onsdag den 30. marts 2016

Påskeferie

Påskeferien startede med at jeg torsdag formiddag kørte ud og afleverede Dazzler og Fanta hos Pia. P.g.a. svenskernes nye regler om størrelse af hundebure i biler, så havde vi simpelthen ikke plads til alle 5. Men heldigvis er der både hjerterum og husrum hos Pia, hvilket vi er dybt taknemmelige for. Bedre pasning fås ikke! 

Nå nej, jeg er ikke sikker på, at Dazzler er helt enig :-)


Men Fanta, ja han bruger rigtig meget tid på at nusse med katten Peter. Fanta ønsker sig en kat, men jeg er ikke sikker på, at det er et ønske han får opfyldt. Så han må nøjes med at nusse med Peter, når han er på besøg hos Pia.

Og der blev sandelig også tid til gode lufteture i skoven. Her sammen med Fanta's bedste ven Zoomi og søde Livi. Så tror jeg Dazzler er glad igen.

På en eller anden fjollet måde er det blevet en tradition, at når vi krydser en grænse, så skal jeg have et billede af grænseskiltet - og endnu en gang lykkedes det at holde traditionen i hævd. Velkommen til Sverige, og så sætter vi kurs mod Skurup.

Vel ankommet til Niels Holgersen Hallen fik vi campingvognen sat på plads og tingene på plads i hallen. Der er altid noget ved den første tur med campingvognen, også selv om det er p.... koldt. Vi sover fantastisk - og hundene nyder det også.

Og selvfølgelig havde vi sørget for lidt påskestemning.

En af de ting, vi altid holder meget fast i, når vi er af sted til stævner over flere dage, er fornuftig morgenmad. Vi er begge "morgenmadsmennesker" - og det giver god energi til dagens udfoldelser.

Ud over Zippo og Blitz, som begge skulle løbe, så havde Tough'Y vundet retten til at komme med som supporter. En rolle, som han klarede til UG+++. Han er afslappet og tough i hallen (ja ja), vil gerne hilse på alle hunde og mennesker, ligger afslappet i sit bur, når vi ikke har ham ude. Alt i alt opfører han sig eksemplarisk, den lille fyr. Og han fik mange nye venner denne påske.



Vi fik også dejligt besøg af Birgitte om fredagen. Ud over, at Birgitte sørgede for at Tough'Y blev vældig træt, så fik Birgitte også set rigtig meget agility, mange forskellige hunde, nogle smukke, og nogle underlige (klippede sheltier f.eks.). Og så fik vi snakket rigtig meget. Det er bare SÅ dejligt, at Birgitte er kommet ind i vores hundeverden. Det er jeg sikker på, at vi alle får glæde af i mange år fremover.

Brrrr......  Det er koldt at komme ud af sengen om morgenen i campingvognen.

Rent løbsmæssigt har vi begge haft et fantastisk stævne.
Jeg havde på forhånd indstillet mig på, at Zippo jo var blevet et år ældre siden sidste år, og han har haft lidt småskader hen over vinteren, så det var også spændende, om han kunne holde til mosten. Jeg vidste, at der kom spændende dommere fra udlandet, og at der ville være masser af svære baner, så jeg håbede bare på nogle gode løb, uden nødvendigvis top-placeringer. Men hold da op, hvor Zippo leverede varen. 8 løb - heraf 5 fejlfrie, en enkelt med en feltfejl (min skyld) og 2 disk (på ikke særlig svære springbaner). 1 femteplads, 3 ottendepladser, 1 niendeplads og en placering først i tyverne i klasser med ca. 90 hunde. Zuper Zeje Zippo. Vi kom igennem halsbrækkende svære ag-baner, og han blev bare mere og mere tændt. Tak Zippo, for endnu en gang at overraske mig på den fede måde. :-)
Blitz viste også, at hun er "vokset" og har udviklet sig sammen med Bent siden Gåsahoppet sidste år. Hun løber hurtigere og mere sikkert. Hun kan handles rundt i ting, som hun i hvert fald ikke kunne sidste år. Og ikke mindst, så bliver hun overhovedet ikke trykket eller stresset af støjen i hallen og presset generelt. Bedste resultat var en flot fejlfri 20. plads i en klasse med 140 hunde. Lækre dejlige Blitz. Hvor er det bare fantastisk, at hun blev Bents hund. A match made in heaven.
En helt anden ting, som altid gør Gåsahoppet til en dejlig oplevelse, er den "velsmurte" organisation, som Oxie BK med familien Silverberg i spidsen efterhånden har fået opbygget. Både egne folk og hjælpere udefra - samt 10 års erfaring - gør det til en fornøjelse at deltage. Der er styr på det meste, bortset fra tiden. I øvrigt er det også hyggeligt at melde sig som hjælper. Trods sprogbarriererne er det hyggeligt at snakke med svenske agility-folk, og forplejningen som hjælper er formidabel.

Om søndagen havde jeg i øvrigt en rigtig dejlig oplevelse, da jeg fik lov at løbe to løb med Hanne Rudbeck's dejlige sheltie Shane. Hanne havde fået en fibersprængning om lørdagen, og banerne var ikke til at halte sig igennem. Shane er godt trænet, sød og høflig, så jeg turde godt. Først løb vi ag3 med en enkelt fejl ved opgangen på balancen. Helt klart, fordi vi ikke kender hinanden så godt. Og i spring3 2 vægringer, også fordi vi ikke kommunikerede helt klart. 1.000 tak Hanne, fordi jeg fik lov at løbe med ham. Som du selv så, så smilede jeg resten af dagen efter den oplevelse. 

Og så tog vi turen retur til Danmark - i silende regn. 

Mandag, 2. påskedag, stod den på familiebesøg hos min søster i Jyllinge. Om eftermiddagen kom min nevø Tom, hans kone Hee og deres lille datter Nikoline på besøg. Hun er ikke vandt til hunde, og Fanta er ikke vandt til børn, men der gik ikke ret lang tid, før de 2 hyggede sig vældigt sammen.. Nå ja, så kunne Fanta jo også lige checke, om der var mere lækkert på tallerknen :-)

Foråret venter lige udenfor døren, og på vores tur efter frokosten kunne vi se, at kirsebærtræerne er lige ved at springe ud.

Nikoline havde malet æg, som skulle trilles. Noget, der stammer fra en gammel dansk skik - og som på forunderlig vis er genopstået, så vi skulle selvfølgelig ud på en bakke, så æggene kunne trille. 


Og sådan en påskeferie går bare alt for hurtigt. Godt der stadig er mange fridage og gode stævneture forude.