Så gik der en weekend igen

Meget af vores tid i øjeblikket bliver helt klart brugt på lille Gimli. Han er flyttet ind og er ved at finde sin plads. Eller ......  han prøver i hvert fald. 

Vores andre hunde har taget godt imod ham. Han har lært, at gamle Dazzler skal man kun lege med, når Dazzler selv inviterer, og han har lært, at Hazel har stort set ingen grænser. Hun er bare så sød. Han spiser (og der kommer noget ud i den anden ende), han sover om natten og han trives. 

Lørdag var der underligt nok ingen stævner i kalenderen, så jeg prøvede at komme til lydighedstræning, men træningen var selvfølgelig aflyst den dag. Så måtte vi jo finde på noget andet, og det blev til en socialiceringstur til Næstved.

Vi gik over torvet og op til Spejdersport for at hilse på Andreas. Det tog laaaaaaaang tid, for Gimli skal jo hilse på alle og smage på alt. Og så blev han også nødt til indimellem bare at sidde og kigge 😍

Vi havde taget Hazel med som støttepædagog (hun har faktisk heller ikke fået mange byture), og vi endte med at beslutte os for at spise frokost hos "Alt Godt", hvor vi kunne sidde udenfor i det dejlige vejr.

Frokosten blev den her flotte burger med 3 slags tomater og lækkert oksekød. Hold nu op, den var lækker.

Og hundene tog sig en lur. Hazel kunne måske huske fra ferien i Østrig sidste år, hvor vi jo ofte spiste ude, at man bare skal lægge sig ned og slappe af - og lille Gimle fulgte trop. Det er da dejligt at kunne sidde ved en rimelig befærdet gågade og spise sin frokost med 2 så afslappede hunde.



Efter turen til Næstved tog vi et smut til Sorø, så farmor også kunne få hilst på det nyeste familiemedlem.

Resten af dagen gik med afslapning i haven og med at gøre klar til stævne i Holbæk søndag.

Hver gang vi præsenterer Gimli for noget nyt, så er vi altid meget spændte på hans reaktion. Han havde jo været "med" til stævne i Ribe i pinsen, men der var alting så nyt og anderledes - så vi var spændte på, hvordan han ville tage det denne weekend. Han tog det helt roooooligt. 

Han har hilst på mange hunde og mennesker, hygget i sin lille hundegård og snuppet sig en lur indimellem.



Bent havde meldt sig med 3 hunde. Blitz og Bent fandt ikke helt melodien om formiddagen, men til gengæld vandt de både spring 3 og spring åben.

Tough'Y var ikke helt "in the mood". Om det er varmen, eller om han bare ikke gider løbe agility, ja det er jo ikke til at vide. Vi må se, hvad tiden bringer.

Hazel til gengæld, hun kørte med klatten. Efter en forholdsvis svær AG1, hvor vi bare holdt en fest og løb hurtigt - i forskellige retninger - så løb hun fejlfrit i spring 1 og begge de åbne klasser. Hun brillierede endda med at vinde AG åben. Det er nu rimeligt specielt at stå som nummer 1 foran garvede hundeførere med hunde, der har løbet i mange år. Dygtig brun hund! Jeg er totalt vild med hendes attitude, når vi er til stævner. Hun fjoller og bider i snoren hele vejen til start, men i samme sekund, jeg sætter hende klar foran første spring, ja så er hun fokuseret og koncentreret. Der er ro på vores starter. Det er en totalt vildt fed følelse. 

Søndagen blev laaaaaang. Der var dommeraspirant på, at det tager tid. Og det SKAL tage tid. De nye aspiranter skal jo til at finde deres egne ben at stå på i forhold til banebygning og den slags.

Men jeg gad under ingen omstændigheder køre hjem og lave mad, så det blev til en dejlig gang sushi, som vi tog med fra Sorø. Så kunne vi også lige få bilen tømt og hundene ind, uden at maden blev kold.

Kingsmoor Cup i Ribe - med den store gevinst

Det var ikke helt uden en lille smule kildren i maven, at vi fredag frokost satte kursen mod Ribe og det årlige pinse-stævne hos Ribe Hundevenner i Jernvedlund. For vi vidste, at når vi kørte hjem igen mandag, så havde vi Bents lille nye hvalp, Gimli, med hjem. 

Men vi startede i fin stil med frokost i bilen. Verdens bedste fiskefrikadeller fra fiskehandleren i Korsør - og en skive godt rugbrød fra bageren. Så bliver det ikke meget bedre. 😃

Turen derover gik over al forventning fint. Ikke meget kø og ingen trafikuheld undervejs, så det var rigtig dejligt. Vi vik slået campingvognen op og kom på plads, lige ved siden af Camilla og Martin, som jo medbragte "guldet" - de to små lækre tvillinger Ilya og Gimli. Det var helt perfekt at bo på denne måde. Gimli kunne være lidt på begge sider af hegnet, og han kunne stadig lege vildt med sin søster ind imellem. 

Resultatmæssigt kan vi heller ikke klage. Blitz lænede sig igen - endda 2 gange - op ad det agility-cert, som hun mangler. Desværre blev Bent og Blitz disket i begge de åbne klasser, så der var ingen finaleplads til dem. Til gengæld elsker jeg jo altid at se, hvordan Blitz smiler når hun løber agility.

Tough'Y var den der måtte redde familiens ære m.h.t. finalepladser. Han rykkede ret vildt de første par dage, men han kan simpelthen ikke kan holde til 3 dage i den varme vi havde. Lille forsigtige søde Totte rykkede sandelig op i klasse 3, men til finalen var han flad. Nu ser vi lige, hvordan det går i klasse 3, og så tager vi stilling til, hvad vi skal. Hans fart er jo ikke ligefrem klasse-3-fart, og det der med at vinde et cert med en langsom hund, bare fordi alle de hurtige laver fejl - den er vi ikke helt vilde med. Og så er det ikke mindst vigtigt, at han bevarer glæden ved det han laver. Ellers kan det jo være lige meget. Han skal ikke løbe agility for enhver pris.

Og når jeg nu skriver om, at Blitz smiler på billeder, så er jeg faktisk rigtig glad for dette billede af Hazel og jeg. Det er - som de andre billeder fra løbene - taget af Tanja Olsen. Tak for flotte billeder. Men billedet viser en Marianne, der smiler mens hun løber. Nogle gange har der været billeder af mig, hvor jeg ser helt knyttet ud i hovedet. Af koncentration ja, men derfor kan jeg nu alligevel rigtig godt lide, at jeg smiler. Hazel og jeg er ved at finde hinanden på konkurrence-banerne. Der er rigtig mange ting hun er fantastisk til. 

Vores starter fungerer perfekt. Efter at jeg lige sparkede mig selv bagi, så fungerer vores felter også . Hun er fantastisk til at løbe frem/ud og klare en opgave selv. Hun kan så meget teknik. Hun er lydhør og prøver næsten altid at gøre, hvad jeg forsøger at bede hende om. Jeg elsker at løbe med hende.

Der er også stadig mange ting vi ikke kan: vippen er stadig lidt farlig, men det bliver bedre - og slalom "ud i ingeting" og også svært, men hun bliver hele tiden dygtigere. Og så synes jeg jo selvfølgelig, at hun er verdens smukkeste chokoladeknap. 💖

Hazel fik 3 "pinde" i bogen i denne weekend, så min plan om at blive i klasse 1 i hvert fald til efter Jutlandia Cup, den hænger nu i en tynd tråd. Ja ja, så ved jeg godt, at mange siger, at jeg bare kan sparke til det sidste spring. Men det er jeg altså ikke god til. Jeg duer kun til at gøre mit bedste i den sammenhæng.

Hazel har et problem med at jeg rører/piller ved hende. Hun kan simpelthen ikke lide det - og det er f.eks. en kamp at få løbetidsbukser på hende om vinteren, når vi skal træne indendørs. Til DcH DM sidste år var der en hundemassør, der prøvede at give hende lidt massage, men det var total katastrofe. Han turde slet ikke røre hende (hun gør ingenting - trækker sig bare væk) og så mente han, at det skulle jeg vist gå hjem i træne. Det har vi så arbejdet med i mellemtiden. Ikke med den store succes, men i Ribe vidste jeg imidlertid, at dygtige Kirsten Watts var på pladsen, så efter at have forklaret Kirsten mit problem, så fik jeg løftet Hazel op på bordet. Og efter ca. 5 minutter i hænderne på Kirsten, så lå hun sådan her og fik massage. Det var en rigtig dejlig oplevelse.

Jeg skyndte mig at bestille en tid mere til mandag efter vi var færdige med at løbe, så jeg blev jo glad, da jeg fandt denne præmie på præmiebordet.

Og så flyttede Gimli ind. Foreløbig har han mødt Hazel, Blitz og Tough'Y. Dazzler er på weekend hos Pia og Fanta er på ferie hos Birgitte og Midni. Det er gået rigtig fint. Selv Hazel, som ellers ikke elsker hvalpe, synes faktisk at han er meget sød. 

Der blev lavet plads til ham i stævneteltet - så er det spændende punkt bare, om han bliver i stofburet eller om vi skal ud og investere i metal igen. Hans mor er jo ikke god til at sidde i bur på stævnepladsen, men det håber vi ikke han har arvet. Det er i hvert fald noget vi er opmærksomme på og arbejder med helt fra starten. Og foreløbig så det ud som om han tog det hele i stiv pote.

Alt det formelle blev klaret med Dorthe søndag, og nu glæder Bent sig til at lære sin lille hvalp at kende, sådan rigtigt. Jeg er jo den heldige i den sammenhæng, for selv om det er Bent, der har vundet den store gevinst og fået hundehvalp, så bliver det mig, der går hjemme med ham, indtil jeg forhåbentlig får et arbejde igen.

Inden vi kørte hjem mandag fik vi (med stort besvær og meget grin) taget familiebillede af tvillingerne med mor og mormor. Fra venstre er det Ilya, mor Halina, mormor Nala og lille Gimli. Verdens sødeste tvillinger. 💖💙

Første nat hos os er gået fint. Mæt af mange oplevelser tog han køreturen uden problemer, spiste sin aftensmad og som fint til kl. 04.40. I morges var han med på tur. Det foregår sådan hos os, når vi har hvalpe, at den ene af os går den normale tur med de voksne hunde, og den anden går modsat med hundehvalpen. Så mødes vi et eller andet steds undervejs og følges tilbage. Så er alle med ude, men hvalpen går som regel ikke ret langt.

Da Bent kørte på arbejde faldt Gimli i søvn, og så smuttede Hazel og jeg lige en lille tur ned over engen. Langs vandet kommer strand-malurten nu frem, og det får mig altid til at tænke på min far, som lavede malurt-bitter. Jeg synes det både lugtede og smagte grimt, men mange (incl. Bent) påstår, at det smager dejligt. Sådan har vi hver vores fornøjelser 😋

Viby og Vordingborg - fra den ene yderlighed til den anden, på den gode måde

Traditionen tro gik turen i Kr.-Himmelfarts-weekenden mod Viby Jylland, hvor Thorleif og hans stab igen i år havde inviteret til stævne. DKK-Viby, de kan bare det der pjat. 3 ringe, lange dage, men super afvikling, fin speak, godt vejr (næsten hele tiden), fine præmier - what's not to like?

For Bent var et af højdepunkterne også, at Camilla og Martin var på pladsen med verdens lækreste tvillinger: Ilya og Gimli. Hold nu op, hvor han glæder sig. De sidste dage kan kun gå for langsomt.

Her er det lille Gimli, der er ude og gå tur med far - men man bliver træt af at hilse på alle de mennesker, når man er en lille hundehvalp. Så er det godt og trygt at putte sig mellem fars ben. 😍

Igen i år havde vi fået lov til at indlogere os på Noah's fodboldbane hos Jørn og Charlotte. 1000 tak for jeres gæstfrihed. Når vi har været på stævnepladsen hele dagen med larm og uro, så er det guld værd at kunne lufte hundene på engen og så i øvrigt sætte sig i forteltet og nyde udsigten. Hold nu op, et pragtfuldt sted i har. 

Og selv om der torsdag aften kom en lille byge, ja så var det stadig fantastisk at sidde i forteltet og nyde udsigten. Det giver ro i sjælen.

Bent havde meldt 3 hunde til, mens jeg klarede mig fint med Hazel. 

Dazzler løb et seniorløb hver dag. D.v.s. den ene dag lå alle Bent's løb oveni hinanden, så Jannie Dibbern måtte træde til og løbe med Dazzler (og jeg løb et springløb med Tough'Y). Så kunne Bent koncentrere sig om at løbe med Blitz og forsøge at få nogle points på landsholdskontoen. Dazzler vandt nu alle sine 3 løb - uanset, hvem der løb med ham 😊

Tough'Y fik sørme' en pind i AG2, så nu mangler han kun en for at rykke op i klasse 3. Ikke særlig godt, da han jo ikke rigtig er tunet ind på klasse-3-løbestil. Vi håber, at det tager lidt tid, før den kommer, den sidste pind. Og så må vi se, hvad vi så gør. Det vil tage det sidste af hans glæde og energi, hvis han skal løbe svære klasse 3-baner, og han vil på ingen måde kunne holde tiderne. 

Blitz havde nogle rigtig fine løb. Desværre et par gange en lille bitte irriterende fejl, men det gav da lidt points på landsholdskontoen. Den ene gang stod de endda 14/100 af et sekund fra det sidste cert, som de mangler i agility. Det skal nu nok komme. 

Hazel havde rigtig mange flotte momenter i sine løb. Desværre blev hun utryg ved en hund på stævnepladsen, så jeg måtte bruge en del energi på at holde øje med den, når vi skulle løbe, så jeg ikke fik hende skubbet lige ud i hovedet på den. Det blev dog heldigvis bedre i løbet af dagene, men i det første løb tabte jeg hende totalt, fordi hun skulle holde øje. Irriterende - især fordi hun plejer at være 100% fokuseret på mig, når vi laver noget. 

Men det lykkedes os da den sidste dag at få en pind i spring 1 sammen med en flot fjerdeplads. Hun kan så mange ting, men lille brune chokoladeknap, og det er kun ungdommelig usikkerhed på banen, der af og til koster os en disk. Love that dog 💖

Endnu en tradition ved Viby's stævne er, at sheltie-klubben uddeler sine premieringer for årets agility-shelties. Og jeg var meget stolt - og også lidt rørt - over at modtage Zippo's sidste præmiering, nemlig en flot blå rosette for 2. pladsen i kampen om årets agility-sheltie i seniorklassen. Zippo havde lige så mange points som Mette's sheltie, men da Mette's var ældst, så var det hende der fik pokalen. 

Og så måtte vi jo have Jannie til at hjælpe os igen, for sandelig om ikke lille D havde sneget sig ind på en 4. plads. Jannie løb jo en del med Dazzler sidste år, så det var jo kun rimeligt, at hun fik lov til at tage mod den fine rosette. 

Tak til Henriette Kjær for et stort arbejde med udregning af resultaterne og tak til sheltieklubben for de flotte rosetter. 

Den opmærksomme læser vil måske have noteret, at Blitz pludselig har en fin pink forbindeing om sit højre forben. Ja ja - da Bent kom ud fra det ene løb fik jeg kigget på hendes ben. Så opdagede jeg, at den ene ulveklo sad i en fuldstændig forkert vinkel. Heldigvis var der en flink dyrlæge på pladsen, som lige hjalp med at få fjernet resten af neglen, og så løb Blitz lige så glad videre, uden at være mæket af det overhovedet. Hun smiler bare, som hun altid gør, når hun løber agility.

Som tidligere nævnt, så var Gimli og Ilya jo med i Viby. De hyggede sig i campingvognen med Sia, Frida, Halina og Camilla, men vi var flere gange nede og sige hej. Den ene gang fik de seler og snor på og kom ud og gå en tur på campingområdet. Det tog laaaaaaaaaaaaaaaaang tid, både fordi de skulle kigge (og smage) på alt muligt - men også fordi alle mennesker vi mødte skulle hen og hilse på dem. Det tog de nu i stiv arm. Gimli brokkede sig ikke en gang over at skulle gå med en rød snor. 

Efter turen var de lidt trætte, men Gimli brugte lige lidt tid på at arbejde med sit projekt "Hvordan kommer jeg op i campingvognen". Det tog ikke lang tid, før han havde teknikken, selv om han var lidt gumpetung i starten. '

Gimli fik også hilst på lidt af sin nye familie. Onkel Totte var med på hvalpebesøg - og han var ikke umiddelbart imponeret. Men det skal nu nok komme. Jeg er helt sikker på, at de nok skal få meget fornøjelse af hinanden - indtil Gimli bliver for stor og for voldsom.

Lørdag aften var det så bare tilbage til campingvognen, pakke det sidste ned og køre sydpå. Tak for denne gang til DKK Viby, Jørn og Charlotte og vores herlige udsigt. 

Søndag kunne man så have forestillet sig, at vi ville ligge hjemme i haven og slappe af!!!! Men da der var stævne i DcH Vordingborg, og kun en dommer på, ja så synes Bent han ville køre ned og hjælpe. 

Overskriften på denne blog-indlæg var "fra den en yderlighed til den anden" - og det refererer selvfølgelig til 3 dage i Viby med 3 baner og kæmpe klasser og søndag i Vordingborg med en bane og ikke ret mange hunde. Men jeg elsker begge dele. Jeg elsker de store stævner, hvor der er masser af flot agility, ofte udenlandske deltagere, fest og farver - men jeg er også kæmpe fan af de små stævner med en bane, hvor der er tid til frokostpause og til at hygge sig lidt med hinanden mens vi går bane. Kombinationen af dem - det går stævnelivet fantastisk.

Jeg tog Hazel med, fast besluttet på, at hvis hun virkede træt eller ugidelig, så ville jeg bare lade være med at løbe. Men hun klarede 4 løb i fin stil. De 3 blev til nogle flotte disk - men spring 1 vandt hun i suveræn stil, 7 sekunder hurtigere end nummer 2. Sådan baby. Så fik hun også lov at spise den frikadelle, jeg havde levnet fra min frokost. Med rugbrød og rødkål. Det hele gled ned.

Bent løb med Dazzler og Tough'Y. D klarede sig i fin stil med en disk og en førsteplads - Totten var træt. Det var tydeligt, at han var mere interesseret i, hvad der foregik udenfor banen. Sådan er han bare, og det får han lov til at være. Han er stadigvæk den dejligste kærligste sødeste lille Tot. 💓
.
På vej hjem fra Vordingborg belønnede vi os selv med en lille is.

Og sådan gik en lang Himmelfarts-weekend. Næste weekend er Kingsmoor-Cup i Ribe. Og der stiller vi naturligvis op. Og når vi kører hjem fra Ribe mandag, ja så har vi en hund mere med, end da vi kørte derover. 

Weekend i Løgumkloster - et af årets bedste stævner

Så varer det ikke så længe, før Bent får sin lille Gimli hjem. Vi er ved at være klar. Der er købt hvalpemad, og udstyret er i orden. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr - og lidt nyt skal der jo altid til, selv om vi har enorme mængder af halsbånd, snore, seler og legetøj liggende. Men fredag ankom kassen fra Kignsmoor med maden, og så kan de sidste par uger kun gå for langsomt. 

Weekendene bød på et af årets højdepunkter, nemlig stævnet hos DcH Løgumkloster. Vi havde igen lejet en hytte ved Klosterhallen. De er ikke store, men der er, hvad man skal bruge - og i år var der ingen myrer i køkkenet. Der bor en masse hundefolk i hytterne den weekend, og de orange hegn dukker op alle vegne til små haver til hundene.

Hytterne ligger tæt på en skov med fine tur-muligheder, og Hazel holder lige øje med nogen, der har gang i et eller andet nede i skoven.

I DcH Løgumkloster har de et fast team af hjælpere. Mange af dem har været med i masser af årene, og med Maibritt og John Tripp i spidsen, ja så knokler de hele weekenden, så vi andre kan løbe agility under rigtig fine forhold.

Og en anden ting, der er helt fantastisk i Løgumkloster, er deres forplejning. De har en hel "hær" af folk i køkkenet, og de knokler flere måneder før vi kommer. Der er morgenmad og frokost til så rimelige priser, at det på ingen måde kan svare sig at tage med hjemmefra. Og så er der kagerne....... Vi er jo i Sønderjylland.
Lørdag aften er der grill-fest, hvor en flok af Kloster-folkene har svedt ved grillen, så vi andre kan sætte os til bjerge af mad. Tak til alle hjælpere, både i køkken og på banen. I er fantastiske.

Bent skulle være dommer, så han havde kun meldt Blitz til. De fandt ikke rigtig hinanden lørdag, men til gengæld fik de to super flotte klasseløb om søndagen, og vandt AG3. Og det endda med et smukt flydende løb, som bare "sad lige i skabet".

Jeg løb med Hazel, og det gik også rigtig flot. Hun er jo en drøm at have med til stævne. Hun stresser ikke udenfor banen, men hun er fint tændt, når vi løber. Måske er vi ikke verdens hurtigste ekvipage, men vi passer bare så fint sammen. Desværre var vores åbne løb både lørdag og søndag sådan nogle "lige ved og næsten" alle sammen. Småting fik os ud i 4 disk på den konto. Til gengæld var klasseløbene fine, og det gave en pind i bogen både lørdag og søndag. 

Herunder er spring 1 fra søndag, hvor vi godt nok fik en slalomfejl, men når jeg tænker på videoen fra Vilhelmsborg for en måned siden, hvor hun kigger op på mig mellem samtlige forhindringer, så er jeg kisteglad for den her video, hvor hun er så fremadrettet og overhovedet ikke checker ind. Tak Lone for at snuppe min telefon og filme, og for hyggelig og god snak hen over weekenden.

Vi havde Pia og hendes hunde med i bilen. Det er utroligt, hvad der kan være i en Jumpy - men det er også super hyggeligt. Pia boede sammen med Maiken, og fredag aften var igen tapas-aften, hvor vi mega-hyggede alle 4 - og med en masse hunde. Tak for godt selskab og naboskab og gode grin, både i hytten og på banen.

Og så blev det mandag igen. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke synes særlig meget om ikke at have noget arbejde - men jeg må dog indrømme, at jeg føler mig noget priviligeret, når jeg har mulighed for at starte dagen på den her måde. Bilen er på værksted i Rude, og jeg er gået hjem gennem skoven sammen med min bedste brune ven. Solen bager, fuglene synger, frøerne kvækker i Andemosen, og der dufter af sol og forår i skoven.

Bededagsweekend og 1. maj-fridag

En af de bedste ting ved perioden maj-april er, at der er masser af fridage. Ikke at det gør den store forskel for mig personligt lige nu - men det dejlige er, at så har Bent også fri. 

Første fridag er Store Bededag. Vækkeuret (altså det rigtige vækkeur - ikke dem på 4 ben) er slået fra, og vi sov helt til kl. 7. Yeaha.....  Men solen skinnede, fuglene sang og bøgen er sprunget ud, så det var bare op og ud på en lækker morgenskovtur. 

Hundene  nød det, og de tog sig en ordentlig omgang leg på strandengen, hvor alt løb jo foregår efter et helt fast mønster: Dazzler forrest, Blitz hyrder på Dazzler, Fanta hyrder på Blitz, Tough'Y forsøger at fange Fanta og Hazel cirkler rundt i periferien og forsøger at holde samling på hele flokken.

Så var det hjem og forberede frokost. Vi havde aftalt at spise frokost hos farmor, og vi havde selvfølgelig maden med. En helt nyrøget horrnfisk blev hentet på havnen - hold da lige op, hvor den smagte godt. Efter frokosten puttede vi farmor i bilen og kørte en tur ud og kiggede på bøgen, anemonerne og de lysegrønne marker. Det var lige noget, der faldt i god jord.

På vejen hjem fra Sorø kørte vi jo sådan set lige forbi Camilla og Martin - så det faldt helt naturligt lige at kigge forbi og hilse på verdens lækreste tvillinger, så Bent kunne få et lille "hundehvalpe-fix". Det er dejligt uformelt at komme på hvalpebesøg hos Camilla og Martin, og vi nyder begge, at det er muligt at komme så ofte, at Bent og Gimli kan lære hinanden lidt at kende, før lille frække Gimli flytter hjem til os efter pinse. Kæmpe tak til Camille og Martin for at åbne jeres hjem for os indtil flere gange om ugen. Det betyder SÅ meget for os begge.

Lørdag stod der så årets første rigtige udendørs-stævne på programmet hos Vestegnens Hundeskole. Vejret var fantastisk, og det blev en rigtig dejlig dag. Jeg løb 3 løb med Hazel (meldte fra til det fjerde, da det blev sent), og det var nogle rigtig fine løb. Vi blev nr. 2 i en mega svær spring-1, hvor ikke mange kom igennem. I AG1 fik jeg trukket hende forkert af vippen, og i AG-åben lavede jeg et skift for sent, så vi fik en vægring, men resten var lige til UG med kryds og bolle. Hold nu op, hvor er jeg stolt af min unge hund. Hun har jo faktisk aldrig løbet udendørs med telte, højttalere og hurlumhej, men det rørte hende overhovedet ikke. Hold nu op, hvor jeg er vild med den hund. 

Bent løb med Blitz, Tough'Y, Dazzler og Uha. På billedet (svært at se), er Bent ved at gøre klar til start med Uha. Bent løb med Uha, fordi Pia i sidste øjeblik var blevet forhindret, og så kunne Bent jo lige så godt prøve. Desværre skete der et eller andet, så Uha ikke gik helt rent efter første løb, som ellers var et fint løb - så Bent valgte ikke at løbe mere med hende den dag. 

Dazzler er jo sjov. Han giver den fuld skrue - både på lyd og energi. Det er rent knald eller fald med ham. Det blev til en disk i første løb og en vinderplads i andet løb. Det er så dejligt at se, hvordan den ellers så pragmatiske hund vender fuldstændig op og ned på sig selv, når han løber agility. Det er virkelig "den gamle cirkushest", der nyder at være i manegen. 

Tough'Y var noget overvældet over varme / højttalere / mennesker / tæver i løbetid eller ....... Det blev til 2 fine løb, og endda med en 2. plads i det ene - men han var ikke rigtig tændt. 

Og Blitz, ja det er sandelig til at se, at de der minus 2,5 kg har hjulpet. Hun løb 2 super gode løb. Desværre med et par små fejl i spring 3, men super flot og fejlfrit - og 14/100 af et sekund fra et certifikat - i AG-løbet. Det skal nok komme inden længe. Det er også til at se, at Bent har fået meget ud af vinterens undervisning hos Channie. Der er kommet mere pres på, og han "tør" flere ting. Det er så skønt, når træningen slår igennem til konkurrencerne. 

Søndag var det tiiiiiidligt op. Jeg hader, når der står 04.xx på vækkeuret. Men vi skulle være tidligt i Svendborg for at jeg kunne forsøge at forbedre mit dårligste resultat til DM i C-klassen. Prøven sidste søndag gik jo ikke for godt, så jeg kørte af sted med blandede følelser, men de ting, der koksede sidste søndag de fungerede denne gang. Til gengæld havde vi så nogle andre udfordringer. Vi endte med 109,75 point. Et ok resultat, men ikke nok til det jeg kom for, desværre. Det blev dog alligevel til en tredieplads og lidt "bling" til hylden - men det var ikke fordi vi var gode - det var fordi de andre var endnu dårligere. 

Det var i øvrigt en meget blandet fornøjelse at være til den C-konkurrence. Vi var 6 C-hunde. Det er jo ikke ret meget. Alligevel glimrede dommeren ved at snork-sove undervejs, så da hund nr. 5 lavede dæk-øvelsen forkert, ja så så han det ikke. I C skal man dække hunden af, gå fra den, og på dommerens tegn lave et indkald. Men hundefører nr. 5 glemte det, og gik tilbage til sin hund og tog den på plads. Og han gjorde det så overbevisende, at dommeren ikke tænkte over, at der var noget galt. Da de kom tilbage til os andre var der nogen, der gjorde dommeren opmærksom på fejlen. Nå ja, men så trækker jeg da lige 5 point fra, var dommerens kommentar. Hundeføreren var rasende, for han havde jo fået ok points ellers. Dommeren gik til kaffepause, og da han kom ud igen havde han besluttet sig for, at de 5 point alligevel ikke skulle trækkes fra. Hold nu op.

Jeg er klar over, at det er menneskeligt at fejle, og alle vegne, hvor der er mennesker involveret, bliver der lavet fejl. Og hvis vi nu havde været 30 C-hunde, ja så kunne det godt kikse sidst på dagen. Men hold nu op - hvis man ikke kan holde koncentrationen til 6 C-hunde, så er det vist ved at være på tide, at man overvejer om man skal stoppe som dommer. I øvrigt stod han og røg på sin pibe under det meste af prøven. Tænk, hvis nu man ikke kunne tåle det? Dårlig dommer-etik, hvis I spørger mig.

Vi havde egentlig bestilt og betalt for frokost, men da klokken var ca. 11 var C-hundene færdige, og vi blev enige om, at vi ikke gad vente på frokosten kl. 12.30. Så vi kørte til havnen i Lundeborg og sad i solen og nød et stjerneskud, inden vi satte næsen mod Sjælland igen. 

Og nå ja, når nu vi var så tidligt hjemme, så kunne Bent lige nå et lille "fix" mere denne weekend. 

Mandag den 30. april var så min første dag som "rigtig" arbejdsløs, og jeg forsøgte at få styr på alt det, som man skal have styr på i den situation. Det er ikke nemt, og der er rigtig mange muligheder for at glemme eller overse et eller andet vigtigt, som så kan resultere i, at man alligevel ikke får de der dagpenge. Tungen lige i munden, lave lister og skrive i kalender, og så læse alting grundigt 2 gange. Jeg håber det lykkedes. Jeg skal også lægge mit cv ind flere forskellige steder, og det er jo ikke sådan, at jeg bare kan uploade den pdf-fil, som jeg har liggende. Niks - du skal skrive det hele fra begyndelsen. Sæt i gang. 

Tirsdag så var heldigvis igen fridag for Bent, da hans arbejdsplads har "tvangsferie" den 1. maj. Vi havde lovet Pia at være med til at "lufte" nogle tyskere, som hun havde på besøg - og vi aftalte at prøve Faxe Kalkbrud, som vi havde hørt meget om og set mange flotte billeder fra. Nu var det så lige, at efteråret var kommet forbi igen. Det var super koldt og blæsende - og ind i mellem også vådt. Men kalkbruddet var alligevel en flot oplevelse, og vi har helt klart en aftale om et gen-besøg, når foråret kommer tilbage. 

Her er det turens smukkeste border-piger, der er klar til fotografering.

Og mens Pia og jeg fotograferer hunde hver sit sted, ja så placerede vi Bent med resten af flokken. Godt de alle sammen enes fint.

Der var også en udsigtsplatform, som hensatte os til vores sommerferie i Østrig sidste år. 

Og hvis der nu er nogen der undrer sig over, hvorfor Fanta ikke er med på billederne, så er det fordi Fanta er taget på ferie. Vi skal til Jylland og løbe agility de 3 næste lange weekender (en almindelig weekend, kr.-himmelfartsweekenden og pinsen), og Fanta løber jo ikke agility, så i stedet for at han bare skal gå og kede sig, ja så er han taget på ferie hos Birgitte og Midni. Midni keder sig lidt indimellem, så han nyder rigtig meget at have Fanta på besøg. 1000 tak til Birgitte fordi du gider have Fanta på ferie. Det er en stor hjælp.

Og nå ja - lediggang er jo roden til alt ondt, så for at Bent ikke skal falde helt i søvn på sin 1.-maj-fridag, så måtte han lige en tur på lossepladsen med 2 kæmpe ildtorn-buske og det meste af et æbletræ. Men så var den fridag også godt brugt.