Når forandringernes vinde blæser .......

I oktober 2012 blev jeg ansat i det daværende Maskincenter Sjælland's bogholderi, primært med henblik på at passe debitorerne. Det udviklede sig dog, så jeg efterhånden fik flere og flere forskellige bogholderimæssige opgaver, hvilket passede mig rigtig fint, da jeg jo elsker at arbejde med tal og systemer.

Skæbnen ville dog, at min arbejdsplads omkring årsskiftet 2015/2016 blev solgt til en noget større bilimport-koncern, som ud over biler nu også gerne ville importere John Deere maskiner. Det gav lidt udfordringer for mig, da alt mit arbejde blev flyttet til koncernens servicecenter i Højbjerg ved Århus, men jeg blev tilbudt andre opgaver, og i kraft af gode kolleger og masser af spændende anderledes arbejdsopgaver, så synes jeg, at jeg har haft en rigtig dejlig arbejdsplads de sidste år.

Men intet varer evigt - åbenbart heller ikke de gode arbejdspladser, og for ca. 3 uger siden fik vi at vide, at alt firmaets administration (som jeg var en del af) skulle flyttes til Vejrup, lige nord for Esbjerg. Og jeg fik da også tilbuddet om at flytte med !!!   Min første tanke var totalt panisk, at nu smuldrede hele vores liv. Men sådan var det jo ikke, og da først vi havde vendt situationen herhjemme, ja så faldt der lidt ro over tingene igen. Der var jo i hvert fald lige et stævne, der skulle overståes - og en influenza, der skulle ud af kroppen, før jeg kunne agere ordentligt.

Der er et gammelt kinesisk ordsprog, der siger, at når forandringernes vinde blæser, så er der nogen der bygger læhegn, og andre der bygger vindmøller. Og da jeg først fik trukket vejret helt ned i maven, så kastede jeg mig ud i at bygge vindmøller. 

Jeg opdaterede mit cv og min profil på diverse jobdatabaser, og sidste lørdag stødte jeg så på det første interessante job. Faktisk lidt mere end interessant, for det var et regnskabskontor, der søgte en bogholder. Et job, som var "lige mig" - og som jeg nok også kunne have fundet på at søge, selv om jeg ikke var i den situation, som jeg nu var. Jeg elsker jo at arbejde med bogføring og regnskaber.

Så søndag sendte jeg en ansøgning afsted og allerede mandag blev jeg ringet op, om jeg ville komme til samtale. Om jeg ville ????  Ja for pokker!!

Onsdag var jeg til samtale - og onsdag aften blev jeg ringet op, at jobbet var mit. Sådan Marianne. 60 år og nyt job på mindre end en uge, da først jeg gik i gang. Jeg synes faktisk godt jeg kan tillade mig at være stolt af mig selv.

Oveni har min nuværende arbejdsplads været så large, at de har "sluppet" mig med udgangen af marts måned, hvilket jeg er dybt taknemmelig for. Så 1. april (nej, det er ingen aprilsnar) er jeg klar til at starte på nyt arbejde. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til tal og regnskaber og bogføring, for det er jo det, jeg brænder for.

Til alle andre, der måtte komme i den situation kan jeg kun sige: kom ud og byg nogen vindmøller. Det kan lade sig gøre.