Hele familien

Hele familien

tirsdag den 20. juni 2017

Lidt om hvad der sker hos os lige nu

Så blev det igen tid til lidt skriverier om hvad vi bruger vores tid på lige nu.

Sommerlege og sommerfest i DcH Næstved

Lørdag i den nylig overståede weekend havde vi sommerafslutning i DcH-Næstved, som jo er vores  klub. Et sted vi føler os godt tilpas - og det sted vi lægger en stor del af vores energi. Mest på agility-banen, men også i bestyrelsen og når der ellers skal laves noget. 

Sommerafslutningen havde i det gode vejr trukket rigtig mange mennesker og hunde. Det hedder egentlige sommerlege - for det er det vi gør: leger med hinanden, på tværs af hold, træning, alder og racer. En rigtig sjov tradition.

Vi startede med at stille op på en laaaaang række for så at blive inddelt i hold.


Rundt omkring på pladsen var der så 6 forskellige poster med diverse sjov og spas. Lidt agility - indkald mellem spande med pølser, fælles-ski med vandtransport - pølseapport - bowling og apport fra vand. Noget alle kunne være med til, uanset hundens alder og træningsniveau, og uanset førers alder og træningsniveau.

Prøv lige at se, vor koncentrationen lyser ud af Thomas, som skulle forsøge at transportere en liter vand frem og tilbage på en bane. Men han var super god til det. Kravet var, at der skulle være 2 deltagere med hunde og en med vand. Og det var herre-sjovt!

Om eftermiddagen fortsatte vi med sommerfest for klubbens medlemmer og for dem udefra, der havde været med til at hjælpe ved DcH DM 2016. Det blev en super hyggelig eftermiddag med dejlig mad fra grillen, endnu flere sjove lege og masser af god snak. Jeg fik snakket med en masse mennesker, som jeg ikke plejer at snakke med. Jeg mødte bl.a. Hjørgis, der går til lydighed med sin bordercollie Maggie. Hjørgis var 80!!! men et fantastisk sødt og dejligt menneske, som jeg er glad for at have mødt.

Søndag i Sverige

Søndag var det så tidligt op og af sted igen, for Bent havde takket ja til en dommer-tjans i Sverige for første gang. 

Samtidig var det så fantastisk hyggeligt, at vores gode danske/svenske venner, Hanne og Ivan skulle til det samme stævne, og det var endda Ivan's fødselsdag - så der var rigtig lagt op til en hyggelig dag med masser af fødselsdagskage og hygge.

Det viste sig dog desværre, at stævnet var ret dårligt organiseret, så inden vi kom så langt, at Bent kunne køre hjem, ja så var vi ca. 3 timer forsinkede. Vi var hjemme til midnat - godt trætte efter en lang dag i varmen.

Den eneste af vores hunde, der skulle løbe, var Tough'Y. Det var nemlig et rent klasse 1+2 stævne. Og Sverige har ingen seniorklasser. Men ud over at løbe, ja så mødte Totten sin søster Signe for første gang, siden de var flyttet fra Bianca. Signe og Tough'Y er at se på fuldstændig forskelllige - men af sind og væsen er de helt klart ens. De løber også agility på stort set samme måde. Det var rigtig hyggeligt at møde Signe, hendes "mor" Maria og hendes "mormor".  

Og hvad er nu det?

Nogen af dem, der har truffet mig den sidste uges tid, har måske bemærket, at jeg render rundt med denne lille ufikse ting rundt om venstre arm. Hvad er nu det?


Jamen jeg er blevet forsøgskanin. I forbindelse med at vi forsøger at få min astma bedre reguleret, så blev jeg fra Næstved Sygehus tilbudt at være med i et forsøg. Forsøget går ud på at undersøge, om fysioterapi kan have nogen forbedring for astma-patienter. Det kommer til at strække sig over 2 år, inden vi er helt færdige, men i løbet af det første år skal man ca. hver tredie måned bære denne aktivitetsmåler en uge (23 timer i døgnet). En del af deltagerne får fysioterapi og øvelser, og den anden del er kontrolgruppe. Vi bliver målt og testet på kryds og tværs løbende over peioden, og jeg synes det er meget spændende at være en del af dette projekt.

Zippo

Og der er måske også nogen der har bemærket, at Zippo er ved at se sådan lige godt og vel bar ud på sit brystparti. Det er kommet langsomt snigende, efter hans sidste operation i februar og har bredt sig rundt om halsen, og jeg synes nu, at det var så voldsomt, at vi måtte have undersøgt, hvad det kunne være. Heldigvis ser det ud som om det "bare" er et spørgsmål om for lavt stofskifte. Han er nu sat på medicin, og hvis det virker, så skal han have det resten af sit liv. Så jeg håber, at medicinen - og den gode mad fra Kingsmoor - kan få hans flotte store pels til at komme frem igen. I hans alder er det ikke sikkert, at der kommer lige så meget som tidligere, men hvis de bare pletter forsvinder, så vil det være fint. Og heldigvis er det ikke noget, som Zippo mærker. Det hverken kløer eller generer på anden måde - det er rent kosmetisk. 

Nu begynder vi så at glæde os til næste weekend, hvor vi skal prøve noget, som vi aldrig har prøvet før. 

Ingen kommentarer: