røst, at han har været her, og det var fedt! 
Totten, den lille charmebøf, ja han løber jo ikke hurtigere, end at han kan nå at checke og vinke til publikum undervejs, og han sprænger ikke noget i sig selv for at komme fremad. Lidt kongelig har man vel lov til at være. 


Jeg skulle selvfølgelig løbe med Hazel. Faktisk så havde jeg 4 dage tidligere afskaffet den ene af mine 2 hjertepiller (Betablokkere), som jo er dem, der tager min luft og min energi. Og sikke en forandring. Da vi for et par uger siden var på Fyn kunne jeg løbe 1-2 løb om dagen, men lørdag løb jeg 5 !!!. OK - det var måske lige i overkanten at byde mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Og Hazel var en stjerne. 
Søndag havde jeg det til gengæld rigtig skidt. Mit hjertede flimrede for fuld udblæsning, og jeg havde svært ved at holde humøret og den positive gnist oppe. Det kom desværre til udtryk når jeg løb, hvor jeg overhovedet ikke handlede ordentligt, og når det gik galt, ja så manglede jeg den der motivation til at tage det positivt. Jeg blev rigtig irriteret på mig selv, og endte med at gå ud af banen i flere løb. Dumme dumme mig. Til sidst var jeg klar til at kaste håndklædet i ringen og køre hjem, for jeg havde det super dårligt. Men heldigvis gik det super godt for vores lokale kursister, og da det lykkedes for en af dem at få de sidste 2 udtagelser til DM, ja så blev jeg glad at jeg kunne hive mig selv ud af min "nedsmeltning" og komme glad videre med dagen. Og endnu mere heldigt, så er min hund fantastisk, og i øvrigt ligeglad. Hun løber lige så glad med mig næste gang jeg går til start. Og så må jeg bare håbe, at der snart kommer styr på det dumme hjerte, men mere om det senere. 


Lørdag afviklede vi det årlige Sjællandsmesterskab i kreds 6. 


Hans Christian havde lavet en rigtig fin bane med en passende sværhedsgrad, og vi fik kåret nogle dygtige Sjællandsmestre, hvor vi selvfølgelig var meget stolte af, at Næstved også var repræsenteret, da Susanne og Early vandt for mellemhundene. 


Vores hjælperstab til stævnerne er simpelthen fantastisk. De knokler r.... ud af bukserne, og vi er dybt taknemmelige for, at de gider. Og søndag eftermiddag er ingen undtagelse. Fra sidste hund har løbet til pladsen er ryddet, går der ca. 1 time. Så er alt væk - som i ALT. Det er helt specielt. Alle giver de sidste kræfter. Der bliver sat forhindringer på plads, pillet telte ned, gjort rent på toiletterne, ryddet i køkken og kontor - og det hele kører fuldstændig automatisk. Ingen går i vejen for hinanden, og alle finder en plads. Og fra klubben og især fra Bent og mig skal der lyde et kæmpe stort

TAK

til alle, som vær med til at gøre endnu et Næstved-stævne til en god oplevelse for mange. Vi har efterfølgende fået rigtig meget ros, og den er hermed videregivet.

En af de mere hyggelige ting ved stævnet er, at vores egne "unger", Signe og Andreas, er med. De knokler faktisk også hele weekenden, og søndag aften har vi så en helt fast tradition, nemlig at der skal vi have sushi. I rigelige mængder. Og i år var ingen undtagelse. 


Efter stævnet er der stadig mange ting, der skal gøres. Der skal køres affald væk, laves regnskab, betales og afregnes, sendes resultater til deltagerne og kataloger til sponsorerne. Så vi er på ingen måde færdige, når weekenden er gået. Men der blev heldigvis tid til træning af vores egne hunde: hos Channie tirsdag med Gimli, Hazel og Delta, og lydighedstræning i klubben onsdag. Så først i dag (torsdag) bliver der tid til at reflektere lidt over ting og sager og få gjort det her blogindlæg færdigt.

Mit hjerte driller mig stadig en del. Da jeg blev opereret 6. maj fik jeg stillet i udsigt, at når jeg havde været anfaldsfri en måneds tid, så måtte jeg droppe den ene betablokker-pille. Men jeg har jo ikke været anfaldsfri på noget tidspunkt. Det er knap så voldsomt som før operationen, men det kommer jævnligt hver/hveranden dag. Så jeg vovede at forsøge at droppe den ene af de der forhadte piller alligevel. Det gav jo mega bonus i forhold til mere energi og mere luft, men til gængæld synes jeg også, at der kom endnu flere anfald, især en række mindre anfald i løbet af dagtimerne (det plejer at være om natten). Så nu forsøger jeg mig lidt frem og tilbage. Jeg er gået tilbage til 2 piller, og reaktionen er der med det samme, selv om det er depotmedicin. Mindre energi i benene og mindre luft - og i øvrigt stadig anfald, selv om der måske er en lille bitte smule længere imellem. Jeg planlægger så at gå tilbage til en pille nogle dage inden Ribe-stævnet, og så håber jeg på den samme virkning som sidst. 
Jeg skal til kontrol den 29. august, og så er jeg spændt på, hvad de finder på. Jeg er ikke imponeret af vores sundhedssystem i den sammenhæng. Jeg prøvede at få et måleapparat sat på nu, så vi havde et eller andet at kigge på, når jeg kom til kontrol, men det blev affærdiget med et "sådan plejer vi ikke at gøre". Så det er pænt at vente - en måned på at få apparatet sat på og endnu en måned på at de får udlæst resultaterne. Så meget for at være lidt på forkant. Og ja, hjerteflimmer er ikke farligt, men det er saftsusene irriterende, og det forringer min livskvalitet rigtig meget. Og det er en følelsesmæssig rutchetur, fordi jeg hver gang der er et lille ophold tror, at NU er det stoppet. og når det så kommer igen, ja så bliver jeg svært skuffet. Hver gang. Så jeg håber meget, at der kommer en løsning snart. 


tirsdag den 23. juli 2019

Sidste ferieuge - Fionia Cup 2019


Som de fleste, der har en berøring til agility nok ved - så er der hvert år i Danmark et agility-stævne, der strækker sig over det meste af en uge, og som tiltrækker masser af løbere fra både ind- og udland. Det går "på skift" mellem Jylland, Fyn og Sjælland, og i år var det fynboerne, der havde inviteret til Fionia Cup 2019.
For os plejer det at være en slags familie-ferie, da Andreas som regel er med, og i år havde vi også fornøjelsen af at have Signe med. Andreas var ringleder og Signe var heldags-hjælper i Andreas' ring. Bent var dommer 2 dage, og jeg var indsender, når jeg ikke lige skulle løbe med Hazel. Det blev til ca. det halve af hver dag. Så det er ikke ren afslapningsferie - men aktiv familieferie på en anden måde.

Under stævnet var der 2 gange besøg fra Kingsmoor Petfood, som havde en lille stand på stævnet. Det var så hyggeligt at hilse på "vores" folk, og vi fik også taget et fint ambassadør-billede sammen med Mia.


I år lå vi på camping lige overfor vores dejlige venner Hanne og Ivan, som til daglig bor i Sverige, så det er ikke så ofte vi ser hinanden. Så tager vi til gengæld revanche til stævneugen, hvor vi gerne slutter dagen af i deres eller vores fortelt med et glas vin og en god snak om løst og fast. I år blev det også til en del fælles-spisninger, og det var (som Hanne så rigtigt udtrykte det) magisk hyggeligt.

Rent resultatmæssigt var vi jo oppe mod nogle fantastisk dygtige løbere fra mange lande, men det lykkedes da at komme i præmie-linien en enkelt gang for mig og nogle flere gange for Bent. Faktisk blev vi i det ene løb nr. 8(Bent) og nr. 10 (mig) af ca. 160 hunde. Det er godkendt. Blitz, som jo havde været skadet i kursusugen, fik et par behandlinger af Emilie Munkholm, og hun har løbet super godt. Og gamle Dazzler var også med til at redde familiens ære ved at vinde de 2 løb, han nåede at løbe med Bent. 

Og ja, Fionia Cup er primært konkurrence på højt niveau - men det er også så meget andet, f.eks. hyggelige præmieoverrækkelser, hvor Delta her demonstrerer en meget afslappet sovestilling hos sin far. Og på trods af klapsalver, musik, pift og tilråb, ja så var hun heeeeeelt afslappet.


En uge på Fyn er også chancen for at møde nogen, som man ellers ikke møder så ofte. Her er det Delta, der møder sin lækre far Coffee (og jeg siger ikke, hvor mange billeder der skulle tages, før der var 1 godt). 

Aftenen før hviledagen blev det til et hyggeligt sammenskudsgilde i vores fortelt. 8 personer kunne lige squeezes ind - alle medbragte noget, og det blev hygge på højt plan. Hundefolk kan altid finde noget at tale om - eller nogen gamle historier at grine ad.

Delta mødte 2 brødre til Fionia Cup: Echo fra hendes eget kuld og Soul, som har samme far som Delta, og som er 4 dage yngre. Så blev der ordentligt leget igennem.

Det var helt tydeligt, at jo længere vi kom hen på ugen, jo mere savnede hundene friheden til at løbe stærkt, som de kan hjemme i haven. Men med hiv og sving (og en enkelt knækket bardun), så lykkedes det alligevel at få løbet lidt i indhegningen ved campingvognen.


Os, der er morgenfriske, fik også lov til at se dette flotte syn. Der var godt nok nogle edderkopper, der havde været på overarbejde - men flot så det ud i morgensolen.


Jeg fik ikke taget nogen billeder til finalen, men den var vanvittig spændende. En god bane med passende niveau fra den finske dommer Esa Moutka. Igen i år var der super god stemning rundt om ringen, og det er længe siden jeg har set så flot agility. Det var en fornøjelse.

At lave et så stort stævne som disse uge-stævner er et kæmpe arbejde, og under selve ugen er der nogle stykker, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Så kæmpe stort tak til Jim og Annette, Anne og Tommy, Mette og Ib for endnu en gang at lave en dejlig uge for alle os andre. Og tak til ringledere og dommere (incl. Bent og Andreas) for at få det hele til at køre.


Og pludselig er det hele slut. Alle telte, undtagen familien Blom's, er pillet ned, og du kan se, hvor der har stået bure på græsset.


Det kan godt være, at det der hjerteflimmer giver mig lidt udfordringer, men jeg har haft en fantastisk uge på mine premisser sammen med mine hunde og med de mennesker, som jeg holder af. Tak for det 💖

lørdag den 20. juli 2019

Ferie uge 2 - afslapning og lidt arbejde

Når man har sådan et arbejde, som jeg har – som bogholder i en mindre maskinhandel, hvor jeg er den eneste, der kan lave løn og betale regninger – så er det svært at få 3 ugers ferie i streg.
Men hvis man er lidt  kreativ – og i øvrigt har både en forstående chef og forstående kolleger – så kan det godt lade sig gøre alligevel.

I anden uge af vores sommerferie havde vi lejet Lone og Søren’s hyggelige sommerhus ved Sortsø Strand. Det er jo ikke mange steder, man kan få lov at komme med 6 hunde. Men til gengæld gør vi os umage med at aflevere tingene som vi overtog dem. 


Fra sommerhuset er der kort til vandet, både lufte-hunde-vand og badevand for 2-benede, der er masser af mulighed for hyggelige traveture og forskellige opleveler, og ikke mindst, så var der 20 minutters kørsel til mit arbejde. Ren win-win.


Så der var dømt en uges afslapning kombineret med lidt arbejde. Jeg startede med at køre på arbejde mandag formiddag og sortere bunker, lave løn og betale regninger. Og bortset fra endnu et lille besøg på kontoret fredag, så kunne resten klares på pc fra sommerhuset. Hurra for alle de muligheder der er i dag, hvor man kan logge på både regnskabssystemer, bank og mail, uanset hvor man befinder sig. 
Og mens jeg var væk, så arbejde/legede Bent også lidt. 


Vi har haft hyggelige besøg, Mandag til spisning på terrassen en helt fantastisk sommeraften, hvor det var mildt og stille, og hvor 10 hunde hyggede sig i haven, mens vi andre grillede og snakkede. Og tirsdag af Hanne, Ivan, My og Puck, til kaffe. Igen gik hundene bare så fint sammen. Bortset fra, at Gimli kan være lidt voldsom p.g.a. sin størrelse, så er jeg så stolt af vore hunde, som bare har taget imod alle de forskellige besøgende.

Her er det Midni, Hazel, Delta og Carla, der har vovet sig ud i vandet. 

Og her er lille yndige Alba på bare 8,5 uge, der var på besøg. Hun har simpelthen alt for høj cutefaktor. 


Vi har været lidt rundt i nærområdet. Det blev til et par besøg på det lille hyggelige røgeri og fiskeudsalg ved Sortsø Havn, som havde fiskefrikadeller der smagte, så man kunne høre englene synge.

Vi har også været i Stubbekøbing et par gange. Det er desværre en kedelig by, med mange lukkede forretninger. Til gengæld var der fantastisk mange smukke gamle huse.

Og så har vi været på Krokodille-Zoo. Det var en super god oplevelse, som kun kan anbefales, hvis man er i nærheden. Det koster 110,- kr. at komme ind, men det er bestemt pengene værd. Informativt, spændende, VARMT, og tydeligvis drevet af mennesker, der brænder for det, de beskæftiger sig med. Helt fra billetsælgeren til ham, der fortalte om skildpadderne, så fik de os til at føle os velkomne og godt tilpas.


I haven ved sommerhuset var der et vildmarksbad. Det fyldte vi op og varmede op (godt vi havde en spejder med), og så flød vi lidt rundt i det varme vand. Dejlig afslapning for både sjæl og krop.


  
Sådan en uge går hurtigt, og fredag satte vi igen næsen mod Bisserup. Vi skulle jo finde på noget aftensmad fredag aften, så vi besluttede os for at gå i Bisserup Fiskebar. En lille hyggelig restaurant, hvor man ikke kan bestille bord, så det er med at være tidligt ude. Til gengæld kan kokken stege et stykke fisk, så det bliver helt perfekt. Man kan sidde ude i den lune sommeraften, og det er oveni købet ikke særligt dyrt. 600 kr. for hovedret til 3, kaffe til 2, kage til 1, en flaske vin og en flaske økologisk saft. Det er fundet, til de penge. 

Og så var det i øvrigt tid til at pløje sig gennem vasketøjsbunkerne inden Fionia-Cup.