Stævnerne kommer som perler på en snor i den her tid. Men der er altid noget særligt ved det første stævne efter klubbens eget stævne. Også efter vi ikke længere har noget at gøre med selve planlægningen. Det at være til stævne og bare være deltager - det kan nu noget. Nå ja, Bent var jo dommer igen denne weekend, men det var nu alligevel dejligt, ikke at skulle føle ansvar for noget andet end mig selv og mine hunde. 

Stævnet denne weekend var hos DcH Kolding. Med Jørn Elsberg i spidsen og mor Ulla i køkkent, så er det en velsmurt maskine, der kører på skinner. Gad vide, hvad Kolding vil gøre, den dag Jørn og Ulla ikke orker at arrangere stævner mere?

Jeg havde meldt Hazel til alle løb og Keeper til klasseløbene. 

Keeper bliver bare bedre og bedre. Hun rammer slalom med vild fart, og hun rammer rigtigt de fleste gange. Hun sidder pænt i starten og hun bliver på sine felter. Ind imellem bliver hun lidt for vild, men hold nu op, hvor jeg nyder det! Keepsen havde 4 fine løb, hvoraf kun det ene var sådan "uden-for-rækkevidde"-vildt. Hun kan bare nogen ting, og jeg bliver ved at blive imponeret over hende. Vi fik sandelig også en pind i spring 1 om lørdagen, og i den klasse kom vi på en 2.plads. Jeg er da stolt med stolt på!

Jørn havde fået den glimrende ide at udskifte de sædvanlige pokaler med nogle flotte træ-figurer af hunde og mennesker. Og helt tilfældigt fik vi faktisk en, der passede rigtig fint på. Langhåret dame, sort hund (der bare mangler en hale). Det  var en super god ide! 

Vejret var nu ikke noget at skrive om - og så alligevel skal I da ikke snydes for lørdag aftens solnedgang, der lignede en ildebrand et sted. Vi havde vådt tøj, våde håndklæder, våde sko og pladder alle vegne. Men pyt - vi havde rødvin og godt selskab, så vi klager ikke. Det var bare en konstatering.

Bent løb 2 løb om dagen med Gimli, og de gennemførte faktisk alle løb uden at blive disket (tror jeg), men bare med lidt småfejl. Felterne sidder lige, hvor de skal være, så nu lysner det! 
Keeper er nem at have med på pladsen, bare hun kan komme til at se agility-fjernsyn. 

Hazel løb fremragende. Bl.a. fik vi endnu en fejlfri AG åben, og selv om hun var klar til DM i forvejen, så er det altid en god fornemmelse. I Kolding løber man en finale. Det er de bedst placerede i de 4 åbne klasser, der kvalificerer sig, og sandelig om ikke Hazel fik sneget sig ind som den næstsidste (altså den næstdårligste af de bedste). Finaler er nu altid noget særligt, og Hazel og jeg har ikke haft så mange af dem, så selvfølgelig skulle jeg løbe den. Heldigvis havde jeg haft både Majken og Bent til at løbe med Hazel i løbet af dagen, så mine ben burde være nogenlunde brugbare, meeeeeeen, der var ikke meget gas tilbage i dem alligevel. 
Heldigvis har jeg jo en hund, der kan selv, så hun sørgede for, at vi fik et fejlfrit løb på en super sjov finalebane. I lang tid lå vi i top 3, men på et tidspunkt mente jeg at have regnet mig frem til, at jeg var nr. 4 eller 5, så jeg satte kursen mod campingvognen for at give min hund vand. Men hov, så blev vi råbt op som nr. 3. Det tog noget tid, inden jeg blev overbevist om, at det var rigtigt - og mine ben kunne næsten ikke klare æresrunden, men det var Hazels første æresrunde, så den skulle hun ikke snydes for.

Jeg har da så tænkt lidt over min tredieplads i den finale. Er det fair? Tja, jeg havde det 3. bedste resultat på dagen, så på den måde ja. Men jeg havde gerne givet pladsen til Camilla, som jeg slog med 20/100 af et sekund, eller til Lene, der desværre væltede sidste forhindring. Nå, men den gamle dame med den halvgamle hund vandt, og sådan er det. Vi kan jo noget, Hazel og jeg, og det er jeg stadig mega stolt af.

Ud over de 5 "gamle" dommere, var der denne weekend også 2 dommeraspiranter: Anne Mette og Daniel var ude og dømme for første gang, og det klarede de bare super godt. De havde også tegnet en stor del af banerne denne weekend, og de 2 skal vi nok blive glade for fremover. Det var gode baner med masser af flow og mange handlingsmuligheder. Tillykke med debut'en til aspiranterne - og tillykke til os andre med dem. 

Og så skal I da ikke snydes for weekendens bedste bemærkning. Lille Tough'Y er jo efterhånden en ældre herre. Måske ikke så meget p.g.a. sin alder, men efter sin store operation for et par år siden, så er der ikke meget krudt tilbage i ham. Sådan en stævnedag (eller for den sags skyld en sommerdag hjemme i haven) tilbringer han mest liggende på siden i græsset. Vores campingnabo, som ikke kender Totten, havde med bekymring holdt øje med ham. Trak han vejret? Havde han flyttet på sig? Da han endelig så, at der var liv i Totten blev han så lettet, at han følte sig kaldet til at sige: hvornår skal I begrave den døde hund? Nåh.... lille Totte. Du er her forhåbentlig mange år endnu, men jeg kan godt forstå tanken. 😂