Hele familien

Hele familien

søndag den 27. april 2008

DCH Landsdækkende stævne i Næstved

Solen var godt nok længe om at nå de lovede 18 grader, men da den først kom i gang, så blev det en fantastisk flot dag, hvor vi løb nogen rigtig gode og flotte løb. Vi havde dejligt selskab af Birgit og Ingo, så vi lavede et "Jyde-hjørne", og i løbet af dagen fik vi hyggeligt besøg af Wim samt af Mariannes kollega Steen og hans kone Hela, som også har en sheltie.
Vores 4 deltagende hunde løb super:

Paddy: vandt AG1 overbevisende med hele 4 sekunder ned til den næste hund - og fik dermed sin første pind i denne klasse, i et flot løb med super felter! Blev disket i AG åben og begge springklasserne, men havde bortset fra disken et rigtig flot SP1-løb. Disken kom kun, fordi Bent handlede "overmodigt".

Ticket: fik en slalomfejl i et ellers flot AG2 og vandt AGåben fejlfri og fik dermed sin første DM-udtagelse, selv om hun lige var et smut ude af banen og inde i teltet og checke, at alt var OK! Miss Tic vandt også SP2, med 3 sekunder ned til nr. 2, og fik sin første pind i den klasse - til gengæld blev hun disket i SPåben, hvor det kørte lidt rundt for hende. Men fælles for alle løb, har hun været glad og løbet stærkt. Ind imellem er hun lidt ukoncentreret, men ikke så meget, at det påvirker hendes løb.

Meghann: I dagens første løb, som var AG åben senior gik Meg totalt i selvsving i en tunnel. Hun havde en fest rundt i tunnellen 3 gange, men det kostede jo altså en disk. SP2 senior blev hun nr. 2 med 10 fejl, AG åben senior vandt hun og SP åben senior gav en 2. plads efter Ingo og Sussi, selv om jeg pressede hende helt vildt meget.

Monty: I dag var Monty's dag - han styrede helt klart efter toppen - vandt alle sine løb fejlfrit, blev bedst i 2 åbne og bedst i 4 klasser. Han leverede varen kontant - og var en super dreng - især var jeg imponeret af hans spring åben, hvor han slog en flyvende Bitny med Camilla, der dog havde nogle store buer. Nu er han godt nok også træt - det lille kuglelyn. :-)

Og lille Zippo var med og havde en hyggelig dag, hvor han fik hilst på rigtig mange hunde og mennesker. Han charmer sig ind hos alle og får rigtig mange venner.

Nu er alle trætte, både 2- og 4-benede. Mon ikke vi skal tidlig i seng?

lørdag den 26. april 2008

Zippo træner agility

I dag var Zippo med i Sorø, og han fik lov til at træne lidt på lav springhøjde.

tirsdag den 22. april 2008

Maxi-Zoo Cup i Viby 18-20/4

Så er vi igen hjemme fra en dejlig weekend, som selvfølgelig blev ekstra dejlig på grund af det flotte vejr. Stedet, hvor Thorleif & Co. havde valgt at afholde deres stævne var super, det var nemt at komme til, og der var gode luftemuligheder. Dertil kom et overvældende præmiebord, både til agility og lotteri, fin forplejning fra hjemmeværnet, på trods af, at de ikke var helt klar over, at rigtige mænd skal altså have store stykker kød :-) og flinke hjælpere, som virkelig gjorde deres bedste, selv om der af og til gik kludder i det hele.

Vores hunde klarede sig generelt godt. De nøjagtige resultater kan ses her: http://www.agilitysyd.dk/2008/DKK_Viby180408/ResViby200404.htm, men her er den korte version af, hvordan det gik:

Paddy havde flere gode gennemførte løb (men stadig mange disker). Det er helt klart, at jo mere rolig Bent er, jo mere koncentrerer Paddy sig om at komme igennem banen. Bliver Bent hektisk, ja så bliver Paddy også hektisk. Men for hvert stævne er der tydelige forbedringer.

Meghann nyder sit nye senior-liv. Hun brillierede ved at vinde alle seniorløb om fredagen. Om lørdagen og om søndagen blev hun "desværre" jævnligt slået af Sussi, der igen havde fået Ingo som fører. Men det er klart for alle - hvilket også blev kommenteret af flere i løbet af weekenden - at Meghann har fået et helt nyt agility-liv.

Ticket lagde hårdt ud og blev nr. 2 i SP1 om fredagen, samtidig med at hun fik sin sidste pind og rykkede op i klasse 2. Vi fik arbejdet en del med hendes "låsen" på forhindringer, hun ikke skulle have, og hun havde flere rigtig gode løb med fuld fart. Det var dog tydeligt, at søndag var hun færdig af træthed, og da vi startede det sidste løb kørte hendes øjne rundt i hovedet på hende, og hun kunen slet ikke finde ud af noget. Så tog vi bare 2 spring ud igen og legede trækkeleg i stedet for. Bagefter var det godt med en lur i campingvognen.


Monty klarede sig super. Hans største problem var, at Marianne havde "betonlår" da vi nåede søndag, og så er det altså ikke nemt at løbe. Monty kvalificerede sig til finalen om lørdagen som nr. 6, og han løb sig til en 4. plads i et flot fejlfrit løb, efter Jesper Kjær/Emsi, Lillian Rose/Mille og Annemette Hemdrup/Tyson.

Vi slæbte præmier hjem, både for vores løb og fra lotteriet, og nu går der altså endnu længere tid, før vi igen skal ud og købe foder. På hjemturen havde vi Wim med, så turen gik hurtigt med hyggelig snak hele vejen.

Campingvognen fungerede perfekt, og nu glæder vi os til igen at skulle afsted i den til stævnet i Hillerød. Hundene hyggede sig vældig meget i "haven", især drengene, som legede "fanger" rundt om markisen.

mandag den 14. april 2008

Tillykke Meghann


I dag er det Meghann's 8-års fødselsdag.

Meghann er for mig "a match made in heaven". Jeg elsker alle mine hunde, men for mig vil Meghann altid være noget helt specielt. Tillykke med fødselsdagen til dig og dine søskende: Hera, Toto og Twist.
Meghann's fødselsdagsgave? En morgenløbetur helt alene med mor, og en ekstra god tyggeting til morgenmaden. :-)

fredag den 11. april 2008

Andreas' nye køretøj


Så har Andreas investeret i et nyt køretøj, så han ikke er afhængig af, at far og mor - og dermed bilen - er hjemme, for det er vi sjældendt i weekenderne.

Den sejeste knallert 45 i retro-look, med ægte retro-hjælm.

Og der bliver kamp til stregen om at få lov til at køre på den, for det er et super sjovt og let lille køretøj.

Og for os, der kan huske de gamle Vespa'er, er det ren nostalgi. :-)

søndag den 6. april 2008

En herlig lørdag

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 04.30. Andreas skulle møde på arbejde hos Arla kl. 6.30, og vi kørte ham til Slagelse, hvorefter vi fortsatte til Jylland.
Første stop var Knudshoved, hvor vi luftede hunde og spiste morgenmad, mens vi nød solopgangen.
Derefter kørte vi ned til Pia i Sønderjylland. Der skulle kigges på små Aya-hvalpe, handles i Tyskland og gås tur i skoven. Herunder kan i se Zippo møde en af hvalpene.
Vi ankom hos Pia midt på formiddagen, og blev som sædvanlig modtaget med åbne arme. Det er altid så hyggeligt, og efterhånden ser det ud som Pia's hunde kender os. Især gamle Sami, som er en fantastisk smuk gammel Tervuern med stor personlighed.
Dagen gik i hvalpekassen, kun afbrudt af en tur til Fleggaard og en dejlig lang tur i skoven med Zippo's sheltie-familie, samt de 2 ældre damer Sami og Meghann. Meghann mente bestemt, at hun var nødt til at svømme en lille tur i åen, solen skinnede, og det var helt lunt. Zippo afprøvede teorien om, at mudderbade skulle være så godt. Han må have smukke ben nu.
Pludselig opdagede Pia, at en af hvalpene havde en mystisk lille "dims" hængende ud af sin numse, og efter et opkald til Pernille dyrlæge samt til Johanna, besluttede vi at køre op til Pernille og få lille Plet checket. Pernille ordnede stort set problemet, og i løbet af søndagen blev det heldigvis bedre og bedre. Forhåbentlig forsvinder det helt i løbet af kort tid.
Tak Pia, for en hyggelig lørdag, for dejlig natmad :-) og din store gæstfrihed. Hvis du får det samme forhold til dine fremtidige hvalpekøbere, så ender du med at have en kæmpe familie.

Rally'O i Bredsten

Søndagen blev brugt på Rally-prøver i Bredsten. Vi havde tilmeldt 4 hunde, og især Bent var vældig opsat på at få nogen oprykninger.
Bent startede med Zoë, der gik banen i fin stil, bortset fra, at hun altså ikke ville ned og ligge i det våde græs. Det kostede en mistet øvelse. Der var lidt andre "småting" undervejs, men alt i alt er det en super konkurrence-gren for lille "Miss Mouse", der endte med 85 points og sin 2. "pind" i begynderklassen.
Næste hund var Meghann, der gik en fin bane. Desværre glemte hendes mor en del af en øvelse, hvilket jo giver -10 points. Hm..... Meghann sluttede med 86 points og sin 3. "pind", hvilket betyder, at hun nu har erhvervet retten til at kalde sig Rally Begynder Mester (RB) og til at starte i "øvede" klassen næste gang.
Så blev det Paddy's tur. Han gik lidt på snusetur i begyndelsen af banen, og kom først rigtig i gang efter øvelse nr. 2 - men så kom han også stærkt igen. Hans lineføring af super, og Bent og Paddy endte også med 86 points - men 2 sekunder hurtigere end Meghann.
Ticket, som jo er højløbsk, synes ikke det var specielt fedt at være på banen. Hun kiggede efter hanhunde og kunne slet ikke finde rytmen med Bent, så Bent valgte meget klogt at forlade banen efter få øvelser og løbe ud og lege noget sjovt med Ticket.
Mange af vennerne havde også fundet vej til Bredsten, bl.a. Johanna, som bestod begynderklassen med Monty og One, bestod og vandt øvede med Whizz og bestod ekspertklassen med Spooky. Tillykke Johanna.
Der var en fin afvikling af konkurrencen, ikke meget spildtid, så kl. 15 var vi helt færdige og på vej hjem.
Herunder ses Zoë, Meghann og Ticket med deres mor Whizz (nr. 2 fra venstre) efter rallyprøverne.

Whizz fødselsdag


Selvfølgelig havde vi et fantastisk fint vejr i dag søndag den 6. april, for Ticket's, Zoë's og Meghanns dejlige mor, Whizz havde 12-års fødselsdag. Whizz fejrede sin fødselsdag med at gå op til en Rally-prøve i øvede-klassen - og tilmed vinde klassen med 99 points. Hun er i særklasse "still going strong". Tillykke med dagen, Whizz - fra dine døtre og resten af vores familie.

torsdag den 3. april 2008

"Tunet" ind til weekenden

Efter 2 super træningsdage, er Bent og Paddy nu helt tunet ind til søndagens konkurrence i Vejle. Først rally-træning onsdag aften, hvor Paddy bare gik super lineføring og i det hele taget var en rigtig god dreng - og derefter agility-træning i Sorø torsdag aften, hvor Paddy igen brillierede med super samarbejdsvilje. Claudia's teorier om Bent's arme virker perfekt.
Derudover er rally-træningen herhjemme med Ticket og Zoë også gået rigtig godt, så pas på i Vejle, for på søndag kommer Bent med Paddy og tøserne