Hundeførerweekend i DcH kreds 6

For længe siden - en gang i vinters - læste vi på Facebook om noget, der hed Hundeførerweekend i kreds 6. Jeg havde egentlig godt hørt om det, men det var vist mest sådan noget lydigheds-noget, som jo ikke var interessant for os hard-core agility-folk .........

Nå, men i mellemtiden er jeg jo begyndt at træne lydighed med Hazel, og det er faktisk så tilpas sjovt, at jeg havde lyst til at snuse noget mere til det. Hazel, som nu er 10 måneder, er en kæmpe fornøjelse at træne med, uanset om vi træner agility eller noget andet, og hun har faktisk givet mig blod på tanden til at prøve at dyrke det der DcH-lydighed lidt mere. Så for at gøre en lang historie kort, så meldte jeg mig til hundeførerweekenden på et C-hold (begynderhunde) hos en underviser, som jeg kun havde hørt godt om. Bent besluttede sig så for at deltage på et agility-hold, så vi tog begge afsted i forventning om en rigtig god og lærerig weekend.

Vi mødtes fredag aften til aftensmad og foredrag om mental-træning af Iben fra Mind-Dog. Super spændende, og Iben fik virkelig sat gang i nogle gode diskussioner tværs over bordet, og på tværs af forskellige hold.

Men lørdag morgen var det op og i gang. Vi startede dog med det store fælles billede af de ca. 100 deltagere, som skulle deltage på hold i lydighed på flere niveauer, et konkurrencehold, nosework, rally, agility, eftersøgning, ja - der var mange spændende muligheder.

Jeg er jo en gammel garvet kursus-rotte, når vi taler agility, men jeg har aldrig været på et kursus i lydighed, og så helt alene mellem 9 andre mennesker, som jeg overhovedet ikke kendte. Men halvanden dag med Peter Knudsen fløj afsted. Peter har en kæmpe viden om hunde og træning, og han øste glad og gerne ud af sin viden, både i relation til de aktuelle opgaver, men også bare, hvis der ploppede spørgsmål op om alt vedr. hund. 

Hazel brillerede så med at komme i løbetid for første gang lørdag morgen. Nå, men det gjorde ikke så meget, for ud af 9 hunde på holdet var der 4 tæver, hvoraf de 3 var i løbetid. Det gav lidt udfordringer til hanhundeejerne, men de klarede det nu flot. På nær 2 var alle hunde på holdet meget unge, men de arbejdede alle sammen super flot.

Lørdagen brugte vi på kontaktøvelserne. Lineføring, sid/dæk/stå, apport o.s.v. Vi gik også et lille spor. Vores hunde blev i den grad udfordret, (og det gjorde vi nu også), og da vi kom tilbage til campingvognen lørdag eftermiddag, så gik der ikke ret lang tid før Hazel gik omkuld.

Lørdag aften var der festmiddag med helstegt pattegris, kage med is og pakkespil. Vildt - og vildt sjovt.

Der var mange pakker.

Både lørdag og søndag var der de store morgenbord. Og tingene var ikke bare "kastet" på bordet. Nej, der var stil over det.

Søndagen gik så med rundering og frit søg. Hvor var det sjovt at se Hazels udvikling på de to gange, vi var på til rundering. Første gang synes hun det var meget underligt med den der mand, der stod inde i skoven. Også selv om han prøvede at lokke hende til et lille bitte vuf. Hun lavede masser af overspringshandlinger, men fik dog sat lidt lyd på. Anden gang var det en helt anden snak. Da trak hun mig ind i skoven, og hun gøede indtil flere gange. Fuldstændig fokuseret og koncentreret på figuranten. Seje Hazel.
Her sidder pigerne med de løbske tæver og venter på, at det bliver vores tur.

Vi sluttede af med et frit søg. En af de øvelser, hvor jeg har meget svært ved at beherske mig i forhold til, hvor meget jeg synes jeg skal hjælpe min hund. Men der var jeg faktisk rigtig god til at lade hende arbejde selv, og hun fandt snildt "verdens bedste handske" i skovbunden. Hold nu lige op, jeg havde både gåsehud og sommerfugle i maven af begejstring, da jeg gik derfra. Sikke en rus, det gav.

Kæmpe tak til Peter Knudsen for at øse ud af sin enorme viden. Jeg gik derfra med en forvisning om, at vi nok skal til en lydighedskonkurrence på et tidspunkt. Og det skal vi nok klare. Hazel og jeg 💓

Mens jeg trænede lydighed, så holdt Bent sig til kendte græsgange, nemlig agility-banen. Og der løb han både med Blitz og Tough'Y. De hyggede sig og havde det sjovt. Søndag prøvede de bl.a. disciplinen Snooker, som løbes til WAO.

Kæmpe stor tak til DcH Jyderup for at stable dette flotte arrangement på benene. Jeg tænker, I må være trætte i dag. Alt klappede, maden var fantastisk, regnen - nå pyt, underviserne var engagerede, medkursisterne søde, Ja, der kan ikke sættes en finger på noget. Vi kommer igen i 2019.

Og så her til sidst må vi da lige fejre, at min fantastiske dejlige Zippo fylder 10 år i dag. På trods af 2 store operationer det sidste år og deraf følgende pelstab, ja så er han ufortrødent glad. Han elsker stadig at løbe agility, og han hygger sig med Hazel hjemme i haven. Tillykke med fødselsdagen, Zuper Zeje Zippo. 

Lidt om hvad der sker hos os lige nu

Så blev det igen tid til lidt skriverier om hvad vi bruger vores tid på lige nu.

Sommerlege og sommerfest i DcH Næstved

Lørdag i den nylig overståede weekend havde vi sommerafslutning i DcH-Næstved, som jo er vores  klub. Et sted vi føler os godt tilpas - og det sted vi lægger en stor del af vores energi. Mest på agility-banen, men også i bestyrelsen og når der ellers skal laves noget. 

Sommerafslutningen havde i det gode vejr trukket rigtig mange mennesker og hunde. Det hedder egentlige sommerlege - for det er det vi gør: leger med hinanden, på tværs af hold, træning, alder og racer. En rigtig sjov tradition.

Vi startede med at stille op på en laaaaang række for så at blive inddelt i hold.

Rundt omkring på pladsen var der så 6 forskellige poster med diverse sjov og spas. Lidt agility - indkald mellem spande med pølser, fælles-ski med vandtransport - pølseapport - bowling og apport fra vand. Noget alle kunne være med til, uanset hundens alder og træningsniveau, og uanset førers alder og træningsniveau.

Prøv lige at se, vor koncentrationen lyser ud af Thomas, som skulle forsøge at transportere en liter vand frem og tilbage på en bane. Men han var super god til det. Kravet var, at der skulle være 2 deltagere med hunde og en med vand. Og det var herre-sjovt!

Om eftermiddagen fortsatte vi med sommerfest for klubbens medlemmer og for dem udefra, der havde været med til at hjælpe ved DcH DM 2016. Det blev en super hyggelig eftermiddag med dejlig mad fra grillen, endnu flere sjove lege og masser af god snak. Jeg fik snakket med en masse mennesker, som jeg ikke plejer at snakke med. Jeg mødte bl.a. Hjørgis, der går til lydighed med sin bordercollie Maggie. Hjørgis var 80!!! men et fantastisk sødt og dejligt menneske, som jeg er glad for at have mødt.

Søndag i Sverige

Søndag var det så tidligt op og af sted igen, for Bent havde takket ja til en dommer-tjans i Sverige for første gang. 

Samtidig var det så fantastisk hyggeligt, at vores gode danske/svenske venner, Hanne og Ivan skulle til det samme stævne, og det var endda Ivan's fødselsdag - så der var rigtig lagt op til en hyggelig dag med masser af fødselsdagskage og hygge.

Det viste sig dog desværre, at stævnet var ret dårligt organiseret, så inden vi kom så langt, at Bent kunne køre hjem, ja så var vi ca. 3 timer forsinkede. Vi var hjemme til midnat - godt trætte efter en lang dag i varmen.

Den eneste af vores hunde, der skulle løbe, var Tough'Y. Det var nemlig et rent klasse 1+2 stævne. Og Sverige har ingen seniorklasser. Men ud over at løbe, ja så mødte Totten sin søster Signe for første gang, siden de var flyttet fra Bianca. Signe og Tough'Y er at se på fuldstændig forskelllige - men af sind og væsen er de helt klart ens. De løber også agility på stort set samme måde. Det var rigtig hyggeligt at møde Signe, hendes "mor" Maria og hendes "mormor".  

Og hvad er nu det?

Nogen af dem, der har truffet mig den sidste uges tid, har måske bemærket, at jeg render rundt med denne lille ufikse ting rundt om venstre arm. Hvad er nu det?

Jamen jeg er blevet forsøgskanin. I forbindelse med at vi forsøger at få min astma bedre reguleret, så blev jeg fra Næstved Sygehus tilbudt at være med i et forsøg. Forsøget går ud på at undersøge, om fysioterapi kan have nogen forbedring for astma-patienter. Det kommer til at strække sig over 2 år, inden vi er helt færdige, men i løbet af det første år skal man ca. hver tredie måned bære denne aktivitetsmåler en uge (23 timer i døgnet). En del af deltagerne får fysioterapi og øvelser, og den anden del er kontrolgruppe. Vi bliver målt og testet på kryds og tværs løbende over peioden, og jeg synes det er meget spændende at være en del af dette projekt.

Zippo

Og der er måske også nogen der har bemærket, at Zippo er ved at se sådan lige godt og vel bar ud på sit brystparti. Det er kommet langsomt snigende, efter hans sidste operation i februar og har bredt sig rundt om halsen, og jeg synes nu, at det var så voldsomt, at vi måtte have undersøgt, hvad det kunne være. Heldigvis ser det ud som om det "bare" er et spørgsmål om for lavt stofskifte. Han er nu sat på medicin, og hvis det virker, så skal han have det resten af sit liv. Så jeg håber, at medicinen - og den gode mad fra Kingsmoor - kan få hans flotte store pels til at komme frem igen. I hans alder er det ikke sikkert, at der kommer lige så meget som tidligere, men hvis de bare pletter forsvinder, så vil det være fint. Og heldigvis er det ikke noget, som Zippo mærker. Det hverken kløer eller generer på anden måde - det er rent kosmetisk. 

Nu begynder vi så at glæde os til næste weekend, hvor vi skal prøve noget, som vi aldrig har prøvet før. 

God og dårlig weekend

Weekenden startede ellers helt fantastisk. Fredag aften var vi "tilsagt" for at indløse min mors-dags-gave. Det eneste jeg vidste var, at vi skulle møde på et sted i Næstved, som Bent havde fået oplyst. Stedet viste sig at være Næstved Arena, så der stod vi udenfor og kiggede - indtil Andreas dukkede op. Jeg kiggede lidt på klientellet og besluttede mig for, at det var nok ikke sport, vi skulle se, og det viste sig også at holde stik.

Vi skulle til koncert med Copenhagen Phil - hele Sjællands Synfoniorkester, og så med Michael Carøe som syngende konferencier. Wauw, for en flot oplevelse. En dejlig pose "blandede musikalske bolcher" med dejlig klassisk musik, selvfølgelig blandet med lidt Sinatra. Finalen var temaet fra Star Wars. Hold nu op, det var flot - lige til at få gåsehud af. 1000 tak Andreas for den dejlige gave.

Beklager den forringede billedkvalitet.

Lørdag var det tidligt op og afsted. Vi skulle til stævne hos DcH Faxe, og Bent skulle være dommer. Vi skulle også lige om Skelby og have Tikkie med. Men vi nåede det hele og kom på plads i god ro og orden.

Og denne weekend vil jeg gerne fremhæve (ikke kun fordi Bent var den ene dommer) nogle super gode baner, hvor sværhedsgraden efter min mening var passende i de forskellige klasser. Gode flydende baner med udfordringer ja, men ikke halsbrækkende klasse-1 baner, som vi har set de sidste par uger. Hvor var det dog befriende dejligt.

Som træner var det også en fornøjelse at se, at vores unge løbere fra Næstved, Signe og Tikkie begge to havde super flotte løb. Det er altid dejligt at opleve. Det blev desværre ikke til nogen DM-udtagelser til os, så vi må bare kæmpe videre. Men de skal nu nok komme.

På vej hjem købte vi nye kartofler og jordbær, og vel hjemme åbnede vi en flaske bobler for at fejre en rigtig dejlig lørdag. Vi slappede af, grillede og hyggede os med Matador i fjernsynet. Og glædede os til en søndag, hvor vi ikke skulle ud af døren på klokkeslet for første gang i lang tid. Der var masser af ting, vi gerne ville nå på vores "fri"-søndag, men alle muligheder var åbne.

Og så gik det galt 😔
Søndag morgen vågnede jeg op med bragende migræne. Øv øv øv. Mega ondt i hovedet, kvalme og opkast. Så Bent måtte køre alene på besøg hos sin mor og ud og handle. Og resten af dagen måtte han bare klare sig selv. Gæsterne, som skulle komme og fejre Bents fødselsdag om aftenen blev aflyst, og det blev bare en rigtig kedelig søndag, hvor jeg ikke bevægede mig mange skridt. Nu var det ikke første gang, så jeg vidste, at det nok "kostede" mandagen med. Dumme dumme migræne. Det er så anden gang i år, men heldigvis noget bedre at ligge hjemme i sin seng end i en stol på en stævneplads.

Pinsesol i Ribe

I pinsen deltog vi - vanen tro - i Kingsmoor Cup hos Ribe Hundevenner. Ribefolkene er super garvede til at afholde stævner, og det er altid en fornøjelse at være hos dem. Alt fungerer: indsendere, speaker, forplejning, badeforhold - ja, jeg kunne blive ved. Flotte præmier på præmiebordet gør det så heller ikke mindre sjovt at deltage. En kæmpe stor ros og tak skal lyde herfra til alle Ribe-folkene og deres hjælpere fra Trofast. I gør et fantastisk stykke arbejde. I er søde, smilende og hjælpsomme - og helt skarpe på, hvordan et rigtig godt agility-stævne skal skæres. 

Præmiebonnerne kunne i år enten bruges i Ribe Hundevenners egen præmie-biks, der indeholder alt fra syltetøj over hundemad og slik til diverse isenkram - eller de kunne bruges i Heidi's Hundebiks, der med sin velassorterede camping-stand stod strategisk midt på pladsen, hvor vi alle gik forbi flere gange om dagen, og blev fristet til at købe. 

Ud over at konkurrere, så bruger vi jo dagene på at hygge os med "agility-familien". Nok døbt sådan, fordi vi ser dem mere end vores "rigtige" familie. Men vi kender næsten alle sammen lidt til hinanden på kryds og tværs, og det er bare rigtig hyggeligt. 

Lørdag kom vores nye sponsor på besøg. Kingsmoor var hovedsponsor for stævnet og havde bl.a. givet de flotte præmier til vinderne i finalen ved Kingsmoor-Cup. Det var rigtig hyggeligt at hilse på Bent Ransborg og hans søn. En ting er at maile sammen, men det er nu ekstra hyggeligt at have mødt hinanden i virkeligheden. Vi spiste frokost sammen og fik lært hinanden lidt at kende. Tak til Bent og Kingsmoor for de nye polo'er, som vi glæder os til at lufte ved sommerens konkurrencer.

Når jeg kigger hen over forsommerens konkurrencer i DKK-regi, så er der en bestemt person, som jeg er nødt til at skrive om. Det er ham vi alle sammen kærligt kalder for "Gamle Ole", hvilket heller ikke er helt forkert, for Ole har i vinters rundet de 70. Ole løber med sine 2 sheltier Mokka, som løber senior og Ushi, som løber i klasse 3. Mokka er nogenlunde på alder med min egen Zippo, og vi har fulgtes ad og "sloges med hinanden" de sidste 7-8 år - i al venskabelighed. Vi slås stadig, og jeg kender ikke andre end Ole, der i den grad kan gå op i 100-dele af sekunder i en seniorklasse. Ole giver den altid fuld gas, jeg tror simpelthen ikke han formår at fedtspille og løbe sikkert. 100% gas og fuld fart, sådan løber han altid. Her f.eks. i slalom med Ushi.

For mig er Ole et kæmpe forbillede. Tænk at kunne det han kan, og så som 70-årig. Og denne weekend lykkedes det for ham at løbe sig til en flot andenplads i finalen i Kingsmoor Cup og at få et cert med Ushi. Det er simpelthen bare så flot. Samtidig er Ole et sødt og dejligt menneske, som man kun kan holde af, og jeg glæder mig sådan over hans flotte resultater. Nå ja, så meget at jeg næsten kom til at knibe en lille tåre, da Ole måtte på præmieskamlen efter finalen. Godt gået - "Gamle Ole". 💙

Nå, men nu er det jo ikke "lutter lagkage" hele tiden. En ting, der efterhånden generer mig, er at det er blevet helt almindeligt,at folks hunde skal ligge løse udenfor teltene, og af og til også midt ude på gangarealet mellem telte og bane. Det kan godt være, at din hund ikke gør noget og bare kigger - men det kan jo være, at min gør. Eller at min unge hund bliver usikker fordi der ligger en hund og flyder, som hun nærmest skal vade hen over. Og efter at vi både i Viby og i Ribe havde episoder, hvor hunde blev overfaldet, så ville jeg ønske, at der kunne blive strammet lidt mere op omkring dette, så hunde var i bur eller i indhegninger, inde i teltene. 

Nå, men tilbage til stævnet - hvor vi i hvert fald ikke kan klage over resultaterne. Blitzepigen var en superstjerne lørdag, hvor hun løb rigtig rigtig flot. Det er dejligt at se, at Bent er begyndt at bruge noget af det, han lærer til træning hos Channie. For en ting er at kunne det til træning, en anden ting er at huske (og turde) at bruge det ude til stævnerne. Det resulterede bl.a. i, at Blitz lørdag fik sit første AG-cert. Søndag var lidt mere "flad", men mandag slog hun til igen og vandt spring 3 med et flot og flydende løb, på et tidspunkt, hvor hun tidligere ville være gået totalt kold. 

Egentlig var hun blevet en lille smule for tyk, men det er på vej mod normalen igen, og det er dejligt at se, at hendes pels bliver tæt og fin nu. Det er tydeligt, at hun trives på det gode foder fra Kingsmoor.

Tough'Y havde nogle gode løb, selv om jeg godt kunne fornemme, at 3 weekender med 3 stævnedage lige i streg - det var nok lige i overkanten af, hvad han kunne rumme. Det går bedre og bedre med at løbe klasse 2-banerne, og vi mangler nu kun en udtagelse i AG, så er han sørm'e også klar til DKK-DM. Det er jo langt over, hvad jeg havde forventet af sæsonen 2016. Vi har så lige p.t. et lille felt-issue på balancen, men det arbejder vi på til træning. 
Desværre driller mit achillessene-fæste en del lige nu, så Bent løb med ham om mandagen. Efter det første løb, hvor han bare sad og kiggede på Bent i starten, så gik det faktisk super fint, og de vandt da spring 2 mandag.
En ting, han helt bestemt er blevet bedre til, når vi er til stævner, er at slappe af. Hvor han før sad op og kiggede ud hele tiden, ja så kan han nu ligge på ryggen og sove, mens der løbes på banerne. Det er rigtig dejligt.

Zippo er og bliver min stjerne. Han har løbet 6 løb i løbet af de 3 dage, og kom igennem med bare en enkelt lille feltfejl. Faktisk lykkedes det os at slå Ole og Mokka i en spring-bane, hvilket ikke sker så ofte. Det er så hyggeligt at løbe senior med ham, og vi hygger os med vores konkurrenter i senior-klassen. 

Hazel bliver også bedre og bedre til at være med til stævner. Jeg træner med hende langs ringen, lineføring, stå, sit, dæk, apport og den slags, og hun er bare en stjerne. Denne weekend prøvede hun så for første gang at få massage hun dygtige og søde Kirsten Watts. Da hun først kom sig over den grænseoverskridende oplevelse at skulle op på et bord, så så det faktisk ud som om hun rigtig nød det. Og iflg. Kirsten er Hazel bare super fit og fin.

Fanta og Dazzler har nydt, at de kan gå i indhegningen ved campingvognen i stedet for at ligge i bur i stævneteltet. Så har de fået nogle gode lufteture ind imellem. Det er jo ingen sag, at have alle 6 med til stævne, når faciliteterne er som i Ribe.

Efter sådan 3 dage, hvor Bent - ud over at være dommer - også har løbet med Blitz, og hvor jeg har forsøgt at løbe med 2 hunde, ja så er vi trætte med træt på. Heldigvis er de næste par weekender knapt så "voldsomme" rent konkurrencemæssigt. Rent faktisk er der en enkelt dag, hvor vi ikke skal noget "hund". Hm....... så får vi prøvet det også :-)