Sommerferie

Så nærmer vi os slutningen af 3 ugers ferie - og som sædvanlig er de fløjet af sted alt alt for hurtigt. Første uge var vi hjemme og lavede alt muligt og ingen ting, og denne uge er vi hjemme og laver nogenlunde det samme. 

Men i midterugen var vi - for 3. år i streg - i Sverige, på Järnavik Camping ca. 20 km. sydøst for Karlshamn. En helt fantastisk campingplads midt i flot svensk skærgårdsnatur. Ikke nogen stor "forkromet" campingplads, ingen hoppeborg og ingen swimmingpool, og fortrinsvis et "voksent" klientel. Hunde er meget velkomne og der er masser af dem på pladsen. Så ingen undrede sig over vores 4, der i øvrigt klarede campinglivet til UG! 

Det blev til masser af snak og hygge sammen med Hanne og Ivan, gode gåture og god afslapning, og her kommer en lille billedkavalkade over vores uge på Järnavik. 

Da jeg ved, at Ivan elsker hindbærsnitter, så måtte jeg selvfølgelig kaste mig ud i "projekt hjemmebagte hindbærsnitter", inden vi tog af sted. De blev faktisk ret gode. 

Det var første tur i vores "nye" campingvogn, så vi havde besluttet at sætte det store fortelt, som fulgte med vognen. Det var et stort projekt, som Bent og Ivan hyggede sig med i nogle timer. 

Men op kom det - og der var masser af plads. Til gengæld  var der også en umiskendelig lugt af mug. Faktisk så meget, at det næsten ikke var til at holde ud at være i teltet - eller at være i nærheden af det. Det var lige en streg i regningen. 

Hver morgen fik hundene en god tur i de  dejlige omgivelser. Her er vi ved den nye badebro, som kommunen har sat op ved stranden, lige ved siden af campingpladsen. Der var også 2 platforme ude vandet, hvor den ene havde 2 udspringsvipper. 

Da Keeper havde været så smart, at hun kom i løbetid 3 dage, før vi rejste til Sverige, ja, så var livet jo lidt hårdt for drengene. Heldigvis løste vi problemet ved at pigerne flyttede over til Hanne og Ivan i dagtimerne. Og de følte sig meget hjemme. Yndlingspladsen i forteltet var uden tvivl ovenpå hynderne fra stolene, der om aftenen lå en fin bunke på gulvet = hundeseng!

Og det var jo ikke rigtigt, hvis jeg ikke benyttede enhver lejlighed til et opstillingsbillede. Den her sten var da perfekt til formålet. Og heldigvis er drengene så disciplinerede, at selv om Keeper er i løbetid, så bliver de siddende. Dygtige fyre. 

Området omkring Järnavik er spækket med godt afmærkede vandreruter. Det er bare at vælge - og gå!

Og enden på telthistorien blev, at vi købte Hanne og Ivan's lufttelt, da deres vogn nu står stationært som fastliggervogn i Järnavik. Bent og Ivan kørte til Perstorp, hentede teltet, pillede det gamle ned og satte luftforteltet op. Der var lidt mindre plads (til os, men mere til hundene), og til gengæld meget bedre luft for os to gamle astmatikere. Hurra for den løsning. Og det gamle telt ligger her klart til at blive kørt direkte på lossepladsen. 

I den bagerste ende af campingpladsen var der en kæmpe lejr for 500 sø-spejdere, der hele dagen deltog i masser af aktiviteter på vandet. Her er vi gået en tur ned til havnen for at se, hvad de laver. 

På vej hjem fik Hazel og Gimli en god svømmetur. Keeper fik ikke lov, da hun jo var i løbetid, men hun er heldigvis ikke særlig interesseret i at svømme. 

Endnu en sten måtte afprøves til fotoshoot. 

Og tilbage fra gåturen hyggede vi os med en flaske gode bobler på Hanne og Ivan's terasse. Læg mærke til vinen. Mærket hedder "Happy dog", og for hver flaske der blev solgt, gav producenten 5 kr. til velgørende formål vedrørende hunde. 

Man skal aldrig gå ned på antallet af solcellelamper. Og jeg er ikke den eneste campist, der har den holdning. Faktisk er hele campingpladsen om natten nærmest oplyst af diverse udgaver af solcellelamper. Og vores plads var ingen undtagelse.

Får man aldrig nogen mad i det her hjem? Keeper og Hazel venter tålmodigt, mens Bent gør mad klar inde i campingvognen. 

Hver formiddag var Ivan og jeg i vandet. Temperaturerne svingede mellem 15 og 18 grader, så det var "det kolde gys". Den første dag var jeg temmelig længe om at komme i, men i løbet af et par dage blev jeg rigtig god til at gå ned ad trappen og smide mig i vandet med det samme. Så tog det lige 5 sekunder, inden chokket havde fortaget sig og følelsen af "uhm, det er lækkert" indfandt sig. Vi gik i øvrigt ikke på den officielle strand, men ned på en bådebro på den anden side af campingpladsen. Den havde vi for det meste helt for os selv.

Dette billede er fra en af vores længere ture med medbragt kaffe og kage. Og for en gangs skyld et billede, hvor jeg er med!

Det er helt utroligt at se, hvor mirakuløs naturen er. Prøv bare at se det her træ - der nærmest vokser op af klippen. Det er et kæmpe mysterium, hvordan de træer overhovedet får næring, når det ser ud som om de vokser op af klippen.

Kaffepause til mennesker og vandpause til hundene. Udsigten er stadig fantastisk, og der er en helt speciel fred på sådan en klippe langt ude i skoven.

Vi blev også forkælet af Hanne, for en dag bagte hun vafler til os. Der spiste jeg godt nok alt for meget. 

Når hundene skulle køles af, så fik de en svømmetur, men Keeper måtte tage til takke med campingpladsens hundebrusebad. Fine forhold! Og hun blev faktisk helt dygtig til bare at stå stille og lade sig overbruse. 

Eftermiddagstur til klippen ovenfor campingpladsen. Sådan en gang modlys, det kan nu noget. Det var her jeg tog de mest fantastiske solnedgangsbilleder sidste år, men desværre var det overskyet mange af dagene, så der var ikke de flotte solnedgange. 

Og selv om gardinet er trukket for som værn mod solen, så er yndlingspladsen stadig det samme sted. 

Campingvogne og campere findes i mange udgaver på sådan en plads, men den her gamle ombyggede brandbil tiltrak sig nu en del opmærksomhed. Den var ombygget med stor respekt for og kærlighed til det oprindelige køretøj.

Bare i forhold til sidste år var der kommet nye fine broer og ramper at gå på, og denne gang fandt vi også en enkelt ny sti, som blev afprøvet et par gange.

Prøv lige at se himlen og vandet på det her billede. Det fås simpelthen ikke meget smukkere.

Når Hanne stod op om morgenen og skulle op på toilettet, så skulle hun og Keeper lige have et morgenkram, inden hun kunne gå videre. 

Her er der kaffepause på en af vores ture. Efterhånden er vi så langt henne i løbetiden, at drengene blev placeret længst muligt væk fra Keeper. 

En af de fine afmærkningspæle for ruterne i området. Alle ture kunne findes på en app, så hvis man for vild, så kunne man altid lige checke, hvor man nu var, og hvor langt, der var hjem.

Og sådan en uge går hurtigt. Alt for hurtigt - også selv om vi forlængede med en dag. Farvel plads 115, vi ses sommeren 2024.