Hele familien

Hele familien

mandag den 15. september 2008

Agility-opvisning hos Næstved Kloak-forsyning

Så må jeg hellere komme i gang med at blogge igen. Jeg er flere dage bagud. :-) Vi starter med torsdag, hvor vi lavede agility-opvisning på Bents arbejdsplads.

Selvfølgelig har Bent fortalt sine kolleger "alt" om agility og hunde, så da de skulle planlægge årets sommer-grill-eftermiddag spurgte kollegerne, om ikke Bent havde lyst til at komme og vise, hvad det nu var, han gik og lavede med sine hunde. Jeg tog en fridag, og tog med, sammen med Meghann, Paddy og Zippo. Vi havde valgt 3 hunde med "fuldt knald på", så vi virkelig kunne vise agility, når det er sjovest og mest underholdende.

Vi havde lavet en lille let bane:
Publikum stillede sig forventningsfuldt klar, mens Bent forklarede lidt om, hvad det hele gik ud på. Og nok er folk klar over, at det går hurtigt, men ikke, at det går hurtigt. Da Paddy kastede sig ind i slalom og snoede sig igennem med topfart, var alle vældig imponerede. Meghann og Zippo fulgte i rask fart, Zippo med lyd - men han havde det rigtig sjovt.


Efter et par omgange med hver hund, var det tid til, at folk kunne prøve en tur med Meghann, men kun en enkelt modig mand turde. Godt gået Peder!




Til sidst blev der klappet og nusset til den store guldmedalje, og alle 3 hunde nød helt klart den store opmærksomhed, de fik.


Som tak, fik jeg en smuk buket blomster i pink og lilla farver. Det blev jeg rigtig overrasket over og glad for. Tak for det! Vi elsker jo altid at komme ud og vise vores hunde og vores sport frem, og vi kan tale om det i timevis :-) men derfor er det alligevel dejligt med en sådan påskønnelse.

Er de ikke flotte?

1 kommentar:

lisma sagde ...

Hej familien Blom Larsen jeg vil høre om i kan hjælpe mig jeg flytter fra Bornholm til Næstved den 1. november og er begyndt på Agilaty med min lille hund og har været på begynder hold og 2 dages hold med Henning Pedersen fra Sorø.
Jeg vil gerne forsætte med agilaty. Jeg har ikke bil. Kan i henvise til steder jeg kan træne. Jeg har hørt at DCH i Næstved har venteliste.

Hilsen
Lis Hansen

blog opafstolen.dk