søndag den 13. juli 2008

Knuthenborg - måske det sidste

Måske er der nogen, der tror, at jeg fuldstændig har opgive at blogge, men ugen med agility-kursus og den sidste uge har bare være ufattelig travle og stressede. Men nu er ferien begyndt, og den er begyndt rigtig godt.


Vi har været til stævne i Knuthenborg. Desværre måske for sidste gang, da Knuthenborg varsler nye tider for den slags arrangementer m.h.t. betaling af indgangsbilletter - men vi nød det 13. Knuthenborg-stævne i fulde drag. Jette kom 6.20 for at køre med, og vi har haft en rigtig hyggelig tur frem og tilbage. Trunte og Mille befinder sig fint i vores store bur, og så er det jo ingen sag at have dem med. :-)


Vores hunde havde (for det meste) nogle rigtig gode løb. Meghann vandt 3 af 4 seniorklasser, og blev nr. 2 i den sidste. Monty fik placering i 2 af sine løb, var lige udenfor præmierækken i et løb og blev disket p.g.a. en uduelig fører i det sidste. Paddy startede med at lege "banen er din" men endte med at løbe et spring åben, dog med lidt fejl. Ticket løb super, og blev nr. 4 i AG 2 med en enkelt slalomfejl. Også i Spring åben havde Tic et flot løb, desværre med en enkelt nedrivnig.


Alligevel blev det til en temmelig pæn "præmie-høst", som man kan se herunder, bl.a. 2 flotte karafler, som virkelig er et godt minde om en dejlig agility-dag i Knuthenborg - måske den sidste.


1 kommentar:

Pia sagde ...

Et stort tillykke, det var lidt af en høst i kom hjem med. Glæder mig til at se jer snart...