Hele familien

Hele familien

søndag den 25. marts 2018

Lydighedsprøver - skal det nu være moderne?




Da jeg fik Hazel - for ca. halvandet år siden - var det helt klart med det formål, at vi skulle løbe agility.

Det viste sig dog hurtigt, at Hazel er er hund med flere talenter, og da jeg efterhånden havde snuset en del til DcH's lydighedsprogram, så blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det stå sin prøve. 

Jeg meldte rask væk til 5 lydighedskonkurrencer hen over foråret, og med masser af sommerfugle i maven og rystende ben tog jeg afsted til min første konkurrence i Jyderup den 18. marts. Der var ting jeg vidste, at vi havde helt styr på - og der var også ting jeg vidste, at her var vi usikre - men det måtte prøves af.

Hazel og jeg startede i C-klassen, og dommer Kirsten var super sød og god til at sikre dig, at jeg havde forstået øvelsen, inden jeg gik i gang. 


Vi startede med lineføring. På trods af, at jeg "tabte" Hazel lidt undervejs, så blev det alligevel til en fin karakter på 8,6.

Så kastede vi os ud stå og sid - begge til de dejlige max 10 points.

Så blev det tid til spring. En øvelse, der altid er lidt risikabel, når man nu har en hund, der også løber agility, og som har stop-felter. Men vi har arbejdet meget med at komme ind og sidde fint foran, og den gav også max points. 
 

.... og tilbagespring. 10 points.

Apport - endnu en af Hazels favoritter - 10 points.

Og så til dæk, hvor vi missede et halv point p.g.a. en lille skævsidning. 9,5.

Så var vi ligesom igennem de øvelser, som jeg følte mig rimelig sikker i. Den mest frygtede øvelse er rundering. Hazel er i bund og grund en lille blød pige, og hun synes det er lidt overvældende at skulle gå ud og gø ad et fremmes menneske (i det her tilfælde en 2 meter høj mand) der stod inde mellem træerne. 1 point. ........
Feltsøg kan gå begge veje. Dommeren havde lagt 7 af de 9 genstande i et bestemt område, så jeg tænkte at der var den nok igen. Men Hazel mente noget andet. Og lynhurtigt kom hun ud med vanten - og så begyndte festen. Hazel opførte sin lille "jeg-har-fundet-vanten"-dans og nægtede at komme og aflevere. Hm.... Det måtte jeg lige hjælpe hende med. Men hun er nu sød når hun gør det, og jeg er meget opmærksom på, at hun skal synes at det er er det sjoveste i verden, så selv om vi måtte tale lidt om afleveringen, så får hun stadig ros som om hun lige var blevet verdensmester.
På det tidspunkt var hun dog så træt, at hun sådan set var ligeglad med både legetøj og kylling.

Så går det store regne-apparat i gang. Der er forskellige kofficienter til hver øvelse, afhængig af sværhedsgraden. Men udregnet med X og Y og moms og skat, endte vi på 123,45 points, og det rakte til en flot 3. plads. Hold nu op, hvor er jeg lige stolt af min lille brune chokoladeknap. Vi var så meget ude af vores komfortzone, Hazel og jeg, og så alligevel at ende med så flot et resultat.


Det gav oven i købet det, der hedder en halv oprykning. Når man har fået 2 halve oprykninger inden for et kalenderår, så må man rykke til næste klasse næste år.

Ud over en dejlig oplevelse med min hund, ja så fik vi også mange nye venner den dag. Søde folk, som vi kommer til at mødes med flere gange. Det var en rigtig dejlig oplevelse.

I dag har vi gentaget hele showet igen. Denne gang øgede vi vores points med 2,5 og endte på 125,9. Og det bedste af det hele var, at hun glad løb ud til figuranten og gøede som om hun blev betalt for det. Så missede vi nogle andre ting, men sådan er det jo, når vi har at gøre med levende dyr.

Det blev igen til en tredieplads efter søde Trine med lækre Tesla, der scorede 146 points efter et mega flot program, og Bjarne og Balou, som også kom igennem med mange flotte points. Tak for en hyggelig dag.

Færdige i Haslev kørte vi tilbage til Næstved, hvor Bent sammen med Morten holdt træningsweekend for en flot kommende agility-dommere. Da de var færdige og næsten alle var kørt, ja så fik hundene lige en fræse-tur på pladsen. Og det var tydeligt at se på Hazel, at selv om hun var mentalt træt, så nød hun at få lov at strække ud i vildt løb sammen med Blitz og drengene.

Næste weekend er det så Faxe, og jeg glæder mig allerede til en ny dejlig oplevelse med chokoladeknappen - uanset resultatet.

Ingen kommentarer: