Hele familien

Hele familien

lørdag den 31. august 2019

2 gode weekender med hund (og lidt uden hund) - og måske en ny karriere til Bent ?

Jeg vil gerne starte med at  dele noget rigtig sjovt og hyggeligt med jer: Min søde ex-kæreste (ja ja - fra før jeg kendte Bent, så det er maaaaange år siden) har ryddet op i sine gamle billeder og sendte mig sidste weekend billedet herunder. Det er fra 1981, taget på mine forældres terrasse en sommeraften, hvor vi har raflet og hygget. Det er mine forældre i deres velmagtsdage, nøjagtig sådan som jeg husker dem. Min far med sin elskede pibe, og min mor (og mig) med krøller i håret. Øl på bordet og Søholm keramik i baggrunden. Et rigtig dejligt sommerminde, som jeg bare blev så glad for. 1000 tak Lennart, for at tænke på mig med dette og de andre billeder, du sendte til mig. 


I øvrigt var lørdag i sidste weekend fri-weekend, forstået på den måde, at der ikke var nogen hundeaktiviteter. Men fri ?????  Der skulle ordnes lidt i haven, og så skulle der monteres en ny kofanger på bilen, da konen havde lavet buler i den gamle. Det var hårdt arbejde, men det lykkedes heldigvis for Bent, og så var der da en pæn sum sparet i forhold til hvis den skulle have været på værksted. Og derudover er der jo også en vis tilfredsstillelse i at kunne selv. 


Men søndag gik det løs med "hund" igen. Der var stævne hos DcH Nykøbing-Rørvig, og vi kørte hjemmefra i den flotteste solopgang. Det nyder jeg også i øjeblikket, når jeg kører på arbejde, men det er jo kun en stakket frist - så er det pludselig mørkt om morgenen. 


Men tilbage til stævnet, så var der dejligt mange deltagere fra DcH Næstved, og Rune og Christian havde arrangeret fælles morgenmad. Det er bare så hyggeligt, og jeg nyder virkelig at være en del af det fællesskab, der er sådan en dag. Og så er jeg jo en super stolt træner, når det går godt for "mine børn" på banen. Uanset om det bare er et godt gennemløb, eller om det er en præmiering.
Jeg havde taget det røde kamera med, og det blev flittigt brugt, af både mig og andre. Så der var mange billeder at kigge på efterfølgende. Ca. 800 tror jeg. Her er et lille udpluk. 

Anja og Spottie på vej over A'et

Søde Bella
Blitz, der igen smiler, når hun løber agility. Nu som senior. 
Birgitte og Midni, der havde nogle super flotte løb.
  
Dazzler kan kun et tempo: fremad i fuld fart

Hazel og jeg havde 4 disk - men det var 4 gode af slagsen.

Og her er det Coco på vej gennem slalom.

Rune og Hipster i fuldt firspring. De skal til deres første DM i år. 

Og lille søde Tot, som hygger sig mens han løber, og som samtidig formår at holde øje med publikum. 
Denne weekend er der så noget med hund begge dage. I dag har vi (altså Bent og jeg ) været på et kreds-6-kursus i Fri-ved-fod. Undervisere var super dygtige Tina Nielsen og Dorthe Månsson fra DcH Nivå. Vi blev både præsenteret for kendte og ukendte øvelser og midler til at få en flot øvelse ud af det, men det er helt sikkert, at dette var kun en lille bitte top af det isbjerg, som denne øvelse er. Der skal trænes og trænes og trænes, med masser af delmomenter - og masser af frikadeller og pølser. Men det var fantastisk at få lov til at nørde en hel dag på denne måde. Hazel er jo en monster-arbejdshund. Hun kan blive ved længere end de fleste, og det er en fantastisk fornøjelse at arbejde med hende på denne måde. Jeg føler mig som et super priviligeret menneske sådan en dag. 
Her træner vi skarpe venstre-vendinger ved hjælp af en lille platform. 


Dellen fik også lov til at prøve lidt. Hun elsker stadig sin opvaskebalje og sin elefant-øvelse. Det er altid godt at træne bagparts-kontrol.

Den her var svær for os - sidebevægelser med front mod mig. Ved siden af er ikke noget problem, men det her krævede mange frikadeller og meget tålmodighed. Pyyyyyyyha. 

Birgitte og Fanta var også med, og de klarede sig rigtig flot. Faktisk var Fanta ikke særlig larmende. Måske fordi han arbejdede super koncentreret. 

Og her er så beviset venner: Bent er nu konverteret til en lydigheds-nørd. Gimsen klarede sig super flot, og det skal nok blive godt, når de får trænet lidt mere. Det er jo masser af bitte små del-momenter, der skal trænes, før det kan sættes sammen til en flot øvelse, men de havde en super god dag, Bent og Gimsen. 


Se, de er da et flot par. Det skal nok blive fantastisk.

I morgen kører vi så lige en tur til Vejen. Bent skal være felt-dommer til DKK DM i agility. Så det er op kl. 4 og ud af røret. 😱😱😱😱😱😱😱

tirsdag den 20. august 2019

Godt nyt fra tøse-fronten - og lidt om stævnet i Ribe


Hen over sommeren har Blitzepigen haft problemer med sin ryg, og hun er blevet behandlet af kiropraktor flere gange, men da der tilsyneladende blev ved med at være problemer, så besluttede vi at tage en tur til Faxe Dyrehospital for at få hende checket af specialisterne.
I dag er Blitz så blevet scannet, og hun er lige så flot og fin indvendig som udvendig. Ingen forkalkninger, intet galt. Så når hun bliver øm i sin ryg, ja så er det lige som når vi andre har overanstrengt os lidt og bliver lidt øm bagefter. Faktisk var de meget imponerede i Faxe over at en 8 år gammel "godt brugt" hund kunne være så smidig og fin.
Det ændrer nu ikke ved Bents beslutning om, at Blitz fra nu af er senior.

Blitzepigen debuterede så i seniorklassen i Ribe i weekenden, hvor vi startede fredag aften med medbragt tapas fra "Alt Godt" i Næstved. Det er bare så lækkert. 


Vi har hygget i campingvognen selv om regnen væltede ned udenfor, og heldigvis var det nogenlunde opholdsvejr mens vi løb. Men der var nogen, der blev rigtig meget våde. Dommerne, f.eks. 
Det er ikke fordi vi kan prale med masser af flotte placeringer, men det lykkedes for Hazel og mig at løbe fejlfrit i holdløbet lørdag. Det var stort. Til gengæld har vi haft mange fede momenter i de disk-løb vi havde. Bent og Blitz skulle lige tune ind på seniorklassen, men de skal nok komme til at give den gas, når Bent har vænnet sig til, at Blitzen suser lynhurtigt af sted. 
Tak til Ribe Hundevenner for endnu et godt arrangeret stævne, hvor alt klappede, undtagen vejret. Og det er der ingen, der er herre over. 


I dag er det "store fødselsdags-dag", for Hazel fylder 3 år og Delta fylder 6 måneder. Tænk, hvor tiden flyver alt for hurtigt.
Vi har fejret fødselsdagen med at tage ud og gå spor. Det var Dellens første spor, men det tog hende ikke lang tid at finde ud af, hvad det gik ud på.

Tillykke med fødselsdagene, piger. Og tillykke til alle jeres kuldsøskende.




torsdag den 8. august 2019

Stævne hos DcH Næstved og dagene derefter

De fleste, som har prøvet at arrangere et agility-stævne ved, at der er masser af arbejde før og efter selve begivenheden. Men endnu en gang ser det ud som om vi er kommet helskindet igennem projektet "Landsdækkende agility-konkurrence hos DcH Næstved". 

Vi starter ellers allerede så snart vores vinterkonkurrence er overstået. Der skal findes dommere og der skal skaffes præmier. Bent og jeg har været med til at arrangere dette stævne siden 2012. Først sammen med Karin og Søren og de sidste år alene. Nej, altså ikke alene som i bare os to, men i begyndelsen af planlægningsfacen, der er det ok bare at være 2. 

Vi har været rigtig dårlige til at give noget fra os. Hvorfor? Tja, måske er vi så ærekære omkring det her projekt, at vi vil være sikre på, at det bliver præcis sådan, som vi vil have det. Men det er jo noget pjat, for det er der jo også andre der kan finde ud af at gøre! Men vi er blevet bedre, og vi øver os hele tiden på "giv slip". F.eks. er vi blevet rigtig dygtige til at give helt slip på køkkenet. Det styrer Jette "med fast hånd", og det har hun i år fået rigtig meget ros for. Lækre hjemmelavede sandwiches og pastasalater og masser af kage. 1.000 tak Jette, fordi du gider. Det er et kæmpe projekt, der nu er løftet væk fra mine skuldre. 

Det med præmierne er et kapitel for sig selv. Til vores vinter-stævne køber vi præmier, men til sommer-stævnet forsøger vi at komme igennem med sponsorerede præmier. Det er ikke så nemt, som det var for år tilbage, men det kan stadig næsten lade sig gøre. Når man bruger hele sit netværk og også får hjælp fra nogen, som har gode forbindelser. F.eks. er vores lokale dyrlæge altid flink til at komme med flotte præmier, og det slog heller ikke fejl i år, hvor der var kølemåtter, foder og godteposer fra Rude Dyreklinik. 


Og heldigvis dukker der hele tiden nye hjælpsomme mennesker op, og vi har grumme planer om at give endnu mere slip næste gang. 

Bent var tilmeldt stævnet med Blitz, Dazzler og Tough'Y. Desværre havde Blitz igen problemer med sin ryg, og hun blev selvfølgelig streget fra deltagerlisten. Nu skal hun undersøges på tirsdag i Faxe, så vi kan finde ud af, om der er noget galt. Puha, det er ikke rart at gå og vente på. 
Dazzler elsker det! Han kan kun et tempo, og det er fuld skrue fremad, omend hans "fuld skrue" er knap så hurtigt, som det har været tidligere. Når han kommer ud af banen ser han vældig stolt ud, og han fortæller med høj og klar røst, at han har været her, og det var fedt! 
Totten, den lille charmebøf, ja han løber jo ikke hurtigere, end at han kan nå at checke og vinke til publikum undervejs, og han sprænger ikke noget i sig selv for at komme fremad. Lidt kongelig har man vel lov til at være. 


Jeg skulle selvfølgelig løbe med Hazel. Faktisk så havde jeg 4 dage tidligere afskaffet den ene af mine 2 hjertepiller (Betablokkere), som jo er dem, der tager min luft og min energi. Og sikke en forandring. Da vi for et par uger siden var på Fyn kunne jeg løbe 1-2 løb om dagen, men lørdag løb jeg 5 !!!. OK - det var måske lige i overkanten at byde mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Og Hazel var en stjerne. 
Søndag havde jeg det til gengæld rigtig skidt. Mit hjertede flimrede for fuld udblæsning, og jeg havde svært ved at holde humøret og den positive gnist oppe. Det kom desværre til udtryk når jeg løb, hvor jeg overhovedet ikke handlede ordentligt, og når det gik galt, ja så manglede jeg den der motivation til at tage det positivt. Jeg blev rigtig irriteret på mig selv, og endte med at gå ud af banen i flere løb. Dumme dumme mig. Til sidst var jeg klar til at kaste håndklædet i ringen og køre hjem, for jeg havde det super dårligt. Men heldigvis gik det super godt for vores lokale kursister, og da det lykkedes for en af dem at få de sidste 2 udtagelser til DM, ja så blev jeg glad at jeg kunne hive mig selv ud af min "nedsmeltning" og komme glad videre med dagen. Og endnu mere heldigt, så er min hund fantastisk, og i øvrigt ligeglad. Hun løber lige så glad med mig næste gang jeg går til start. Og så må jeg bare håbe, at der snart kommer styr på det dumme hjerte, men mere om det senere. 


Lørdag afviklede vi det årlige Sjællandsmesterskab i kreds 6. 


Hans Christian havde lavet en rigtig fin bane med en passende sværhedsgrad, og vi fik kåret nogle dygtige Sjællandsmestre, hvor vi selvfølgelig var meget stolte af, at Næstved også var repræsenteret, da Susanne og Early vandt for mellemhundene. 


Vores hjælperstab til stævnerne er simpelthen fantastisk. De knokler r.... ud af bukserne, og vi er dybt taknemmelige for, at de gider. Og søndag eftermiddag er ingen undtagelse. Fra sidste hund har løbet til pladsen er ryddet, går der ca. 1 time. Så er alt væk - som i ALT. Det er helt specielt. Alle giver de sidste kræfter. Der bliver sat forhindringer på plads, pillet telte ned, gjort rent på toiletterne, ryddet i køkken og kontor - og det hele kører fuldstændig automatisk. Ingen går i vejen for hinanden, og alle finder en plads. Og fra klubben og især fra Bent og mig skal der lyde et kæmpe stort

TAK

til alle, som vær med til at gøre endnu et Næstved-stævne til en god oplevelse for mange. Vi har efterfølgende fået rigtig meget ros, og den er hermed videregivet.

En af de mere hyggelige ting ved stævnet er, at vores egne "unger", Signe og Andreas, er med. De knokler faktisk også hele weekenden, og søndag aften har vi så en helt fast tradition, nemlig at der skal vi have sushi. I rigelige mængder. Og i år var ingen undtagelse. 


Efter stævnet er der stadig mange ting, der skal gøres. Der skal køres affald væk, laves regnskab, betales og afregnes, sendes resultater til deltagerne og kataloger til sponsorerne. Så vi er på ingen måde færdige, når weekenden er gået. Men der blev heldigvis tid til træning af vores egne hunde: hos Channie tirsdag med Gimli, Hazel og Delta, og lydighedstræning i klubben onsdag. Så først i dag (torsdag) bliver der tid til at reflektere lidt over ting og sager og få gjort det her blogindlæg færdigt.

Mit hjerte driller mig stadig en del. Da jeg blev opereret 6. maj fik jeg stillet i udsigt, at når jeg havde været anfaldsfri en måneds tid, så måtte jeg droppe den ene betablokker-pille. Men jeg har jo ikke været anfaldsfri på noget tidspunkt. Det er knap så voldsomt som før operationen, men det kommer jævnligt hver/hveranden dag. Så jeg vovede at forsøge at droppe den ene af de der forhadte piller alligevel. Det gav jo mega bonus i forhold til mere energi og mere luft, men til gængæld synes jeg også, at der kom endnu flere anfald, især en række mindre anfald i løbet af dagtimerne (det plejer at være om natten). Så nu forsøger jeg mig lidt frem og tilbage. Jeg er gået tilbage til 2 piller, og reaktionen er der med det samme, selv om det er depotmedicin. Mindre energi i benene og mindre luft - og i øvrigt stadig anfald, selv om der måske er en lille bitte smule længere imellem. Jeg planlægger så at gå tilbage til en pille nogle dage inden Ribe-stævnet, og så håber jeg på den samme virkning som sidst. 
Jeg skal til kontrol den 29. august, og så er jeg spændt på, hvad de finder på. Jeg er ikke imponeret af vores sundhedssystem i den sammenhæng. Jeg prøvede at få et måleapparat sat på nu, så vi havde et eller andet at kigge på, når jeg kom til kontrol, men det blev affærdiget med et "sådan plejer vi ikke at gøre". Så det er pænt at vente - en måned på at få apparatet sat på og endnu en måned på at de får udlæst resultaterne. Så meget for at være lidt på forkant. Og ja, hjerteflimmer er ikke farligt, men det er saftsusene irriterende, og det forringer min livskvalitet rigtig meget. Og det er en følelsesmæssig rutchetur, fordi jeg hver gang der er et lille ophold tror, at NU er det stoppet. og når det så kommer igen, ja så bliver jeg svært skuffet. Hver gang. Så jeg håber meget, at der kommer en løsning snart.