mandag den 30. juni 2008
Ugekursus - dag 1, mandag
søndag den 29. juni 2008
Ugekursus i Kolding - søndag
Søndag morgen var det tidligt op og afsted til Skærbæk, til DCH-stævne. Hyggelig dag, fin plads, gode toiletforhold, ok baner. Meghann løb som sædvanlig med stor gejst, og vandt da også begge ag-løb. Ticket og Bent havde nogle fine løb, og var bl.a. fejlfri i spring åben. Zoe nyder sin nye status som senior, og løber glad og hurtigt, men stort set sin egen bane. Og Paddy, ja han vandt spring 1 med 5 fejl, og var i øvrigt lidt streng.
Zippo's højt-elskede Pia var også til stævne, og hun havde lavet specielle fødselsdags-kiks til Zippo, som jo fyldste 1 år i torsdags.
Vel hjemme igen var der pludselig mange flere campingvogne på pladsen, og i løbet af aftenen kom der hele tiden flere. I morgen går det løs, og vi glæder os!
onsdag den 25. juni 2008
- og i dag er det så Zippo's tur
TILLYKKE TICKS :-)
...men for ikke så lang tid siden, var hun bare en sød lille puppy.
Tillykke med fødselsdagen, Ticket.
tirsdag den 24. juni 2008
TILLYKKE ANDREAS :-)
Først ventede farmor meget længe på, at Andreas skulle komme ud fra sin eksamination.
Men så fik hun lov at give ham huen på! Det var en anderledes fødselsdagsgave.
Stævne i Ølstykke lørdag den 21. juni
Bent løb agility med Paddy og Ticket. Paddy var rigtig streng i de 2 første løb og satte fuldstændig sin egen dagsorden, men da Bent i 2. løb skruede bissen på, løb han et fint sidste løb den dag. Ticket havde nogle fine løb, men blev igen flere gange "fældet" på de små detaljer. Det bliver hele tiden bedre, efterhånden som Bent og Ticket kender hinanden bedre, så vi håber stadig på de sidste 2 DM-udtagelser.
Zippo gik op i rally-begynder-klassen og bestod med 91 points. Den dygtige dreng!!!! Jeg synes ellers, at han var lidt mere flagrende end sidst, han vidste helt tydeligt, at det er noget med at vi skal hen til de der skilte - og så var det ikke altid, at han havde tid til at vente på mig. Men det har åbenbart ikke været så meget, at det har trukket mere end 9 points ned. Meget stolt ejer! Ups - hvis han gør det en gang til, så er vi oppe i klassen, hvor vi skal gå uden snor på.
Meghann gik op i rally-øvede-klassen og bestod den med 94 points, hvilket rakte til en 4. plads. Bestemt tilfredsstillende, bortset fra at det irriterer mig, at hun kan gå udenfor ringen og varme op med den flotteste "fri ved fod", og lige så snart vi starter på banen, så ligner hun en, der har fået tæv. Også selv om jeg roser og opmuntrer hende. Så skal Meghann bare bestå en gang mere, så er hun i ekspert-klassen.
Hele stævnet var om lørdagen færdigt ved 16-tiden, så vi var dejlig tidligt hjemme og kunne hygge med Andreas om aftenen.
Frygt ikke fredag den 13. - frygt hellere torsdag den 18!
Da vi kom hjem og kørte ind i indkørslen, lurede vi godt nok lidt over, at der stod vand. Mystisk - og på muren under soveværelsesvinduet løb der vand ud!!!. Ind og kigge på badeværelsen - ikke umiddelbart noget at se, men Bent gik ud og lukkede for vandet ved hovedafbryderen. Efter nogen tid fik vi lokaliseret skaden til at være under bunden på brusekabinen, og hvad skulle vi så gøre - torsdag eftermiddag kl. 17. Heldigvis havde vi jo toilet i campingvognen, og vi hentede fluks en masse vand hos naboerne, så vi havde til hundene og til lidt klatvask.
Næste dag fik en VVS-mand konstateret, at det var et varmt-vands-rør, der var gået. Der blev lukket for det varme vand, og så havde vi i hvert fald koldt vand igen, hvilket betyder, at opvaskemaskinen og vaskemaskinen kunne køre. Efter meget snak mellem VVS'eren og forsikringsselskabet blev det til, at vi ville få et transportabelt brusebad leveret på forsikringsselskabets regning, og så skulle de bare finde ud af, hvordan skaden skulle repareres.
Men vi gik ind i weekenden uden mulighed for et brusebad! Kogt vand til etagevask og kolde brusebade - sådan. Det er altså anstrengende i længden. Hold da helt op, hvor er vi forvendte med at have muligheden for at tage et dejligt varmt bad når som helst.
Hillerød Hundevenner 15. juni
Jeg havde i hvert fald hovedpine, så det ville noget - og det stammede helt klart fra en muskel nakken, som havde bestemt sig for at stramme noget så rigeligt. Faktisk kunne jeg - når jeg varmede hunde op med lidt lineføring - knap nok se ned på hunden, når den gik på min venstre side. Øv!
Og så var det et mærkeligt stævne. De fleste af vores løb var middelmådige. Monty var meget opmærksom på, at der var løbske tæver, men løb dog en fin AG3, som var en meget udfordrende og sjov bane. Bent var lidt stresset, for alle hans løb lå oveni hinanden, og Meghann drillede mig - så det blev sådan en la-la-dag.
Der blev dog lidt præmiekuponer, som kunne byttes i HH's dertil indrettede shop, men udvalget til salg for 2 HH-stakater var temmelig sølle (vi taler om nylonknæstrømper med blondekanter og den slags). Dertil var kommukationen mellem ringene og ud til deltaerne nærmest ikke eksisterende, så øv - det må blive bedre en anden gang.
lørdag den 14. juni 2008
Tænk, at det skulle overgå os!
:-)
mandag den 9. juni 2008
Bornholm - Østersøens perle :-)
Vi tog afsted hjemmefra fredag eftermiddag, og "landede" på campingpladsen "Lyngholt Familiecamping" ca. kl. 22. om aftenen. Den søde forpagter ventede oppe på os, så vi kunne få udleveret nøglen til vores herlige hytte - en rigtig lille luxus-perle, med eget bad og toilet. Vi installerede hurtigt og stille alle 6 hunde og gik i seng, for stævnet startede tidligt lørdag morgen.
Vi satte telt op og kom igang med at løbe. Dette var Bents første stævne med 3 hunde - jeg havde begrænset mig til 2 - men Bent klarede det super flot. Både konditionsmæssigt, men også i forhold til at håndtere forskellige handlinger til forskellige hunde.
Jeg vil især fremhæve Bents løb med Ticket, som bare bliver flottere og flottere. Lørdag løb de 2 fejlfrie åbne klasser og hentede dermed 2 DM-udtagelser. Og ud af weekendens 6 løb blev Ticket ikke disket en eneste gang. Paddy var en rigtig "nisse". Han rev en masse pinde undervejs, men han var sikkert også påvirket af varmen. Monty var en lille super-dreng, han leverede 6 flotte løb over weekenden, og jeg tror, de var fejlfrie alle 6. Ikke så hurtige - men sikre og med super kontakt. Zoe og Meghann hyggede sig i senior-klasserne, hvor Meg vandt et par stykker om lørdagen. Det er lige noget, der passer de 2 små mus. Og lille Zippo nød bare at være med og blive behørigt beundret af alle de Bornholmske venner - og så i øvrigt få lov til at træne lidt på den opstillede opvarmningsbane.
En lille flok fra Sorø Hundevenner havde også fundet vej til Bornholm - og weekendens gladeste smil, sad på Charlotte, som sammen med Alanna havde en håndfuld fantastiske løb! Super samarbejde mellem hund og fører, og flot tempo. Godt gået Charlotte!
Søndag fejrede vi Bent's fødselsdag. Sorø-flokken havde medbragt flag og gaver - og Bent kvitterede med kage. Den bedste fødselsdagsgave var dog, at Ticket og Bent vandt spring2, desværre med en lille smule tidsfejl.
Resultater fra stævnet vil om nogle dagen kunne hentes her: www.dkk8.dk.
søndag den 1. juni 2008
DCH Vordingborg, landsdækkende
På en herlig afsides beliggende plads udenfor Vordingborg holder DCH til - godt nok lige op ad en motor-cross-bane, men heldigvis bar vinden den anden vej, så larmen var til at overskue. Søde hjælpere, OK toiletforhold - fik desværre ikke prøvet deres cafeteria. :-)
Banerne var super - faktisk noget nær jysk standard (hvilket normalt betyder betydeligt sværere end på Sjælland. Især var jeg begejstret for AG3, hvor der var en del svært samlet i starten, men hvor hundene alligevel fik lov til at løbe igennem til sidst - hvilket jo også klasse 3-hundene stadig nyder.
Meghann og Monty kvitterede (vist nok) ved at vinde hver deres 4 løb. Nogle af dem desværre med lidt fejl, og på det ene AG-løb blev Meg dømt for en feltfejl, hvor hele tilskuerskaren havde set 2 poter på feltet. Men når dommeren har min brede r.. imellem sig selv og hunden, så kan man jo ikke se ret meget. ;-)
Herunder er Meghann's SP2, hvor der røg en enkelt pind:
Paddy vandt AG1 med 5 fejl - en dum slalomfejl, men ingen andre kom fejlfri igennem! Og Ticket kørte AG åben til en 5. plads, hvilket udløste en præmie! Spørg lige, om Bent er stolt!!!
Herunder er Ticket's spring 2, hvor hun desværre stikker næsen i en forkert tunnel, men hvor det tydeligt ses, at der er både fart og glæde.
Vi håber, at resultaterne kommer snart på Agility-Syd. Nu er vi helt tunet ind til Bornholm, og vi glæder os til turen. Vi begynder at pakke torsdag, og så skal vi jo også lige forbi dyrlægen for en ormekur! Hrmf!!!! - De svenskere er besværlige.