mandag den 21. juli 2008

Et hyggeligt besøg

På grund af dårlig netforbindelse har det knebet lidt med opdatering af bloggen. Men lige nu kører vi i bilen, og her er fin forbindelse, så nu er det bare at få trykket på tasterne.

Fredag kom Pia og Woogi på besøg. Åh, hvor blev Zippo glad! Hvis der er nogen, han holder rigtig meget af (ud over sin mor, selvfølgelig), så er det Pia og Woogi.

Zippo og Woogi legede og legede og legede, stort set fra de kom til de kørte hjem igen. Vi gik en tur ud over revet med sheltierne og Meghann, hvor Meghann desværre nok fik spist et eller andet gams, som desværre har givet hende en rigtig dum gang dårlig mave. Hverken Prokulin eller Canicur har hjulpet, så nu har vi haft fat i vores søde dyrlæge, som har skaffet os noget mavemedicin.

Ude på revet sad i øvrigt 2 tyskere og fiskede. Da de gik tilbage til deres bil kom de hen til vores campingvogn og kiggede på hundene. Den ene af dem var især interesseret i Woogi, som han tilbød at købe, først for 500€, derefter for 1000€. Hvad tænker de dog på??? Uha, vi blev helt nervøse resten af aftenen, hver gang vi så nogen nærme sig - og især da tyskerne kom tilbage, efter at de var kørt. Så Pia fik lov at beholde Woogi, og da mørket faldt på grillede vi og hyggede resten af aftenen.

Tak til Pia for det fine krus og de søde ord. Jeg er rigtig glad for begge dele, og jeg er stadig meget stolt og glad over, at jeg fik muligheden for at eje lille Zippo.

Meghann, Zippo og Woogi leger i vandet

Bemærk de 2 fiskere ude til venstre

Om aftenen havde vi den flotteste fuldmåne over Aabenraa fjord

1 kommentar:

Pia sagde ...

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og aften. Woogi var godt træt da hun kom hjem, og det var godt hun kom med hjem. Der er jo ingen der sælger sin bedste ven, og slet ikke sin søde Zippo bedste ven!!!!