Den sidste halvanden uge inden påske gik faktisk hurtigt, og på fuldstændig samme måde som de 2 første hjemmearbejds-uger.
Vi får gået mange ture. Her er det Dazzler og Tough'Y, der får en tur i skoven.
Vi spiser ret sundt. Faktisk har jeg tabt mig næste 3 kg uden at gøre noget for det. Jeg tror det vidner om, at vi spiser for meget kage på mit arbejde. Og så får vi jo gået mange lange ture. Hver dag.
Hele mit system har faktisk haft rigtig godt af den her nedlukningsperiode. Mit blodtryk, der på et tidspunkt var faretruende højt (uden at jeg selv var klar over det), er nu i normalområdet. Der er ikke noget der er så galt, uden at det er godt for noget andet.
Vi fik mulighed for at træne lidt agility i Ringsted, selvfølgelig under behørig overholdelse af en masse regler om sprit, håndvask og afstand. Hazel var begejstret - intet mindre. Hun brugte pauserne på at tømme min træningstaske for legetøj for at findet det bedste.
Da vi i en periode har haft et par "passe-hunde" måtte Bent lige udvide hundebussen med 2 ekstra bure, men det har han prøvet så mange gange før, så det gik snildt.
Onsdag før påske havde vi fri, og så gik vi (Læs: mest Bent) i gang med påskens projekt: terassen. Vi havde haft så mange dejlige planer i påsken, som nu var skrottet, så det var nærliggende at gøre noget ved den terasse, som vi egentlig ikke brugte ret meget, og som derfor mest var opbevaring og gennemgang. Samtidig så har hundene i vinter pløjet græsset udenfor terassen fuldstændig op, så det stykke have trænger til en tromle, lidt god jord, noget græsfrø og en hel del kærlighed.
Som altid, når man går i gang med at pille i noget gammelt, så dukker der uventede ting op. Bl.a. måtte alle lægterne skiftes, da de var pil-rådne. Men nu er det, der skal ned, pillet ned, og Bent er begyndt på genopbygningen. Heldigvis er jeg gift med en "handyman". 😻
Og når man har "håndværkere" så skal man jo også sørge godt for dem, så der blev selvfølgelig kræset med kaffe og kage i pauserne.
Og for at hundene ikke skulle føle sig forbigået, så blev det til en ordentlig omgang godbidssøg i kaffepausen. Jeg er altid så imponeret af, at vores 6 + 2 passehunde kan søge efter godbidder alle 8 uden at blive sure eller gale på hinanden. Men det foregår helt fredeligt.
Gimli fandt en gammel bold under oprydningen. Den har han nu hygget sig med hele påsken. Den bliver kastet, hentet, overfaldet og kastet igen. I timevis. Og når han pauser, ja så ligger bolden pænt inden for rækkevidde.
Ganske stille og roligt skrider arbejdet frem. Væggen kom ned og taget af.
En del af projektet omfattede flytningen af vores clematis. Det er garanteret ikke hverken tiden eller måden at gøre det på, hvis man spørger en havekyndig - men den er flyttet efter princippet "overlever den er det fint - gør den ikke, så pyt".
Og foreløbig er der da store skud flere steder, så mon ikke den klarer det.
På de varmeste påskedage søgte hundene i skygge. Der var ingen der kunne klage over larmen fra 8 hunde i vores have. De har hygget og nusset rundt lige så stille.
Nogle dage skulle vi af sted om morgenen, og så lukker vi ikke hundene i haven - så går Bent med dem. Og 2 hunde mere er (næsten) ikke noget problem.
Lørdag var vi i skoven og træne frit søg. Jeg elsker at træne i skoven på denne tid af året. Blomsterne myldrer frem, og der hvor vi trænede var der bl.a. violer, gule anemoner, hvide anemoner og "kobjælder" (det hedder de garanteret ikke, men det har jeg altid kaldt dem.
Pigerne elsker træningen i skoven. Det er anderledes, og der sker ofte uventede ting. Bent trænede med Gimli, og fik også lavet lidt med Fanta.
Påskelørdag havde vi lavet en frokostaftale med ungerne. Egentlig havde vi planlagt at hente frokost hos Lodskroen, men de havde åbenbart for meget at lave, for de tog ikke flere bestillinger ind, da Bent ville bestille torsdag aften. Så det blev Ditlevsens fiskehus i Karrebæksminde, og det var vi super tilfredse med.
Efter den omgang mad måtte vi en tur ud og trave inden desserten. Det var blik-stille, og vandet var bare så smukt.
Desserten var en mislykket cheese-cake. Geleen, der skulle ligge flot ovenpå, var kravlet ned og havde puttet sig ind under ostelaget. Andreas mente, at hvis vi bare kaldte den en dekonstrueret cheesecake, så kunne den godt være med i Masterchef, for den smagte godt. Heldigvis.
Søndag gik med mere terassearbejde, og i dag mandag har vi været en tur hos Channie. Det er som altid en kæmpe fornøjelse. Delta har fået lidt mere fart på. Og Hazel var som altid bare over-begejstret over at få lov at løbe agility. Bent har desværre igen problemer med sit knæ, men Channie formåede alligevel at give ham og ikke mindst Gimli masser af udfordringer, hvor der ikke skulle løbes. Det er derfor, det altid er en fornøjelse at træne hos Channie. Vi kører altid hjem med en kæmpe smil og armene oppe over hovedet.
Og sådan gik den påskeferie. I morgen starter arbejdsdagen igen, og jeg har en stramt program. Månedsregnskab og snart årsregnskab, timeløn og alt muligt andet. Der er nok at tage fat på. Heldigvis.
Og udenfor går verden videre - på trods af Corona-krise, så spirer kornet og markerne grønnes. Det kan man da kun blive glad over at se på.
