Hele familien

Hele familien

torsdag den 19. oktober 2017

Dem, der spiller på to heste, kommer også frem - eller .......

Når man nu gerne vil løbe agility, så er problemer med benene jo ikke det bedste, man kan have.

Og jeg er ikke nem at få til lægen. Jeg går hellere lææææænge med noget, som godt kan gøre rigtig meget ondt.

Hele sæsonen har jeg bøvlet med "ondt" i hæl/senefæste på venstre ben. I foråret gik jeg til min læge og fik en Ibumetin-kur (mod evt. betændelse) og en henvisning til en fysioterapeut - og så skulle den ged sådan set være barberet. Men sådan gik det ikke rigtig.

Efter ferien, da vi gik i gang med at løbe agility igen, ja så fik jeg bare mere og mere ondt. På en skala fra 0 til 10 var det ca. 8-9 stykker 24 timer i døgnet. Og efter at have ømmet mig og haltet rundt meget længe, ja så gik jeg til lægen. Hun gjorde (som forventet) det, at hun henviste mig til røntgen plus ortopædkirurgisk undersøgelse. Drop ind-røntgen på Næstved sygehus. Halvanden times ventetid - plus 17 arbejdsdage før resultatet kom. Godt jeg ikke fejlede noget, jeg kunne dø af!

Endelig kom svaret på røntgen, og det var "bare", at der var en hælspore. Og der var ikke en lyd fra ortopæderne. Efter at have rykket kom der sørme' en indkaldelse til forundersøgelse den 30. oktober. Igen - godt jeg ikke fejlede noget, jeg kunne dø af.

Men så var min tålmodighed også brugt op, og "hest nr. 2" (sundhedsforsikringen) blev sat i spil. På bare 14 dage havde jeg kontakt med forsikringen, en henvisning til og en henvendelse fra Nørmark Privathospital i Ishøj, en forundersøgelse, en MR-scanning og så resultatet i dag. Hvor der stadig er 11 dage til datoen for den første undersøgelse i det offentlige system. Jeg håber en eller anden er blevet glad for mit afbud. 

At så resultatet i dag ikke var helt som forventet, ja det er en ganske anden sag. Den læge der undersøgte mig i fredags mente, at hælsporen var gammel og harmløs. Godt så! Til gengæld mente han nok, at mit senefæste var godt og vel irriteret, så han mente at jeg bare skulle have en blokade, og så var den fjong. Han skulle bare bruge en scanning, så han kunne se, hvor han skulle stikke.

Den læge, der tog imod os i dag, så meget alvorlig ud, da Bent og jeg kom ind i hans klinik. Han fortalte, at min achillessene var delvis revet over. Det var godt nok noget tid siden, for der var voldsomt meget arvæv rundt omkring, men hvis de gav mig en blokade, så kunne de gøre skaden værre, og det ville de ikke. Bum bum ...... der blev stille. Hvad så?

Ja, så gjorde de ingenting. Men jeg skulle ud og købe nogle højhælede sko, så jeg kunne aflaste mit senefæste. Hæle på 3-5 cm. Ja ja - det er da også lige det jeg plejer at gå rundt i. Eller noget! Og så i gang med vippeøvelserne. Aflastning og vippeøvelser - måske 3-4 måneder, så skulle det hjælpe. 

Meget underlig fornemmelse, at tage ind til hospitalet fuldt overbevist om, at jeg lige skulle igennem en lidt ubehagelig ting (blokaden), og så køre hjem uden at det ubehagelige var sket, men med en noget grim diagnose. 

Nå, men så kunne jeg da køre ud og købe nye sko og støvler 😊 Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for nogen andet.
Og jeg må godt løbe agility. Jeg skal bare tænke over, hvordan jeg løber. Ingen problemer i hallerne og på helt plan grund, men jeg skal passe på ujævne baner. Det tænker jeg, at jeg godt lige kan klare. Og så vippeøvelser.  

Så kunne vi da sætte os i bilen og køre retur mod Næstved. Via Storcentret, hvor jeg fik investeret i nyt fodtøj. Og så hjem, til en lidt forlænget eftermiddag sammen med hundene. 

Det er jo herligt at få sådan en halv eftermiddag foræret. Ud over lidt kontorarbejde blev det til en herlig gang slalomtræning med Hazel. Hun har nu temmelig godt styr på både indgang og udgang, og hun har fræset en hel vej rundt om buskene. Seje hundepige.

video

video

Det blev også til en lille gåtur. Undervejs legede vi en anden af vores yndlingslege: Finde !!!  Der er vist ingen tvivl om, at Hazel synes det er en sjov leg.
video

Men vi har også et rigtig dejligt sted at træne den slags - 5 minutter fra vores gadedør. Nå, men jeg vil gå ind og lave nogen flere vippeøvelser 😅

fredag den 13. oktober 2017

Hazel


I dag - den 15. oktober 2017 - er det nøjagtig et år siden, vi kørte mod Jylland for at hente min aller bedste Hazel.

Gemmen nogle år havde jeg mest "gjort det" i shelties, men inde i bunden af mit hjerte har der hele tiden siddet en lille border collie og ventet, og nu - nu skulle det være.

Siden Anne Kew i februar 2016 fortalte mig, at hun ville lave hvalpe på Merry Hoppins, en af mine absolut yndlings border collies, ja, så vidste jeg, at nu var det på tide at komme tilbage.

Søde Hazel - jeg har set dig blive født, og selv om jeg i virkeligheden først havde kastet min kærlighed på din søster, ja - så tror jeg der har været noget "ment to be" mellem dig og mig. Du opfylder alle mine drømme. Du har været min største glæde og opmuntring gennem et år, hvor jeg ellers har fået et par "dask" af tilværelsen. Nå ja, du er ikke nogen hygge og nusse-hund, men du er min bedste træningsmakker. Dine smukke ravgule øjne gløder aller mest, når vi arbejder - uanset om vi går spor, laver lydighed eller løber agility. 

Jeg er så dybt taknemmelig og ydmyg over, at du blev min. Jeg elsker den rejse vi har givet os ud på, og jeg er spændt på, hvor den fører os hen. Og jeg takker alle dem, der er en del af denne rejse. 

Wauw, siger jeg bare.  💖

søndag den 1. oktober 2017

En dejlig weekend, et lille reklamefremstød og det aller sidste farvel til Zippo

Så er en lang og dejlig weekend ved at være slut, og hold da op, hvor har vi nået meget. Stævnesæsonen er stort set slut, så det har været "hjemmeweekend" med masser af gode projekter.

Først og fremmest, så nåede vi en dejlig lang tur i skoven fredag eftermiddag, da vi kom hjem fra arbejde. 

Lørdag kørte Bent til møde i Jylland, og jeg startede dagen med at køre til lydighedstræning med Hazel. En ting, som jeg virkelig har savnet hen over sommeren. Hun er min stjerne, uanset hvad vi træner. 
Bagefter var der arbejdsdag i klubben. Der blev slået græs, klippet hæk og skåret buske ned, spredt grus og ryddet op, Ca. 15 mennesker kom og gav lidt af deres tid og energi, så vi igen har et klubområde, der er pænt at se på. 

Søndag var "minus-vækkeur-dag". Og da vi stod op, var der dømt hygge med morgenbrød og afslapning - og blomster fra manden i mit liv.

Mens vi gjorde os klar til at tage en tur til Sorø og besøge farmor, så kom der sms, at min pakke fra Hjertedyr var klar til afhentning hos købmanden i Menstrup. 

Hjertedyr er et smykkefirma, der laver smykker med aske og hår fra dyr. Smykkekunstneren hedder Sacha og bor i Helsinge, og hende havde jeg fundet via nettet. Jeg besøgte hende i hendes showroom da vi var til stævne hos KAF. Sacha er super sød og meget empatisk. Hun brugte en hel time af sin fredag eftermiddag til at høre om min fantastiske Zippo, se billeder og filmklip og snakke muligheder. Vi endte med både halskæde og ørestikker, og resultatet blev, som I kan se her - et meget meget smukt sæt. Jeg kan på det varmeste anbefale Sacha, hvis nogen ønsker et helt særligt minde om en hund (eller hest - eller kat). Kig evt. på hendes hjemmeside: www.hjertedyr.dk. Ud over askesmykkerne har hun masser af andre spændende ting.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få mit smykkesæt, som er lavet med lidt af Zippo's aske, lidt af hans hår og bladkobber. Farver der minder mig om Zippo's farver. og jeg må sige, at jeg blev ikke skuffet. Det er et sæt, jeg kommer til være meget meget glad for.

Vi fik besøgt farmor, og derefter kørte vi en tur til Fensmark, for at se Lone Sommer's små Pizza-slices, inden de flytter hjemmefra. Her er det Bent, der bliver overfaldet, af 8 lækre hvalpe. 

Da vi nåede hjem til Bisserup var det faktisk blevet rigtig dejligt vejr, og vi besluttede os for, at det nu var tid til at skille os af med Zippo's aske. Det har på intet tidspunkt været min intention, at jeg skulle have hans urne stående. Vi fik ham kun hjem for at få lidt af asken til mine smykker. Og nu havde vi fået det overskydende aske tilbage fra Sacha, som lavede smykkerne. 
Så vi gik ned til Skovkrogen, hvor Zippo så mange gange har svømmet og leget i vandet. Hundene nød at lege i vandkanten, mens jeg gik ud i vandet for at komme lidt væk fra kysten.


Da jeg var kommet så langt ud i vandet, som gummistøvlerne tillod, så kastede jeg asken i vandet, hvor den lagde sig fint på bunden. Det føltes helt rigtigt, og var for mig den eneste måde, jeg kunne afslutte det projekt, vi havde sat i gang. Zippo elskede vandet, så selvfølgelig var det der, hans aske skulle hen.

De største stykker lagde sig som et fint hvidt tæppe på bunden. Det var en meget smuk måde at sige det sidste farvel til min elskede Zippo.

Hundene hyggede sig i vandkanten, men de kom ikke helt ud til os. Det var som om de forstod, at der var noget, vi skullle. Kloge dyr.

På vej ind igen mødte vi den her lille grønne fyr. Eller lille og lille - han var nok ca. på størrelse med min håndflade, og han pilede sidelæns gennem  vandet. 


Sikke en fantastisk dag til at få sat dette punktum. Det blev en rigtig flot tur, og heldigvis ikke så hårdt som jeg havde frygtet. 
  

onsdag den 20. september 2017

KAF-cup med Årets-hund-finaler

Sidste udendørs stævne i DKK-regi var KAF-cup, med kampen om årets agilityhund, årets all-round hund og årets hold. Bent var inviteret til at dømme, og han skulle også løbe med Blitz - og jeg skulle løbe med Tough'Y.

Bent og Blitz' bedste løb var et meget meget smukt AG 3 lørdag, som gav dem en flot 7. plads ud af 70 hund. 

Tough'Y har løbet på holdet "De umulige", og vi lå rimelig godt til pokal og buket inden stævnet. Men min dumme ankel og meget fugtig luft gjorde, at mine løb i weekenden ikke blev særlig fremragende, da hverken ben eller lunger fungerede optimalt. Det blev til et fint AG2 med Totten lørdag. Det gav oven i købet en pind i bogen, men var desværre uden for præmierækken. Resten gik ikke så fantastisk. Han er jo en lille fintfølende fyr, og han mærker hurtigt, når jeg ikke er på dupperne. Så laver han sit eget lille show, som ikke altid går i den retning jeg gerne vil. Sådan er Totten bare - det kan jeg ikke lave om på. Det er helt anderledes, når Bent løber med ham, for Bent kan løbe hurtigt og samtidig have overskud til at fange ham de kringlede steder. Men pyt - han er alligevel verdens sødeste og dejligste lille Tot. 

Jeg fik også et enkelt springløb med Blitz, fordi Bent skulle dømme spring 3. Vi blev godt nok disket, men det var et super fedt løb. Det er bare så meget anderledes at handle en hund, der løber frem af sig selv. Og Blitz kan så mange ting. Tak for lån, Bent.

Lørdag aften spiste vi sammen med Birgitte og Midni. Det var rigtig hyggeligt - og det var så årets sidste aften i campingvogn. Det er altid lidt vemodigt. Nu skal den tømmes og gøres ren, så den er klar til næste år.
Hundene nyder også at være i campingvognen, og efter sådan en stævnedag, ja så er Tough'Y meget træt og nyder at putte hos sin far.

Søndag startede med styrtende regnvejr, men i løbet af formiddagen blev det helt sommerligt. Og når man nu ikke er kvalificeret til at løbe i finalen om årets hund, ja så kan man jo lige så godt gøre sig det lidt mageligt og nyde kampen fra første parket. Hazel hyggede også. Hun har heldigvis evnen til at ligge fuldstændig afslappet ved siden af ringen, selv om der bliver løbet. Dygtig hundepige.

Trods en meget våd og fedtet bane, så blev der "givet gas" og vist meget flot agility. Stort tillykke til vinderne.

Det lykkedes for Tough'Ys hold at bevare vores tredieplads, og vi var allerede begyndt at glæde os til en flot buket blomster, som der er tradition for. Men sikke en skuffelse. Af en eller anden grund havde DKK (lød meldingen) kikset med leveringen, så der var hverken pokaler eller blomster til holdene, kun til de individuelle placeringer. Nu får vi så pokaler og blomster til det første internationale DKK-stævne næste år. Men det er jo ikke det samme. Holdene har kæmpet hele året, og alle ved, at der er de der flotte buketter til de 3 første hold i hver størrelse. Det er ofte også sådan, at nogle af dem, der ellers ikke placerer sig i top 3 her har muligheden for at komme hjem med en af de eftertragtede buketter. Og det kunne være håndteret meget mere elegant, end det blev her. Alle holdene gik hjem med et håndtryk og en lang næse - men man kunne have sendt en stafet i byen efter noget vin eller stukket os et par bon'er til præmieboden.


Men bortset fra kikseren med hold-konkurrencen, ja så kørte stævnet super godt. Det er helt tydeligt, at her er tale om en klub, der har stor erfaring i at afholde stævner. Også dem af en vis størrelse. Så stor ros til KAF for søde kompetente hjælpere og fin stævneafvikling.

Og så måtte vi jo bare trøste os med lidt god mad og en flaske bobler, da vi kom hjem.

søndag den 10. september 2017

Det' vores bryllups dag i dag, tra la la la la la la

Dem har vi haft nogen stykker af, tra la la la la la la
Så fejrer vi med dans og sang (ups - nej)
den gode ide vi fik den gang 💕

Og hvordan kan man fejre sin 29-års bryllupsdag bedre, end til et agility-stævne?



Nå ja, egentlig må vi hellere begynde med lørdagen - hvor Bent kørte til Ødis Bramdrup for at løbe stævne. På trods af en punktering undervejs, så blev det til en rigtig fin dag, hvor Bent løb med Blitz, Dazzler og Tough'Y. Det gav gode resultater - bedst i eftermiddagens løb. Men desværre gjorde regnen, at der ikke rigtig er nogen gode billeder.

Hazel og jeg blev hjemme og tog til træning for første gang i lang tid. Det kniber jo med at nå i stævnesæsonen. Vi gik spor og lavede felt-søg, og Hazel var simpelthen så sej.

I dag stod vi så knap så tidligt op. Vi sov helt til kl. 5. Og så kørte vi til Frederikssund, som skulle holde deres første agility-stævne. Det slap de rigtig fint fra. Selvfølgelig med lidt små ting, som kan forbedres, og som de garanteret har styr på næste år. De havde i hvert fald styr på vejret. Solen skinnede stort set hele dagen, og vi har igen fået røde kinder.

Og manden i mit liv havde selvfølgelig sørget for blomster til mig - nu det var vores bryllupsdag.



Tough'Y løb ca. 100 gange bedre end sidste weekend (eller også var det mig). Vandt AG1 og rykkede op i klasse 2. Blev disket på sidste forhindring i AG åben fordi han faldt af balancen, vandt Spring 2 og Spring åben. Ret sejt af lille Tot.
Dazzler løb 2 springløb, som han vandt (nå ja, der var kun ham i klassen), men han løb hurtigt og fejlfrit, og han var rimelig tilfreds med sig selv bagefter.
Og Blitz løb 4 fine løb med små detaljer, der lige skubbede hende væk fra førstepladserne. Hun blev dog nr. 2 i AG3 og nr. 2 i spring åben, hvor især spring åben var et super flot løb.
Om eftermiddagen kom Ina og Søren forbi med frisk kaffe og kage. Tak for besøget - det var rigtig hyggeligt.

Der var fine præmier, og her er det Bent, der "slæber hjem" efter Dazzler's springløb.

Vel hjemme fra kom "ungerne" - og så blev der ellers hygget for alle pengene med sushi, bobler og is. Tak for fine gaver, Signe og Andreas. I er simpelthen nogle dejlige unger. 

Og tak til Bent for 29 fantastiske år. Vi snupper nogle flere, nu vi er i gang.

tirsdag den 5. september 2017

Et underligt DM - på flere måder


Jeg vil begynde med at rose Ribe Hundevenner, som stod for afviklingen af DKK DM i agility 2017. Jeres del af arrangementet fungerede - som sædvanligt - super flot. 

Men for min egen del af DM, ja så har det været en weekend, der har haft fat i hele følelsesregistret. En weekend, som jeg på en gang har glædet mig til og gruet for. 

Men for at starte med begyndelsen, så var både Blitz og Tough'Y udtaget til at deltage i DKK DM i agility. Blitz faktisk ret tidligt på sæsonen, og Bent var super glad, for det var første gang de skulle løbe individuelt, ud over at de skulle løbe for deres hold. At Tough'Y blev udtaget, ja det forstår jeg stadig ikke helt. Han er jo i den grad en lille ustabil charmetrold, som lever sit eget liv på konkurrencebanerne, men udtaget det var han, og jeg glædede mig til at skulle afsted og løbe både individuelt og hold.


Fredag aften ankom vi til Vejen idrætscenter, hvor vi fik slået lejr på et hjørne af campingpladsen. Vi fik også sat telt op, så alt var klar til lørdag morgen.

Lørdag startede vi med springklasserne, både for hold og individuelt. Men lørdag var også den dag jeg havde gruet lidt for, fordi jeg vidste, at jeg ville møde en masse mennesker, som havde et forhold til Zippo. Puha, det var hårdt. Men også fantastisk, at føle al den kærlighed og omsorg, som jeg fik. Jeg tudede en del - og det var der også andre, der gjorde. Det påvirkede mig desværre helt vildt meget. Og da Totten er en lille følsom fyr, ja så var han da godt klar over, at jeg var lidt ude af balance - så han hyggede sig på banen fuldstændig efter sit eget lille kønne hoved. Ikke nogen god kombination, når jeg nu synes, at man til DM bør kunne løbe noget seriøs agility. Vi endte med at lade Bent løbe med ham i for-sjov-løbet og i søndagens løb, og det gik meget bedre, undtagen det sidste løb, hvor han bare var super træt.

Samtidig gik jeg og undrede mig over, at midt oppe mellem standene var der en stor bar jævn græsplæne. Den blev brugt til en lille smule udstilling, dogdancing var i den ene ende, og så var der lidt lege for børn. Samtidig var agility "gemt væk" ned ad vejen og bag træerne. På en fugtig plads, hvor græsset ikke var slået på hele banen. Ja da, jeg ved godt, at det er fordi vi "larmer". Men derfor synes jeg alligevel, at der er ærgerligt, at vi bliver gemt væk, for agility er virkelig noget, der kan trække publikum til.

Nå, men vi havde købt lidt "lørdagsslik" til hundene. Kalkunfødder til tøserne og kalkunvingespidser til drengene. Det er altså et ordentligt dyr, sådan en kalkun. 



Rent resultatmæssigt, så blev Tough'Y disket i alle 4 gældende løb - men blev til gengæld nr. 2 i for-sjov-klassen lørdag eftermiddag.
Blitz havde nogle rigtig gode løb og endte individuelt på en 15. plads. Blitz' hold endte på en femteplads. Banerne var rimelig svære. Der var dobbeltspring med drej lige efter i næsten alle baner - og felter, hvor man var bagud, hvis man var nødt til at blive ved hunden på feltet. Det gav rigtig rigtig mange disk generelt. Måske havde DM været sjovere at kigge på, hvis lidt flere var kommet igennem klasserne om lørdagen, og derfor havde haft mere at løbe for om søndagen. Hvem ved? 
 

Jeg var dog rigtig stolt og glad over, at mit og Zippo's gamle hold, "Made by Monty" gik hen og snuppede guldet i hold-konkurrencen. På en eller anden måde, så vil de altid være "mit" hold. Jeg føler stadig et stærkt tilhørsforhold til de 5 gæve piger og deres hunde, og jeg er sikker på, at Zippo har heppet med, fra hvor han nu end er. Tillykke med guldet tøser - det er så velfortjent. I er 5 seje damer med nogle super hunde. Mit hold 💗 Jeg vil altid heppe på jer!


Jeg fik også lov at komme med på holdbilledet. 

Og jeg vil aldrig glemme jer for, at jeg fik en af de røde buketter. Det betyder mere for mig, en I kan forestille jer. Tak Susanne, Kirsten, Pia, Louise og Hanne. Love you, girls 💓


Og så var det bare at hægte sneglehuset bag på bilen og køre hjem til Sjælland igen. Efter et DM, som jeg tog af sted til uden den sædvanlige "kriller" i maven, og det viste sig også at holde stik. Man skal aldrig kimse ad sin mavefornemmelse.

Jeg vil dog sige, at jeg lørdag aften fik et lille "spark" - som gav mig lidt mere ro i kroppen søndag, så jeg bedre kunne slappe af og og nyde at se på agility. Et lille spark, som jeg helt klart vil følge lidt op på. Zippo vil altid være i mit hjerte - og det var nok længe, før jeg kan tale og skrive om ham uden at få tårer i øjnene. Jeg vil aldrig glemme, hvad vi havde sammen - men nu bor han i mit hjerte, og jeg skal  videre i mit liv. Forude venter flere stævner, og DcH DM, og det vil jeg forsøge at komme til at nyde lidt mere. 

Tak Bent, for at bære over - støtte - trøste - sparke og hjælpe. Uden dig gik det slet ikke. Og tak til alle jer andre for knus og kram og omsorg. Fra mig og Zippo.


tirsdag den 29. august 2017

En weekend på Sjælland



Først og fremmest vil jeg rigtig gerne sige tak til jer alle, for alle de mange hilsner på Facebook, SMS, telefon og mail - og for alle de mange knus jeg har fået i forbindelse med Zippo's pludselige sygdom. Jeg savner ham helt vildt - men jeres opmærksomhed har været med til at få det til at glide lidt nemmere. 

Tilbage til weekenden, som startede fredag med havearbejde. Vores have har i den grad været misligholdt denne sommer. Hækkene er brede som motorveje, og vi slår ikke græs længere - vi høster. Men fredag fik vi taget hul på opgaven og fik klippet den ene spirea-hæk og ordnet en kæmpe busk og et bed. Egentlig meget afstressende arbejde, men alligevel bliver havearbejde aldrig min yndlingsbeskæftigelse. 

Lørdag tog vi så af sted til weekendens første stævne. Det var hos DcH Jyderup, og jeg skulle løbe 4 løb med Tough'Y. Bent skulle dømme samt løbe med Blitz. Så det var en forholdsvis afslappet stævnedag. Tough'Y var faktisk rigtig dygtig og vandt både AG1 og Spring 1 - og ikke nok med det, så bugnede præmiebordet med vores yndlingshundemad fra Kingsmoor. Så kan man næsten ikke ønske sig mere.

Men en ting er vores egne resultater - en helt anden ting er, når vi har hundeførere fra vores egen hold, som er med ude til konkurrencer. Jeg er næsten mere spændt på deres vegne, end jeg er for mig selv. Og det glæder mit gamle trænerhjerte, når det går vores hundeførere og deres hunde godt, når de tager ud i konkurrence.

I Jyderup havde vi både Rune med Hipster og Tikkie med Falcor med. Tikkie er på trods af sine bare 14 år allerede en temmelig rutineret stævnedeltager, men hun gør det bare så flot med sin sheltie, som hun selv har trænet op helt fra bunden. For Rune og Hipster er det deres første stævnesæson, og det her var blot deres andet stævne, men det er fantastisk at se, hvordan de vokser med opgaven og hvordan Hipster bliver mere og mere tryg ved situationen og løber hurtigere og mere koncentreret. Så herunder har vi billedet af vinderen og andenpladsen i spring klasse 2, mellem. Træneren er stolt 😍

På vej hjem fra Jyderup måtte vi lige ind på en "Pluk-selv-mark" og have en stor buket gladiolus. Dem havde vi i min barndoms have. Så for mig er det altid et lille flash-back til min fars velplejede have, når det er den tid på året. Og de er da fantastisk smukke.

Søndag var det så DcH Nykøbing-Rørvig, der lagde bane og hjælpere til. Bent var igen dommer, men fik alligevel tid til at løbe med Blitz. Man kan dog godt blive i tvivl, om det er agility eller dogdancing, han dyrker på dette billede. Flot ser det ud!


Og Blitz har jo helt styr på. hvad de der tegn betyder, så hun snupper som regel springene i den rigtige rækkefølge.


Tough'Y lavede igen sit lille balance-felt-stunt med at kigge på mig og så hoppe af. Meget uartigt, Totte! Men bortset fra det, så løb han rigtig fint igen.

Og så kom Birgitte og Midni på besøg. Så da Totten og jeg var færdige med at løbe, så gik vi væk fra pladsen og slap drengene, så de kunne fræse rundt og hygge sig. Det er helt tydeligt, at de 3 har det rigtig fint med hinanden. De kender hinanden - og de kender deres indbyrdes rangordning. Så der er ikke noget ballade. Kun fis, leg og løb. 💓


Sådan en weekend går hurtigt, og i aften har Andreas og Signe været her og hjulpet med at få alt haveaffaldet op på en trailer og kørt på genbrugspladsen. Så nu ligner vores have igen (næsten) noget, vi godt kan være bekendt.

tirsdag den 22. august 2017

Run free, my love.


LP1, RBM, RØM, DKSPCH, DKAGCH, SESPCH, SEAGCH

Foulas Beautifull Bounty of Monty 

💖  Zippo  💖

26/6 2007 - 22/8 2017



Ja - det, der skulle have været et blogindlæg om et hyggeligt og velafviklet stævne på Fyn med fine resultater, bliver nu et forfærdeligt og alt for tidligt farvel til min sjæleven og min skygge, som lynhurtigt forlod min verden, nærmest lige så hurtigt, som han kom kom ind i den, den gang for snart 10 år siden.

2 store operationer for brok i henholdsvis juli 2016 og februar 2017 havde tæret så meget på hans krop og hans system, at det hele nu var slidt op. Selv om han tilsyneladende kom sig fint, især efter den sidste operation, så har det sat sine spor. Senest kom det til udtryk i stofskifteændring og problemer med pelstab. Og selv om vi synes, at vi hele tiden fik styr på det, der dukkede op - så gemte han alligevel på noget, som vi ikke kunne se.

Natten mellem lørdag og søndag vågnede jeg ved, at han kastede sin aftensmad op i min seng. Nå ja, det er sket før, så umiddelbart var der vel ikke grund til bekymring - og så alligevel havde jeg en eller anden underlig fornemmelse om, at noget var helt galt. Og mavefornemmelser skal man aldrig kimse ad. Søndag morgen var han dog umiddelbart sit "gamle jeg". Spiste med stor appetit, hyggede med de andre hunde og løb i løbet af søndagen 2 løb til stævnet. Det gik godt nok ikke så godt, men vi havde det sjovt, Zippo og jeg.

Søndag aften ville han ikke spise. Hm..... en lille bekymring gnavede videre i min mave, men vi gik i seng og afventede mandag morgen. Mandag morgen ville han heller ikke spise, og han så forfærdelig trist ud. Tom og træt i øjnene, Han gik med på morgenturen, dog uden den store entusiasme, og han spiste heller ikke sin morgenmad. Det var helt tydeligt, at han havde ondt et eller andet sted i maveregionen, og der var også kommet blodudtræknger i huden.Vi checkede hans temparatur, som var 40 - og så tog vi beslutningen om at stå udenfor dyrlægens dør kl. 8, når de åbnede. 

Vores søde Peter dyrlæge, som har fulgt Zippo alle årene og kender ham godt, blev chokeret over at se ham, og en undersøgelse viste, at det sandsynligvis var problemer omkring bugspytkirtlen. Vi valgte at give det et sidste skud og tro på en banal betændelse, men var godt klar over, at sandsynligheden var meget lille. Han fik et skud smertestillende, et skud kvalmestillende og et skud antibiotika. Det skulle så meget gerne hjælpe i løbet af 24 timer.

Vi kørte på arbejde med bange anelser og masser af håb. Zippo lå hos mig, hvor han normalt placerer sig midt ude i kontoret. Mandag lå han lige bag min stol hele dagen. Han spiste  ca. 2 spiseskefulde dåsemad formiddag og eftermiddag, men til aften nægtede han at spise. Og tirsdag morgen spiste han stadig ikke. Han gik med på morgenturen, men det var tydeligt, at det sidste stykke hjem var hårdt. Jeg er dog stadig glad for, at han fik den sidste nat i min fodende og den sidste morgentur med de andre hunde. Hans liv var "normalt" til det sidste. Men det gik alt for hurtigt ned ad bakke.

I dag har vi valgt at lade ham få fred. Run free my love. Du har givet mig alt. De mest fantastiske oplevelser, rejser og ture, den største tillid og kærlighed, masser af dejlige timer på træningsbanerne, til stævner og bare hjemme i sofaen, hvor du altid lå med hovedet på mit ben. Efterhånden har vi haft nogle hunde, men du vil altid være noget helt specielt for mig.

Da jeg var barn spillede jeg blokfløjte, og det var dengang Michala Petri pludselig blev berømt for sit blokfløjtespil. Den gang ønskede jeg mig at blive "berømt" som Michala Petri - men jeg fik noget meget bedre. Jeg fik lov at få masser af succeser med min bedste ven. Siden Zippo var 2-3 år har han været i top 5 i mellemklassen i agility i Danmark, og det holdt han helt til sin pensionering. Han har været danmarksmester både i DcH og DKK, været placeret i toppen i årets AG-hund og ¨årets all-round hund masser af gange, været årets AG3-hund i DcH 5 gange, været på landsholdet, til NM og VM. Og været min bedste ven gennem det hele. 

Tak Pia, for at tænke på mig, da du pludselig fik Zippo tilbage fra hende, der oprindelig havde købt ham. Og tak for altid at have haft en speciel plads i hans hjerte. Han elskede mig, men han elskede også dig. Det ved du. Og han var med til at vi fik et fantastisk venskab, som betyder alverden for os.

Run free, my love. Vi løb agility så sent som i søndags. Du var glad - jeg var glad. Pyt med regn og blæst - vi gjorde det vi to elskede aller mest - løb agility sammen. 

I stort set tilfældig rækkefølge, er her Zippo, som jeg elskede ham 💖

7. oktober 2007, sammen med søster Woogi. Den dag vi hentede ham i Odense.



Altid med glimt i øjet og et smil om munden.


Zippo elskede at svømme, og det her billede er fra en af vores utallige ture ved stranden i Bisserup.

Fra et besøg hos Pia, der ofte endte med en gang bad og børstning. Flotte fyr.

Vilde Zippo til agility.

Og evigt smilende Zippo til agility.

En af de gange vi blev "Årets agility-sheltie# i mellemklassen.

Et af mine absolut yndlings Zippo-billeder. Hans første Jutlandia-Cup Finale, hvor vi i øvrigt blev nr. 2. Fokuseret, koncentreret og klar til start.

5 gange har han været "Årets klasse 3 hund" i DcH.

Hvis der var noget Zippo elskede, så var det hvalpe.

Og det blev da også til en del rally-prøver og 2 titler. RBM og RØM.

Elsker også det her billede, hvor han bare smiler over hele 5-øren. 

Fra et af  vores utallige kurser i hallen i Kolding, hvor han tit var lidt irriterende for underviserne, fordi han kunne så meget i forvejen.

Slalom var og blev hans yndlings-forhindring. Jeg skulle altid holde øje med, hvor slalom var på banen, når vi løb konkurrencer.

Endnu et af mine yndlingsbilleder af Zippo, taget af Susanne Rødtnæss på et kursus i Ødis Bramdrup. Smuk og glad, og samtidig med så meget ro og karisma.

DcH-DM 2011. Zippo blev nr. 1 og Dazzler blev nr. 2. Det var et fantastisk år.

 Og i 2011 vandt vi også DKK-DM. Zippo elskede finaler. Især når publikum hujede og klappede. Så gav han den lige "en tand ekstra".

Zuper Zeje Zippo. For evigt i mit hjerte.