At træde ind ad døren på Himmerlandsgården fredag eftermiddag er lidt lige som "at komme hjem". Det var 4. år vi var der, og denne gang var lidt anderledes, da Bent var underviser på agility begynder og jeg var deltager på rallyholdet. Det passede mig så fint - jeg har haft en hård måned på arbejde med regnskabsafslutning, og min hjerne var absolut drænet, så det at jeg bare skulle "nyde" og ikke "yde" - det var en god ting.
Men først var der jo en lang tur nordpå, med sneglehuset på ryggen. Undervejs kom dog den gode nyhed, at min sandsynligvis næste hundehvalp var blevet født, idet der på kennel Cantiah blev født et kuld med ikke mindre end 9 border collie hvalpe - og heraf 5 tæver. Så forhåbentlig er der en til mig denne gang.
Vel fremme på pladsen fandt vi en lidt afsides plads på campingområdet, fik sat vognen klar og sat hegn op til hundene. Det viste sig at være en rigtig god plan at have campingvognen med. Det er jo hundenes andet hjem, og de føler sig trygge og veltilpas der.
Og selv om vi var trætte efter en lang uge på arbejde og en lang køretur, så måtte vi alligevel fejre fødsel af hundehvalp med et par glas bobler. Min alder taget i betragtning, så er det her nok min sidste hundehvalp, så jeg glæder mig rigtig meget og har masser af planer.
Mellem træningerne var der tid til snak og hygge. Selvfølgelig blev der snakket meget rally, men vi kom også rundt om mange andre (hunde-)ting. Ud over Hazel og Keeper var der 2 border collier mere, en sheltie, en labrador og en bomuldshund. Dygtige hunde med dygtige førere, der alle var kommet for at blive endnu dygtigere. Det gir' grobund for masser af udveksling af træningstips og metoder.
Søndag kom der skilte på banen. Vi fik en gennemgang af de fleste af de nye skilte. Nogle er mere logiske end andre, og nogle krævede lidt mere træning end som så. Vi blev virkelig udfordret - både hunde og mennesker, men det var på den gode måde.
Jeg ved jo sådan nogenlunde, hvad Hazel kan. Og jeg forventer ret meget af hende, når vi går på banen i rally, uanset om det er træning eller konkurrence. Men den lille Keeper, hun overraskede mig helt vildt. Ja ja, vores fri ved fod er ikke snorlige efter bogen, men hold nu op, hun kan nogen ting. Som i agility, så er det helt klart de øvelser, der er "sort/hvide", der falder hende lettest, men hun rykker for vildt lige nu. Jeg glæder mig helt vildt meget til hendes debut i begynderklassen på søndag.
De her dejlige damer, var dem jeg tilbragte weekenden med. På et tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ikke savnede at være med på agilityholdet - men nej, jeg nød hvert øjeblik med Vibe, Anna, Joan, Bente og ikke mindst dejlige Heidi, der guidede os gennem weekenden med hård men kærlig hånd. Masser af humor, masser af tips, masser af viden. Jeg nød det hele! 💖
Bent hyggede med begynder-agilityholdet, men der var også en del socialt fællesskab med det øvede hold, så det var alle vennerne fra de sidste år. Hvor er det bare hyggeligt at møde dem alle igen.
Gimli var lånt ud det meste af weekenden til en kursist, hvis hund meget hurtigt blev træt, så det var nogle trætte hunde vi havde med hjem i bilen søndag eftermiddag.
Og vel landet i Bisserup blev vi modtaget af en stor brun pose på trappen. Det var jo mors dag, så der var en fin buket og en tur i friluftsteater fra sønnen. Kæmpe stort tak søde Andreas. Blomsterne står stadig flot, og jeg glæder mig til en tur i Dyrehaven.
Mandag havde vi fri, da vi fik fint besøg af 6 små lækre sheltie-hvalpe. Vi skal passe en af dem i 7 uger, inden den skal flytte til England for at bo hos Marilyn. Så ud over hvalpene fik vi også besøg af Marilyn og hendes (og vores gamle) veninde Bernadette. Det var såååååå hyggeligt. Det er måske 10 år siden vi sidst har mødtes fysisk med Bernadette, så det blev til rigtig meget hundesnak og "kan du huske ......".
Gimli fik lov at komme ud og hilse på de små. Hvis der er noget, Gimli elsker, så er det hvalpe. Han er så forsigtig med dem, og de får lov til at gøre alt muligt med ham. Hans tålmodighed er enorm. Hvalpene var super tillidsfulde og futtede rundt i haven, som om de havde boet der hele deres liv.
Hvalpene blev nusset og børstet til den helt store guldmedalje, og det blev en meget meget hyggelig dag. Marilyn fik tildelt den hvalp, hun gerne ville have, så det var et par glade mennesker, der blev kørt til toget sidst på eftermiddagen. Nu tænker jeg, at Marilyn tæller dage indtil 5. juli, hvor Bent skal flyve til Bruxelles for at mødes med Marilyn og aflevere lille Hejhej.
Onsdag var også fridag (uh, det har jeg hurtigt vænnet mig til), og denne uges sø var Glumsø Sø sammen med Pia. Keeper var den heldige, der fik lov til at komme med på tur. Og snart er ugen gået, så vi fredag kan sige "hej" til lille HejHej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar