Hele familien

Hele familien

mandag den 23. april 2018

Man kan jo ikke vinde hver gang - og så alligevel ........

Så er endnu en weekend fløjet af sted. Denne gang med 3 planlagte projekter: agility-prøvestævne i Lazihallen, et besøg hos Gimli (og Camilla og Martin) og en lydighedsprøve med Hazel. 

Agility-prøvestævne

Flere steder i år er der arrangeret såkaldte prøve-stævner, hvor ikke-rutinerede førere og hunde får chancen for at afprøve konkurrence-miljøet under lidt mere uformelle former. Louise og Channie havde i fællesskab stablet sådan et arrangement på benene lørdag den 21. april, og de havde spurgt Bent, om han ville komme og være dommer - og samtidig fortælle lidt om regler og den slags, som man nok kan læse sig til, men som måske alligevel sidder bedre fast, når man får det fortalt.
Banerne skulle være i 3 sværhedsgrader, men stadigvæk flydende og nemme at løbe. En kun med spring og tuneller, en hvor der også var hjul, mur og flyvespring, og endelig den sidste, som blev udvidet med slalom. Man kunne melde sig til en, to eller tre baner, alt efter, hvor man var i sit træningsforløb. Et super godt initiativ, som Louise og Channie skal have kæmpe tak for.



Hazel og jeg skulle deltage, og jeg havde også meldt mig som hjælper - for det er det vi altid skal huske, enten det er uofficielt eller officielt: uden hjælpere - ingen stævner. Så husk nu alle sammen at "lette rumpen" og give en hånd, når de mangler det rundt omkring i løbet af sæsonen. Det er faktisk altid de samme, der tilbyder deres hjælp - og de samme, der bliver siddende.

Nå, men der var jo skaffet præmier, som kunne gøre arrangørerne af mange større stævner misundelige. Lige fra chokolade og vin til guffer og hundeudstyr. Plus præmier oveni fra Olivers og Svenska Djurapoteket til vinderne. Og - endelig ikke at forglemme - flotte rosetter lavet af Sonia Sohnemann. Super flot gået, piger. 



Hazel skulle løbe alle 3 løb, og det jeg var mest spændt på var, om hun ville se Bent var på banen. Nope - hun ænsede ham ikke.



Og i første løb løb vi os til en flot andenplads. Men det skal nu siges, at alle hunde i top 3 lå indenfor det samme sekund, så det var tæt. 



Men så var vores "held" også brugt op for den dag. I løb nr. 2 glemte jeg banen. Ja ja - det kan ske for selv den bedste. og i løb nr. 3 gik hun ud af slalom for at sætte kursen mod en fristende tunnel. På tilbagevejen til starten af slalom smuttede der lige et par spring indover.

Når det så er sagt, så er hun den sejeste hund at have med til stævner. Hun stresser ikke - hun bliver pænt siddende/liggende i starten, hun er fokuseret og stadigvæk tændt. I'm in loooooove!!! Det bliver en fantastisk sæson - uanset resultaterne.

Gevinsten i den her oplevelse?

Ja, det var da helt klart at se Birgitte og Midni, som havde stævnedebut - begge to! Jeg ved, hvor meget Birgitte gerne vil det her - og jeg kender ingen, der træner så ihærdigt. Og det har godt nok været "op ad bakke" meget langt hen ad vejen. Men lørdag var der dømt "succes" over hele linien, og jeg er så stolt af jer - og stolt over at være en lille bitte del af jeres udvikling. Dit smil, Birgitte, det kunne oplyse en hel agility-hal, hvis altså det var mørkt. Du klarede at gå bane og huske 20 forhindringer og I kom igennem med to flotte trediepladser. Kæmpe tillykke min ven - det har du og Mittemusen bare så meget fortjent.




Besøg hos Gimli

På vej hjem fra Vor Frue havde vi planlagt et besøg hos Gimli. Jeg tror, at Bent virkelig lægger bånd på sig selv for ikke at komme forbi oftere end han gør. Men det er også sjovt når der går en uges tid, og vi virkelig kan se den udvikling, der sker med de lækre tvillinger Ilya og Gimli.



Camilla havde planlagt negleklipning, og selv om den slags normalt sorterer under mig i vores lille flok, fordi Bent altid er bange for at klippe for meget af, så prøvede han - og det gik rigtig fint. 



Gevinsten i den her oplevelse? 

At se Bent's ansigt så fyldt med kærlighed, når han kigger på sin lille hundehvalp. De næste 4 uger kan kun gå for langsomt. 


C-konkurrence i Herfølge

Hazel og jeg har inden prøven i går været til 4 C-konkurrencer. Hazel er ved at have overbevist mig om, at hun har styr på tingene. Hun laver flere af øvelserne til maximum point, og dem der har været svære for os er vi også ved at have styr på. Hun er ligeglad med blæst, regn, sne og kulde - men en dejlig formiddag med sol og varme i Herfølge, ja der "mødte vi muren". 

Det var en rigtig "vind eller forsvind"-dag. Der var max points i feltsøget, i dækøvelsen, i apport og i spring - men så var det også slut. Vores lineføring gik totalt i rod. Vi havde ikke gået mange skridt før hun havde linen ind under højre forben. Og min erfaring i den her slags konkurrencer gjorde, at jeg bare gik videre. Jeg skulle have stoppet og spurgt dommeren, om det var ok, at jeg tog linen ud. Så var vi blevet trukket et point eller 2, men det ville være forståeligt. Efter 2/3 af øvelsen var vi begge uhjælpeligt viklet ind i linen, og Hazel's opmærksomhed var helt væk, så jeg valgte selv at stoppe øvelsen for ikke at presse hende mere. 3 point af 20 mulige. Stå og sit var væk fra Hazels hovede. Hun lagde sig i sit-øvelsen og satte sig i stå-øvelsen. Jamen vi fik da lidt point for at hun gik med mig ud til markeringspindeen 😜
I rundering var jeg sikker på, at hun havde set figuranten da jeg sendte hende af sted. Men hun fløj forbi ham med 120 km i timen, løb 20 meter længere frem og stod forvirret og kiggede efter en figurant, men der var han jo ikke, vel? 
Så 86,15 point ud af 150 muligt. Det kan vist gøres bedre. Når det så er sagt, så er hun jo stadig min bedste chokoladeknap, og hun er kun 20 måneder og allerede nu fantastisk til så mange ting. Så jeg kunne ikke andet end at smile til verden og rose min hund. Jeg elsker den hund - uanset hvor mange point vi laver i de næste mange lydighedsprøver.



Kæmpe stort tillykke til Bjarne og Baloo, som denne gang fik fornøjelsen af at slå super dygtige Trine med søde lækre Tesla. Jeg elsker at være til konkurrence med jer to herlige mennesker, og jeg håber, at vi alle 3 må nå vores målsætninger. 

Gevinsten i den her oplevelse? 

Ja, den er nem - en dejlig dag i solen med min yndlingsmand, min yndlingshund og de sødeste konkurrenter. 


En uventet ekstragevinst

Selv om vi denne gang var hele 14 deltagere i Herfølge (vi plejer at være mellem 8 og 10), så var vi tidligt hjemme. Vi tog en slapper og en kop kaffe i haven og vurderede, hvad denne ekstra halve fridag skulle bruges til. Beslutningen blev: Havearbejde. Ingen af os er store havemennesker, og vores have ser også ud derefter. Men der er da lidt buske og træer, og nogle af dem trængte virkelig til at blive skåret kraftigt tilbage.

Det gjaldt bl.a. denne ildtorn, som Bent gik amok på - sammen med sine hjælpere.


Nu ser den sådan ud. Kommer den igen er det fint, og er den død, ja så er det også fint. 



Jeg kastede mig over et æbletræ, som ikke har båret meget frugt de sidste år. Igen efter princippet, at går den ud, så fint med det.



Dazzler hjalp mig med at splitte grenene fra æbletræet til atomer. Det er altid godt med kvalificeret hjælp til havearbejde. 



Og Blitz og Tough'Y nød bare solen og det, at vi var hjemme hos dem. 



Gevinsten i den her oplevelse? 

Jamen når vi tager os sammen og laver noget i haven, så skal der jo ikke meget til, før det ser pænere ud, end det gjorde før. Og nu kan vi måske også forlede nogen til at tro, at vi faktisk laver havearbejde ind imellem 😜

Sådan gik en lang, solrig og varm weekend med masser af gode "gevinster". Og her på en mandag morgen, hvor resten af Danmark kører på arbejde, ja så snuppede Hazel og jeg lige den skønneste morgentur. Jeg føler mig så priviligeret over at bo et sted, hvor jeg har så meget forskellig varieret natur at gå i. Vi kan gå langt uden at skulle gå på offentlige veje, og kl. 7.30 om morgenen har vi det meste for os selv.

God uge til jer alle. 

Marianne Blom Larsens billede.















Ingen kommentarer: