søndag den 6. april 2008

En herlig lørdag

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 04.30. Andreas skulle møde på arbejde hos Arla kl. 6.30, og vi kørte ham til Slagelse, hvorefter vi fortsatte til Jylland.
Første stop var Knudshoved, hvor vi luftede hunde og spiste morgenmad, mens vi nød solopgangen.
Derefter kørte vi ned til Pia i Sønderjylland. Der skulle kigges på små Aya-hvalpe, handles i Tyskland og gås tur i skoven. Herunder kan i se Zippo møde en af hvalpene.
Vi ankom hos Pia midt på formiddagen, og blev som sædvanlig modtaget med åbne arme. Det er altid så hyggeligt, og efterhånden ser det ud som Pia's hunde kender os. Især gamle Sami, som er en fantastisk smuk gammel Tervuern med stor personlighed.
Dagen gik i hvalpekassen, kun afbrudt af en tur til Fleggaard og en dejlig lang tur i skoven med Zippo's sheltie-familie, samt de 2 ældre damer Sami og Meghann. Meghann mente bestemt, at hun var nødt til at svømme en lille tur i åen, solen skinnede, og det var helt lunt. Zippo afprøvede teorien om, at mudderbade skulle være så godt. Han må have smukke ben nu.
Pludselig opdagede Pia, at en af hvalpene havde en mystisk lille "dims" hængende ud af sin numse, og efter et opkald til Pernille dyrlæge samt til Johanna, besluttede vi at køre op til Pernille og få lille Plet checket. Pernille ordnede stort set problemet, og i løbet af søndagen blev det heldigvis bedre og bedre. Forhåbentlig forsvinder det helt i løbet af kort tid.
Tak Pia, for en hyggelig lørdag, for dejlig natmad :-) og din store gæstfrihed. Hvis du får det samme forhold til dine fremtidige hvalpekøbere, så ender du med at have en kæmpe familie.

1 kommentar:

Pia sagde ...

Tak i lige måde, vi havde nemlig en rigtig hyggelig dag med både hvalpe, gåtur og køretur. Faktisk havde vi 15 hunde inde i huset i nat....

Er vi måske lidt småtosset....