

Jeg løb med Zippo og så løb jeg springløbene med Ticket. Zippo løb fremragende hele weekenden. 7 førstepladser og 1 disk p.g.a. min overhandling. Og Ticket og jeg kom igennem alle 4 springløb uden at blive disket. Det var rigtig sjovt at løbe med hende. Bent nåede også at løbe alle 8 løb med Dazzler. Heraf var de 5 fejlfri og de sidste 3 med småfejl, som skyldes Dazzlers manglende rutine. Så vi kan kun være tilfredse med dagens løb. I år var der rigtig flotte præmier. Herunder er Zippo og Dazzler med lørdagens "høst".



Jeg fik ikke filmet så meget, for ud over at jeg skulle lufte hunde og løbe med 2 hunde, så drillede vejret en del. Jeg havde kontaktlinserne på for første gang i år, og det var heldigvis rigtig fint. Nu skal jeg bare huske solbriller og læsebriller næste gang. Og selv om det regnede en del især søndag, så har vi 2 tørre telte med hjem. Men her er i hvert fald Bent og Dazzler i AG1 søndag.http://www.youtube.com/watch?v=AqzukwkhWzk
Nu er vi på vej hjem. Jeg sidder i bilen og blogger på min nye lille pc. Det er bare SÅ smart. Så behøver jeg ikke bruge tid på det, når jeg kommer hjem. Det bliver jo travlt, for vi skal afsted til Viby allerede torsdag aften. Nu er sæsonen rigtig i gang - og vi nyder det rigtig meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar