Hele familien

Hele familien

mandag den 18. februar 2019

Wauw for en weekend

Jeg elsker, at fredag er kort dag på arbejde. Jeg elsker også mit arbejde, men den der fredag eftermiddag, hvor der jo her - udenfor stævnesæsonen - som regel ikke er nogen planlagte aktiviteter, den er fantastisk. Ofte tager jeg min lille brune hund, og så går vi en tur - bare Hazel og jeg. 


Og sådan et syn som det herunder, det kan man da kun blive glad over. Der er helt ro - ikke en gang en lille krusning på vandet. Solen er på vej ned, og jeg får ro i sjælen og i hjertet. Det er en dejlig måde at afslutte en god og produktiv uge på arbejde. Det her er ca. 10 minutters gang fra vores gadedør. Sådan en fredag eftermiddag føler jeg mig som et meget priviligeret menneske.


Jeg er også sikker på, at Hazel føler sig som en meget priviligeret hund. Lige så meget som hun elsker sit liv sammen med vores andre hunde, så nyder hun vores alene-ture langs vandet, hvor der er mange spændende ting man kan snuse til, når man er hund.


Lørdag og søndag var Bent inviteret til at dømme agility hos VAS i hallen i Vallensbæk. Det er et stævne, som vi ellers plejer at vælge fra, da jeg godt kan blive tung i hovedet af en dag i den hal. Det skal dog siges til arrangørernes ros, at sådan som stævnet kører nu, så behøver man kun at være der en halv dag (med mindre man er gift med dommeren og kun har en bil).

Da vi skulle være væk mange timer, så var alle hundene med i bilen. Så havde jeg heldigvis også en grund til at gå ud i det dejlige vejr, når jeg skulle lufte hundebanden. Gimli mødte mor Halina og han fik lov til at kysse på Camilla. Det er altid hyggeligt.


Men nu var vi jo kommet for at løbe agility. Bent havde mulighed for at løbe 2 af de 4 løb. I AG-løbet tyvstartede Blitz. Det var lidt ærgerligt, for så fik Bent efterfølgende ikke placeret sig selv helt rigtigt, og så endte det i en disk. Til gengæld kørte de med klatten i springløbet, hvor de løb fejlfrit og blev nr. 5.

Hazel og  jeg skulle nu rigtig ud og prøve kræfter med klasse 3, og Hazel skulle for første gang løbe på gulvtæppe. Og begge dele gik over al forventning. Hun er stadig ikke den hurtigste hund i hallen, men hun er tæt på at være den høfligste. Hold nu op, hvor hun forsøger at gøre, hvad jeg beder hende om. Det blev til 3 fejlfri løb og et springløb der gik ret meget i kaos. 

Det vildeste var dog, at da jeg blev kaldt op til præmeioverrækkelse i ekstraløbet fik jeg besked på at tage Hazels bog med. Det kunne jo kun betyde en ting: 

Hold da op, hvor jeg blev overrasket og glad. Jeg kan bare se på alle billederne, at jeg smiler med hele hovedet og helt op til ørerne. Tænk, hvor er hun fantastisk min lille hund. At hun får et cert, det kom så meget bag på mig, og jeg blev både stolt og en lille smule tude-fjæs-agtig. Der er nu noget med det første cert. Og prøv lige at se hvor stolt hun ser ud.


Men hun har også al mulig grund til at være stolt. Hun klarer uden problemer både fysisk og mentalt 4 løb i en sportshal, hvor lys og lyd er noget anderledes end de hundehaller og ridehaller, hun er vandt til at færdes i. Totalt cool og med stor tillid til mig. Jeg er bare så meget "in looooooove" med den hund. 

Søndag var det kun Bent, der skulle til Vallensbæk, så for mit vedkommende var der dømt sofa og afslapning, kombineret med lidt vasketøj og den slags trivialiteter.

Og så sluttede Hazel og jeg i øvrigt weekenden som vi begyndte den - med en tur langs stranden i det forårsagtige vejr. Bare hende og jeg. Så kom der ro på, inden vi startede på en ny arbejdsuge. 





onsdag den 13. februar 2019

Stævne hos DcH Næstved

Nogen ting skal man kun gøre en gang, og så er det en tradition. 

Sådan er det vist blevet - efter at vi i DcH Næstved sidste år kastede os ud i at afholde et indendørs agility-stævne på Baunehøj Ridecenter i foråret. 

I hvert fald gjorde vi det igen i år. Kun for blå bog (vi orker ikke 2 dage) - men vi blev alligevel godt 70 hunde. Forberedelserne er lidt anderledes end vores sommerstævne. Vi køber alle præmier, og vi skal ikke bekymre os om køkken. Det betaler vi os fra. Så på mange måder er der knap så mange forberedelser. Der skal dog alligevel produceres "bling" til klasse-1-hundene. 


Lørdagen før stævnet aflyste vi træningen. Banen var våd og fedtet, og vi ønsker ikke, at hverken hunde eller mennesker kommer til skade. Til gengæld mødtes vi en lille flok om formiddagen og pakkede forhindringer på traileren.


Ved 18-tiden mødtes vi med endnu en flok engagerede hjælpere på rideskolen. Traileren blev tømt og banen blev bygget. Så var vi helt klar til søndag morgen.


De medlemmer af klubben, som stiller op til stævnet, ja de har automatisk vundet en hjælpertjans i løbet af dagen. Men jeg forsøger at få det til at gå op, så alle også har tid til at slappe af og se, hvad der foregår. Men ud over vores egne klubmedlemmer, så har vi en flok hjælpere, som ikke er medlem af DcH Næstved, men som alligevel bruger dagen på at hjælpe os. Det er bl.a. Søren, der bygger bane og slæber hele dagen, og ikke mindst Andreas og Signe, der trækker et stort læs. Andreas er indsender hele dagen, og Signe klarede indtastningen super flot. Det eneste Bent måtte hjælpe med var, når der skulle skrives i bøger. Faktisk lægges datoen ikke fast før vi ved, hvilke dage de kan. Børnearbejde er godt. 👼 Uanset hvad, så skal der lyde et kæmpe stort

TAK

til alle, der gav en hånd på dagen. Uden hjælpere - intet stævne. Så simpelt er det. 


Jeg er faktisk også begyndt at blive en lille smule bedre til at uddelegere nogen opgaver helt. Det gælder f.eks. præmieoverrækkelser, som de søde præmiepiger Jette og Lone klarer, helt uden at jeg blander mig. Jeg har så svært ved at give slip - men jeg øver mig, og det føles rigtig godt, når det lykkedes.


Når først stævnet går i gang, ja så er der heldigvis ikke så meget brug for Bent og mig. Vi skulle begge to løbe, og det gik rigtig fint.

Bent løb med Blitz,. Dazzler og Tough'Y. Blitz løb et fantastisk agility-3, som hun vandt. Det var et af den slags løb, hvor det hele bare spillede sammen, og det så let og flydende ud. Dazzler hyggede sig med sine 2 springløb (som han også vandt), og Totten fik sandelig en DM-udtagelse i den ene af sine 2 løb.

Jeg løb med min fantastiske brune, og det var en kæmpe fornøjelse. En lille vægring i AG3, men fejlfri i begge de åbne klasser, og 2 DM udtagelser på kontoen. Vi vandt AG åben i et løb, der bare føltes som en drøm. Og blev i øvrigt nr. 2 i spring åben. Wauw, siger jeg bare, hvor Hazel var fantastisk at løbe med. Bortset lige fra spring 3, men det var egentlig ikke Hazels skyld. Der var mine ben og mit hovede brugt op. Der var lukket og slukket og ikke noget at komme efter.


Som sidste år gik oprydningen lyn-hurtigt. En halv time efter sidste hund havde løbet, ja så var hallen og rytterstuen ryddet. Bent og Andreas mødtes med en flok for at tømme trailer og sætte forhindrigner på plads, og Signe og jeg vi sørgede for en anden tradition, nemlig at hente sushi til aftensmaden, ligesom vi altid gør, når vi har holdt stævne.


Nu glæder jeg mig allerede helt vildt til næste lørdag hos VAS. Der skal vi prøve at løbe på gulvtæppe. Det har Hazel ikke prøvet før.