Hele familien

Hele familien

mandag den 1. januar 2018

Juleferie 2017

Der er måske nogen der synes, at de ikke har hørt meget til os i julen. Og det passer sådan set også. For efter et noget stresset efterår både på arbejde og i fritiden, afsluttet med den dejlige fejring af min runde fødselsdag, så trængte vi til at trække stikket ud, forsvinde lidt og få ladet batterierne op. Og så er der jo i øvrigt heller ingen grund til at reklamere med på Facebook, at vi ikke er hjemme de næste 8 dage.

Men det der med at få ladet batterierne op i ro og fred på den her tid af året, det har vi en rigtig god opskrift på, og den ser sådan her ud:

Fredag 22.12.17

Fredag de 22. december var sidste arbejdsdag inden ferien, og jeg – og mine kolleger – knoklede som vilde for at nå så meget som muligt. Kl. 12 sagde jeg dog ”farvel og tak for i år”. Så skyndte vi os hjem, puttede det sidste i bilen og satte snuderne mod Nordjylland og ”vores” sommerhus i Saltum.


Andreas havde helt fri den 22., så han var kørt i forvejen, havde hegnet haven ind, dækket møblerne til med tæpper (hundesikring – begge dele) og lavet aftensmad, så da vi ankom godt 18, ja så var det bare at slæbe ind fra bilen og sætte sig til et dejligt måltid mad. Tak, Andreas.

Så er der dømt ferie.

Lørdag 23.12.17

Lørdag morgen startede vi med det, der er den rene ”balsam” for sjælen – nemlig morgenturen på stranden. Vi gik lidt i 8, og det var faktisk ikke rigtig lyst endnu. Men da vi nærmede os stranden var der ingen tvivl om, at hundene var klar over, hvor vi var på vej hen. Alle 4 lå hårdt i snorene, og Dazzler begyndte at pibe. Da vi nåede helt ned på stranden og havde sikret os, at der ikke var andre løse hunde lige rundt om hjørnet, slap vi dem løs – og sikke en eksplosion. Mage til begejstring skal man lede længe efter.



Efter 10 minutters tid vendte vi næsten hjemad. D.v.s. vi ringede til morgenkøkkenchefen (Andreas) og meddelte, at nu var vi på vej hjem, og da vi nåede Doggerbanke, ja så stod morgenmaden på bordet, incl. nybagte boller. Se, det er god stil, og sådan var det resten af juleferien.

Så var det tid til at få gjort de sidste indkøb og – ikke mindst – få fundet et juletræ. Ikke alt for bredt, det er jo et lille hus, men selvfølgelig gerne så højt, at det når næsten til loftet.  

Efter frokost fik hundene en tur på stranden igen. Vi nøjedes dog med en forholdsvis kort tur igen. Det tager ca. 25 minutter at gå til stranden (med hunde i snor), så er alle varmet godt op og klar til at spæne rundt i vandkanten, og så er der 25 minutter hjem til at ”skridte af”. Så får vi ingen skader fordi hundene fjoller rundt mens de er kolde.


Eftermiddag og aften blev brugt på afslapning, pyntning af juletræ, spil, en lille lur, bøger, fjernsyn – ting, vi ikke normalt tager os tid til. Faktisk, så har vi der været på forkant i forhold til dronningens nytårstale.


Og hvis man i øvrigt er "fan" af de store grønne, så kan man jo ikke undvære sådan et par på juletræet:


Søndag 24.12.17

Juleaftensdag blev det igen bare til morgenturen og en kort eftermiddagstur. Vi skulle nemlig – traditionen tro – i Saltum Kirke til julegudstjeneste. I Saltum kirke er en præst, som hvert år har tryllebundet hele forsamlingen med sin prædiken, og i år var ingen undtagelse. Wauw, siger jeg bare. En modig præst, der tør sige sin mening, og sætte navn på det og dem, som han synes om og ikke synes om. Vi sad alle 3 blæst tilbage i stolen, og talte meget om det resten af aftenen. Og ud over det, ja så er der jo noget ved at være i sådan en stor jysk kirke, propfuld af forventningsfulde mennesker, og så synge med på nogle af vores smukke julesalmer.


Mens vi var i kirke, havde juleanden hygget sig i ovnen, så den var næsten klar, da vi kom hjem. Og så var der ellers dømt hygge, dejlig mad og pakkespil. Det er ikke nemt at finde på pakker, som både Andreas, Bent og jeg kan have fornøjelse af, men igen i år synes jeg det var lykkedes for os alle.

Mandag 25.12.17

En helt fast tradition juledag er,  at til frokost skal jeg have ris á la mande, og Bent og Andreas skal spise andeskrog. Og sådan var det også i 2017. 😁


Juledag havde vi også besluttet os for at opsøge noget nyt. Vores dyrlæge havde fortalt os, at han som barn var kommet i noget, der hed ”Lille Norge”, og som skulle ligge mellem Løkken og Blokhus. Hm…..  det var jo lige der, hvor vi var – så selvfølgelig skulle vi ud og finde Lille Norge. Og ved hjælp af Google og diverse kort, så fandt vi faktisk ud af, at det var nærmest i vores ”baghave”.

 



Det blev til en rigtig dejlig (og noget lang) tur, hvor vi undervejs mødte steder, som vi kendte i forvejen, så vi ud af det kunne lave en tur en anden gang. Knap så lang, men stadig smuk.

Tirsdag 26.12.17

2. juledag blev brugt til en anden jule-tradition, nemlig et besøg hos Tough’Y og Fanta’s opdrætter Bianca Rosenkilde. Det er altid hyggeligt at besøge Bianca, og vi får snakket en masse ”hund” og endnu mere sheltie. I år havde Bianca disse to små dejligheder gående. Så kan det da ikke undgås, at man bliver en lille smule forelsket. Men vi skal ikke have flere hunde lige nu, så forhåbentlig finder de snart nye gode hjem.


Onsdag 27.12.17

Onsdag den 27. var nok den dag, Andreas havde set mest hen til i ferien, for der skulle han hente Signe ved toget i Aalborg. Mens Andreas kørte til Aalborg, ja så kørte vi til Løkken Dyreklinik, for vi synes ikke Blitz’ sår på benet så rigtig godt ud. Det lignede betændelse, og vi ville gerne lige have det checket op. Vi blev taget rigtig godt imod af dyrlæge Ditte, som kiggede på Blitz’ ben. Det var nu ikke betændelse, men det var lidt rødt og lidt varmt, så vi fik lige endnu en omgang antibiotika og blev udstyret med gazekompresser, saltvand og salve til videre behandling. Dyrlægen synes heldigvis, at vi sagtens kunne tage Blitz med på tur. Vi skulle bare være opmærksomme på at få skyllet og renset såret for sand bagefter.

Egentlig ved jeg ikke, hvem der nyder mest at Signe er kommet: Andreas eller Blitz?

Og så skulle vi jo om eftermiddagen selvfølgelig ud og vise Signe noget af den flotte natur. Det dryppede godt nok lidt, men vi blev enige om, at det holdt nok snart op. Så vi begav os ud på den tur, vi havde kreeret efter vores tur til Lille Norge. Og det blev godt nok en våd omgang. Inden vi nåede ned i det løse sand sendte vi Bent og Blitz hjem igen for dog at passe lidt på hende, men Andreas, Signe og jeg fortsatte over klitterne og ned på stranden med resten af hundene. Hold nu op, hvor vi blev våde. Vi lignede en flok druknede mus, da vi nåede tilbage til sommerhuset, men heldigvis havde Bent tændt op i brændeovnen, så vi blev hurtigt tørre igen.

Og så var der dømt hygge og spil. 

Torsdag 28.12.17

Torsdag blev det tid til endnu en af juleferiens traditioner, nemlig en tur til Rubjerg Knude Fyr. Det var pludselig blevet godt vejr, så det var der også rigtig mange andre mennesker, der havde fundet på. Men uanset hvor mange mennesker der er, så er det et meget specielt sted. Masser af sand i kæmpe klitter, der flytter sig år for år, og store mængder af havtorn-buske, med smukke gule bær. Underligt at tænke på, at fyret sandsynligvis bliver revet ned i løbet af 2018. Fyret er i fare for at styrte i havet, så det bliver sandsynligvis flyttet længere ind i landet.



Bent og Signe er enige om ikke at kunne lide højder - så de blev på jorden og holdt hunde, mens Andreas og jeg tog alle trinene op i fyrtårnet og nød den flotte udsigt.


Fredag 29.12.17

Fredag blev brugt til ”ingenting”. D.v.s. der blev selvfølgelig gået morgentur og tur om om eftermiddagen, hvor vi faktisk så noget for denne juleferie ganske usædvanligt: solen. 


Det blev til ca. 8 km. på en af vores faste gode ture, hvoraf en del selvfølgelig foregik på stranden. Om aftenen havde vi 4 meget rolige hunde.

 

Lørdag 30.12.17

Lørdag den 30. havde vi besluttet at indløse nogle af de gavekort, som Bent i løbet af året havde fået, bl.a. som dommergave. Så morgenkøkkenchefen fik lov at holde fri, og efter morgenturen kørte vi til Hune Bageri, hvor vi indløste 2 gavekort til luksus-brunch for 4 personer. Det var rigtig lækkert, og vi fik så meget at spise, at jeg faktisk ikke blev sådan rigtig sulten mere den dag. Læg især mærke til den flotte muffin med en macaron på toppen.


Det blev også til lidt shopping i et lækkert sport-outlet i Hune. Uh, jeg kiggede meget på en jakke, men endte med at beslutte mig for, at jeg ikke havde brug for den. Kan I se glorien over mit hoved? Til gengæld fik vi nye agility-sko, bluser, handsker, støvler og løbebukser med i posen.

Da vi kom hjem havde det sneet en lille smule, så hundene nød rigtig at løbe ude i haven, der er rigtig meget naturgrund, og meget lidt have. 




Søndag 31.12.17

Nytårsaftens dag startede med morgentur i tørvejr. Men da vi over middag overvejede, om vi skulle ud en gang mere med hundene, ja så silede regnen ned. Alligevel trak Andreas, Bent og jeg i regntøjet og fik gået en ordentlig tur på stranden, så hundene var godt trætte. Dazzler og Signe blev hjemme og hyggede på sofaen. Det var tydeligt, at de meget lange ture var lidt hårde for Dazzler, så det var rigtig dejligt for ham, at de kunne blive hjemme og hygge.


Nytårsmaden havde vi igen hentet hos ”Fårup Skovhus”. Lækre rejer til forret, utrolig lækker oksemørbrad med diverse tilbehør til hovedret, og 3 små lækre kager til dessert.


Dazzler fik sin Thundershirt på og lidt NAN1 – og alle hundene fik NAN1 på deres aftensmad i stedet for vand. De fleste slappede af hele aftenen. Kun Dazzler gik af og til lidt uroligt omkring, men det var ikke særlig slemt. 5 minutter i midnat puttede vi Hazel, Blitz og Dazzler i bur, og de var alle helt rolige og afslappede, selv om der var en del skyderi rundt omkring os. Heldigvis ikke lige udenfor, så vi kunne godt gå ud og nyde synet af det, uden at hundene blev alt for urolige. Så det blev en på alle måder hundevenlig god nytårsaften.

Mandag 01.01.18

Og nå ja, så manglede der bare det kedelige. Og selv om vi egentlig havde kalkuleret med tid til en strandtur, så valgte vi at droppe den, for regnen silede ned, og både hundene og vi ville være gennemblødt. Ikke noget problem for os, men måske ikke så rart for hundene, der skulle ligge mange timer i bilen på vej hjem.

Så efter morgenmaden – og de nybagte boller – så gik vi gang med at tømme juletræet og pakke sammen. Skabene skulle gennemgås for at få vores egne ting med hjem, tøj og andet pakkes ned og huset gøres rent. Hårdt og irriterende? Ja, og alligevel ikke. På en eller anden måde var det en fin afslutning på endnu en fantastisk juleferie. I morgen venter hverdagen med arbejde og træning hos Channie. Det bliver dejligt at komme i gang igen, både med arbejde og træning.

Hvis der så nu sidder nogen og siger, jamen hvad med Fanta? Han er jo slet ikke med på billederne – hvor er han? Ja, så er det fordi Fanta i juleferien først har været på ferie hos Pia, og siden har været på date med lækre Diva. Tak for hjælpen Pia. Den slags er jo ikke til at lave om på. Når det skal være, så skal det være. Så nu kan vi bare vente spændt på at se, om der har været så meget ”bid” at han bliver far til nogle små lækre hvalpe om et par måneder.


Rigtig godt nytår.


tirsdag den 19. december 2017

Min 60-års fødselsdag

I dag er jeg fyldt 60 år. Det gør ikke ondt. Det føles faktisk heller ikke anderledes - og dog. For det er lang tid siden, jeg har følt mig omgivet at så meget kærlighed og har haft det så dejligt, som jeg har haft det de sidste dage. 

Vi holdt min fødselsdag i søndags. 40 glade gæster til brunch i klubhuset. Venner og familie - en del med relationer til hunde, børn og lidt ældre. Fantastisk stemning. Det blev en dag lige som jeg havde ønsket mig. 

En af Andreas' klassekammerater havde kreeret denne flotte kage til mig. Prøv at se de mange detaljer. Den var bare flot. Der var faktisk nogen der foreslog, at vi burde have haft en kage ved siden af til at spise, så den her bare kunne stå til pynt :-)



  

Jeg fik fantastiske gaver. Masser af dejlige ting, som havde stået på min ønskeseddel - og også noget jeg slet ikke vidste, at jeg havde ønsket mig.

Min søster havde lavet en sang, min gamle ven Knud holdt tale, og jeg tror, at alle hyggede sig. Jeg gjorde i hvert fald.

I dag var så dagen. Jeg havde planlagt at være på arbejde i formiddag - og der blev jeg fejret igen. Der var sat flag op, og der var flere dejlige gaver.

Til frokost kørte vi ud til farmor. Vi medbragte 3 stjerneskud, en flaske hvidvin og resten af kagen fra i søndags. Det var bare så hyggeligt.



Så blev der lige tid til at puste lidt ud, inden vi igen satte kursen mod Næstved. Denne gang for - traditionen tro - at spise middag på "Alt godt Tapas". Det er så hyggelig en måde at spise på, og vi fik mange lækre små anretninger. Det kan på det bestemteste anbefales.



Vi fik også tjeneren til at forevige den hyggelige middag.


Selv om jeg fik gave af Andreas og Signe i lørdags, så fik jeg flere gaver i dag. Bl.a. dette flotte "lys-skilt", som afslørede, at gaven var en tur i Tivoli og se "Chess" i januar 2018. Hold da op, hvor jeg glæder mig. Skiltet kan ændres med de medfølgende løse bogstaver, så det kan bruges til at fremhæve masser af kommende gode begivenheder.



Og som om det ikke var nok, så er det væltet ind med fødselsdagshilsner på Facebook. Det er simpelthen fantastisk at holde fødselsdag på Facebook. Jeg har nydt at læse hver eneste hilsen. Både dem, fra folk jeg kender godt og er tæt på i min hverdag, men også dem fra folk, som jeg måske ikke har set i flere år, men som jeg på et tidspunkt har haft et eller andet sammen med, og som stadig er et sted i mit liv - og jeg er et sted i deres. Tak for alle hilsnerne.

Lige nu sidder jeg her og føler mig så utrolig lykkelig og taknemmelig for mit liv. Og da jeg jo nok ikke kan få lov til at fylde 60 flere år, så er jeg så småt begyndt at glæde mig til at fylde 70!





torsdag den 14. december 2017

En rutschetur med Blitz

Ja, som overskriften antyder, så har vi i de sidste par uger været uden på en ikke særlig rar følelsesmæssig rutchetur med Blitzepigen.

Det hele startede med, at vi onsdag den 29/11 om aftenen pludselig fandt en lille "dut" på Blitz' venstre bagben. En lille knude, på størrelse med en lillefingernegl, ikke hård, men heller ikke blød. Hun var ikke specielt øm eller generet, men alligevel ringede alarmklokkerne lynhurtigt og højt hos os begge.

Bare en uge tidligere havde vi været igennem den helt store tur hos dyrlægen, fordi vi ikke kunne få hende ned i vægt. Stort set alt var forsøgt, så nu måtte vi være sikre på, at der ikke var noget andet galt. Så vi vidste, at blodprøver, urinprøve og røntgenbilleder af alle organer var helt tip-top.

Torsdag ringede vi til dyrlægen og fik en tid fredag eftermiddag. Phew, tiden gik langsomt, og vi var begge mega bekymrede. Vores søde dyrlæge Peter så da også temmelig bekymret ud, da han havde undersøgt Blitzen. Han tog derfor en kanyleprøve af indholdet i knuden, som han kiggede på i mikroskob. Der kunne han se, at prøven indeholdt noget, han kaldte mast-celler. Når der er mast-celler til stede i sådan en knude, så er det som regel tegn på kræft (kaldet mastcelletumor) - så er det kun et spørgsmål om, hvor alvorlig en grad, og om det evt. har bredt sig.

Så selvfølgelig skulle den væk, og det skulle gå rimelig hurtigt, så tirsdag den 5/12 blev knuden fjernet. Nu var det jo et lidt komplekst problem for den gode dyrlæge, for han ville jo gerne fjerne så meget så han var sikker på at få alt indholdet med - men der skulle jo også være noget at sy i bagefter. Der er jo ikke meget hud at tage af, på sådan et bagben. Men han fik det da til dels syet sammen, og vi fik Blitzepigen hjem med benet bundet ind, og med smertestillende piller og antibiotika. Så begyndte den rigtig lange ventetid. 

Torsdag den 7 var det så kontroltid, og vi var da nok alle 3: dyrlægen, Bent og jeg, lige spændte på, hvad vi ville se, når der blev "pakket ud". Heldigvis var det meget pænere end dyrlægen havde forventet. Enderne, hvor han havde kunnet sy, voksede pænt sammen, og det midterste stykke, hvor huden ikke kunne nå sammen, så ud til at hele pænt. Poten var stadig en del hævet, men ikke noget alarmerende. Så faldt der i hvert fald en lille bitte sten fra  vores hjerter, men der var stadig ventetiden på svar fra laboratoriet i England. 

Mandag den 11/12 var det tid til kontrol igen. Og allerede der kunne vi se, at det heler fint. Poten var ikke længere så hævet, og selve benet så jævnt og pænt ud. Helingen af såret var også tilfredsstillende, så indtil videre var dyrlægen meget tilfreds. Men vi ventede stadig.

I dag, den 14/12 fik vi så endelig svar, og det var heldigvis ikke en mastcelletumor. Der var små celleforandringer i prøven, men det er forandringer, som er almindelige i hundes hud, og de kan være kommet fra en rift eller et slag, som også kan have udløst dannelsen af selve knuden. Phew, hvor blev vi glade - og det samme var dyrlægen. 

Ja, jeg har da nærmest gået rundt med en klump i halsen det meste af dagen, af bare taknemmelighed over, at det heldigvis ikke var noget alvorligt. 

I dag blev så dagen, hvor jeg skulle bestå min prøve som veterinærsygeplejerske og selv skifte forbindingen. Nu ved jeg jo, at Bent ikke er nogen helt, når det kommer til at kigge på sår, men heldigvis var det ok for ham at holde Blitz, så jeg kunne få lov til at arbejde med benet.

Det ser heldigvis stadig rigtig pænt ud, så jeg fik lagt en ny fin forbinding, som så kan sidde et par dage, inden vi skifter igen. Måske skulle jeg overveje at skifte karriere. 

Nu kan vi se frem til at nyde julen med fred i sindet. Verdens bedste Blitzepige er heldigvis sund og rask. 

søndag den 3. december 2017

Dazzler's fødselsdag og endnu en rigtig fantastisk weekend

Weekenden starter jo fredag - og for mig blev den markeret med en helt speciel hændelse. Hazel har nemlig besluttet, at hun godt kan være i sofaen sammen med mig, og jeg kan ovenikøbet godt røre hende, uden hun hopper ned. Tidligere har hun altid lagt sig i haven eller i kurven ude i gangen - aldrig sammen med os andre. Men pludselig er der sket en ændring. Måske er hun ved at blive voksen? Det er i hvert fald dejligt. Jeg elsker hende jo for hendes arbejdsiver og glæde, men det er nu hyggeligt at få lov at nusse lidt en gang imellem. 

Lørdag morgen gik det løs. I det smukke frostklare solskin startede vi ud med lydighed kl. 8.30. Som sædvanlig. Og Hazel var - nå ja - en stjerne, som sædvanlig. Jeg bliver helt høj af at træne med hende. Og jeg er faktisk kommet til at tilmelde mig til min første lydighedsprøve i DcH-regi i dag. Yeaha! Det bliver grænseoverskridende, for jeg er så afgjort ude af min komfort-zone i den sammenhæng. 

Men en ting er jeg sikker på, og det er at min lille glade brune pige, hun vil være begejstret. 

Efter træningen var der gløgg og æbleskiver i klubhuset, fordi det var sidste træning inden jul. Vores træner havde lavet små poser til alle på holdet med lidt guf til hundene og en håndskrevet hilsen. Det er bare så sødt, og jeg blev helt vildt glad. Oveni det havde holdet skramlet til en fødselsdagsgave til mig, selv om der stadig er 14 dage til den "store" dag, og så var der dømt "tude-Sidse". Det kom totalt bag på mig, og jeg blev meget rørt og glad. Tak for en god sæson til vores holdkammerater. Selv om vi er noget fraværende i agility-stævnesæsonen, så er det fantastisk at træne med jer resten af året.

Fra lydighedstræningen var det hurtigt videre til agility. Vi havde slået alle 3 hold sammen og lavet lidt julespas. Det var rigtig hyggeligt og sjovt. Andreas og Signe kom og var hjælpere sammen med træner-Hanne og en kæreste til en af deltagerne, så Bent og jeg kunne også få lov til at deltage. 
Vinderholdet blev udstyret med flotte vindernisse-nissehuer med indbyggede gnaveben, og jeg tror, at alle havde en hyggelig formiddag, der selvfølgelig sluttede med mere gløgg og endnu flere æbleskiver. 

Og hvis vi så troede, at festlighederne var slut - ja så tog vi helt fejl. Først kom Jytte, som har trænet hos os i mange år med sin Jack Russel "Peter". Peter er ved at være en ældre herre, og Jytte havde efter svære overvejelser besluttet at stoppe med agility. Som tak for mange gode timer fik vi chokolade og portvin. Uhm... Og Jytte, du er altid velkommen til en kop kaffe på bænken. Lidt senere fik vi en flot pakke fra holdene, med boblevand og den flotteste hvide julestjerne. Og med masser af pæne ord med på vejen fra Hans Christian. Til jer, der går på vores agility-hold vil jeg bare sigt, at I er de dejligste mennesker. I er flittige, søde, empatiske, enormt søde med hinanden og jeres hunde. I sørger for, at vi kører hjem lørdag efter lørdag med et kæmpe smil klistret på vores ansigter. Tak for det - og tak for gaven.

Efter træning havde jeg lovet at køre ud til Pia og sidde nogle timer hos hendes hunde, mens hun lige var et smut i Holland for at hente en hundehvalp. Så Birgitte og jeg kørte ud til Pia's hus, lavede kaffe og placerede os hos de her 5 små skønheder. Det er så hyggeligt at sidde ved hvalpene og hyggesnakke, så der sad vi faktisk et par timer, mens Pia's hunde fik løbet lidt ude i haven. 

Søndagen blev brugt på at træne lydighed med Hazel, et lille hurtigt besøg hos farmor, og så selvfølgelig på at fejre Dazzler, som blev 9 i dag. Han holder sig så fint. Er smuk og blank i pelsen og i fin form. Tillykke med fødselsdagen min ven - og tillykke med fødselsdagen til Dweet, Dixie og Dreamy i hundehimlen. Et fantastisk kuld.

I morgen venter hverdagen igen, men nu er der kun 2 små hurtige uger til juleferie. Juhu :o)