Hele familien

Hele familien

tirsdag den 12. juni 2018

Stævne i Faxe - og en god nyhed

Så gik der endnu en lang og god weekend med masser af dejlige oplevelser.

Fredag eftermiddag havde vi aftalt at mødes med Ilya, Camilla og Martin (Gimli's søster med familie) i Maxi Zoo. Ilya skulle se på ny sele, og så kan man jo altid kigge lidt omkring og checke ud, om de nu forhandler noget fornuftigt. Gimli fandt sit eget gode mad fra Kingsmoor Petfood på hylderne - og det var han godt tilpads med.


Efter at have shoppet lidt godbidder gik vi i Næstved Storcenter efter sushi. Når man henter sushi i "Tokyo Running Sushi" til take-away (og vel og mærke møder op og bestiller - ikke via Just Eat eller sådan noget) så får man 50% rabat. Ja, det er rigtigt!!!  Så vi købte rigeligt 😁😁😁


Vi kørte hjem til os i Bisserup, flyttede havebordet ned i skyggen under æbletræet, og så gik vi ombord i den kæmpe portion sushi, lidt bobler og lidt øl - mens hvalpene hyggede med hinanden. Sikke en fantastisk dejlig måde at starte weekenden på: gode venner, sushi, bobler og hunde i haven - så fås det ikke meget bedre.

Lørdag stod den på stævne hos DcH Faxe. Bent skulle være dommer (og løbe med Blitz), og jeg skulle løbe med Hazel. Denne gang havde Faxe-folkene byttet pokalerne i klasse 1 ud med de her flotte rosetter. Det var super populært. Og de hang fremme hele dagen, så man rigtig kunne fryde sig over dem. Faktisk var jeg begyndt at spekulere på, om man kunne forudbestille en tredieplads, for jeg synes at de 3-farvede grønne var mega flotte. 😊


Gimli var jo med som sædvanlig - og han klarer stadig fint at være i bur og mikro-hvalpegård i teltet lige ved siden af banen. Han får hilst på rigtig mange søde hunde og mennesker - og han får mange godbidder. Og så sover han rigtig meget af dagen. Dygtig dreng.


I år er vi så heldige i DcH kreds 6 (Sjælland), at vi har 3 nye dommeraspiranter. Det er dejligt, at der er nogle nye folk, der har lyst og mod til at tage den udfordring op. Og de er alle 3 kommet godt i gang. Jeg glæder mig til at lære jer at kende fra den side - og se, hvad I kan finde på af baner til os. I Faxe var det Annette, der var på - under nøje "opsyn" fra Hans Christian og Bent. Og derfor var der selvfølgelig også en lille kurv til hende, da dagen var gået.


Og nå ja - det blev jo ikke til nogen grøn flerfarvet roset 😟 men til gengæld til 2 af de flotte røde 😃  Hazel var igen en stjerne, og vandt begge klasse-1-løbene fejlfrit. I AG åben tabte vi hinanden ved spring 2 - men i spring åben var hun igen fejlfri og blev nr. 3. Sejeste brune hund!!!


Bent og Blitz vandt begge klasse-3-løb (desværre med lidt fejl i spring), og Blitz var fejlfri i begge de åbne - så Blitz er nu udtaget til DcH DM. Hold nu op Bent - det plejer at være det du kæmper for de sidste weekender i september!!!  Tillykke med det 🏆

Søndag blev brugt på at køre hæk-affald på lossepladsen (Andreas havde klippet hæk for os i løbet af ugen) - lidt indkøb og lidt nussen rundt. Søndag aften kom familien fra Pedersborg til spisning sammen med ungerne, og vi sluttede aftenen af med at gå ned og dyppe tæerne i vandet, der var nærmest lunt. Gimli fandt hurtigt ud af, at det var sjovt at grave i sandet.


Og sådan sluttede en lang og god weekend præcis lige så dejligt som den begyndte.

Men hvad var så den gode nyhed?

Jo, mandag var jeg en tur forbi mit "gamle" arbejde hos Semler Agro. Og i dag tirsdag er jeg begyndt igen. Sandsynligvis bare for et par måneder eller 3, men det er et job - det er mine gode dejlige kolleger - det er systemer, jeg bare kan gå direkte i gang med at arbejde i - og jeg er glad. Glad for at have noget meningsfyldt at fylde dagene ud med og glad for at putte lidt mere i banken end blot dagpenge. Og så må vi se, hvor længe der er noget at lave.


tirsdag den 5. juni 2018

Weekend i Hvalsø - med Up's and Down's

OPTUR

Hvalsø Cup - endnu en af årets gode traditioner. Og lad mig starte med at sende masser af kæmpe ros til alle Hvalsø-folkene og deres hjælpere udefra. Super stævneafvikling, smilende hjælpere, søde hjælpsomme folk på kontoret og i køkkenet. De kan bare det der i Hvalsø.



Bent havde fri fredag, så vi brugte formiddagen på at få pakket det sidste i campingvognen og kom afsted i god tid. Det ville jo være Gimli's første tur med overnatning i vores campingvogn, så det var lidt spændende, hvordan det ville gå med varanen sammen med de andre på ikke ret meget plads. Det gik nu over al forventning godt.

Hazel har nu totalt overgivet sig til Gimli. Han er hendes hundehvalp, og det er helt tydeligt, at de søger hinanden - både når der skal laves ballade og når der skal slappes af. Hun er fantastisk sød med ham, og de leger i timevis - fuldstændig tabt for alle andre.


Men der var også masser af tid til at hygge med far. Det er sjovt at se, at Gimli allerede nu ved, at han er Bent's hund. Han går gerne med mig, men når Bent er der, så er jeg ingenting.



På et tidspunkt fredag eftermiddag var vi lige nede og sætte bure op i teltet på stævnepladsen. Gimli var træt - besluttede vi - så han blev lukket i stofbur i campingvognen og lagde sig dydigt til at sove. Da jeg som den første kom tilbage til indhegningen var min første tanke: hvorfor løber hundehvalpen rundt i indhegningen????? 😲😲😲😲😲



Det var bare et lille bitte hul, og det var næsten ikke mig, der gjorde det. Undskyld mor !!!  Og hvem kan stå for de øjne?



Nå ja, og så en god gang laks og asparges med bacon på grillen - tilsat nye danske kartofler - så var mor god igen 😍



Lørdag fik jeg mellem løbene lov til at være en del af en super hyggelig tradition. Når Dazzler's opdrætter Pia er til stævner, så plejer hun at samle så mange af "hendes" hunde som muligt til det store fællesbillede. Hvalsøstævnet var ingen udtagelse, så her er: Smily, Magni, ToBe, Zoomi, Tweety, Izmoo, Trille, Carlo og alderspræsident Dazzler. Dazzler er også den eneste på billedet fra "den gamle generation". Alle de andre er hvalpe efter Uha.



Lørdag blev en giga varm dag. Rigtig mange hunde benyttede (med eller mod deres vilje) det badekar og den vandslange, der var stillet frem. Nå ja, det var der faktisk også en del mennesker, der gjorde. Godt tænkt!

Bent havde meldt sig med Tough'Y og Blitz. Tough'Y løber på holdet "De umulige" - og det klarede han faktisk rigtig ok, på trods af varmen, men da spring3-banen var rimelig snørklet valgte Bent at trække ham fra den. Søndag løb han begge sine løb. Ikke vanvittig hurtigt og energisk, men sådan nogenlunde ok. Det var i hvert fald med til at holdet kunne køre hjem med en fin tredieplads i hold-konkurrencen.



Blitz jagter jo stadig det sidste agility-cert - og det skal nok komme - men igen denne weekend var der lige et par stykker, der var nogle hundrededele af et sekund hurtigere. Eller, som på billedet, et dobbeltspring, der ofte er svært at komme over. På billedet kan man se, hvor godt det er, at vi nu har de delbare pinde på det bageste spring. De afværger mange skader. At de så nogen gange knækker næsten uden hunden har rørt dem, det tror jeg bare vi tager med.

Og bortset fra det manglende cert, så løb Blitz super godt denne weekend. Trods varmen. Både lørdag og søndag var Bent oppe og vælge på det flotte præmiebord. Og bortset fra det, så er Blitz jo bare stadig den sødeste kærligste hund, man kan tænke sig, og hun får mange venner undervejs. Hun elsker alle mennesker, men nogle venner er bedre end andre. Hanne på billedet herunder er f.eks. en af de aller bedste.



A pro pos gode venner, så havde vi lørdag også besøg af Birgitte, Midni og Fanta. Det er som altid super hyggeligt. Fanta er på langtids-ferie hos Birgitte og Midni, og det er helt tydeligt at se, at Midni og Fanta nyder hinandens selskab.

Vi havde også både lørdag og søndag besøg af Gimli's søster Ilya. Først brugte hvalpene lige et par minutter på at kigge hinanden an. Kender vi hinanden?


Men snart gik den vilde leg, både ved banen og i indhegningen ved campingvognen. Jooooh, de kunne godt huske hinanden.




Så mangler jeg vist bare Hazel. 💖 Hun er min stjerne, både når vi løber agility, når vi træner alt muligt andet, eller bare når hun er sig selv. Efter vi har fået Gimli er hun pludselig blevet mere "voksen", hvilket jo er en naturlig ting, når man er den midste i flokken men pludselig bliver storesøster.


Sjovt nok, så er det gået op for hende, at selv om Gimli ikke er min hund, men Bents, ja så kan hun risikere at skulle dele mig med andre. Fy for Søren. Hun er meget mere "på" mig, og er f.eks. begyndt at hoppe op og sove i fodenden af min seng. Bare sådan lige for at markere, at jeg er altså hendes mor. Men derudover leger hun med Gimli i timevis, og når det så er varmt som det er nu, ja så er det godt at snuppe en lur på det kølige gulv i campingvognen ind imellem. 


Resultatmæssigt, ja så kan jeg faktisk stadig ikke helt få armene ned. 2 løb lørdag gav 2 fjerdepladser og en pind i bogen. Og da jeg skulle aflevere min bog opdagede jeg til min store overraskelse, at jeg så kun manglede en pind (ligegyldigt om det var ag eller spring) for at rykke op i klasse 2. Jamen det er jo for vildt. Hun startede sit første DKK-stævne - og fik sin første pind i bogen - i Albertslund den 28/4. Og hun rykkede videre i klasse 2 den 3/6. Hold nu op en vild rejse. 


Nu er jeg jo sådan lidt et tudefjæs, og jeg kan faktisk sidde her foran min computer og få en lille klump i halsen over, hvor langt vi allerede er kommet.

  • Jeg er så dybt taknemmelig for at jeg lyttede til Hazels kloge opdrætter Anne Kew den gang, jeg skulle vælge. Hazel var ikke mit første valg - men Hazel og jeg har været et super match. 
  • Og jeg er også så glad for, at jeg tilfældigvis så Channie's opslag om hvalpefoundation, da jeg gik og ventede på at få Hazel hjem. Det har været fantastisk træning for os, og uden Channie's dygtige indspark (og kærlige spark i r....), var vi nok næppe så langt, som vi er i dag. 
  • Nå ja, så skal jeg jo ikke glemme Bent - for uden Bent's opbakning i alt det underlige, som jeg indimellem finder på - ja så gik det slet ikke. 
  • Sidst - men ikke mindst - tak til vores sponsor Kingsmoor Petfood, som sørger for, at vores hunde får god og nærende mad, som gør at de kan holde til at arbejde koncentreret, selv om den voldsomme varme, vi havde i weekenden. I gør en forskel for os!
Nå, men efter at vi søndag morgen var fejlfri i AG1, ja så rykkede vi i klasse 2. Vores debut, i en bane, som jeg ellers glædede mig til at løbe, fordi den havde nogle spændende ting, ja den blev en disk med et brag. Måske fordi vi havde ventet mange mange timer - eller også bare fordi vi ikke forstod hinanden. Til gengæld havde vi en mega godt løb i AG2, på en forholdsvis svær bane. Alt klappede til punkt og prikke, og Hazel og jeg endte på andenpladsen og fik vores første klasse 2-pind i bogen. Yeaha !!!


Sådan en dejlig weekend med dejligt vejr, søde mennesker og hunde og masser af gode oplevelser, den går alt for hurtigt, og mandag morgen var det igen tid til at stå op og stå ansigt til ansigt med  hverdagen.

NEDTUR

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det går mig voldsomt meget på at være uden arbejde. Jeg bliver med af at få afslag på afslag på jobs jeg søger, hvor jeg selv synes at jeg er super kvalificeret. Jeg bliver mega stresset af alt det, jeg skal huske at gøre i forhold til fagforening/A-kasse/jobcenter, og mit selvværd lider. Jeg er (i hverdagene) lige så psykisk ustabil som da min overgangsalder var på sit højeste (stakkels Bent), og jeg kan ikke tage mig sammen til noget praktisk, selv om både hus og have sagtens kunne bruge en kærlig hånd. Jeg glemmer ting og aftaler, for det eneste, der fylder i mit hovede er søgning efter jobannoncer. Det eneste tidspunkt, hvor jeg har det rigtig godt, ja det er, når jeg foretager mig noget med mine hunde. Det booster min selvtillid og gør mig glad igen. Jeg håber meget, at jeg snart finder noget at lave igen, for lige nu er hverdagen ren nedtur for mig.

tirsdag den 29. maj 2018

Så gik der en weekend igen

Meget af vores tid i øjeblikket bliver helt klart brugt på lille Gimli. Han er flyttet ind og er ved at finde sin plads. Eller ......  han prøver i hvert fald. 

Vores andre hunde har taget godt imod ham. Han har lært, at gamle Dazzler skal man kun lege med, når Dazzler selv inviterer, og han har lært, at Hazel har stort set ingen grænser. Hun er bare sød. Han spiser (og der kommer noget ud i den anden ende), han sover om natten og han trives. 


Lørdag var der underligt nok ingen stævner i kalenderen, så jeg prøvede at komme til lydighedstræning, men træningen var selvfølgelig aflyst den dag. Så måtte vi jo finde på noget andet, og det blev til en socialiceringstur til Næstved.

Vi gik over torvet og op til Spejdersport for at hilse på Andreas. Det tog laaaaaaaang tid, for Gimli skal jo hilse på alle og smage på alt. Og så blev han også nødt til indimellem bare at sidde og kigge 😍

Vi havde taget Hazel med som støttepædagog (hun har faktisk heller ikke fået mange byture), og vi endte med at beslutte os for at spise frokost hos "Alt Godt", hvor vi kunne sidde udenfor i det dejlige vejr.


Frokosten blev den her flotte burger med 3 slags tomater og lækkert oksekød. Hold nu op, den var lækker.


Og hundene tog sig en lur. Hazel kunne måske huske fra ferien i Østrig sidste år, hvor vi jo ofte spiste ude, at man bare skal lægge sig ned og slappe af - og lille Gimle fulgte trop. Det er da dejligt at kunne sidde ved en rimelig befærdet gågade og spise sin frokost med 2 så afslappede hunde.



Efter turen til Næstved tog vi et smut til Sorø, så farmor også kunne få hilst på det nyeste familiemedlem.


Resten af dagen gik med afslapning i haven og med at gøre klar til stævne i Holbæk søndag.

Hver gang vi præsenterer Gimli for noget nyt, så er vi altid meget spændte på hans reaktion. Han havde jo været "med" til stævne i Ribe i pinsen, men der var alting så nyt og anderledes - så vi var spændte på, hvordan han ville tage det denne weekend. Han tog det helt roooooligt. 


Han har hilst på mange hunde og mennesker, hygget i sin lille hundegård og snuppet sig en lur indimellem.



Bent havde meldt sig med 3 hunde. Blitz og Bent fandt ikke helt melodien om formiddagen, men til gengæld vandt de både spring 3 og spring åben.


Tough'Y var ikke helt "in the mood". Om det er varmen, eller om han bare ikke gider løbe agility, ja det er jo ikke til at vide. Vi må se, hvad tiden bringer.

Hazel til gengæld, hun kørte med klatten. Efter en forholdsvis svær AG1, hvor vi bare holdt en fest og løb hurtigt - i forskellige retninger - så løb hun fejlfrit i spring 1 og begge de åbne klasser. Hun brillierede endda med at vinde AG åben. Det er nu rimeligt specielt at stå som nummer 1 foran garvede hundeførere med hunde, der har løbet i mange år. Dygtig brun hund! Jeg er totalt vild med hendes attitude, når vi er til stævner. Hun fjoller og bider i snoren hele vejen til start, men i samme sekund, jeg sætter hende klar foran første spring, ja så er hun fokuseret og koncentreret. Der er ro på vores starter. Det er en totalt vildt fed følelse. 


Søndagen blev laaaaaang. Der var dommeraspirant på, at det tager tid. Og det SKAL tage tid. De nye aspiranter skal jo til at finde deres egne ben at stå på i forhold til banebygning og den slags.

Men jeg gad under ingen omstændigheder køre hjem og lave mad, så det blev til en dejlig gang sushi, som vi tog med fra Sorø. Så kunne vi også lige få bilen tømt og hundene ind, uden at maden blev kold.

tirsdag den 22. maj 2018

Kingsmoor Cup i Ribe - med den store gevinst



Det var ikke helt uden en lille smule kildren i maven, at vi fredag frokost satte kursen mod Ribe og det årlige pinse-stævne hos Ribe Hundevenner i Jernvedlund. For vi vidste, at når vi kørte hjem igen mandag, så havde vi Bents lille nye hvalp, Gimli, med hjem. 

Men vi startede i fin stil med frokost i bilen. Verdens bedste fiskefrikadeller fra fiskehandleren i Korsør - og en skive godt rugbrød fra bageren. Så bliver det ikke meget bedre. 😃


Turen derover gik over al forventning fint. Ikke meget kø og ingen trafikuheld undervejs, så det var rigtig dejligt. Vi vik slået campingvognen op og kom på plads, lige ved siden af Camilla og Martin, som jo medbragte "guldet" - de to små lækre tvillinger Ilya og Gimli. Det var helt perfekt at bo på denne måde. Gimli kunne være lidt på begge sider af hegnet, og han kunne stadig lege vildt med sin søster ind imellem. 


Resultatmæssigt kan vi heller ikke klage. Blitz lænede sig igen - endda 2 gange - op ad det agility-cert, som hun mangler. Desværre blev Bent og Blitz disket i begge de åbne klasser, så der var ingen finaleplads til dem. Til gengæld elsker jeg jo altid at se, hvordan Blitz smiler når hun løber agility.


Tough'Y var den der måtte redde familiens ære m.h.t. finalepladser. Han rykkede ret vildt de første par dage, men han kan simpelthen ikke kan holde til 3 dage i den varme vi havde. Lille forsigtige søde Totte rykkede sandelig op i klasse 3, men til finalen var han flad. Nu ser vi lige, hvordan det går i klasse 3, og så tager vi stilling til, hvad vi skal. Hans fart er jo ikke ligefrem klasse-3-fart, og det der med at vinde et cert med en langsom hund, bare fordi alle de hurtige laver fejl - den er vi ikke helt vilde med. Og så er det ikke mindst vigtigt, at han bevarer glæden ved det han laver. Ellers kan det jo være lige meget. Han skal ikke løbe agility for enhver pris.


Og når jeg nu skriver om, at Blitz smiler på billeder, så er jeg faktisk rigtig glad for dette billede af Hazel og jeg. Det er - som de andre billeder fra løbene - taget af Tanja Olsen. Tak for flotte billeder. Men billedet viser en Marianne, der smiler mens hun løber. Nogle gange har der været billeder af mig, hvor jeg ser helt knyttet ud i hovedet. Af koncentration ja, men derfor kan jeg nu alligevel rigtig godt lide, at jeg smiler. Hazel og jeg er ved at finde hinanden på konkurrence-banerne. Der er rigtig mange ting hun er fantastisk til. 


Vores starter fungerer perfekt. Efter at jeg lige sparkede mig selv bagi, så fungerer vores felter også . Hun er fantastisk til at løbe frem/ud og klare en opgave selv. Hun kan så meget teknik. Hun er lydhør og prøver næsten altid at gøre, hvad jeg forsøger at bede hende om. Jeg elsker at løbe med hende.
Der er også stadig mange ting vi ikke kan: vippen er stadig lidt farlig, men det bliver bedre - og slalom "ud i ingeting" og også svært, men hun bliver hele tiden dygtigere. Og så synes jeg jo selvfølgelig, at hun er verdens smukkeste chokoladeknap. 💖


Hazel fik 3 "pinde" i bogen i denne weekend, så min plan om at blive i klasse 1 i hvert fald til efter Jutlandia Cup, den hænger nu i en tynd tråd. Ja ja, så ved jeg godt, at mange siger, at jeg bare kan sparke til det sidste spring. Men det er jeg altså ikke god til. Jeg duer kun til at gøre mit bedste i den sammenhæng.



Hazel har et problem med at jeg rører/piller ved hende. Hun kan simpelthen ikke lide det - og det er f.eks. en kamp at få løbetidsbukser på hende om vinteren, når vi skal træne indendørs. Til DcH DM sidste år var der en hundemassør, der prøvede at give hende lidt massage, men det var total katastrofe. Han turde slet ikke røre hende (hun gør ingenting - trækker sig bare væk) og så mente han, at det skulle jeg vist gå hjem i træne. Det har vi så arbejdet med i mellemtiden. Ikke med den store succes, men i Ribe vidste jeg imidlertid, at dygtige Kirsten Watts var på pladsen, så efter at have forklaret Kirsten mit problem, så fik jeg løftet Hazel op på bordet. Og efter ca. 5 minutter i hænderne på Kirsten, så lå hun sådan her og fik massage. Det var en rigtig dejlig oplevelse.


Jeg skyndte mig at bestille en tid mere til mandag efter vi var færdige med at løbe, så jeg blev jo glad, da jeg fandt denne præmie på præmiebordet.


Og så flyttede Gimli ind. Foreløbig har han mødt Hazel, Blitz og Tough'Y. Dazzler er på weekend hos Pia og Fanta er på ferie hos Birgitte og Midni. Det er gået rigtig fint. Selv Hazel, som ellers ikke elsker hvalpe, synes faktisk at han er meget sød. 


Der blev lavet plads til ham i stævneteltet - så er det spændende punkt bare, om han bliver i stofburet eller om vi skal ud og investere i metal igen. Hans mor er jo ikke god til at sidde i bur på stævnepladsen, men det håber vi ikke han har arvet. Det er i hvert fald noget vi er opmærksomme på og arbejder med helt fra starten. Og foreløbig så det ud som om han tog det hele i stiv pote.


Alt det formelle blev klaret med Dorthe søndag, og nu glæder Bent sig til at lære sin lille hvalp at kende, sådan rigtigt. Jeg er jo den heldige i den sammenhæng, for selv om det er Bent, der har vundet den store gevinst og fået hundehvalp, så bliver det mig, der går hjemme med ham, indtil jeg forhåbentlig får et arbejde igen.

Inden vi kørte hjem mandag fik vi (med stort besvær og meget grin) taget familiebillede af tvillingerne med mor og mormor. Fra venstre er det Ilya, mor Halina, mormor Nala og lille Gimli. Verdens sødeste tvillinger. 💖💙


Første nat hos os er gået fint. Mæt af mange oplevelser tog han køreturen uden problemer, spiste sin aftensmad og som fint til kl. 04.40. I morges var han med på tur. Det foregår sådan hos os, når vi har hvalpe, at den ene af os går den normale tur med de voksne hunde, og den anden går modsat med hundehvalpen. Så mødes vi et eller andet steds undervejs og følges tilbage. Så er alle med ude, men hvalpen går som regel ikke ret langt.

Da Bent kørte på arbejde faldt Gimli i søvn, og så smuttede Hazel og jeg lige en lille tur ned over engen. Langs vandet kommer strand-malurten nu frem, og det får mig altid til at tænke på min far, som lavede malurt-bitter. Jeg synes det både lugtede og smagte grimt, men mange (incl. Bent) påstår, at det smager dejligt. Sådan har vi hver vores fornøjelser 😋


torsdag den 17. maj 2018

Viby og Vordingborg - fra den ene yderlighed til den anden, på den gode måde

Traditionen tro gik turen i Kr.-Himmelfarts-weekenden mod Viby Jylland, hvor Thorleif og hans stab igen i år havde inviteret til stævne. DKK-Viby, de kan bare det der pjat. 3 ringe, lange dage, men super afvikling, fin speak, godt vejr (næsten hele tiden), fine præmier - what's not to like?

For Bent var et af højdepunkterne også, at Camilla og Martin var på pladsen med verdens lækreste tvillinger: Ilya og Gimli. Hold nu op, hvor han glæder sig. De sidste dage kan kun gå for langsomt.

Her er det lille Gimli, der er ude og gå tur med far - men man bliver træt af at hilse på alle de mennesker, når man er en lille hundehvalp. Så er det godt og trygt at putte sig mellem fars ben. 😍


Igen i år havde vi fået lov til at indlogere os på Noah's fodboldbane hos Jørn og Charlotte. 1000 tak for jeres gæstfrihed. Når vi har været på stævnepladsen hele dagen med larm og uro, så er det guld værd at kunne lufte hundene på engen og så i øvrigt sætte sig i forteltet og nyde udsigten. Hold nu op, et pragtfuldt sted i har. 



Og selv om der torsdag aften kom en lille byge, ja så var det stadig fantastisk at sidde i forteltet og nyde udsigten. Det giver ro i sjælen.


Bent havde meldt 3 hunde til, mens jeg klarede mig fint med Hazel. 

Dazzler løb et seniorløb hver dag. D.v.s. den ene dag lå alle Bent's løb oveni hinanden, så Jannie Dibbern måtte træde til og løbe med Dazzler (og jeg løb et springløb med Tough'Y). Så kunne Bent koncentrere sig om at løbe med Blitz og forsøge at få nogle points på landsholdskontoen. Dazzler vandt nu alle sine 3 løb - uanset, hvem der løb med ham 😊

Tough'Y fik sørme' en pind i AG2, så nu mangler han kun en for at rykke op i klasse 3. Ikke særlig godt, da han jo ikke rigtig er tunet ind på klasse-3-løbestil. Vi håber, at det tager lidt tid, før den kommer, den sidste pind. Og så må vi se, hvad vi så gør. Det vil tage det sidste af hans glæde og energi, hvis han skal løbe svære klasse 3-baner, og han vil på ingen måde kunne holde tiderne. 

Blitz havde nogle rigtig fine løb. Desværre et par gange en lille bitte irriterende fejl, men det gav da lidt points på landsholdskontoen. Den ene gang stod de endda 14/100 af et sekund fra det sidste cert, som de mangler i agility. Det skal nu nok komme. 


Hazel havde rigtig mange flotte momenter i sine løb. Desværre blev hun utryg ved en hund på stævnepladsen, så jeg måtte bruge en del energi på at holde øje med den, når vi skulle løbe, så jeg ikke fik hende skubbet lige ud i hovedet på den. Det blev dog heldigvis bedre i løbet af dagene, men i det første løb tabte jeg hende totalt, fordi hun skulle holde øje. Irriterende - især fordi hun plejer at være 100% fokuseret på mig, når vi laver noget. 

Men det lykkedes os da den sidste dag at få en pind i spring 1 sammen med en flot fjerdeplads. Hun kan så mange ting, men lille brune chokoladeknap, og det er kun ungdommelig usikkerhed på banen, der af og til koster os en disk. Love that dog 💖


Endnu en tradition ved Viby's stævne er, at sheltie-klubben uddeler sine premieringer for årets agility-shelties. Og jeg var meget stolt - og også lidt rørt - over at modtage Zippo's sidste præmiering, nemlig en flot blå rosette for 2. pladsen i kampen om årets agility-sheltie i seniorklassen. Zippo havde lige så mange points som Mette's sheltie, men da Mette's var ældst, så var det hende der fik pokalen. 


Og så måtte vi jo have Jannie til at hjælpe os igen, for sandelig om ikke lille D havde sneget sig ind på en 4. plads. Jannie løb jo en del med Dazzler sidste år, så det var jo kun rimeligt, at hun fik lov til at tage mod den fine rosette. 

Tak til Henriette Kjær for et stort arbejde med udregning af resultaterne og tak til sheltieklubben for de flotte rosetter. 


Den opmærksomme læser vil måske have noteret, at Blitz pludselig har en fin pink forbindeing om sit højre forben. Ja ja - da Bent kom ud fra det ene løb fik jeg kigget på hendes ben. Så opdagede jeg, at den ene ulveklo sad i en fuldstændig forkert vinkel. Heldigvis var der en flink dyrlæge på pladsen, som lige hjalp med at få fjernet resten af neglen, og så løb Blitz lige så glad videre, uden at være mæket af det overhovedet. Hun smiler bare, som hun altid gør, når hun løber agility.


Som tidligere nævnt, så var Gimli og Ilya jo med i Viby. De hyggede sig i campingvognen med Sia, Frida, Halina og Camilla, men vi var flere gange nede og sige hej. Den ene gang fik de seler og snor på og kom ud og gå en tur på campingområdet. Det tog laaaaaaaaaaaaaaaaang tid, både fordi de skulle kigge (og smage) på alt muligt - men også fordi alle mennesker vi mødte skulle hen og hilse på dem. Det tog de nu i stiv arm. Gimli brokkede sig ikke en gang over at skulle gå med en rød snor. 


Efter turen var de lidt trætte, men Gimli brugte lige lidt tid på at arbejde med sit projekt "Hvordan kommer jeg op i campingvognen". Det tog ikke lang tid, før han havde teknikken, selv om han var lidt gumpetung i starten. '

Gimli fik også hilst på lidt af sin nye familie. Onkel Totte var med på hvalpebesøg - og han var ikke umiddelbart imponeret. Men det skal nu nok komme. Jeg er helt sikker på, at de nok skal få meget fornøjelse af hinanden - indtil Gimli bliver for stor og for voldsom.


Lørdag aften var det så bare tilbage til campingvognen, pakke det sidste ned og køre sydpå. Tak for denne gang til DKK Viby, Jørn og Charlotte og vores herlige udsigt. 


Søndag kunne man så have forestillet sig, at vi ville ligge hjemme i haven og slappe af!!!! Men da der var stævne i DcH Vordingborg, og kun en dommer på, ja så synes Bent han ville køre ned og hjælpe. 

Overskriften på denne blog-indlæg var "fra den en yderlighed til den anden" - og det refererer selvfølgelig til 3 dage i Viby med 3 baner og kæmpe klasser og søndag i Vordingborg med en bane og ikke ret mange hunde. Men jeg elsker begge dele. Jeg elsker de store stævner, hvor der er masser af flot agility, ofte udenlandske deltagere, fest og farver - men jeg er også kæmpe fan af de små stævner med en bane, hvor der er tid til frokostpause og til at hygge sig lidt med hinanden mens vi går bane. Kombinationen af dem - det går stævnelivet fantastisk.

Jeg tog Hazel med, fast besluttet på, at hvis hun virkede træt eller ugidelig, så ville jeg bare lade være med at løbe. Men hun klarede 4 løb i fin stil. De 3 blev til nogle flotte disk - men spring 1 vandt hun i suveræn stil, 7 sekunder hurtigere end nummer 2. Sådan baby. Så fik hun også lov at spise den frikadelle, jeg havde levnet fra min frokost. Med rugbrød og rødkål. Det hele gled ned.


Bent løb med Dazzler og Tough'Y. D klarede sig i fin stil med en disk og en førsteplads - Totten var træt. Det var tydeligt, at han var mere interesseret i, hvad der foregik udenfor banen. Sådan er han bare, og det får han lov til at være. Han er stadigvæk den dejligste kærligste sødeste lille Tot. 💓
.
På vej hjem fra Vordingborg belønnede vi os selv med en lille is.



Og sådan gik en lang Himmelfarts-weekend. Næste weekend er Kingsmoor-Cup i Ribe. Og der stiller vi naturligvis op. Og når vi kører hjem fra Ribe mandag, ja så har vi en hund mere med, end da vi kørte derover.