Gimli's debutstævne - og lidt tanker om mit liv lige nu

Når man er en agility-nørd, som både Bent og jeg nok er, så er en af de store milepæle altid, når ens unge hund bliver gammel nok (og i øvrigt klar nok i hovedet og i uddannelsesforløbet) til at starte i sit første stævne. Dette var nu tilfældet for Gimli, og derfor havde vi tilmeldt os Ribe Hundevenners Løvfaldsstævne sidste weekend. Vi stod op kl. 4 😱😱😱😱😱😱 og jeg indrømmer gerne - min krop er ikke bygget til at stå op, når der står noget som helst med 4 på vækkeuret. Men op kom vi, og ud af døren med kurs mod Jylland. Heldigvis er der jo ikke så meget trafik kl. 5 om morgenen, og det er endnu ikke glat. Jeg ved, at Bent havde en mindre sommerfuglefarm i sin mave den morgen, men det gik bare så flot. Gimli er jo meget tændt på alt, hvad der bevæger sig, men han håndterede faktisk både at være i hallen og ikke mindst sine 3 løb super flot. Han arbejde dejligt koncentreret (bortset fra at han blev lidt "kæk" i løb nr. 2) og klarede f.eks. slalom i alle 3 klasser fuldstændig fejlfrit. Phew, det var en lettelse for Bent at nå dertil.

 At nå dertil, hvor endnu en ung hund kommer godt i gang med sin agility-karriere, det er en god ting at kunne sætte "check" ved.

 

Ud over at løbe med Gimli, ja så løb Bent også seniorklasserne med Blitz. Det er jo altid godt at have de "gamle travere" med. Blitz elsker sin senior-tilværelse, og hun har i hvert fald ikke sat farten ned.



Jeg selv havde taget Hazel med, men kombinationen af Beta-blokkere og løb på ridehusbund, det var ikke nogen succes. Vi kom i gennem det første løb, og Hazel er jo mega sej til at klare sig selv, når jeg nu ikke kan nå at være dér, hvor jeg burde være. Men løb nr. 2, der var mine ben gummiagtige og slatne. Så derfor valgte jeg at spørge Anne (Hazels opdrætter) om hun havde overskud til at løbe med Hazel i springløbet, for jeg var flad. Anne og Hazel blev desværre disket, men de klarede mange af de svære passager.

Derfor valgte jeg ikke at løbe  det sidste løb lørdag.

Fra stævnet kørte vi en tur til Fredericia, hvor vi havde en spise- og overnatningsdate med Anne og Henrik. Det havde vi længe haft planlagt. Det, at vi kunne sidde roligt og nyde maden og drikke et glas vin, uden at tænke på at vi skulle ud og køre bagefter. Det var simpelthen fantastisk. Og det blev en super hyggelig aften, selv om vi nok alle var lidt "matte i betrækket" af at have været rigtig tidligt oppe. 

Søndag formiddag gik det så hjem igen over broen. 

Søndag eftermiddag havde vi lavet endnu en spiseaftale, men den her gang med "vores" børn. Konceptet hed: I handler ind og laver maden - men ingen kvaler, mor betaler. Tilmed nåede vi en dejlig tur i efterårsskoven med alle hundene.

🍁🍁🍁🍁🍁🍁🍁🍁🍁

Selv om jeg kørte hjem fra stævnet i Ribe uden nævneværdige resultater - så føler jeg mig stadig som et priviligeret menneske. Jeg tænker i øjeblikket en del over mit liv. Måske fordi det ikke er så fedt, som jeg kunne ønske mig, at det skulle være. Men alligevel har jeg mange gode oplevelser. Det skyldes blandet andet, at jeg har en masse dejlige venner. Venner som vi bruger tid på at være sammen med, men som også er der for os, hvis vi har brug for hjælp. Gamle venskaber består, og nye kommer til. Der er såmænd også nogen, der dør ud indimellem. Sådan må det være. Men til alle dem, som er der for mig vil jeg bare sige: TAK! I gør mit liv fantastisk.

Og nu er der lys forude. Den 5. november skal jeg have min anden ablation. Iflg. statistikken er 90% anfaldsfri efter ablation nr. 2, så det satser vi også på at jeg er. Jeg har skrevet sammen med søde og dygtige Peter Steen Hansen, som opererede mig sidst, og som også skal operere mig næste gang. Så jeg er helt tryg og klar. 

"Rytmedoktor" Peter Steen Hansen

Hvis nogen i øvrigt vil vide mere om hjerteflimmer, så kan jeg kun anbefale at læse Peter Steen Hansens blog "Rytmedoktor" Peter er er Danmarks førende specialist på området, og han har skrevet en masse om hjerterytmeforstyrrelser i et sprog, så alle kan forstå, hvad det går ud på. 

DcH DM 2019

Selv om det nu allerede er nogle uger siden, at DcH's danmarksmesterskaber blev afholdt, så skal I ikke snydes for en lille beretning derfra.

Grunden til at det har taget så lang tid er, at jeg stadig bøvler meget med hjerteflimmer. Jeg bliver træt, både af at have flimmer og af den medicin jeg får, så mit energiniveau er ikke særlig højt for tiden. Jeg prioriterer at forsøge at passe mit arbejde så godt som muligt uden fravær, og så at passe min hundetræning - og resten, ja det må komme stille og roligt, når der er tid og overskud til det. Forhåbentlig er der dog lys forude. Jeg har gået med en Holter-monitor (måleapperat, der måler puls og hjerterytme) og der var heldigvis udslag mens jeg havde den på. I morgen skal jeg på hjerte-ambulatoriet, og så er næste step forhåbentlig endnu en ablation, som vi satser på virker bedre end sidst. 

Men tilbage til DM - så var det også rigtig dejligt, at vores sponsor - Kingsmoor Pet Food - også var hovedsponsor for DM. Og vi fik hilst på vores nye kontaktpersoner, som var på Kingsmoor's stand. Det er altid nemmere, når man har fået "sat et hovede på". 

DM foregik i år i Langeskov på Fyn, så vi kørte fredag lige omkring frokost, og det måtte selvfølgelig udløse yndlingsfrokosten, som er fiskefrikadeller fra fiskehandleren i Korsør. Der er garanteret masser af gode fiskefrikadeller til salg i det ganske danske land, men dem fra Korsør er bare fantastiske. Så 2 deller og et stykke groft rugbrød, så er vi godt kørende. Og så kan det jo i øvrigt spises i bilen. 

Først gik turen til DM-pladsen, hvor der skulle måles ud til bane og sættes telte op. Og derefter til hotellet, hvor vi skulle overnattte. Det var kun Hazel, der skulle i kamp, så resten blev hjemme i Bisserup, hvor Andreas var så sød at komme og bo hos dem i weekenden. Bortset fra Dellen, der var med som selskabsdame. Det var da lidt spændende, hvordan hun ville tage det med at bo på hotel og f.eks. være på værelser, når vi gik til spisning, men det var ikke nogen problem. Det var 2 gode og velopdragne hotelhunde, vi havde med os.

Hotellet lå lige ned til Storebælt, så der var en fantastisk udsigt fra stranden ud mod broen.

Lørdag gik med de 2 indledende løb, som afgør, om du kvalificerer dig direkte til A-finalen, eller om du skal videre til B-finalen. Men lørdagen gik også med en masse socialisering. F.eks. mødte Delta sin søde og smukke bror Yankee. De 2 hyggede sig vældig godt sammen.

Og det lykkedes - i et heldigt splitsekund - at få et billede, hvor de sidder næsten stille ved siden af hinanden.

Jeg elsker DcH DM. Det er festligt, folkelig og fornøjeligt, og der er alle muligheder for at se masser af flot hundearbejde i mange forskellige discipliner. Udover det er der garder, faner og god stemning. Garden i år var dejligt velspillende, og vi nød at kreds 6 lørdag til indmarchen gik så langt fremme, at vi rent faktisk kunne høre musikken.

Rent resultatmæssigt havde jeg indstillet mig på 2 disk lørdag og en søndag, da jeg i øjeblikket er temmelig flad - men sandelig om vi ikke kom igennem begge løb lørdag uden disk, og springløbet endda fejlfrit og med en placering som nummer 6. Hvem havde set det komme? I hvert fald ikke mig! Men det gjorde da, at jeg ændrede mine ambitioner for søndagens løb fra "en disk" til "jeg skal ikke diskes" - og det holdt vi fast i, Hazel og jeg. Jeg ved godt, at mine løb set med andres øjne ikke var fantastiske - men for mig var det fantastisk at deltage!

Og så at slutte kørdagen af med at lufte tøserne en tur på stranden i det smukke vejr. Så kan man næsten ikke ønske sig mere. Næsten!

Hotellet vi boede på gik meget op i økologi. Det fremgik selvfølgelig af deres mad, men sandelig også af deres skiltning, hvor disse 2 lækre grønne bløde personer viste vej til toiletterne.

Søndag morgen var det voldsomt tåget. Det var så tåget, at IGP (der tidligere hed IPO), som var lige ved siden af agilitybanen, de skubbede starten en time, for dommeren i den ene ende af banen kunne ikke se figuranten i den anden ende af banen. 

Jeg fik løbet min B-finale - uden at blive disket! Og så gik resten af dagen med at hygge, se på diverse shops, snakke med  Kignsmoor-folkene på deres stand og ups - modtage pokalen for bedste kreds til agility. Så her er lige en flok af "de smukke unge mennesker" fra kreds 6, med pokalen, som vi fluks skulle aflevere, for den skulle graveres. 

Inden vi får set os om, ja så er weekenden gået. Vi fik sluttet af med præmieoverrækkelser, de obligatoriske taler og det mindst lige så obligatoriske "DcH længe leve - hurra, hurra, hurra og vov vov vov". Men det er da et flot syn, med alle fanerne linet op. Jeg er faktisk stolt af at være medlem i en forening, hvor den gode gamle foreningsånd stadig lever i bedste velgående. Og jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste års DM. 

Tilbage er så kun at pakke sammen og sætte næsen mod øst. Og jeg fik da her bevis for, at Delta var træt, for hun blev bedt om at lægge sig - og hun blev liggende!!! Længe !!! Det er ellers ikke en disciplin hun holder af. 

Tak for endnu et godt DM til arrangører og hjælpere.

Tak for super god kreds-6-ånd. Det er dejligt, når vi på den måde bakker hinanden op og hepper på hinanden. På det punkt tror jeg, at vi i vores kreds er bedre end de fleste. 

Og tak til Kingsmoor Petfood for at sørge for at vores hunde er i stand til at yde deres bedste. 

Det obligatoriske billede foran faneborgen