Hele familien

Hele familien

torsdag den 8. august 2019

Stævne hos DcH Næstved og dagene derefter

De fleste, som har prøvet at arrangere et agility-stævne ved, at der er masser af arbejde før og efter selve begivenheden. Men endnu en gang ser det ud som om vi er kommet helskindet igennem projektet "Landsdækkende agility-konkurrence hos DcH Næstved". 

Vi starter ellers allerede så snart vores vinterkonkurrence er overstået. Der skal findes dommere og der skal skaffes præmier. Bent og jeg har været med til at arrangere dette stævne siden 2012. Først sammen med Karin og Søren og de sidste år alene. Nej, altså ikke alene som i bare os to, men i begyndelsen af planlægningsfacen, der er det ok bare at være 2. 

Vi har været rigtig dårlige til at give noget fra os. Hvorfor? Tja, måske er vi så ærekære omkring det her projekt, at vi vil være sikre på, at det bliver præcis sådan, som vi vil have det. Men det er jo noget pjat, for det er der jo også andre der kan finde ud af at gøre! Men vi er blevet bedre, og vi øver os hele tiden på "giv slip". F.eks. er vi blevet rigtig dygtige til at give helt slip på køkkenet. Det styrer Jette "med fast hånd", og det har hun i år fået rigtig meget ros for. Lækre hjemmelavede sandwiches og pastasalater og masser af kage. 1.000 tak Jette, fordi du gider. Det er et kæmpe projekt, der nu er løftet væk fra mine skuldre. 

Det med præmierne er et kapitel for sig selv. Til vores vinter-stævne køber vi præmier, men til sommer-stævnet forsøger vi at komme igennem med sponsorerede præmier. Det er ikke så nemt, som det var for år tilbage, men det kan stadig næsten lade sig gøre. Når man bruger hele sit netværk og også får hjælp fra nogen, som har gode forbindelser. F.eks. er vores lokale dyrlæge altid flink til at komme med flotte præmier, og det slog heller ikke fejl i år, hvor der var kølemåtter, foder og godteposer fra Rude Dyreklinik. 


Og heldigvis dukker der hele tiden nye hjælpsomme mennesker op, og vi har grumme planer om at give endnu mere slip næste gang. 

Bent var tilmeldt stævnet med Blitz, Dazzler og Tough'Y. Desværre havde Blitz igen problemer med sin ryg, og hun blev selvfølgelig streget fra deltagerlisten. Nu skal hun undersøges på tirsdag i Faxe, så vi kan finde ud af, om der er noget galt. Puha, det er ikke rart at gå og vente på. 
Dazzler elsker det! Han kan kun et tempo, og det er fuld skrue fremad, omend hans "fuld skrue" er knap så hurtigt, som det har været tidligere. Når han kommer ud af banen ser han vældig stolt ud, og han fortæller med høj og klar røst, at han har været her, og det var fedt! 
Totten, den lille charmebøf, ja han løber jo ikke hurtigere, end at han kan nå at checke og vinke til publikum undervejs, og han sprænger ikke noget i sig selv for at komme fremad. Lidt kongelig har man vel lov til at være. 


Jeg skulle selvfølgelig løbe med Hazel. Faktisk så havde jeg 4 dage tidligere afskaffet den ene af mine 2 hjertepiller (Betablokkere), som jo er dem, der tager min luft og min energi. Og sikke en forandring. Da vi for et par uger siden var på Fyn kunne jeg løbe 1-2 løb om dagen, men lørdag løb jeg 5 !!!. OK - det var måske lige i overkanten at byde mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Og Hazel var en stjerne. 
Søndag havde jeg det til gengæld rigtig skidt. Mit hjertede flimrede for fuld udblæsning, og jeg havde svært ved at holde humøret og den positive gnist oppe. Det kom desværre til udtryk når jeg løb, hvor jeg overhovedet ikke handlede ordentligt, og når det gik galt, ja så manglede jeg den der motivation til at tage det positivt. Jeg blev rigtig irriteret på mig selv, og endte med at gå ud af banen i flere løb. Dumme dumme mig. Til sidst var jeg klar til at kaste håndklædet i ringen og køre hjem, for jeg havde det super dårligt. Men heldigvis gik det super godt for vores lokale kursister, og da det lykkedes for en af dem at få de sidste 2 udtagelser til DM, ja så blev jeg glad at jeg kunne hive mig selv ud af min "nedsmeltning" og komme glad videre med dagen. Og endnu mere heldigt, så er min hund fantastisk, og i øvrigt ligeglad. Hun løber lige så glad med mig næste gang jeg går til start. Og så må jeg bare håbe, at der snart kommer styr på det dumme hjerte, men mere om det senere. 


Lørdag afviklede vi det årlige Sjællandsmesterskab i kreds 6. 


Hans Christian havde lavet en rigtig fin bane med en passende sværhedsgrad, og vi fik kåret nogle dygtige Sjællandsmestre, hvor vi selvfølgelig var meget stolte af, at Næstved også var repræsenteret, da Susanne og Early vandt for mellemhundene. 


Vores hjælperstab til stævnerne er simpelthen fantastisk. De knokler r.... ud af bukserne, og vi er dybt taknemmelige for, at de gider. Og søndag eftermiddag er ingen undtagelse. Fra sidste hund har løbet til pladsen er ryddet, går der ca. 1 time. Så er alt væk - som i ALT. Det er helt specielt. Alle giver de sidste kræfter. Der bliver sat forhindringer på plads, pillet telte ned, gjort rent på toiletterne, ryddet i køkken og kontor - og det hele kører fuldstændig automatisk. Ingen går i vejen for hinanden, og alle finder en plads. Og fra klubben og især fra Bent og mig skal der lyde et kæmpe stort

TAK

til alle, som vær med til at gøre endnu et Næstved-stævne til en god oplevelse for mange. Vi har efterfølgende fået rigtig meget ros, og den er hermed videregivet.

En af de mere hyggelige ting ved stævnet er, at vores egne "unger", Signe og Andreas, er med. De knokler faktisk også hele weekenden, og søndag aften har vi så en helt fast tradition, nemlig at der skal vi have sushi. I rigelige mængder. Og i år var ingen undtagelse. 


Efter stævnet er der stadig mange ting, der skal gøres. Der skal køres affald væk, laves regnskab, betales og afregnes, sendes resultater til deltagerne og kataloger til sponsorerne. Så vi er på ingen måde færdige, når weekenden er gået. Men der blev heldigvis tid til træning af vores egne hunde: hos Channie tirsdag med Gimli, Hazel og Delta, og lydighedstræning i klubben onsdag. Så først i dag (torsdag) bliver der tid til at reflektere lidt over ting og sager og få gjort det her blogindlæg færdigt.

Mit hjerte driller mig stadig en del. Da jeg blev opereret 6. maj fik jeg stillet i udsigt, at når jeg havde været anfaldsfri en måneds tid, så måtte jeg droppe den ene betablokker-pille. Men jeg har jo ikke været anfaldsfri på noget tidspunkt. Det er knap så voldsomt som før operationen, men det kommer jævnligt hver/hveranden dag. Så jeg vovede at forsøge at droppe den ene af de der forhadte piller alligevel. Det gav jo mega bonus i forhold til mere energi og mere luft, men til gængæld synes jeg også, at der kom endnu flere anfald, især en række mindre anfald i løbet af dagtimerne (det plejer at være om natten). Så nu forsøger jeg mig lidt frem og tilbage. Jeg er gået tilbage til 2 piller, og reaktionen er der med det samme, selv om det er depotmedicin. Mindre energi i benene og mindre luft - og i øvrigt stadig anfald, selv om der måske er en lille bitte smule længere imellem. Jeg planlægger så at gå tilbage til en pille nogle dage inden Ribe-stævnet, og så håber jeg på den samme virkning som sidst. 
Jeg skal til kontrol den 29. august, og så er jeg spændt på, hvad de finder på. Jeg er ikke imponeret af vores sundhedssystem i den sammenhæng. Jeg prøvede at få et måleapparat sat på nu, så vi havde et eller andet at kigge på, når jeg kom til kontrol, men det blev affærdiget med et "sådan plejer vi ikke at gøre". Så det er pænt at vente - en måned på at få apparatet sat på og endnu en måned på at de får udlæst resultaterne. Så meget for at være lidt på forkant. Og ja, hjerteflimmer er ikke farligt, men det er saftsusene irriterende, og det forringer min livskvalitet rigtig meget. Og det er en følelsesmæssig rutchetur, fordi jeg hver gang der er et lille ophold tror, at NU er det stoppet. og når det så kommer igen, ja så bliver jeg svært skuffet. Hver gang. Så jeg håber meget, at der kommer en løsning snart. 


tirsdag den 23. juli 2019

Sidste ferieuge - Fionia Cup 2019


Som de fleste, der har en berøring til agility nok ved - så er der hvert år i Danmark et agility-stævne, der strækker sig over det meste af en uge, og som tiltrækker masser af løbere fra både ind- og udland. Det går "på skift" mellem Jylland, Fyn og Sjælland, og i år var det fynboerne, der havde inviteret til Fionia Cup 2019.
For os plejer det at være en slags familie-ferie, da Andreas som regel er med, og i år havde vi også fornøjelsen af at have Signe med. Andreas var ringleder og Signe var heldags-hjælper i Andreas' ring. Bent var dommer 2 dage, og jeg var indsender, når jeg ikke lige skulle løbe med Hazel. Det blev til ca. det halve af hver dag. Så det er ikke ren afslapningsferie - men aktiv familieferie på en anden måde.

Under stævnet var der 2 gange besøg fra Kingsmoor Petfood, som havde en lille stand på stævnet. Det var så hyggeligt at hilse på "vores" folk, og vi fik også taget et fint ambassadør-billede sammen med Mia.


I år lå vi på camping lige overfor vores dejlige venner Hanne og Ivan, som til daglig bor i Sverige, så det er ikke så ofte vi ser hinanden. Så tager vi til gengæld revanche til stævneugen, hvor vi gerne slutter dagen af i deres eller vores fortelt med et glas vin og en god snak om løst og fast. I år blev det også til en del fælles-spisninger, og det var (som Hanne så rigtigt udtrykte det) magisk hyggeligt.

Rent resultatmæssigt var vi jo oppe mod nogle fantastisk dygtige løbere fra mange lande, men det lykkedes da at komme i præmie-linien en enkelt gang for mig og nogle flere gange for Bent. Faktisk blev vi i det ene løb nr. 8(Bent) og nr. 10 (mig) af ca. 160 hunde. Det er godkendt. Blitz, som jo havde været skadet i kursusugen, fik et par behandlinger af Emilie Munkholm, og hun har løbet super godt. Og gamle Dazzler var også med til at redde familiens ære ved at vinde de 2 løb, han nåede at løbe med Bent. 

Og ja, Fionia Cup er primært konkurrence på højt niveau - men det er også så meget andet, f.eks. hyggelige præmieoverrækkelser, hvor Delta her demonstrerer en meget afslappet sovestilling hos sin far. Og på trods af klapsalver, musik, pift og tilråb, ja så var hun heeeeeelt afslappet.


En uge på Fyn er også chancen for at møde nogen, som man ellers ikke møder så ofte. Her er det Delta, der møder sin lækre far Coffee (og jeg siger ikke, hvor mange billeder der skulle tages, før der var 1 godt). 

Aftenen før hviledagen blev det til et hyggeligt sammenskudsgilde i vores fortelt. 8 personer kunne lige squeezes ind - alle medbragte noget, og det blev hygge på højt plan. Hundefolk kan altid finde noget at tale om - eller nogen gamle historier at grine ad.

Delta mødte 2 brødre til Fionia Cup: Echo fra hendes eget kuld og Soul, som har samme far som Delta, og som er 4 dage yngre. Så blev der ordentligt leget igennem.

Det var helt tydeligt, at jo længere vi kom hen på ugen, jo mere savnede hundene friheden til at løbe stærkt, som de kan hjemme i haven. Men med hiv og sving (og en enkelt knækket bardun), så lykkedes det alligevel at få løbet lidt i indhegningen ved campingvognen.


Os, der er morgenfriske, fik også lov til at se dette flotte syn. Der var godt nok nogle edderkopper, der havde været på overarbejde - men flot så det ud i morgensolen.


Jeg fik ikke taget nogen billeder til finalen, men den var vanvittig spændende. En god bane med passende niveau fra den finske dommer Esa Moutka. Igen i år var der super god stemning rundt om ringen, og det er længe siden jeg har set så flot agility. Det var en fornøjelse.

At lave et så stort stævne som disse uge-stævner er et kæmpe arbejde, og under selve ugen er der nogle stykker, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Så kæmpe stort tak til Jim og Annette, Anne og Tommy, Mette og Ib for endnu en gang at lave en dejlig uge for alle os andre. Og tak til ringledere og dommere (incl. Bent og Andreas) for at få det hele til at køre.


Og pludselig er det hele slut. Alle telte, undtagen familien Blom's, er pillet ned, og du kan se, hvor der har stået bure på græsset.


Det kan godt være, at det der hjerteflimmer giver mig lidt udfordringer, men jeg har haft en fantastisk uge på mine premisser sammen med mine hunde og med de mennesker, som jeg holder af. Tak for det 💖

lørdag den 20. juli 2019

Ferie uge 2 - afslapning og lidt arbejde

Når man har sådan et arbejde, som jeg har – som bogholder i en mindre maskinhandel, hvor jeg er den eneste, der kan lave løn og betale regninger – så er det svært at få 3 ugers ferie i streg.
Men hvis man er lidt  kreativ – og i øvrigt har både en forstående chef og forstående kolleger – så kan det godt lade sig gøre alligevel.

I anden uge af vores sommerferie havde vi lejet Lone og Søren’s hyggelige sommerhus ved Sortsø Strand. Det er jo ikke mange steder, man kan få lov at komme med 6 hunde. Men til gengæld gør vi os umage med at aflevere tingene som vi overtog dem. 


Fra sommerhuset er der kort til vandet, både lufte-hunde-vand og badevand for 2-benede, der er masser af mulighed for hyggelige traveture og forskellige opleveler, og ikke mindst, så var der 20 minutters kørsel til mit arbejde. Ren win-win.


Så der var dømt en uges afslapning kombineret med lidt arbejde. Jeg startede med at køre på arbejde mandag formiddag og sortere bunker, lave løn og betale regninger. Og bortset fra endnu et lille besøg på kontoret fredag, så kunne resten klares på pc fra sommerhuset. Hurra for alle de muligheder der er i dag, hvor man kan logge på både regnskabssystemer, bank og mail, uanset hvor man befinder sig. 
Og mens jeg var væk, så arbejde/legede Bent også lidt. 


Vi har haft hyggelige besøg, Mandag til spisning på terrassen en helt fantastisk sommeraften, hvor det var mildt og stille, og hvor 10 hunde hyggede sig i haven, mens vi andre grillede og snakkede. Og tirsdag af Hanne, Ivan, My og Puck, til kaffe. Igen gik hundene bare så fint sammen. Bortset fra, at Gimli kan være lidt voldsom p.g.a. sin størrelse, så er jeg så stolt af vore hunde, som bare har taget imod alle de forskellige besøgende.

Her er det Midni, Hazel, Delta og Carla, der har vovet sig ud i vandet. 

Og her er lille yndige Alba på bare 8,5 uge, der var på besøg. Hun har simpelthen alt for høj cutefaktor. 


Vi har været lidt rundt i nærområdet. Det blev til et par besøg på det lille hyggelige røgeri og fiskeudsalg ved Sortsø Havn, som havde fiskefrikadeller der smagte, så man kunne høre englene synge.

Vi har også været i Stubbekøbing et par gange. Det er desværre en kedelig by, med mange lukkede forretninger. Til gengæld var der fantastisk mange smukke gamle huse.

Og så har vi været på Krokodille-Zoo. Det var en super god oplevelse, som kun kan anbefales, hvis man er i nærheden. Det koster 110,- kr. at komme ind, men det er bestemt pengene værd. Informativt, spændende, VARMT, og tydeligvis drevet af mennesker, der brænder for det, de beskæftiger sig med. Helt fra billetsælgeren til ham, der fortalte om skildpadderne, så fik de os til at føle os velkomne og godt tilpas.


I haven ved sommerhuset var der et vildmarksbad. Det fyldte vi op og varmede op (godt vi havde en spejder med), og så flød vi lidt rundt i det varme vand. Dejlig afslapning for både sjæl og krop.


  
Sådan en uge går hurtigt, og fredag satte vi igen næsen mod Bisserup. Vi skulle jo finde på noget aftensmad fredag aften, så vi besluttede os for at gå i Bisserup Fiskebar. En lille hyggelig restaurant, hvor man ikke kan bestille bord, så det er med at være tidligt ude. Til gengæld kan kokken stege et stykke fisk, så det bliver helt perfekt. Man kan sidde ude i den lune sommeraften, og det er oveni købet ikke særligt dyrt. 600 kr. for hovedret til 3, kaffe til 2, kage til 1, en flaske vin og en flaske økologisk saft. Det er fundet, til de penge. 

Og så var det i øvrigt tid til at pløje sig gennem vasketøjsbunkerne inden Fionia-Cup. 

lørdag den 6. juli 2019

Backchaining - eller en masse om den sidste uge og lidt om den sidste måned

I et stykke tid havde vi været opmærksomme på, at der blev lavet ugekursus i agility hos DcH Kolding. Men da min vinter jo ikke har været så fantastisk rent løbemæssigt, så vidste jeg jo ikke rigtig, hvad jeg ville være i stand til rent fysisk i løbet af sommeren. Alligevel tog vi chancen og meldte til - og lige nu, hvor vi sidder i bilen på vej hjem fra Kolding, så er jeg bare SÅ glad for, at vi tog chancen, for det har været en fantastisk uge.


Foto: Gitte Poulsen
3 glimrende undervisere, der var vidt forskellige, og som alligevel supplerede hinanden ved at have de samme grundlæggende holdninger, men som på forskellig vis forsøgte at introducere dem til os. Lee Gibson fra England, der udfordrede os på distancerne, især med slalom på lang afstand med forhindringer imellem. Thorsten Tiemann fra Tyskland, der hurtigt faldt ind i den fine jargon på vores hold, og som med sit smittende gode humør udfordrede vores teknik-kunnen, og Jane Elene Christensen fra Danmark, som er en eminent dygtig tekniker, og som i hvert fald udfordrede min indre teknik-nørd. 
Thorsten med den smittende latter og det gode humør
Jeg er så p.... stolt af min lille brune hundepige og det vi kan sammen. Det er simpelthen sådan, at jeg flere gange i løbet af ugen blev sådan lidt tudefjæs-agtig, fordi det hele bare gik op i en højere enhed, og svære passager pludselig lykkedes, når jeg altså huskede at følge undervisernes anvisninger. Jeg er så vild med den hund, altså!!!


Tilsæt så, at vi var på et fantastisk hold. I starten hed vi "60+frisk" men som dagene gik blev det til "60+frisk-først-på-ugen". Bent var holdets "Benjamin" og med på dispensation (han her jo ikke 60+), og alle 5 havde diverse forskellige helbredsmæssige udfordringer og skavanker, men vi har masser af godt humør og (livs-) erfaring. Det kommer man langt med, og det er længe siden, jeg har grinet så meget i løbet af 5 dage. Vores hunde var alle (i hvert fald i starten) klasse 3, så der blev ikke sparet på udfordringerne fra trænerne. Og vi elskede det, alle 5. Tak til Bente, Jørn og Peter fra Bent og mig for en eminent uge. I er de bedste trænings-buddies.

Bente og Maybe, Bent og Gimli, Marianne og Hazel, Peter og Jack, Jørn og Ty
Tilsæt så yderligere muligheden for massage (til mennesker), mulighed for kiropraktik til hunde, spændende foredrag, sjove aftentimer i klubhuset, dejlig mad lavet af Henrik, som knoklede i det køkken fra han stod op til han gik i seng. Hjemmelavet og hjemmebagt. Tak Henrik. 5 kokkehuer til dig.Sikke en fantastisk uge. Nå ja - jeg glemte lige, at Bent måtte en tur på skadestuen, da Gimli tog fejl af legetøjet og Bents hånd. Men heldigvis var det ikke noget alvorligt. En gang rens, en stivkrampevaccination og lidt penicillin, så  var Bent kørende igen. 


Gimli klarede faktisk rigtig flot at være både ved banen og udenfor banen, på trods af hans unge alder og meget store iver. 

Onsdag var hviledag for det officielle kursus - men der var arrangeret unghundetræning for os, der havde nye hunde på vej. Jeg havde meldt mig med Delta, og hun arbejdede som en drøm. Flatwork hos Lee Gibson (altså alt det, som du kan lave med din unge hund uden at reelt bruge forhindringer), god snak om intro til felter hos Jane, og en lille smule opstart på handling hos Thorsten. Så var der også "lukket og slukket på øverste etage" hos de 8 deltagende unghunde.



Så nu sidder vi her i bilen, flade og glade. Mætte af indtryk. og med 6 trætte hunde sovende bagi.


Og jeg sidder og tænker over juni måned, der er fløjet af sted med mange gode opvelser.


Sidste weekend blev "vores" søde Signe student, og vi var til studentergilde med hele Signe's dejlige familie.


Billedet indeholder sandsynligvis: Signe Nygaard Jensen, smiler, briller, hat, nærbillede og friluftsliv


Weekenden før var Bent i Norge for at dømme agility. Det var en super dejlig og spændende oplevelse, hvor Bent og hans baner blev godt modtaget. Omgivelserne kunne der i hvert fald ikke klages på. Så flot en udsigt kan vi ikke ryste op med på nogen danske agility-stævner.



Mens Bent var i Norge, ja så tog Pia og jeg på tøsetur. Lørdag morgen kørte vi til DcH Skanderborg, hvor vi løb stævne. Og lørdag aften kørte vi ned til Anne og Henrik i Skærbæk, hvor vi havde fået lov at overnatte. Anne var til landsholdssamling, men Henrik havde lavet dejlig mad til os, og vi nød udsigten og maden på deres fantastiske terrrasse. 



Søndag kørte vi videre til Ødis Bramdrup til endnu et lille hyggeligt stævne. Ikke fordi vi havde mange fantastiske resultater med hjem, men vi har hygget meget. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi kan lukke alle vores hunde sammen, og så går det stort set gnidningsfrit. Der var lige et par hanhunde, der synes de skulle puste sig lidt op, men i det store og hele, så gik de fint sammen. Tak Pia for endnu en hyggelig tøsetur. Det er en tradition, vi bestemt må holde liv i.


Vi har også holdt sommerafslutning hos DcH Næstved med de traditionelle sommerlege. I år synes jeg virkelig de havde fornyet sig (der var ingen indkald mellem spande med pølser på), men til gengæld var det silende regn fra vi gik i gang til vi gik hjem. Det blev alligevel en rigtig hyggelig dag for os, der holdt ud, og vi sluttede med grill i udestuen. Tak til dem, der arrangerede - og pøj pøj til dem, der skal arrangere næste år. 

Minna dirigerer Pia og Coco rundt på banen 
I juni måned har det også været pinse, og i pinsen var Bent inviteret til at dømme til Nordsee Turnier i Sandstedt, Tyskland. Heldigvis havde jeg her mulighed for at deltage, så vi tog af sted og havde en fantastisk weekend. Det lykkedes for både Blitz og Hazel at få en af de eftertragtede "clear-round-rosetter", og det var ikke nemt, for banerne var udfordrende. 8 dommere - heraf 4 tyskere og 4 fra andre lande - gav mange udfordringer. 


I AG3 søndag blev Blitz nr. 10 og Hazel nr. 17 - fejlfri.

Den samlede dommergruppe: 4 fra tyskland, 1 fra Ungarn, 1 fra England, 1 fra Luxenburg og Bent fra Danmark.
Så jeg var da noget stolt, når det lykkedes for mig at komme igennem banerne, både med og uden fejl. Faktisk, så løb jeg 2 løb hver dag - og alle løb blev gennemført uden disk. Vi fejrede også Bents fødselsdag til stævnet, så der blev sunget fødselsdagssang både i den ring, hvor Bent dømte (der var 4 ringe og 500 startende hunde), og til præmieoverrækkelse lørdag aften. Stor tak til Rolf Franck, der inviterede Bent til at dømme - det var en kæmpe oplevelse, både at være dommer og deltager.

Så har der jo også været Kr.-Himmelfarts-weekend, hvor vi jo - traditionen tro - var i Viby Jylland til stævne. Også der var Bent inviteret til at dømme. Jeg ved, at Bent er super glad for at være dommer til alle stævnere, men jeg ved også, at det altid er sjovt at blive inviteret til at dømme de store stævner, hvor der er lidt mere på spil. Og hvor der ofte også er udenlandske dommere, som man kan lade sig inspirere af eller udveksle erfaringer med.


Til Viby-stævnet havde jeg ikke meget luft, så Emily Kew overtog Hazel og løb så flot med hende. Det var ikke til at se, at de aldrig havde løbet sammen før.
Foto: Tina Hindsgaul
Til gengæld brugte jeg meget tid på Delta, som bliver bedre og bedre til at "kigge på agility" uden at skulle hyrde på dem, der er på banen, og til at slappe af i buret i teltet, når det ikke lige er "Delta-tid".



Viby-stævnet kører fra torsdag til lørdag, og søndag var det så DcH Faxe, der lagde baner til. Et super hyggeligt stævne med søde hjælpere, fine præmier og en del deltagere fra vores egen DcH-klub i Næstved. Det gør mig altid ekstra glad, når nogle af vores kursister deltager i stævner og klarer sig godt. De er jo "mine børn" alle sammen i den sammenhæng 😁


Så nu er der dømt afslapning en uges tid, inden Fionia Cup. Og det tror jeg også vores hunde trænger til. Men de klarer nu de udfordringer vi giver dem super godt. Det gør de selvfølgelig fordi de er i fin form, men også fordi de får den gode mad fra Kingsmoor, som forsyner dem med alt det deres krop har brug for, for at klare det liv, vi byder dem. 


tirsdag den 28. maj 2019

Klosterstævnet - et af årets absolutte højdepunkter

Men faktisk blev det til en weekend med masser af højdepunkter (og et par enkelte flops).



Stævnet hos DcH i Løgumkloster er uden sammenligning et af årets hyggeligste, og et stævne, vi gerne kører langt for at deltage i. I år var ingen undtagelse - og igen i år var Bent inviteret til at dømme. 

Fredag (hvor vi lige snuppede en fridag) hentede vi Pia og hendes hunde ved frokost-tid, og så gik turen ellers mod det sønderjyske, med sneglehuset på ryggen. Vi blev godt installeret og brugte fredag aften på at hygge med Pia, Majken og Vicki. God mad, godt selskab og et godt glas rødvin. What's not to like?


Lørdag var jeg for første gang siden min operation tilmeldt til 4 løb, så jeg var noget spændt. Men det gik over al forventning godt. 3 fine løb, og så var der ikke mere energi i ben og krop til det 4. Det kan jeg sagtens leve med. Bare fornemmelsen af, hvor meget det er blevet bedre siden stævnet i sidste weekend, er helt fantastisk. Nu skal jeg bare af med det sidste flimmer. Det trækker åbenbart lidt ud, men det er ikke så voldsomt som tidligere, og mit liv begynder langsomt at ligne noget, som jeg kan genkende fra for ca. et år siden. Hurra !!!!!!

I år havde de søde mennesker i Kloster fundet på noget nyt. Når man havde løbet et fejlfrit løb, så fik man fluks i hånden sådan en lille blå eller grøn "nullermand". På båndet stod "Fejlfrit løb i Løgumkloster. Tillykke". Og den her på billedet, den er jeg ekstra glad for - for den betyder, at den her smukke, søde, kloge og dejlige brune border collie nu er udtaget til DcH DM i agility sammen med mig. Wauw - det havde jeg ikke regnet med så tidligt på sæsonen, så jeg er totalt 
HAPPY



Det var Delta's første tur i campingvognen, og det gik super fint. Vi havde lige en lille snak om det der med at hoppe op på hegnet, men det skal nok komme. Hun oplevede så meget, og lørdag aften, mens jeg snuppede en lille lur, ja så krøllede hun sig sammen under en stol og sov. Hun er så sød, når hun sover 😍


Delta brugte også meget tid på at møde nye venner. Her er det Zoola, der må aflevere sit legetøj til den frække border collie. 


Og her er det søde Miss Money Penny, der hygger med Dellen. De blev ved længe. Vi mødte også en sød mallinois og masser af andre søde hunde og mennesker. Lige nu så æææææælsker Delta at være til stævne. Det er bare så hyggeligt. 


Vi bruger også tid mellem løbene til at træne vores små øvelser. Nogen gange er det svært - når der bliver løbet agility lige ved siden af, men det er super god træning. 

Kæmpe stor tak til team DcH Løgumkloster. I gør det år efter år. Et super velkørende stævne, dejlig hjemmelavet mad til overkommelige priser, fine præmier, god stemning. Vi kommer helt sikkert igen næste år.







søndag den 19. maj 2019

I gang igen med en lang dejlig weekend

Så kom vi rigtig i gang igen med normale aktiviteter efter min operation. Og den her weekend har jo pga Store Bededag været en rigtig lang en af slagsen. 


Fredag blev brugt fornuftigt: formiddagen gik med træning hos Channie. Den halvanden time vi har, den flyver så hurtigt af sted. Det er en af de bedste ting, Bent og jeg gør for os selv: når vi træner hos Channie, bare os og vores hunde. Vi griner, puster og arbejder seriøst, og det er en kæmpe fornøjelse. Channie kan - i hvert fald med os - lige finde den der balance mellem at presse og lokke det bedste ud af både hundene og os. Vi elsker vores egoist-timer. 

Fredag eftermiddag gik med at nusse rundt og lave "alt muligt og ingenting". Ikke noget, vi normalt bruger meget tid på, men måske noget vi skal prøve at blive lidt bedre til. 

Hundene nød en fri-eftermiddag i haven. Der blev leget igennem, og til aften var de trætte, både store og små. Og nå ja, Delta og Gimli elsker hinanden. De leger sammen og de sover gerne sammen. 


Lørdag sov vi længe - eller vi havde i hvert fald ikke vækkeur til kl. 5.00!!! Der skulle handles ind, og vi havde planlagt at træne lidt spor. Så fik vi begyndt at gøre campingvognen klar til næste weekend, og bunkerne med vasketøj flyttede sig fra vasketøjskurven, via gulvet, vaskemaskinen, tørretumbleren og tilbage i skabene. Kaffe i haven i solen. What's not to like. 

Søndag havde vi meldt os til agility-stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig. De havde sørget for rigtig flot vejr, så de korte bukser og de hvide ben blev luftet. Alle hundene var selvfølgelig med i bilen, og alle undtagen de 2 "små" var i aktion. Vi droppede teltet og flyttede ind hos Anja, Tikkie og Ernst med vores stole. Tak for husly og hygge.  


Ikke fordi vi kan prale af de store resultater, men vi har deltaget. Hazel og jeg var tilmeldt 2 løb - og vi kørte hjem med 2 disk. Bent løb 2 springløb med Dazzler, som dog rev en pind i begge løb. Tough'Y løb de 2 åbne klasser, hvor han "som sædvanlig" sprang feltet på balancen i fin stil i ag-klassen, og hvor han havde glemt fart-piloten i spring-klassen, så der kom en del tidsfejl på. Pyt - han hygger alligevel. Blitz fik desværre ikke nogen af de manglende DM-udtagelser med hjem. Det blev til nogle fine løb, men i de to åbne klasser røg der en pind i hver. Det skal nu nok komme.

Og på trods af fejl, ja så var Bent da oppe flere gange til præmieoverrækkelse, både for Blitz og Totten, så vi fik lidt lækkerier fra præmiebordet med hjem.


Delta fulgte interesseret med i præmieoverrækkelserne, og hun fik endda tigget sig til en lækker tygge-ting fra Lis, som sad lige ved siden af os. Heldige Delta.


Og selv om det var en hyggelig dag, ja så er der ingen tvivl om, at hundene nyder at være retur i vores egen have. Jeg elsker vores flok og den måde vores hunde omgås med hinanden. Og de her 2 smukke piger har haft en dejlig dag. De er ligeglade med "pinde i bogen" og DM-udtagelser. En løbetur i haven i solen - så er de glade.


Der er nu gået næsten 2 uger efter min operation. Jeg har det fysisk fint, og det ser også ud som om det begynder at hjælpe. Jeg var blevet advaret om, at jeg efter operationen kunne få en periode, hvor det faktisk ville være værre end før operationen, og det skal jeg lige love for. Men heldigvis var det kun en enkelt nat, at det var rigtig slemt, og nu har jeg da haft indtil flere nætter uden flimmer. Så nu krydser vi fingre for at det lige så stille forsvinder helt, som forventet. 

Jeg er stadig ret påvirket af medicinen, så det at løbe en bane er hårdt. Men der er ingen risiko i det, og jeg VIL!! Så båret rundt af min stolthed skal jeg nok få kæmpet mig igennem i nogle måneder, indtil jeg forhåbentlig kan lægge medicinen (Betablokkerne) helt væk. Det håber jeg i hvert fald.