Hele familien

Hele familien

onsdag den 31. december 2008

Godt nytår

Den 31. december bør man gå en lang tur med sine hunde, inden alt skyderiet begynder! Jeg havde lyst til at gå et andet sted end Bisserup og omegn, som vi har travet tynd i juleferien, så jeg sendte en sms til Charlotte og spurgte, om vi ikke skulle mødes et sted og gå tur i dag. Vi blev enige om Køge Ås, som viste sig at være et rigtig smukt naturområde.

Desværre viste det sig også, da vi havde stillet alle hundene op til det traditionelle fællesbillede, at jeg nok havde ladet batteriet, men ikke puttet kortet i kameraet. Øv - nå, men frem kom 3 mobil-telefoner, og Bents fik det bedste billede af Zoë, Ticket, Zippo, Meghann, Dora, Alanna og Leica (ved ikke, om de sidste 3 er i den rigtige rækkefølge :-)), som alle havde en hyggelig tur i skoven. Tak for turen og godt selskab, Charlotte!

Og godt nytår til alle andre. Vi glæder os til at tage fat på 2009, som allerede er godt fyldt op med kurser og stævner, både nogen, hvor vi begge skal deltage og nogen, hvor Bent skal dømme. Jeg kan næsten ikke vente til Zippo's første officielle stævne, som lige nu ser ud til at blive Ribe Hundevenner i februar. Vi ses derude!

1 kommentar:

Ibens sagde ...

Rigtig godt nytår til jer alle sammen hunde og mennesker ;-)
Håber I får et rigtigt godt år 2009 - vi ses på træningsbanerne mv.
Mange nytårshilsner
Iben og alle chokobamserne