Hele familien

Hele familien

torsdag den 17. maj 2018

Viby og Vordingborg - fra den ene yderlighed til den anden, på den gode måde

Traditionen tro gik turen i Kr.-Himmelfarts-weekenden mod Viby Jylland, hvor Thorleif og hans stab igen i år havde inviteret til stævne. DKK-Viby, de kan bare det der pjat. 3 ringe, lange dage, men super afvikling, fin speak, godt vejr (næsten hele tiden), fine præmier - what's not to like?

For Bent var et af højdepunkterne også, at Camilla og Martin var på pladsen med verdens lækreste tvillinger: Ilya og Gimli. Hold nu op, hvor han glæder sig. De sidste dage kan kun gå for langsomt.

Her er det lille Gimli, der er ude og gå tur med far - men man bliver træt af at hilse på alle de mennesker, når man er en lille hundehvalp. Så er det godt og trygt at putte sig mellem fars ben. 😍


Igen i år havde vi fået lov til at indlogere os på Noah's fodboldbane hos Jørn og Charlotte. 1000 tak for jeres gæstfrihed. Når vi har været på stævnepladsen hele dagen med larm og uro, så er det guld værd at kunne lufte hundene på engen og så i øvrigt sætte sig i forteltet og nyde udsigten. Hold nu op, et pragtfuldt sted i har. 



Og selv om der torsdag aften kom en lille byge, ja så var det stadig fantastisk at sidde i forteltet og nyde udsigten. Det giver ro i sjælen.


Bent havde meldt 3 hunde til, mens jeg klarede mig fint med Hazel. 

Dazzler løb et seniorløb hver dag. D.v.s. den ene dag lå alle Bent's løb oveni hinanden, så Jannie Dibbern måtte træde til og løbe med Dazzler (og jeg løb et springløb med Tough'Y). Så kunne Bent koncentrere sig om at løbe med Blitz og forsøge at få nogle points på landsholdskontoen. Dazzler vandt nu alle sine 3 løb - uanset, hvem der løb med ham 😊

Tough'Y fik sørme' en pind i AG2, så nu mangler han kun en for at rykke op i klasse 3. Ikke særlig godt, da han jo ikke rigtig er tunet ind på klasse-3-løbestil. Vi håber, at det tager lidt tid, før den kommer, den sidste pind. Og så må vi se, hvad vi så gør. Det vil tage det sidste af hans glæde og energi, hvis han skal løbe svære klasse 3-baner, og han vil på ingen måde kunne holde tiderne. 

Blitz havde nogle rigtig fine løb. Desværre et par gange en lille bitte irriterende fejl, men det gav da lidt points på landsholdskontoen. Den ene gang stod de endda 14/100 af et sekund fra det sidste cert, som de mangler i agility. Det skal nu nok komme. 


Hazel havde rigtig mange flotte momenter i sine løb. Desværre blev hun utryg ved en hund på stævnepladsen, så jeg måtte bruge en del energi på at holde øje med den, når vi skulle løbe, så jeg ikke fik hende skubbet lige ud i hovedet på den. Det blev dog heldigvis bedre i løbet af dagene, men i det første løb tabte jeg hende totalt, fordi hun skulle holde øje. Irriterende - især fordi hun plejer at være 100% fokuseret på mig, når vi laver noget. 

Men det lykkedes os da den sidste dag at få en pind i spring 1 sammen med en flot fjerdeplads. Hun kan så mange ting, men lille brune chokoladeknap, og det er kun ungdommelig usikkerhed på banen, der af og til koster os en disk. Love that dog 💖


Endnu en tradition ved Viby's stævne er, at sheltie-klubben uddeler sine premieringer for årets agility-shelties. Og jeg var meget stolt - og også lidt rørt - over at modtage Zippo's sidste præmiering, nemlig en flot blå rosette for 2. pladsen i kampen om årets agility-sheltie i seniorklassen. Zippo havde lige så mange points som Mette's sheltie, men da Mette's var ældst, så var det hende der fik pokalen. 


Og så måtte vi jo have Jannie til at hjælpe os igen, for sandelig om ikke lille D havde sneget sig ind på en 4. plads. Jannie løb jo en del med Dazzler sidste år, så det var jo kun rimeligt, at hun fik lov til at tage mod den fine rosette. 

Tak til Henriette Kjær for et stort arbejde med udregning af resultaterne og tak til sheltieklubben for de flotte rosetter. 


Den opmærksomme læser vil måske have noteret, at Blitz pludselig har en fin pink forbindeing om sit højre forben. Ja ja - da Bent kom ud fra det ene løb fik jeg kigget på hendes ben. Så opdagede jeg, at den ene ulveklo sad i en fuldstændig forkert vinkel. Heldigvis var der en flink dyrlæge på pladsen, som lige hjalp med at få fjernet resten af neglen, og så løb Blitz lige så glad videre, uden at være mæket af det overhovedet. Hun smiler bare, som hun altid gør, når hun løber agility.


Som tidligere nævnt, så var Gimli og Ilya jo med i Viby. De hyggede sig i campingvognen med Sia, Frida, Halina og Camilla, men vi var flere gange nede og sige hej. Den ene gang fik de seler og snor på og kom ud og gå en tur på campingområdet. Det tog laaaaaaaaaaaaaaaaang tid, både fordi de skulle kigge (og smage) på alt muligt - men også fordi alle mennesker vi mødte skulle hen og hilse på dem. Det tog de nu i stiv arm. Gimli brokkede sig ikke en gang over at skulle gå med en rød snor. 


Efter turen var de lidt trætte, men Gimli brugte lige lidt tid på at arbejde med sit projekt "Hvordan kommer jeg op i campingvognen". Det tog ikke lang tid, før han havde teknikken, selv om han var lidt gumpetung i starten. '

Gimli fik også hilst på lidt af sin nye familie. Onkel Totte var med på hvalpebesøg - og han var ikke umiddelbart imponeret. Men det skal nu nok komme. Jeg er helt sikker på, at de nok skal få meget fornøjelse af hinanden - indtil Gimli bliver for stor og for voldsom.


Lørdag aften var det så bare tilbage til campingvognen, pakke det sidste ned og køre sydpå. Tak for denne gang til DKK Viby, Jørn og Charlotte og vores herlige udsigt. 


Søndag kunne man så have forestillet sig, at vi ville ligge hjemme i haven og slappe af!!!! Men da der var stævne i DcH Vordingborg, og kun en dommer på, ja så synes Bent han ville køre ned og hjælpe. 

Overskriften på denne blog-indlæg var "fra den en yderlighed til den anden" - og det refererer selvfølgelig til 3 dage i Viby med 3 baner og kæmpe klasser og søndag i Vordingborg med en bane og ikke ret mange hunde. Men jeg elsker begge dele. Jeg elsker de store stævner, hvor der er masser af flot agility, ofte udenlandske deltagere, fest og farver - men jeg er også kæmpe fan af de små stævner med en bane, hvor der er tid til frokostpause og til at hygge sig lidt med hinanden mens vi går bane. Kombinationen af dem - det går stævnelivet fantastisk.

Jeg tog Hazel med, fast besluttet på, at hvis hun virkede træt eller ugidelig, så ville jeg bare lade være med at løbe. Men hun klarede 4 løb i fin stil. De 3 blev til nogle flotte disk - men spring 1 vandt hun i suveræn stil, 7 sekunder hurtigere end nummer 2. Sådan baby. Så fik hun også lov at spise den frikadelle, jeg havde levnet fra min frokost. Med rugbrød og rødkål. Det hele gled ned.


Bent løb med Dazzler og Tough'Y. D klarede sig i fin stil med en disk og en førsteplads - Totten var træt. Det var tydeligt, at han var mere interesseret i, hvad der foregik udenfor banen. Sådan er han bare, og det får han lov til at være. Han er stadigvæk den dejligste kærligste sødeste lille Tot. 💓
.
På vej hjem fra Vordingborg belønnede vi os selv med en lille is.



Og sådan gik en lang Himmelfarts-weekend. Næste weekend er Kingsmoor-Cup i Ribe. Og der stiller vi naturligvis op. Og når vi kører hjem fra Ribe mandag, ja så har vi en hund mere med, end da vi kørte derover. 

Ingen kommentarer: