søndag den 2. januar 2011

Godt nytår - og det var så den juleferie

Først og fremmest godt nytår til alle blog-læsere.

Her i huset er vi enige om, at den juleferie gik da alt for hurtigt. Masser af planer blev ikke til andet end planer - men vi har også nået en masse forskellige ting, og nu er det så sidste aften, før arbejdet igen kalder.

Andreas jeg jeg valgte at gå en lang tur med sheltiedrengene på stranden i det flotte vejr. I Bisserup har vi små isbjerge i vandet og de flotteste is-figurer i vandkanten.
Her er udsigten ind mod Bisserup:

Og her er udsigten ud mod Kristianholm:

Langs kanten af isen var der de flotteste is-frynser. Med vores simple kamera kan det slet ikke gengives rigtigt, men alligevel synes jeg godt man kan fornemme de flotte nærmest glas-agtige mønstre.

Tilbage i haven måtte vi lige have et gruppebillede. Det er helt underligt, at vi kun har 4 hunde i øjeblikket. Monty er på ferie hos Johanna og Zoe er på ferie hos Bente, Steen og Lasse en uge endnu. Så her er Ticket, Paddy, Dazzler og Zippo:

Da vi havde taget billeder gik Paddy over til sin største "efter jul"-fornøjelse: juletræsmordet. Det var simpelthen så sjovt at se, da han kom i haven første gang efter at juletræet var båret ud. Træet bliver fuldstændig angrebet, ribbet for grene og rusket itu. Det har i flere år været Paddy's bedste vinteroplevelse. Se bare her: