Hele familien

Hele familien

tirsdag den 17. april 2018

Jeg synes livet går for hurtigt lige nu

Egentlig startede jeg dette bloginlæg op lige efter vores tur til Vilhelmsborg den 7. og 8. april. Ugen blev lidt hektisk, så jeg blev ikke færdig - og fredag morgen, ja så tippede min verden lige rundt - igen. Men lad mig nu alligevel begynde med begyndelsen.

I april måned går stævnesæsonen rigtigt i gang. Vi er glade for igen i år at være ambassadører for Kingsmoor hundemad. Vores hunde har spist Kingsmoor i snart en del år, og de stor-trives på det. Det findes i et hav af varianter, både til unge og gamle hunde, tykke og tynde hunde, aktive hunde og sofahunde, og med mange forskellige smage. Og så er det selvfølgelig kornfrit. Her i huset fodrer vi med Pure-serien, og vi veksler mellem de forskellige smage (hest, and, kylling, lam o.s.v.) og så suppleret med noget mere energi op til konkurrencer eller kurser. Vi overvejer at sætte Dazzler over på seniorfoder næste gang vi bestiller, og så skal der jo også bestilles hvalpefoder næste gang. Jo, vores hunde er klar til stævnesæsonen.
Vi skød stævnesæsonen rigtig i gang ved at køre til Vilhelmsborg sammen med Pia. 3 mennesker, 9 hunde, sengetøj og diverse pakkenelliker. Den må stå model til meget, den lille Citroën. Vi satte bure op i hallen og tømte bilen for vores ting, og så kørte Pia videre til sit logi hos Majken. 

Hvad skal man så spise sådan en fredag aften på et lille værelse, hvor den eneste "køkkenfacilitet" er en vandkoger? Jo, Bent havde jo provianteret frysetørret mad til Sverigesturen, som blev aflyst, så vi havde både laks med pasta og krondyrgryde. En til hver. 


Og til jer, der nu tænker, at det lyder klamt og kedeligt: I tager fejl. Det smager faktisk rigtig godt. Selv om det ikke ser så spændende ud.

Lørdag morgen gik det løs. Det var Hazel's 2. agility-stævne, så jeg var meget spændt (og faktisk også temmelig nervøs). Hazel registrerede ret hurtigt, at der foregik noget - der nede - og hun var tændt, men heldigvis ikke spor stresset over det lille start/mål-område eller mange hunde samlet på meget lidt plads. Det hun reagerede mest på var mødet med en stor hvid kongepuddel. Sådan en vidste hun ikke rigtig, hvad hun skulle tænke om, så hun trak sig behørigt 3 skridt baglæns. 




Det blev en lang dag, hvor vi alle blev trætte i hovederne, men både Hazel, Blitz, Tough'Y og Dazzler havde fine løb. 

Der var temmelig tidlig fællesspisning, og bagefter gik vi en lang tur på Vilhelmsborgs smukke military-bane. Og en flot gammel træstamme, der lå som en forhindring på banen, blev selvfølgelig straks brugt til det obligatoriske fællesbillede. 


Og lige midt i solen kiggede de første anemoner frem. Foråret er ved at være over os. 

Til gengæld nåede jeg også at blive virkelig forarget inden vi kom retur til værelset. På området er der skiltet, at løse hunde ikke er tilladt. Der er endda en del skilte, og på skiltene er der oven i købet en begrundelse for, hvorfor løse hunde ikke er tilladt. Når jeg så ser en flok agility-folk i den modsatte ende af arealet - med deres løse hunde - ja, så bliver jeg simpelthen så sur. Det vil være så ærgerligt, hvis DcH Risskov ikke kan få lov til at være på Vilhelmsborg næste år, fordi nogen af agility-folkene ikke respekterer reglen om, at hunde skal være i snor. Jeres hunde overlever nok, at de ikke får løbet løs den lørdag. Så tag dog at overholde de regler der er, for ellers kan det blive ødelagt for alle os andre! 

Tilbage på værelset blev vi alle overvældet af træthed. Det havde været en lang dag med meget støj og mange skridt, op og ned ad trapperne til banen, så det blev til en meget tidlig sengetid.  

Vilhelmsborg havde fået en ny "statue" siden vi var der i 2017. Det er en hest i pileflet, og med farvet lys på. Min mening om den? Den er altså ikke køn - hverken i dagslys eller om natten. Men heldigvis er smag og behag jo forskelligt, og der er garanteret nogen, der synes den er flot. 😆



Bent løb med 3 hunde den weekend: Tough'Y, Dazzler og Blitz. 

Tough'Y løb rigtig fint, og han fik alle sine felter (til Bents store forundring). Han fik endda en DM-udtagelse om lørdagen, så nu er han halvvejs til DM. Det skal de nok nå. Tough'Y kvalificerede sig også til finalen, men der blev de desværre disket. 

Dazzler løb 2 senior springløb hver dag. Når nu man kender ham, så kan man godt se, at han har sat tempoet  ned, men han løber stadig vanvittig energisk og gøende, og ingen er i tvivl om, at han har det fantastisk, når han er på banen. 

Blitz's løb bar tydeligt præg af de 2,5 kg. mindre på ribbenene. Bent skulle virkelig spæne for at være med, og det blev da også til en del rigtig flotte placeringer. Blitz mangler nu kun en AG og en spring-udtagelse for at være klar til DM. Det er såååååå sejt. Hun kvalificerede sig også til finalen som 4. bedste hund i de åbne klasser. Men der gik hun og Bent desværre lige lidt fejl af hinanden, og de kom gennem banen med 2 vægringer. Det skal nok blive en flot sæson for Bent og Blitz med den opstart.



I øvrigt var det en noget svær men ret underholdende og "se-værdig" finalebane, som Hans Peter Dinesen havde kreeret. Hans Peter kan jo - som en af de få personer i Danmark, der ikke selv løber agility på konkurrenceplan - stadig designe en udfordrende og spændende bane med godt flow. 

Hazel havde også nogle super flotte løb. Jeg er bare så stolt af min lille hundepige. Et enkelt fejlfrit løb, et enkelt totalt flop-løb og 6 super gode "lige-ved-og-næsten". Vi er jo først rigtig begyndt at lære hinanden at kende i den situation. Jeg glæder mig til en lang og god agility-sommer med hende.

Og i den sædvanlige Vilhelmsborg-stil var vi færdige i fin tid. Vi fik pakket alt vores happengut og alle hunde og mennesker ind i bilen og satte kursen sydpå. Vi suste lige ind om Korsør efter aftensmad, til Fuglebjerg med Pia og så hjem og slappe af, så vi kunne være klar til en frisk arbejdsuge.


Ugen efter Vilhelmsborg gik rasende hurtigt. Mit nye arbejde var begyndt at gå mig lidt på. Jeg vågnede om natten og synes, at jeg ikke helt var der, hvor jeg gerne ville være - men jeg havde heller ikke fået ret meget instruktion, og jeg følte, at når jeg spurgte, ja så blev min chef irriteret over at blive afbrudt i sit arbejde. Hallo mand, sådan er det altså at få nye medarbejdere. De er ikke til meget hjælp det første stykke tid. Slet ikke på den slags arbejdsplads.

Men det hele endte så meget brat fredag morgen, hvor jeg mødte ind som sædvanligt og var gået i gang med det, vi havde aftalt. Da indehaveren kom blev jeg - uden varsel af nogen slags - bedt om at aflevere min nøgle og forlade firmaet. What!!! Ja, jeg var for langsom og lavede for mange fejl. De havde faktisk allerede været ved at smide mig ud efter den første uge (som kun var på 4 arbejdsdage), men de havde dog besluttet sig for at give mig en chance til. Dog uden at informere mig om nogen som helst. Det er simpelthen så uprofessionelt og nærmest tragi-komisk. Og på den ene side er jeg faktisk lettet over, at jeg ikke skulle derned mere, for jeg trivedes ikke - men på den anden side er jeg p.... irriteret over pludselig at stå med løn i 14 dage, og så er det slut. 

Frustreret og vred skrev jeg et indlæg på Facebook, og en af de mange søde bemærkninger jeg fik tilbage var, at jeg var jo sådan lidt en kork-prop, der altid ploppede op igen, uanset hvor meget jeg blev dukket, så jeg skulle nok komme videre igen. Og ja, jeg rankede ryggen og vidste med mig selv, at de tog fejl - rystede den ubehagelige oplevelse af mig, og gik glad til weekend. 
I øvrigt vil jeg i den sammenhæng gerne sige stor tak for alle de mange søde kommentarer og knus jeg har fået i den sammenhæng. Det luner alt sammen, og det hjælper rigtig meget på selvtilliden. 

Weekenden startede fredag aften med et besøg hos Gimli og Ilya - og nå ja, Camilla og Martin. Tvillingerne er vokset rigtig meget siden vi så dem sidst, og Gimli faldt til ro hos sin far i et par timer. De er bare så mega søde, og vi glæder os rigtig meget til at få ham hjem til pinse.


Lørdag morgen sendte jeg Bent til møde i Jylland, og jeg kørte mod Næstved.

Dagen startede med lydighedstræning. Vi var 3 på et hold, hvor vi kan være mere end 10 nogle gange, så det blev effektivt. Hazel gik som en drøm, og jeg følte mig super klar til C-konkurrence i Slagelse søndag. 


Efter træningen var der dømt arbejdsdag. Desværre er det ofte jo "Tordenskjolds soldater" der møder op, men dejligt at der var nogen, som ville give et par timer. Der blev fordelt småsten, fældet træer og buske skiftet hegn og stolper. Vi nåede faktisk alt, hvad der stod på formandens liste, så det var dejligt. Jeg kunne også godt mærke bagefter, at jeg havde brugt dele af min krop, som ikke plejer at blive brugt så voldsomt. 

Lørdag aften havde Andreas inviteret på mad. Det siger jeg jo ikke nej til - men vi startede lige med at køre et smut til Skelby og aflevere Fanta. Der skulle komme hvalpekøbere på kig lørdag aften, og så har de mulighed for også at se farmand. Hvalpene er utrolig lækre og søde - og heldigvis solgt alle 3.

Søndag stod den så igen på C-konkurrence. Denne gang i Slagelse, og jeg lagde ud som nr. 1. Det anså jeg ikke for at være noget problem, for så havde jeg jo ikke tid til at stå og blive nervøs. Men Hazel var ikke helt enig, for det var ikke verdens smukkeste lineføring vi lagde ud med, selv om hun havde gået fantastisk til træning lørdag. Måske havde hun ikke helt opdaget, hvad vi havde gang i? Det blev dog kun til 2,5 points fradrag, og det var så også de eneste fradrag vi fik den dag. Vi startede som nr. 1 - og vi sluttede som nr. 1. Jeg er så stolt og ydmyg over at have sådan en hund, der kan rumme alt det i sit hovede. Aglity den ene weekend, lydighed den næste. Hazel er ligeglad - bare vi laver noget. 

Sådan en weekend får hurtigt ben at gå på, og jeg havde lagt planer for, hvad jeg skulle bruge mine ledige dage til det næste stykke tid:

  1. Ud af døren samtidig med Bent og gå en tur
  2. Diverse kontorarbejde. Der er mange mærkelige ting man skal registrere, når man ikke har noget arbejde. Og der var også lige et par gamle hængepartier på min to-do-liste. Og så kan jeg jo også lige så godt starte op på stævnet til august.
  3. Frokost og pause
  4. Lære Hazel at løbe ved siden af cyklen. Hun er faktisk bange for den, så det bliver i små bidder hver dag.
  5. Projekter i huset - listen er uendelig.
Og sådan flyver tiden af sted. Den bedste medicin mod irritation og frustrationer, ja det er det, som er på billederne herunder. Ud med min hund. Og lige som jeg har lagt en plan og er begyndt at vende mig til situationen, ja så skal jeg til en jobsamtale i morgen. Det er jo ikke sikkert, at det bliver til noget, men det skal nu nok lykkes på et tidspunkt. Life is good - no matter what!




1 kommentar:

Kat sb sagde ...

Hold da op, ja så går tiden hurtigt......

Super seje hunde I har ...

Det med arbejde kender jeg ALT FOR GODT :(

Jeg havde fået læreplads som kok på Kæhler Villa Dinning, og fik afvide jeg var for langsom og det jeg lavede ikke var godt nok :(

Men når man skal løbe op og ned af trapper når der er 180 gæster og man får afvide det ikke er godt nok- hallo jeg var ny. Havde været der i præcis 35 dage ....

De virkede heller ikke rigtigt til at ville sætte mig ind i tingene ligesom på dit "nye" arbejde.......

Men ved du hvad, de fortjener dig bare ikke på den arbejdes plads.... Du finder et andet og nyt dejligt arbejde :)

Knus Kathrine