Hele familien

Hele familien

tirsdag den 22. august 2017

Run free, my love.


LP1, RBM, RØM, DKSPCH, DKAGCH, SESPCH, SEAGCH

Foulas Beautifull Bounty of Monty 

💖  Zippo  💖

26/6 2007 - 22/8 2017



Ja - det, der skulle have været et blogindlæg om et hyggeligt og velafviklet stævne på Fyn med fine resultater, bliver nu et forfærdeligt og alt for tidligt farvel til min sjæleven og min skygge, som lynhurtigt forlod min verden, nærmest lige så hurtigt, som han kom kom ind i den, den gang for snart 10 år siden.

2 store operationer for brok i henholdsvis juli 2016 og februar 2017 havde tæret så meget på hans krop og hans system, at det hele nu var slidt op. Selv om han tilsyneladende kom sig fint, især efter den sidste operation, så har det sat sine spor. Senest kom det til udtryk i stofskifteændring og problemer med pelstab. Og selv om vi synes, at vi hele tiden fik styr på det, der dukkede op - så gemte han alligevel på noget, som vi ikke kunne se.

Natten mellem lørdag og søndag vågnede jeg ved, at han kastede sin aftensmad op i min seng. Nå ja, det er sket før, så umiddelbart var der vel ikke grund til bekymring - og så alligevel havde jeg en eller anden underlig fornemmelse om, at noget var helt galt. Og mavefornemmelser skal man aldrig kimse ad. Søndag morgen var han dog umiddelbart sit "gamle jeg". Spiste med stor appetit, hyggede med de andre hunde og løb i løbet af søndagen 2 løb til stævnet. Det gik godt nok ikke så godt, men vi havde det sjovt, Zippo og jeg.

Søndag aften ville han ikke spise. Hm..... en lille bekymring gnavede videre i min mave, men vi gik i seng og afventede mandag morgen. Mandag morgen ville han heller ikke spise, og han så forfærdelig trist ud. Tom og træt i øjnene, Han gik med på morgenturen, dog uden den store entusiasme, og han spiste heller ikke sin morgenmad. Det var helt tydeligt, at han havde ondt et eller andet sted i maveregionen, og der var også kommet blodudtræknger i huden.Vi checkede hans temparatur, som var 40 - og så tog vi beslutningen om at stå udenfor dyrlægens dør kl. 8, når de åbnede. 

Vores søde Peter dyrlæge, som har fulgt Zippo alle årene og kender ham godt, blev chokeret over at se ham, og en undersøgelse viste, at det sandsynligvis var problemer omkring bugspytkirtlen. Vi valgte at give det et sidste skud og tro på en banal betændelse, men var godt klar over, at sandsynligheden var meget lille. Han fik et skud smertestillende, et skud kvalmestillende og et skud antibiotika. Det skulle så meget gerne hjælpe i løbet af 24 timer.

Vi kørte på arbejde med bange anelser og masser af håb. Zippo lå hos mig, hvor han normalt placerer sig midt ude i kontoret. Mandag lå han lige bag min stol hele dagen. Han spiste  ca. 2 spiseskefulde dåsemad formiddag og eftermiddag, men til aften nægtede han at spise. Og tirsdag morgen spiste han stadig ikke. Han gik med på morgenturen, men det var tydeligt, at det sidste stykke hjem var hårdt. Jeg er dog stadig glad for, at han fik den sidste nat i min fodende og den sidste morgentur med de andre hunde. Hans liv var "normalt" til det sidste. Men det gik alt for hurtigt ned ad bakke.

I dag har vi valgt at lade ham få fred. Run free my love. Du har givet mig alt. De mest fantastiske oplevelser, rejser og ture, den største tillid og kærlighed, masser af dejlige timer på træningsbanerne, til stævner og bare hjemme i sofaen, hvor du altid lå med hovedet på mit ben. Efterhånden har vi haft nogle hunde, men du vil altid være noget helt specielt for mig.

Da jeg var barn spillede jeg blokfløjte, og det var dengang Michala Petri pludselig blev berømt for sit blokfløjtespil. Den gang ønskede jeg mig at blive "berømt" som Michala Petri - men jeg fik noget meget bedre. Jeg fik lov at få masser af succeser med min bedste ven. Siden Zippo var 2-3 år har han været i top 5 i mellemklassen i agility i Danmark, og det holdt han helt til sin pensionering. Han har været danmarksmester både i DcH og DKK, været placeret i toppen i årets AG-hund og ¨årets all-round hund masser af gange, været årets AG3-hund i DcH 5 gange, været på landsholdet, til NM og VM. Og været min bedste ven gennem det hele. 

Tak Pia, for at tænke på mig, da du pludselig fik Zippo tilbage fra hende, der oprindelig havde købt ham. Og tak for altid at have haft en speciel plads i hans hjerte. Han elskede mig, men han elskede også dig. Det ved du. Og han var med til at vi fik et fantastisk venskab, som betyder alverden for os.

Run free, my love. Vi løb agility så sent som i søndags. Du var glad - jeg var glad. Pyt med regn og blæst - vi gjorde det vi to elskede aller mest - løb agility sammen. 

I stort set tilfældig rækkefølge, er her Zippo, som jeg elskede ham 💖

7. oktober 2007, sammen med søster Woogi. Den dag vi hentede ham i Odense.



Altid med glimt i øjet og et smil om munden.


Zippo elskede at svømme, og det her billede er fra en af vores utallige ture ved stranden i Bisserup.

Fra et besøg hos Pia, der ofte endte med en gang bad og børstning. Flotte fyr.

Vilde Zippo til agility.

Og evigt smilende Zippo til agility.

En af de gange vi blev "Årets agility-sheltie# i mellemklassen.

Et af mine absolut yndlings Zippo-billeder. Hans første Jutlandia-Cup Finale, hvor vi i øvrigt blev nr. 2. Fokuseret, koncentreret og klar til start.

5 gange har han været "Årets klasse 3 hund" i DcH.

Hvis der var noget Zippo elskede, så var det hvalpe.

Og det blev da også til en del rally-prøver og 2 titler. RBM og RØM.

Elsker også det her billede, hvor han bare smiler over hele 5-øren. 

Fra et af  vores utallige kurser i hallen i Kolding, hvor han tit var lidt irriterende for underviserne, fordi han kunne så meget i forvejen.

Slalom var og blev hans yndlings-forhindring. Jeg skulle altid holde øje med, hvor slalom var på banen, når vi løb konkurrencer.

Endnu et af mine yndlingsbilleder af Zippo, taget af Susanne Rødtnæss på et kursus i Ødis Bramdrup. Smuk og glad, og samtidig med så meget ro og karisma.

DcH-DM 2011. Zippo blev nr. 1 og Dazzler blev nr. 2. Det var et fantastisk år.

 Og i 2011 vandt vi også DKK-DM. Zippo elskede finaler. Især når publikum hujede og klappede. Så gav han den lige "en tand ekstra".

Zuper Zeje Zippo. For evigt i mit hjerte.

tirsdag den 15. august 2017

Stævneweekend hos DcH Kolding

Åh, hvor har jeg hørt alle variationerne af den her: du løber som en brækket arm! 😁😁 Men faktisk kunne det sagtens lade sig gøre, i hvert fald med Zuper Zeje Zippo, der altid gør sit yderste for at forsøge at forstå, hvad jeg beder ham om 💗



Nå, men jeg må hellere begynde med begyndelsen. Bent var inviteret til at dømme hos DcH Kolding, så vi pakkede selvfølgelig hele cirkusset og kørte med campingvognen til Kolding. Så snart der var sat fortelt op fandt Zippo sin yndlingsplads i fodenden af min seng, hvor han boblede resten af fredag aften.

Lørdag var en super dag - hvis vi altså undlader at skrive noget om vejret. Vejret startede nogenlunde, men eftermiddagen blev meget våd, og banerne var temmelig glatte på steder. Så det var med at passe godt på sig selv og sin hund.

Zippo fik 2 seniorløb hver dag, og han vandt dem alle. Jeg elsker bare at løbe med ham. Den følelse af samhørighed og forståelse som vi har, den er helt unik. Han læser mine tanker og mit kropssprog inden jeg egentlig selv ved, hvad jeg vil. Det kan godt ses, at han er blevet lidt ældre - og de 2 store operationer har sat deres spor på farten, men glæden - den har han stadig. Og så længe han kan blive totalt begejstret for at få lov at løbe, ja så løber vi. Zippo har gennem årene givet mig de mest fantastiske oplevelser, og nu nyder jeg bare hvert eneste løb jeg får med ham.


Tough'Y var en stjerne - om lørdagen! Jeg havde kun meldt ham til klasseløbene, og lørdag vandt han spring 1 og blev nr. 2 i AG1. Hvad søren skete der for de andre hunde i klassen?
Søndag gik han til gengæld totalt i den modsatte grøft og blev meget Totte-agtig. 2 hunde før det blev vores tur til at løbe det første løb, ja så besluttede han sig for, at der sandsynligvis var en løbsk tæve et eller andet sted på pladsen. Totte, altså!!!  Koncentrationen holdt til forhindring nr. 3 !!! og da det var en af Kurt Jensen's 5-kants-baner, ja så mistede jeg også koncentrationen - og så kunne vi lige så godt løbe ud. Om eftermiddagen prøvede Bent at løbe AG1 med ham, men det gik stort set på samme måde. Meget irriterende! Når nu det gik så godt om lørdagen.


Blitz elsker også at løbe agility. Prøv bare at se, hvordan hun smiler på det her billede. Tak i øvrigt til Morten Larsen, Larsen Foto for de her 3 flotte billeder af vores hunde.

Blitz fik lov at prøve at løbe et par baner med kennelmutter. Det gik super fint, og kun små detaljer gjorde at de blev disket i begge løb. Sammen med Bent vandt hun AG3 lørdag eftermiddag på en rimelig svær og fedtet bane. Det var bare så flot et løb. Og hun fik også kvalificeret sig til søndagens finale, hvor hun endte på en femteplads efter et fint og fejlfrit løb.


Lørdag eftermiddag og aften havde vi lovet Helle Madsen at se efter hendes hunde, da hun skulle til bryllup. Så der var 8 hunde med på aftenlufteturen. Det gik nu fuldstændig fredeligt. Der er nu noget med sheltier. De fleste kan sagtens enes med hinanden. Også selv om det er fra 2 forskellige flokke.

 Og så blev det langt om længe den 14. august - en dato jeg havde glædet mig til i ca. 3 uger. Nemlig den dag, hvor jeg skulle have gipsen af mit brækkede håndled.

Phew, det var ikke noget spændende, der var inde i den der gips. Hånden er hævet og rynket. Huden er tør og skaller af, og hånden lugtede af gammel ost. Meget gammel ost. Nu er det så bare at hænge i med genoptræningen. Vippe, vippe, vippe - op og ned og til siderne. Sæt i gang.


Forhåbentlig er den næsten så god som ny i løbet af en måneds tid. Jeg synes jo, at det går for langsomt, men den kommer forhåbentlig hurtigt til at ligne sig selv. Foreløbig kan den ikke bruges til meget.

mandag den 3. juli 2017

Stævne hos DcH Harlev

Så fik vi vores nye trøjer. Jeg er simpelthen vild med Kingsmoor's flotte logo - ligesom jeg er vild med Kingsmoor's hundemad. 😃


Både Blitz ogTough'Y manglede en udtagelse til DcH-DM, så selv om vi egentlig havde behov for en fri/hjemme-weekend her lige inden vores ferie, så besluttede vi os for at tilmelde hos DcH Harlev, i håb om at komme hjem med de sidste to DM-udtagelser.

Så fredag eftermiddag - i halvkedeligt vejr - satte vi kursen mod Jylland, igen. Det så faktisk ud som om toppen var klippet af Storebæltsbroen, og vi skulle temmelig tæt på, før vi kunne se mere end den halve pylon. 

Vi havde bestemt, at vi orkede ikke at trække campingvognen med, og den var i øvrigt så også taget på sommerferie i mellemtiden, så vi ledte længe efter et sted at overnatte. Nogle campingpladser vil ikke have 6 hunde i deres hytter, heller ikke selv om vi forklarer, at hundene aldrig er alene, og de er vandt til at være med. Men vi endte på Truust camping i det, som de kaldte en kano-hytte.
Den var ikke stor - ca. 3 x 4 meter, tænker jeg. Og der var 2 køjesenge og et bord. Punktum. Men det var vi jo forberedt på, så det var ikke noget problem. Og toiletbygningen var ca. 20 m. væk - så det var heller ikke noget problem. Største problem var at sengene knirkede bare man trak vejret, så jeg vågnede rigtig mange gange i løbet af natten.

På plussiden talte, at hytten lå 30 m. fra Gudenåen i yderkanten af campingpladsen. Der var helt utrolig smukt og ret stille, i betragtning af, at det var en halvstor campingplads i skolernes sommerferie. 

Lørdag blev det et fantastisk vejr. Tough'Y havde et godt løb - og det var heldigvis det, vi havde brug for, så nu er han kvalificeret til at deltage i DcH's DM. I hans første rigtige stævnesæson - det er mere end jeg overhovedet havde turdet drømme om.
Men resten af weekenden var hans løb ikke noget at prale af. Tough'Y er for første gang i sit liv udsat for at skulle bo under tag med en tæve i løbetid, og hans koncentration er mildt sagt noget svingende. Det var tydeligt at se, at han ledte intenst efter den der lækre dame, også mens han løb på banen. Altså lille Totte, det er ikke ok!  Nå, men jeg er nu alligevel voldsomt glad og stolt over ham.
Desværre gik det ikke som ønsket for Bent om lørdagen, så vi kørte tilbage til hytten og slappede af med 2 gode pizzaer.

Vi var i øvrigt ikke de eneste beboere i hytten, for oppe under taget på udhænget boede en svalefamilie. Far, mor og 3 sultne børn. Først var de lidt forsigtige (og irriterede), da vi tillod os at sidde på terrassen. Men efterhånden blev de mere og mere modige, og til sidst fløj de frem og tilbage og fodrede børnene lige over vores hoveder. Jeg ventede bare på, hvornår der havnede en fugleklat i vores pizza 😉

Om aftenen gik vi tur i de smukke enge langs Gudenåen. Hvis det ikke lige var fordi de der knirke-senge, så kunne vi godt finde på at bo der en anden gang. 

Søndag startede vi så igen med de åbne klasser, og trods Bent's tydelige nervøsitet, så lykkedes det at få den sidste ønskede DM-udtagelse, så Blitz også skal til DcH DM. Det var jeg nu ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at I nok skulle komme, det var kun et spørgsmål om hvornår. Jeg glæder mig til at være med til DM som deltager!!!

Hazel er jo kommet i løbetid, så det var på med den røde sløjfe, når vi var ude og lufte. Det er tydeligt,at hun synes der foregår et eller andet lidt mærkeligt i hendes krop, men hun tager det ellers fint og holder sig fint ren. Det er sådan set kun drengene, der er ophidsede over den der løbetid. Zippo er nu der, hvor han er holdt op med at spise og bare går rundt og piber. Stakkels Zipzap. 

Jeg havde for længe siden bestemt, at pigerne skulle have nye halsbånd og snore til vores sommerferie, men jeg er ikke rigtig kommet i gang før nu. Starten blev lidt rodet, jeg pillede op et par gange, men nu er det på vej, og det bliver rigtig flot. Det her er til Hazel - så skal Blitz have et tilsvarende, bare med lilla midte, så de kommer til at passe til deres seler. Man skal aldrig gå ned på udstyr. 

Stævnet i Harlev var slut allerede ved 15-tiden, så 15.30 kørte vi mod Sjælland igen. Vi havde i øvrigt en rigtig sød oplevelse lige inden vi kørte hjem. I Sabro-hallen, hvor vi kunne købe mad under stævnet, havde de en rigtig sød cafeteria-forpagter, som solgte fin mad til rigtig fine priser. Bl.a. kunne man købe kaffe med genopfyldningsret hele dagen for bare en tier. Det havde vi selvfølgelig gjort, så da vi gik og pakkede bil og mødte cafeteria-manden, spurgte vi om han havde mere kaffe på kanden, for så ville vi komme ind og fylde op inden turen hjemover. Vi ville lige læsse tingene i bilen, men inden vi var færdige, så kom cafeteria-manden sandelig ud til os med kaffe og to stykker kage, for vi skulle da have noget til hjemturen. Se, det er udstrakt service!

Vel hjemme i Bisserup havde vi lavet en sushi-aftale med Andreas, som medbragte lækker sushi fra Ischiban i Næstved, og så knækkede vi halsen på en flaske bobler og fejrede vores DM.udtagelser.  

mandag den 26. juni 2017

Hundeførerweekend i DcH kreds 6

For længe siden - en gang i vinters - læste vi på Facebook om noget, der hed Hundeførerweekend i kreds 6. Jeg havde egentlig godt hørt om det, men det var vist mest sådan noget lydigheds-noget, som jo ikke var interessant for os hard-core agility-folk .........

Nå, men i mellemtiden er jeg jo begyndt at træne lydighed med Hazel, og det er faktisk så tilpas sjovt, at jeg havde lyst til at snuse noget mere til det. Hazel, som nu er 10 måneder, er en kæmpe fornøjelse at træne med, uanset om vi træner agility eller noget andet, og hun har faktisk givet mig blod på tanden til at prøve at dyrke det der DcH-lydighed lidt mere. Så for at gøre en lang historie kort, så meldte jeg mig til hundeførerweekenden på et C-hold (begynderhunde) hos en underviser, som jeg kun havde hørt godt om. Bent besluttede sig så for at deltage på et agility-hold, så vi tog begge afsted i forventning om en rigtig god og lærerig weekend.

Vi mødtes fredag aften til aftensmad og foredrag om mental-træning af Iben fra Mind-Dog. Super spændende, og Iben fik virkelig sat gang i nogle gode diskussioner tværs over bordet, og på tværs af forskellige hold.

Men lørdag morgen var det op og i gang. Vi startede dog med det store fælles billede af de ca. 100 deltagere, som skulle deltage på hold i lydighed på flere niveauer, et konkurrencehold, nosework, rally, agility, eftersøgning, ja - der var mange spændende muligheder.

Jeg er jo en gammel garvet kursus-rotte, når vi taler agility, men jeg har aldrig været på et kursus i lydighed, og så helt alene mellem 9 andre mennesker, som jeg overhovedet ikke kendte. Men halvanden dag med Peter Knudsen fløj afsted. Peter har en kæmpe viden om hunde og træning, og han øste glad og gerne ud af sin viden, både i relation til de aktuelle opgaver, men også bare, hvis der ploppede spørgsmål op om alt vedr. hund. 

Hazel brillerede så med at komme i løbetid for første gang lørdag morgen. Nå, men det gjorde ikke så meget, for ud af 9 hunde på holdet var der 4 tæver, hvoraf de 3 var i løbetid. Det gav lidt udfordringer til hanhundeejerne, men de klarede det nu flot. På nær 2 var alle hunde på holdet meget unge, men de arbejdede alle sammen super flot.

Lørdagen brugte vi på kontaktøvelserne. Lineføring, sid/dæk/stå, apport o.s.v. Vi gik også et lille spor. Vores hunde blev i den grad udfordret, (og det gjorde vi nu også), og da vi kom tilbage til campingvognen lørdag eftermiddag, så gik der ikke ret lang tid før Hazel gik omkuld.

Lørdag aften var der festmiddag med helstegt pattegris, kage med is og pakkespil. Vildt - og vildt sjovt.

Der var mange pakker.

Både lørdag og søndag var der de store morgenbord. Og tingene var ikke bare "kastet" på bordet. Nej, der var stil over det.

Søndagen gik så med rundering og frit søg. Hvor var det sjovt at se Hazels udvikling på de to gange, vi var på til rundering. Første gang synes hun det var meget underligt med den der mand, der stod inde i skoven. Også selv om han prøvede at lokke hende til et lille bitte vuf. Hun lavede masser af overspringshandlinger, men fik dog sat lidt lyd på. Anden gang var det en helt anden snak. Da trak hun mig ind i skoven, og hun gøede indtil flere gange. Fuldstændig fokuseret og koncentreret på figuranten. Seje Hazel.
Her sidder pigerne med de løbske tæver og venter på, at det bliver vores tur.

Vi sluttede af med et frit søg. En af de øvelser, hvor jeg har meget svært ved at beherske mig i forhold til, hvor meget jeg synes jeg skal hjælpe min hund. Men der var jeg faktisk rigtig god til at lade hende arbejde selv, og hun fandt snildt "verdens bedste handske" i skovbunden. Hold nu lige op, jeg havde både gåsehud og sommerfugle i maven af begejstring, da jeg gik derfra. Sikke en rus, det gav.


Kæmpe tak til Peter Knudsen for at øse ud af sin enorme viden. Jeg gik derfra med en forvisning om, at vi nok skal til en lydighedskonkurrence på et tidspunkt. Og det skal vi nok klare. Hazel og jeg 💓

Mens jeg trænede lydighed, så holdt Bent sig til kendte græsgange, nemlig agility-banen. Og der løb han både med Blitz og Tough'Y. De hyggede sig og havde det sjovt. Søndag prøvede de bl.a. disciplinen Snooker, som løbes til WAO.


Kæmpe stor tak til DcH Jyderup for at stable dette flotte arrangement på benene. Jeg tænker, I må være trætte i dag. Alt klappede, maden var fantastisk, regnen - nå pyt, underviserne var engagerede, medkursisterne søde, Ja, der kan ikke sættes en finger på noget. Vi kommer igen i 2019.

Og så her til sidst må vi da lige fejre, at min fantastiske dejlige Zippo fylder 10 år i dag. På trods af 2 store operationer det sidste år og deraf følgende pelstab, ja så er han ufortrødent glad. Han elsker stadig at løbe agility, og han hygger sig med Hazel hjemme i haven. Tillykke med fødselsdagen, Zuper Zeje Zippo. 


tirsdag den 20. juni 2017

Lidt om hvad der sker hos os lige nu

Så blev det igen tid til lidt skriverier om hvad vi bruger vores tid på lige nu.

Sommerlege og sommerfest i DcH Næstved

Lørdag i den nylig overståede weekend havde vi sommerafslutning i DcH-Næstved, som jo er vores  klub. Et sted vi føler os godt tilpas - og det sted vi lægger en stor del af vores energi. Mest på agility-banen, men også i bestyrelsen og når der ellers skal laves noget. 

Sommerafslutningen havde i det gode vejr trukket rigtig mange mennesker og hunde. Det hedder egentlige sommerlege - for det er det vi gør: leger med hinanden, på tværs af hold, træning, alder og racer. En rigtig sjov tradition.

Vi startede med at stille op på en laaaaang række for så at blive inddelt i hold.


Rundt omkring på pladsen var der så 6 forskellige poster med diverse sjov og spas. Lidt agility - indkald mellem spande med pølser, fælles-ski med vandtransport - pølseapport - bowling og apport fra vand. Noget alle kunne være med til, uanset hundens alder og træningsniveau, og uanset førers alder og træningsniveau.

Prøv lige at se, vor koncentrationen lyser ud af Thomas, som skulle forsøge at transportere en liter vand frem og tilbage på en bane. Men han var super god til det. Kravet var, at der skulle være 2 deltagere med hunde og en med vand. Og det var herre-sjovt!

Om eftermiddagen fortsatte vi med sommerfest for klubbens medlemmer og for dem udefra, der havde været med til at hjælpe ved DcH DM 2016. Det blev en super hyggelig eftermiddag med dejlig mad fra grillen, endnu flere sjove lege og masser af god snak. Jeg fik snakket med en masse mennesker, som jeg ikke plejer at snakke med. Jeg mødte bl.a. Hjørgis, der går til lydighed med sin bordercollie Maggie. Hjørgis var 80!!! men et fantastisk sødt og dejligt menneske, som jeg er glad for at have mødt.

Søndag i Sverige

Søndag var det så tidligt op og af sted igen, for Bent havde takket ja til en dommer-tjans i Sverige for første gang. 

Samtidig var det så fantastisk hyggeligt, at vores gode danske/svenske venner, Hanne og Ivan skulle til det samme stævne, og det var endda Ivan's fødselsdag - så der var rigtig lagt op til en hyggelig dag med masser af fødselsdagskage og hygge.

Det viste sig dog desværre, at stævnet var ret dårligt organiseret, så inden vi kom så langt, at Bent kunne køre hjem, ja så var vi ca. 3 timer forsinkede. Vi var hjemme til midnat - godt trætte efter en lang dag i varmen.

Den eneste af vores hunde, der skulle løbe, var Tough'Y. Det var nemlig et rent klasse 1+2 stævne. Og Sverige har ingen seniorklasser. Men ud over at løbe, ja så mødte Totten sin søster Signe for første gang, siden de var flyttet fra Bianca. Signe og Tough'Y er at se på fuldstændig forskelllige - men af sind og væsen er de helt klart ens. De løber også agility på stort set samme måde. Det var rigtig hyggeligt at møde Signe, hendes "mor" Maria og hendes "mormor".  

Og hvad er nu det?

Nogen af dem, der har truffet mig den sidste uges tid, har måske bemærket, at jeg render rundt med denne lille ufikse ting rundt om venstre arm. Hvad er nu det?


Jamen jeg er blevet forsøgskanin. I forbindelse med at vi forsøger at få min astma bedre reguleret, så blev jeg fra Næstved Sygehus tilbudt at være med i et forsøg. Forsøget går ud på at undersøge, om fysioterapi kan have nogen forbedring for astma-patienter. Det kommer til at strække sig over 2 år, inden vi er helt færdige, men i løbet af det første år skal man ca. hver tredie måned bære denne aktivitetsmåler en uge (23 timer i døgnet). En del af deltagerne får fysioterapi og øvelser, og den anden del er kontrolgruppe. Vi bliver målt og testet på kryds og tværs løbende over peioden, og jeg synes det er meget spændende at være en del af dette projekt.

Zippo

Og der er måske også nogen der har bemærket, at Zippo er ved at se sådan lige godt og vel bar ud på sit brystparti. Det er kommet langsomt snigende, efter hans sidste operation i februar og har bredt sig rundt om halsen, og jeg synes nu, at det var så voldsomt, at vi måtte have undersøgt, hvad det kunne være. Heldigvis ser det ud som om det "bare" er et spørgsmål om for lavt stofskifte. Han er nu sat på medicin, og hvis det virker, så skal han have det resten af sit liv. Så jeg håber, at medicinen - og den gode mad fra Kingsmoor - kan få hans flotte store pels til at komme frem igen. I hans alder er det ikke sikkert, at der kommer lige så meget som tidligere, men hvis de bare pletter forsvinder, så vil det være fint. Og heldigvis er det ikke noget, som Zippo mærker. Det hverken kløer eller generer på anden måde - det er rent kosmetisk. 

Nu begynder vi så at glæde os til næste weekend, hvor vi skal prøve noget, som vi aldrig har prøvet før.