Hele familien

Hele familien

søndag den 24. maj 2020

Hvad sker der nu? Ingenting? jo, der sker en masse!


Selv om det stadig føles som om verden står stille - eller hundeverdenen i hvert fald - så sker der en masse i vores liv. Der sker bare nogle andre ting, end det der plejer at ske. Nogen ting er helt klart noget, hvor vi ikke forventer at det sker igen - og nogen ting er kommet for at blive. Nye venskaber og muligheder for at træne hund er opstået undervejs, og dem satser vi helt klart på at de skal blive. 

Vores hunde

Vores hunde har det godt! De har nu i ca. et halvt år spist Kronch og fået lakse-olie fra Henne Pet Food, og de stor-trives på det. De har smuk, blank og blød pels og de har masser af energi. Selv Gimli, der tidligere havde nærmest ru børster ned over ryggen, er nu blød og lækker at klappe. Vi er super stolte af at være sponsoreret af Henne Pet Food, og vi er faktisk lidt kede af, at vi ikke rigtig kan komme ud og "vise os frem" til stævner i år. Det kommer vi forhåbentlig snart til igen.

Træning

Da hele  Danmark lukkede ned, ja da lukkede vores træningsplads i Næstved selvfølgelig også ned. I starten var det ærgerligt, men ok. Men efterhånden manglede vi helt klart et sted at træne - og ikke mindst det sociale sammenhold med vores klubkammerater. Den gode snak om alt muligt, den gode omsorg for hinanden, og de gode grin.

Mirakuløst fik vi en mulighed for at træne privat sammen med nogle af vores bedste venner, og det har nok reddet vores humør gennem hele den her Corona-tid.



Ikke bare fordi vi igen fik mulighed for at træne med vores hunde - men også fordi vi der fik alle de gode snakke og grin - og gode kager 😍



Selvfølgelig blev der også trænet hund, men tak for alle de gode dybe samtaler om alt lige fra avl, hunde og hundetræning til andre mere hverdagsagtige emner.
Ingen tvivl om, at hundene har nydt de mange gode timer - men det har vi sandelig også. 



Vi har været rigtig gode til at tilpasse træningen, så der både var noget for de unge hunde, og noget for de lidt ældre og lidt dygtigere. Og ud over agility, ja så har jeg i hvert fald fået trænet masser af lydighed med Hazel. Jeg har fået tonsvis af brugbare tips og hjælp - og jeg er bare så stolt over, hvad min lille brune hund kan.



Delta's nyeste ven er Easy - en ung labrador med lige så meget krudt i r.... som hun selv har. 



Easy har lært Delta at svømme. Men hun har desværre ikke lært hende at apportere 😁😁



Og som en lille "sidegevinst", så har Hazel sandelig også fundet ud af, at det er hyggeligt at svømme. 



Selv om træning i klubben nu er begyndt igen, så mødes vi heldigvis stadig en gang imellem med vores lille private træningsteam og "ordner verdenssituationen" - og nå ja, træner lidt hund.

Tough'Ys fødselsdag

Nogen mennesker påstår jo, at når noget står på Facebook, så er det sandt! Men selv om det ikke stod på Facebook på dagen, så er det stadigvæk sandt, at lille Totte fyldte 5 år den 3. maj.



Totten er stadigvæk verdens sødeste, kærligste og gladeste lille Tot. Han har en fanklub så stor, at enhver professionel fodboldspiller vil være grøn af misundelse, og han er 100-meter-mester i at snøre folk. Men man kan ikke lade være med at elske den lille fyr, uanset hvor uartig han er. Nu er han faktisk ikke særlig uartig, men han har helt sin egen mening om hvad han har lyst til at lave og hvornår. Og den er han ikke nem at rykke fra. Tillykke med fødselsdagen lille søde Tot - og lov mig, at du bliver 100 år!!!

Terrassen

En af de gode "bivirkninger" ved Corona-krisen er, at vi har fået lavet vores terrasse. Der er ryddet op, flyttet en væg og der er lagt nyt tag på. Og så er vores havemøbler "genopstået fra de døde" ved hjælp af masser af knofedt og flid fra søde Mette. Mette er Signes søster - og rygterne sagde noget om, at Mette kedede sig en smule mens hun var hjemsendt fra sit studie. Vi spurgte om hun havde lyst til at genoplive vores havemøbler og 2 gamle taburetter fra min fars tid på De Bornholmske Jernbaner - og hold nu op et flot stykke arbejde. 


Vores terrasse er nu igen blevet et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, og de gamle taburetter er forsynet med "udendørsvenligt" stof og også flyttet på terrassen. Tak for flot arbejde, Mette!


Fanta

Som rigtig mange allerede ved, så har Fanta de sidste 2 år boet hos vores gode veninde Birgitte i Fredensborg. I starten var det som legekammerat til Birgittes anden sheltie Midni, mens Birgitte ventede på sin border collie. Men som tiden gik begyndte Birgitte at træne med Fanta, hvilket jo lige er noget han elsker. Og efterhånden lå det ligesom i kortene, at han nok aldrig kom hjem til Bisserup igen, andet end på besøg. Fanta har bl.a. boet her i 14 dage mens Birgitte's border collie skulle komme sig efter et uheld, og han er glad for Bent og mig - men han elsker Birgitte.
Så med klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen har jeg nu overdraget Fanta til Birgitte. Jeg ved, at han får det bedste hjem og at han bliver elsket og passet ud over alle grænser. Men det var alligevel lidt underligt at det nu er så "endeligt". Heldigvis ser vi jævnligt Fanta, og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være. 

Bent's knæ

Midt under Corona-krisen blev det endelig tid til at Bent skulle have ordnet sit knæ. Efter ca 8 uger med en støttende knæ-bandage (støtte-stativ) fuldstændig uden den ønskede virkning, kom indkaldelsen til operation. Bent havde virkelig set frem til den dag, hvor han igen kunne gå normalt uden smerter. Og på privathospitalet Aleris-Hamlet i Ringsted gik det fuldstændig planmæsssigt og lynhurtigt. Jeg nåede nærmest ikke hjem og starte op med at arbejde igen, før Bent ringede og meddelte, at nu kunne jeg godt komme og hente ham. 

De første dage gik det meget forsigtigt, men det afholdt ikke Bent fra at tage med ud og træne. Godt placeret i en stol med benene oppe og tæppe om, kunne han sagtens kommentere vores indsats på banen! 


I perioden, hvor Bent ikke må løbe er Christian sat ind som co-driver på Gimli, og det går bare så flot. Gimli har aldrig løbet med andre end Bent, og Christian har aldrig løbet seriøst med en border collie før - men de lærer begge to en masse, og det er fantastisk at se, hvordan de udvikler sig. Gimli er fantastisk til at abstrahere fra at Bent sidder ved sidelinien og kommenterer. Han ænser kun Christian mens de løber. Men når vi kommer hjem er han igen fars hund og klistrer op ad Bent. Kæmpe tak til Christian for at holde Gimsen i form og i gang. 



Der skal gå 6 uger efter operationen, før Bent må løbe igen, men denne weekend er han begyndt at træne på kondicyklen for at få gang i knæet (og måske også lidt for konditionen). Det går heldigvis stadig fremad, og i dag har han f.eks. kørt bil for første gang efter operationen. Det var endnu en hurdle på vejen mod "normalt liv".


And life goes on

Danmark er ved at åbne op igen. D.v.s. hunde-Danmark er jo stadig delvis lukket, så vores weekender giver stadig mulighed for f.eks. at gå i byen og spise. Så Bent inviterede (næsten på eget initiativ) sin kone på frokost på Alt Godt i Næstved. Det sker ikke så ofte, at vi går ud og spiser, men når det sker, så er det tit der, vi ender. En lækker sandvich med oksefilet - masser af det - i en sprød og lækker bolle. 

Og næste uge begynder Bent at tage på arbejde igen. Godt nok kun hveranden dag i starten, men det er endnu et skridt. 

Det bliver spændende at se, hvad sommeren byder på af aktiviteter. Pas nu stadig på jer selv! Corona er her stadig, selv om den er på vej nedad. 

mandag den 13. april 2020

Corona uge 3,5 og påskeferie

Den sidste halvanden uge inden påske gik faktisk hurtigt, og på fuldstændig samme måde som de 2 første hjemmearbejds-uger. 
Vi får gået mange ture. Her er det Dazzler og Tough'Y, der får en tur i skoven. 


Vi spiser ret sundt. Faktisk har jeg tabt mig næste 3 kg uden at gøre noget for det. Jeg tror det vidner om, at vi spiser for meget kage på mit arbejde. Og så får vi jo gået mange lange ture. Hver dag.



Hele mit system har faktisk haft rigtig godt af den her nedlukningsperiode. Mit blodtryk, der på et tidspunkt var faretruende højt (uden at jeg selv var klar over det), er nu i normalområdet. Der er ikke noget der er så galt, uden at det er godt for noget andet.


Vi fik mulighed for at træne lidt agility i Ringsted, selvfølgelig under behørig overholdelse af en masse regler om sprit, håndvask og afstand. Hazel var begejstret - intet mindre. Hun brugte pauserne på at tømme min træningstaske for legetøj for at findet det bedste. 



Da vi i en periode har haft et par "passe-hunde" måtte Bent lige udvide hundebussen med 2 ekstra bure, men det har han prøvet så mange gange før, så det gik snildt.


Onsdag før påske havde vi fri, og så gik vi (Læs: mest Bent) i gang med påskens projekt: terassen. Vi havde haft så mange dejlige planer i påsken, som nu var skrottet, så det var nærliggende at gøre noget ved den terasse, som vi egentlig ikke brugte ret meget, og som derfor mest var opbevaring og gennemgang. Samtidig så har hundene i vinter pløjet græsset udenfor terassen fuldstændig op, så det stykke have trænger til en tromle, lidt god jord, noget græsfrø og en hel del kærlighed.


Som altid, når man går i gang med at pille i noget gammelt, så dukker der uventede ting op. Bl.a. måtte alle lægterne skiftes, da de var pil-rådne. Men nu er det, der skal ned, pillet ned, og Bent er begyndt på genopbygningen. Heldigvis er jeg gift med en "handyman". 😻

Og når man har "håndværkere" så skal man jo også sørge godt for dem, så der blev selvfølgelig kræset med kaffe og kage i pauserne.


Og for at hundene ikke skulle føle sig forbigået, så blev det til en ordentlig omgang godbidssøg i kaffepausen. Jeg er altid så imponeret af, at vores 6 + 2 passehunde kan søge efter godbidder alle 8 uden at blive sure eller gale på hinanden. Men det foregår helt fredeligt.


Gimli fandt en gammel bold under oprydningen. Den har han nu hygget sig med hele påsken. Den bliver kastet, hentet, overfaldet og kastet igen. I timevis. Og når han pauser, ja så ligger bolden pænt inden for rækkevidde.


Ganske stille og roligt skrider arbejdet frem. Væggen kom ned og taget af.  



En del af projektet omfattede flytningen af vores clematis. Det er garanteret ikke hverken tiden eller måden at gøre det på, hvis man spørger en havekyndig - men den er flyttet efter princippet "overlever den er det fint - gør den ikke, så pyt".


Og foreløbig er der da store skud flere steder, så mon ikke den klarer det.

På de varmeste påskedage søgte hundene i skygge. Der var ingen der kunne klage over larmen fra 8 hunde i vores have. De har hygget og nusset rundt lige så stille.


Nogle dage skulle vi af sted om morgenen, og så lukker vi ikke hundene i haven - så går Bent med dem. Og 2 hunde mere er (næsten) ikke noget problem.


Lørdag var vi i skoven og træne frit søg. Jeg elsker at træne i skoven på denne tid af året. Blomsterne myldrer frem, og der hvor vi trænede var der bl.a. violer, gule anemoner, hvide anemoner og "kobjælder" (det hedder de garanteret ikke, men det har jeg altid kaldt dem.



Pigerne elsker træningen i skoven. Det er anderledes, og der sker ofte uventede ting. Bent trænede med Gimli, og fik også lavet lidt med Fanta.



Påskelørdag havde vi lavet en frokostaftale med ungerne. Egentlig havde vi planlagt at hente frokost hos Lodskroen, men de havde åbenbart for meget at lave, for de tog ikke flere bestillinger ind, da Bent ville bestille torsdag aften. Så det blev Ditlevsens fiskehus i Karrebæksminde, og det var vi super tilfredse med.


Efter den omgang mad måtte vi en tur ud og trave inden desserten. Det var blik-stille, og vandet var bare så smukt.


Desserten var en mislykket cheese-cake. Geleen, der skulle ligge flot ovenpå, var kravlet ned og havde puttet sig ind under ostelaget. Andreas mente, at hvis vi bare kaldte den en dekonstrueret cheesecake, så kunne den godt være med i Masterchef, for den smagte godt. Heldigvis.


Søndag gik med mere terassearbejde, og i dag mandag har vi været en tur hos Channie. Det er som altid en kæmpe fornøjelse. Delta har fået lidt mere fart på. Og Hazel var som altid bare over-begejstret over at få lov at løbe agility. Bent har desværre igen problemer med sit knæ, men Channie formåede alligevel at give ham og ikke mindst Gimli masser af udfordringer, hvor der ikke skulle løbes. Det er derfor, det altid er en fornøjelse at træne hos Channie. Vi kører altid hjem med en kæmpe smil og armene oppe over hovedet.


Og sådan gik den påskeferie. I morgen starter arbejdsdagen igen, og jeg har en stramt program. Månedsregnskab og snart årsregnskab, timeløn og alt muligt andet. Der er nok at tage fat på. Heldigvis.

Og udenfor går verden videre - på trods af Corona-krise, så spirer kornet og markerne grønnes. Det kan man da kun blive glad over at se på.










søndag den 29. marts 2020

Coronauge 2 - Nyt fra hjemmefronten

Så gik der sørme' en uge mere med hjemmekontor og ingen aktiviteter - og så alligevel. Der sker faktisk en masse i vores lille familie, selv om vi officielt ligger stille.

Rent træningsmæssigt får vi gået rigtig meget spor. Det er jo en herlig egoistsport, og for mig er det ren terapi at gå ud over en mark en formiddag i solskin. Lærkerne synger, rådyrene løber på marken ved siden af, og det eneste jeg skal koncentrere mig om er, hvor mange skridt har jeg gået? Skal jeg lave et knæk eller skal jeg lægge en bunke pølsestykker eller en genstand? Ren terapi, siger jeg bare. Bagefter sidder vi i solen (selvfølgelig i behøring Corona-afstand) og ordner verdenssituationen, mens vores spor ligger og bliver klar. Og til sidst skal der gås med hundene. Ren terapi! 

Forrige weekend indløste vi et gavekort vi havde liggende til en af Næstved's tapasrestauranter, som (som så mange andre) nu har take-away. Tap og vin var ok - men ikke lige så godt som "Alt godt". 


Og efter et besøg hos vores lokale fiskemand, ja så var lørdagsfrokosten et stykke med stenbidderrogn. Mums, siger jeg bare.


Ud over at gå en masse spor, ja så har vi gået ture med gode venner og med vores børn. Så kan vi ses og få snakket, og så bare lade være med at kramme. Shit, det er svært. Men da søndagen var over havde jeg gået 17.400 skridt. Og på den første uge har jeg tabt mig et kilo.

Og mandag begyndte arbejdsugen igen. Mandag var også dagen, hvor statsministeren proklamerede, at vi skal have mindst 2 uger mere som nu. Men hellere det end helt udgangsforbud, som de har i nogle lande. Eller at man kun må være 2 sammen ad gangen. Det her kan vi sagtens klare.

 Nogen af vores hunde nyder meget, at vi er hjemme. Hazel ligger ude næsten hele tiden, så hun bedre kan holde øje med fuglene, som jo skal jages ud af vores og naboens have. Og Totten finder sig en solrig plet på græsset og snork-sover. Lige midt i den varmeste sol.


Vi får stadig gået rigtig mange ture. Og da det nu havde være tørvejr i laaaaaang tid, så vovede jeg den ene dag at tage på tur i kondisko i stedet for vandrestøvler. Jeg glemte bare, at mine ben er vant til at vandrestøvlerne støtter helt op om anklerne, for hold da op, hvor blev jeg øm i benene af at gå i kondiskoene. Og jeg havde troet, at det ville være fantastisk, fordi de er lettere end støvlerne. Nå, men det er et spørgsmål om tilvænning.


Ligesom ugen før gik vi nogle dage alle sammen og nogle dage gik jeg alene med en eller flere hunde. Hazel nyder i hvert fald at have stranden for sig selv. 


Tirsdag prøvede vi at få en måltidskasse fra Skagen Food. Det har vi haft tidligere i en periode, men nu kan jeg godt huske, hvorfor vi stoppede. Næsten alle retter er med den lækreste lækreste friske fisk, som bliver fuldstændig gemt i stærke udenlandske krydderier. Enormt synd for den flotte fisk. Så det blev kun til den ene kasse.


Når vi nu sådan sidder hjemme og arbejder, så er det faktisk ret koncentreret. Der er ikke mange telefoner, der ringer. Og der er ikke andre end os. Så man kan godt i løbet af sådan en dag blive en lille smule "sukkerkold". Så var det da godt at kunne finde den her frem fra gemmerne. Tak Michael Romer - der er da til nogle uger.


Det blev også til en plade boller den ene dag. De laver jo nærmest sig selv på røremaskinen.


Onsdag havde den her flotte fyr fødselsdag. Gimli er en fantastisk hund for Bent, han er en fantastisk arbejdshund og han har verdens bedste temperament. Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen lille Gimse.


Vi fejrede Gimli's fødselsdag med en dejlig tur i skoven efter arbejdstid. Og vi måtte jo endnu en gang sige til hinanden, at der er svært at forholde sig til Corona - dødstal - indlagte - manglende sprit - folk i sundhedsvæsnet der knokler, når man går her ude i vores skov. Fuglene synger og anemoner pibler op. Corona er langt væk. Og det håber vi den bliver ved med at være.


Efter skovturen er det godt med en gang godbidssøg i haven. Så er alle hunde helt klar til en lille lur bagefter.


Torsdag var jeg en tur i Nykøbing på mit arbejde for at bytte papirbunker. I al den tid jeg har kørt til Nykøbing for at arbejde, har køreturene aldrig været et problem, men jeg skulle godt nok tage mig sammen for at komme af sted denne gang. Til gengæld blev jeg belønnet med den smukkeste tur. Jeg er jo et "vand-menneske", og jeg elsker vandet og broerne i vores land. Så det var helt dejligt at se den gode gamle bumlede Storstrømsbro igen.


Det var også rigtig dejligt at se mine søde kolleger igen - selv om det bare var for en kort bemærkning. Jeg fik lagt nogle papirer - og fik masser af arbejde med hjem igen.

Torsdag aften afprøvede vi endnu et nyt Corona-krise-tiltag. Take-away fra vores lokale kro: Lodskroen. Et stort stykke dampet laks, kartofler (masser af dem), spidskål og sennepssauce. 55 kr. pr. portion - og så en flaske af husets kolde hvidvin til for bare en halvtredser. Nemt og dejligt.


Kroen lægger hver uge en madplan op for den kommende uge, og tirsdag i næste uge er der forloren hare. Så er vi klar igen.

Endelig blev det fredag, så I får lige en hjemmekontors-modlys-selfie.


Men fredag kl. 12.45 (og de andre dage kl. 16.00) bliver kontoret pakket sammen. Jeg gider ikke kigge på det, når jeg har fri.


Vi plejer altid at handle ind en gang om ugen, så vi kan klare os ugen igennem, men vi prøver jo at passe på os selv og ikke gå for meget i butikker. Så denne weekend har vi prøvet "Bilka to go". Det kan kun få vores bedste anbefalinger.


Bortset fra køen og ventetiden ved udleveringen. Men pyt - det klarer vi. Der er jo andre end os, der gerne vil passe på sig selv og undgå at gå i supermarked.


Nogle få af de varer vi havde bestilt, var udsolgt. Men så fik vi erstatningsvarer af næsten samme slags. Solsikkerugbrød - bare et andet mærke, og valnøddekerner, også et andet mærke. Det kan vi sagtens leve med. Og så var der ovenikøbet en lille gave med i pakken.


Lørdag stod den igen på spor. Her er det Delta, der virkelig arbejder utrolig koncentreret. 


For at de små drenge ikke skulle føle sig helt forbigået, så fik de lige en strandtur, bare dem og mig. Det er hyggeligt, og tydeligt at de nyder at være af sted uden de der fræse-bordere. 


Og så er vi stort set klare til Corona-uge 3. Bunkerne venter og vi er fyldt op med sol og frisk luft. God uge til jer, uanset hvor I er henne: hjemme eller på arbejde.