mandag den 5. marts 2018

DcH Næstved - indendørs stævne 4/3 2018



Lige siden min border collie "Hazel" blev født den 20. august 2016 (det er hende til højre på billedet) har der været en dato, der har stået lysende klart for mig: 20. februar 2018 ville hun være gammel nok til at løbe konkurrence - hvis hun altså var klar til det.


Da stævnerne begyndte at tikke ind i stævnekalenderen for 2018, ja så stod det jo hurtigt klart for mig, at der ikke var meget at komme efter lige efter 20. februar, bortset fra DcH Vejle (hvor jeg alligevel kørte til) - så derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da jeg foreslog Bent, at vi forsøgte at arrangere et indendørs stævne selv.

Via en kursist på et af vores hold kom vi i kontakt med Baunehøj Ridecenter, hvor vi havde mulighed for at leje et ridehus. Vi var ude og se på stedet, og det så umiddelbart meget fint ud, men der var alligevel stadig ca. 1000 ubesvarede spørgsmål. Alligevel tog vi en dyb indånding og sagde: Yes - det gør vi. 

Forberedelserne gik fint. Vi endte på astronomiske 78 tilmeldte hunde (jeg havde været tilfreds med 40 - og begejstret for 60). Rigtig mange havde meldt sig som hjælpere (luxus). Vi havde udliciteret køkkentjansen til Rideklubbens venneforening (Yeaha - det gør vi igen). Med så mange hunde måtte vi ud og hente en dommer mere, og heldigvis sagde Inger Jensen ja, så Bent ikke skulle køres helt i sænk. Kæmpe tak til Inger for at træde til med så kort varsel.

Og så skulle der vel ikke være mere, der kunne gå galt .........

Og dog - i ugen op til stævnet skete der faktisk to ting, der ændrede meget, men som heldigvis ikke fik ødelagt stævnet. Den første var: SNE. Så snart man kom nord for Næstved var der ikke meget af det, men fra Næsted og sydpå var der masser. Den anden ting var: INFLUENZA. Influenzaen kastede sig over mig torsdag aften med sådan en kraft, at jeg faktisk var fuldstændig ligeglad med stævnet! Jeg var også ligeglad med alt andet end min seng og min dyne. Hvis det ikke var "bad luck" for alle pengene, ja så ved jeg snart ikke......  Bent var heller ikke for rask, men han måtte lige samle trådene i løbet af lørdagen og så bare håbe på, at alting virkede søndag.

Se her kommer en tredie faktor ind i spillet, og det er


VORES FANTASTISKE KLUBKAMMERATER

Uden jer, var det ikke lykkedes at afvikle stævnet så flot. I er de bedste!!!  Alle jer, der var med til at hjælpe både lørdag og søndag:


😍  TAK  😍

Lørdag blev banen pakket ud af sneen og på to trailere kørt til ridecentret. 



På ridecentret blev der tømt trailere og bygget bane - og i øvrigt gjort klar, så der var mindst muligt arbejde søndag morgen.


Og på forunderlig vis - sådan som det altid er med stævner, at når først dommeren har fløjtet den første hund i gang om morgenen, ja så kører det jo.
Tak til Miriam fra DcH Jyderup for at snuppe opgaven med at skrive i bøger. Så havde Bent den opgave mindre.


Og alt mens det her foregik, ja så lå Hazel, Dazzler, Tough'Y, Fanta og jeg hjemme i soveværelset og måtte nøjes med små updates på mobiltelefonen. Det var jo ikke det, der havde været meningen!!! Men når nu det ikke kunne være anderledes, så er jeg kæmpe glad for, at det gik så flot.

Ca. en halv time efter at sidste hund havde fået sin præmie, ja så var det hele ryddet og pakket på traileren. Jeg har endnu ikke noget overblik over resultaterne, for nu ligger Bent nemlig med næsen i vejret. Men de skal nok komme så hurtigt som muligt. 

Så var det bare at køre tingene retur i klubben og tømme traileren. 



Med den slags klubkammerater er det ikke noget problem at afvikle et agility-stævne, selv om jeg manglede (hm.... stof til eftertanke ).

Og jeg tror godt jeg allerede nu tør sige, at vi gentager successen næste år. Men forhåbentlig med mindre sne og uden influenza.

















Ingen kommentarer: