mandag den 23. november 2009

En laaaaaang og aktiv weekend

Weekenden startede faktisk allerede fredag. Farfar fyldte 90 år, borgmesteren havde meldt sin ankomst og vi forventede at der nok ville dukke nogle flere gæster op, så vi havde linet op rundt om spisebordet til det store lækre morgenbord.




Nærmest på slaget 10 dukkede Sorø's borgmester op, og derefter kom gæsterne dumpende, så på et tidspunkt var vi nok ca. 20 mennesker i farfar og farmors lille rækkehus. Jeg er faktisk lidt imponeret over, at byens borgmester tager sig tid til den slags besøg, og det er helt klart, at det også har gjort stort indtryk på farfar.


For en gangs skyld var alle børnebørnene samlet, så der blev selvfølgelig taget billeder, så vi alle har noget til at minde os om en rigtig dejlig formiddag.



Her sidder farmor og troner mellem sine 2 "drenge" :-)

Og her har vi Heidi og Jonas, der sidder og ser så søde ud.

Sandelig om det ikke lykkedes at få et godt billede af Lasse, farmor, farfar, Andreas og Heidi.

Ved middagstid var de fleste kørt igen, så efter opvask og oprydning kørte vi hjem igen, så farfar og farmor kunne få en velfortjent middagslur - ovenpå al den virak.


På vej hjem nåede vi at handle ind, for om eftermiddagen havde vi en aftale hos en optiker i Næstved. Puha, det var lige før vi blev stressede, for vi skulle jo også hjem og se Vild med Dans-finalen. :-)


Lørdag startede vi med agility-træning i det flotteste vejr, og som altid, når vejret er godt, så er det svært at komme hjem. Det bliver snakket, hygget og små-trænet længe, så da vi endelig satte næsen hjemad skulle der bare knald på, for 17.30 skulle vi være i Hallelev Forsamlingshus til Annette's 50-års fødselsdag. Puha, talen skulle renskrives, gaven pakkes ind, vi skulle i bad, og hundene skulle luftes. Huhej, afsted igen - til en rigtig hyggelig fødselsdag. Det er altid så sjovt, når vi mødes med andre hundefolk i pænt tøj. Det er lige før vi ikke kan kende hinanden.


Nå, men vi ramte vores senge ca. 02.00 - og søndag formiddag var det op og afsted til rally-træning i Sorø. Der skulle stilles 2 baner op, og regnen silede ned. Efter rally kørte vi ud til Steen og Bente, som har passet Bessie i rigtig lang tid. Nu skulle Bessie hjem igen, og så må vi se, om hun synes det er dejligt - eller om hun hellere vil være primadonna i Pedersborg.



Så skulle vi lige sove et par timer - troede vi, men nej, så gik Viasat-boxen til fjernsynet itu, og så måtte Bent bakse med det, så det blev kun lige til en halv time på langs.


Og så siger man, at weekenden er til afslapning. Hm........


Men det var en rigtig dejligt weekend.