This time, it’s a Keeper – kombineret med “man har et standpunkt, til man ta'r et nyt”

I et stykke tid har jeg gået sådan lidt stille rundt og kigget efter ny hundehvalp. Hazel er 5½, og jeg er lige blevet 64, så hvis jeg skal nå alle processerne ordentligt igennem, mens jeg stadig kan, så tænkte jeg, at det var ved at være tid. Og så må jeg også indrømme, at da vi havde lille Say 6 uger i sommer, blev jeg lidt tændt på igen at starte hvalp op. Hun var fantastisk.

Hazel fandt sig godt til rette i værelset hos Katja

Lige så stille begyndte jeg at kigge mig omkring. Jeg fik brændt næsen lidt undervejs, men efterhånden kunne jeg mærke, at det skulle være NU! Så jeg kiggede lidt længere ud i periferien og opdagede, at Katja, som har Hazels far Smile, og som bor i Sydtyskland, havde et kuld, der så lovende ud. Kontakten blev hurtigt etableret (vi kendte jo hinanden i forvejen), og jeg fik lov at købe en hvalp efter Midnight og NonStop.

8 frække hvalpe på skovtur

Da vi ikke lige havde tid/penge/overskud til at rejse ned og besøge hvalpene undervejs, så blev de mange videoer studeret grundigt. Hvalpene blev lagt ind i et lille skema, og forskelle og kendetegn flittigt noteret. Jeg skrev også en del frem og tilbage med Katja om bygning, temperament og alt muligt, som man måske ikke lige kunne se på videoerne.

Katja's hus i landsbyen Wennedach. Vi boede i gavlen ved det lille vindue.

Hov, hvad hang der dog lige der, på Væggen i Katja's opholdsrum?

Der var 8 hvalpe – 2 hanner og 6 tæver, så der var meget at holde styr på. Min top-3-liste ændrede sig hele tiden, men til sidst stod jeg nogenlunde fast på en smuk tri-colour, der hed Alive, og som tilsyneladende svarede til mine ønsker. Hun blev døbt Keeper (for denne gang skal vi beholde den, og ikke sende videre til udlandet), og jeg glædede mig helt vildt.

Når bilen skal holdes sammen med tape, allerede inden man kører hjemmefra - er det så godt?

Fredag den 17. december startede vi så turen sydpå. Gimli og Tot var afleveret hos Pia, og vi var frisk testede – negative. Bilen var fuld af alt muligt, så vi ikke behøvede at skulle ind undervejs. D.v.s. vi startede med at spise fødselsdagsmiddag med Andreas i Slagelse, og ca. kl. 19 gik det af sted. Første stop var Anne og Henrik, hvor Blitz skulle afleveres. Næste stop Fleggaard, hvor der skulle provianteres, men vi havde forudbestilt via ”Click and collect”, så det var også hurtigt overstået.

På den her lille gasbrænder varmede vi vand til kaffe, the og mad

Afsted det gik. Det var heldigvis ikke hverken frost eller sne, og med lidt indlagte pauser, lidt mad og chauffør-skift, så var vi fremme hos Katja næste morgen kl. 9. Fluks kastede vi os ind til hvalpene. Endelig skulle jeg holde min hvalp i mine arme og se, hvordan hun var. Men der var nu et eller andet! Hun var sød – mega sød, men jeg blev ved med at have den her snigende fornemmelse i maven, som ikke var rigtig ok.

Det er ikke nemt at være kanonfotograf!

Dagene gik med masser af aktiviteter. Vi legede med hvalpene i hvalpegården og i hallen, vi var i skoven, vi hjalp Katja med fotoshoot til ugens billede, der blev snakket rigtig meget hund, hvalpe, bordercollier og – nå ja, corona! Men hele tiden havde jeg den der lille tvivl i min mave – og man skal lytte til sin mavefornemmelse.

Der kan godt være 8 hvalpe i Experten

Ind imellem blev jeg også fejret i anledning af min fødselsdag, og jeg fik dejlige gaver. Jeg havde faktisk også fået gave af Andreas inden vi kørte, så det var en rigtig dejlig fødselsdag.

Dejlige fødselsdagsgaver

Og selv om det måske ikke er helt politisk korrekt, i den her corona-tid, ja så var vi faktisk 5-7 mennesker i Katja’s hus alle dagene. Vi var alle testede negative, så vi krydsede fingre og satsede. Vi havde ikke vidst på forhånd, at der ville være andre end os, så det var jo ligesom lidt svært bare at vende om og køre hjem igen. Når det så er sagt, så kan hunde altså noget – for selv om vi ikke kendte hinanden i forvejen, så blev vi hurtigt rigtig gode venner, og snakken gik lystigt om hunde, border collier, agility og meget andet hunderelateret. Hunde bringer mennesker sammen!

En flok border collie entusiaster og 8 hvalpe på skovtur

Men mandag morgen (dagen før hjemrejse – og dagen, hvor vi skulle skrive papirer) måtte jeg kapitulere og gå til Katja med min underlige mavefornemmelse, og vi blev enige om, at jeg da bare kunne bytte til Addicted, som stadig var ledig.

Sig goddag til Keeper - Addictet to you of Silent Storm

For mig var det et totalt mærkeligt bytte – fra en yndig langhåret tric (jeg har altid ønsket mig en tric) til en korthåret seal (nærmest kaffebønnefarvet), men lige siden har jeg haft det så godt i min mave, også selv om jeg har været sammen med begge hvalpe flere gange efterfølgende. Og – som en klog opdrætter en gang har sagt: det er jo kun håret!

Der blev også tid til en del gode ture med Hazel

Efterfølgende nåede vi også en bytur i mørke og en rundtur i den lokale landsby, og masser af mere leg. Vi mødte også undervejs hvalpenes mor og far. Især far er mega lækker og minder typemæssigt om Gimli.

Bent med hvalpenes far: NonStop Nice of Silent Storm

Og lynhurtigt blev det tirsdag og afrejsedag. Alle formaliteterne var i orden, og vi satte kursen mod nord med min nye Keeper og Saga, som nu hedder Ronja, og som skulle bo hos Christina, der i øvrigt har Gimli’s far.

1, 2, 3, 4, ......... Er de her alle sammen?

Hjemrejsen gik fint. Hvalpene sov, spiste i græsset, tissede og sov. 13 timer for Ronja og godt 14 timer for Keeper. Uden problemer og hyl. Meget meget seje rejsehvalpe. Til gengæld mente Keeper ikke, at hun skulle sove i nat kl. 03.00, hvor vi endelig kom i seng – men det måtte vi finde os i.

Lille frække Keeper

Keeper er faldet vældig godt til. Hun futter hjemmevant rundt i huset, og over fuldstændig uimponeret over vores hunde. Hun har været med på mit arbejde og hilse på, hun har gået tur med Hazel, og hun har haft besøg af Rune og Christian (hvor hun i øvrigt faldt i søvn hos Rune).

Nu glæder jeg mig til – når juleferien går rigtig i gang – at komme i gang med at træne med hende, så vi kan begynde vores fantastiske rejse sammen.

Flytte-hjemmefra-billede til kennel-hjemmesiden. Hold nu op, hvor jeg ser glad ud!

Thank you Katja for trusting me this little piece of gold. I promise you, I will take good care of her, and we already love her to the moon an back – the same way, we do with our other dogs.

2. adventsweekend

Så gik der endnu en dejlig aktiv weekend, fyldt med glade hunde og mennesker.

Torsdag efter arbejde hentede jeg på vej hjem fra arbejde 4 af Pia's hunde, da Pia var smuttet en tur til stævne i Sverige. Tænk, der var faktisk en gang, hvor vi selv havde 8 hunde - det skal vi godt nok aldrig have igen - men det kan sagtens lade sig gøre for nogle dage. Vores hunde og de 4 af Pia's kan sagtens gå sammen. Her er det f.eks. Gimli og Livi, der sagtens kan dele sofa og ligge tæt. 

Alle 4 kan også gå ud og ind ad klaplemmen, så de klarer selv at smutte ud, når de skal noget - eller når de bare har lyst til at fjolle lidt rundt ude i haven. 

Når vi skal ud og gå morgentur, så er der dog en lille smule for lidt plads i entreen, mens alle 8 hunde venter på at blive iført halsbånd, seler og snore. Det foregår nu stadig fuldstændig roligt. Alle venter pænt på at Bent og jeg kommer i tøjet, så vi kan komme afsted. Selv om Uha nok mener, at det tangerer dyreplageri, at hun skal ud og gå i mørket kl. 05.05 om morgenen, så kommer vi rundt på vores morgentur, fuldstændig som vi plejer. Og når vi kommer hjem nusser de rundt ude i haven og får overstået det sidste "morgentoilette", så de kan klare sig til vi kommer hjem fra arbejde. Fredag er jo kort dag, så det klarede alle fint.

Fredag skulle der også laves forberedelser til juleafslutningen for agility-holdene hos DcH Næstved. Det indebærer bl.a. produktion af vindernissehuer.

Og så selvfølgelig indkøb og indsamling af diverse underlige remedier, som i år var en masse sort sytråd, en ske, en pose pølsestykker og 6 æg. Jeg skal helst finde på lidt nyt hvert år, og det lykkedes også i år. 

24 deltagere mødte frem for at deltage i løjerne, og vi fik delt alle deltagere op på hold i en skøn blanding. Let the game begind! 

Første post var en lille tunnelbane med indbygget taktik. Deltagerne kunne vælge mellem en kort tunnel og en slalom, og derved måske opnå en fordel - men ingen vidste, hvad fordelen var. Så der blev gamblet på mange niveauer.

Anden post var 4-delt, så alle skulle i aktion, og man kunne fordele opgaverne efter hvem, der var bedst til hvad: Lineføring med sytråd som line, transport af æg på ske med hund i den anden hånd, slalom for hunde og mennesker samt selvfølgelig et pølseindkald, altså indkald mellem spande med store pølsestykker på.

Gitte og Coco klarede lineføringen fint, selv om Gitte må have haft ondt i ryggen bagefter.

  

Anne og Bella suste gennem slalommen.

Og Cuba klarede pølseindkaldet til max points. Han suste bare forbi.

Mens andre hundeførere måtte sande, at selv om de var helt sikre på, at deres hunde ikke tog pølserne, så var det lidt anderledes i det virkelige liv. Fyyyyyy, Alba Madsen 😍

Sidste post var spillet "Klodsmajor" i overstørrelse - stadig med hund i den ene hånd. Luca følger meget interesseret med i, hvad Torben nu laver med de der underlige træpinde. 

Points og tider blev omhyggeligt og retfærdigt noteret af de 3 overnisser, således at vi kunne kåre årets vindernisser.

Og her er de så: vindernisserne årgang 2021: Lone med Chillie, Anja med Blaze og Charlotte med Zappa. Tillykke med titlen. Godt arbejdet, piger!

Så var det tid til gløgg og æbleskiver, og vi blev begavet med en dejlig kurv med bobler og godter til både 2- og 4-benede. Tak for den alle sammen, og tak fordi I gider lege med mig hver år til jul! Jeg elsker det!

Efter at alle andre var kørt hjem var der tid til at vi lige kunne lufte vores egne hunde. Tunnelbanen stod der stadig, så der var lige tid til en omgang tunnel- og slalom-fræs. Det var lige noget, de kunne bruge. Selv Totten synes faktik, at det var lidt sjovt.

Prøv lige at se slalompindene, når Gimli løber slalom. Det er da nærmest et mirakel, at de ikke knækker alle sammen.

Birgitte var kommet for at deltage, og hun havde selvfølgelig Fanta med. Så jeg fik lige taget et par billeder af de 2 smukke Zarvo-hunde.

Så blev det 2. søndag i advent, og lysene blev tændt i adventsdekorationen. 

Bent havde tulipaner med hjem fra Brugsen. Tulipaner om vinteren får mig altid til at tænke på min ældste storesøster, Hun elskede tulipaner, og hun synes det var vild luksus at få tulipaner om vinteren. Så jeg sender en tanke til Gunver, hver gang jeg går forbi min buket, der står så flot.

Midt på dagen blev det tid til årets juleafslutning nr. 2 - denne gang med lydighedsholdet. Vi startede med gløggen og æbleskiverne, og bagefter gik vi ud og trænede. En dejlig blanding af sjov og alvor, og som sædvanlig med masser af guldkorn og nye ting at tænke over og træne på. 

Og så var den weekend næsten forbi. Andreas kom til aftensmad og for at snuppe lidt julepynt fra mit lager. Der er nok af det. Meget af det har en historie eller en affektionsværdi, så det er svært at give slip. Men han fik da lidt med hjem.

I dag har jeg så aflyst min deltagelse i firmaets julefrokost på Wallmans på fredag og vores koncert på lørdag med Queen Machine. Jeg tør simpelthen ikke lige nu udsætte mig selv for risikoen for at blive smittet. Så næste weekend bliver noget anderledes end oprindelig planlagt. Men så må vi bare selv sørge for at gøre den hyggelig.

Klubmesterskab i DcH Næstved

I weekenden har vi afholdt klubmesterskab i DcH Næstved. Det blev - som det plejer - en super hyggelig dag, hvor vi mødes på tværs af hold og discipliner og dyster - lidt for sjov, men også lidt for alvor. Dommerne er vores trænere og klubkammerater, og vi gør meget ud af, at det skal være en god dag for alle medlemmer.

I år var det Minna og Christian, der som vores aktivitetsudvalg stod for planlægningen og meget af afviklingen - og jeg kan kun sige, at det klarede de to til UG med pil opad. Christian havde oven i købet lavet dejlig mad til os alle, så vi kunne spise sammen, når konkurrencerne var færdige.

Nå, men vi må hellere begynde med begyndelsen.

Minna byder velkommen

Til klubmesterskabet kan man stille op i DcH-programmet og i agility, og samtidig uddeler vi præmier til årets hunde og årets hundeven.

Så er der linet op på præmiebordet

Og vi er jo nogen, der har svært ved at begrænse os, så Bent og jeg (plus nogle stykker mere) skulle deltage i begge discipliner. Bent i C-klassen og jeg i B-klassen, og os begge i agility. Så det er noget af et logistik-arbejde at få startlisterne til at gå op. Men alle tog ventetiden pænt, selv om det begyndte at regne. Der var masser af kaffe på kanden og nylavet gulerodskage, og så gik snakken lystigt mens vi ventede.

Bent og Gimli er klar til spring i C-klassen

I agility havde vi fået Susanne, som normalt går på vores hold, men som desværre p.t. har en skadet hund, til at være dommer, og det klarede hun super flot. Vi fik afviklet lærlingeklassen (med Christian som dommer) og en springklasse og en agility-klasse, så vi kunne finde en klubmester i hver størrelse. Klubmestre i agility blev: Rune med Hipster for små hunde, Pia med Zoola for mellemhunde og Anne med Bella for store hunde. Desværre fik vi ikke noget billede, da nogen af dem var kørt hjem. Hazel løb fejlfrit i agility, men havde desværre et par fejl i springklassen, og både Gimli og Blitz havde også lidt fejl med sig, så det blev ikke til præmiering til os i klubmesterskabet.

Susanne dømmer agility

Til klubmesterskabet uddeler vi også titlen som "årets hundeven". Årets hundeven er en person, som på en eller anden måde har gjort noget særligt for klubben, og årets hundeven vælges af de 3 seneste års hundevenner. I år havde vi besluttet, at vores træner på hvalpeholdet og agility-puslingeholdet Torben, skulle være årets hundeven. Torben kom for nogle år siden og mente, at han da sagtens kunne læse sig til at blive agility-træner. Men der måtte vi sige stop - han måtte lære at løbe agility selv først. Torben havde ikke lige en hund, der var klar til det, så vi lånte ham Dazzler. På 2 år lærte Torben at løbe så flot agility, at han kunne tage en træner-uddannelse, og Dazzler var ikke en nem hund at løbe med. Han gør kun, hvad du beder ham om - hverken mere eller mindre! Til gengæld elskede Dazzler Torben resten af hans liv. Ud over at undervise på agility-puslingeholdet, så er Torben også en afholdt hvalpetræner, og elsket af alle hunde, der kommer i nærheden af ham. Og derfor var det så dejligt for mig at kunne give titlen som årets hundeven videre til Torben. Tillykke med den - det er så fortjent.

Præmieoverrækkelserne blev på nogen punkter rent "surprise-party". Både Louise, som vandt C-klassen, og jeg selv blev meget meget overraskede over at vinde vores klasser. Jeg især fordi Hazel valgte ikke at samle genstandene op i søgefeltet. Hun søgte - men hun samlede ikke noget op. Mystisk - men never mind. Resten af prøven gik super godt, og vi lavede den flotteste fremadsendelse ever !!! Kæmpe stort tillykke også til Louise (C) og Thomas (A).

Klubmestre i C, B og A

Så er der årets hunde. I agility er det de 2 bedste resultater i åben agility og åben spring, der tæller. Og seniorhundene er med i konkurrencen på lige fod med "ikke-seniorer". Og i DcH-programmet er det resultatet fra de sidste 3 konkurrencer, der tæller. Og det var en meget rørt Bent, der med Blitz modtog præmien for årets agility-hund. Det er simpelthen godt gået af en hund på 10 år. Vagn løb med prisen for årets A-hund, Jette med prisen for årets C-hund og Per (som desværre var kørt hjem) med prisen som årets B-hund. Stort tillykke til alle - og et kæmpe tak fordi I ved at gå ud i konkurrence er med til at sætte DcH Næstved på landkortet som en aktiv klub!

Årets hunde(førere): Bent, Vagn og Jette

Dagen slutte af med Christian's lækre Chilli con carne i klubhuset, inden vi kørte hjem for at få tørt tøj på.

Præmier for årets agility-hund og klubmester i B-klassen.

Hazel synes også, det havde været en lang dag, så hun krøllede sig sammen i sofaen ved mine fødder. Så bliver livet da ikke meget bedre.

Hazel putter i sofaen

Søndagen blev brugt med familien, da vi fejrede Bent's bror, som fyldte 70 i 2020, men som ikke holdt fødselsdag pga Corona. Men vi startede dagen med en tur i skoven inden morgenmaden. 

Hele flokken 💖

Skoven er fantastisk smuk lige nu, og vi føler os vældig privilegerede ved at bo et sted, hvor vi har skoven 7 minutters gang fra vores gadedør. 

Smukke farver i skoven lige nu

Og hundene fik rendt det værste krudt af sig i vandkanten, inden vi gik hjem til morgenmaden og fødselsdagsfejring senere på dagen. Sikke en dejlig weekend - igen!
 

Borderbanden på tur