Vilhelmsborg

 Der er bare nogen ting, man ikke skal ændre på - og en af dem er, at vi skal til Vilhelmsborg og løbe agility hvert forår. Så vi havde støvet stævnejakkerne af og kridtet skoene - klar til årets første stævne i DcH regi. Og klar til en masse hygge.

Turen til Århus brugte jeg rigtig fornuftigt på at læse korrektur på DcH bladet. Hurra for bærbar pc og internet via mobil-hotspot. Og jeg elsker at være en del af DcH-bladets redaktion. Det er en rigtig sjov opgave, og også en del af det, at lave frivilligt arbejde. DcH-bladet er fuldt af stof, som dels dækker store begivenheder og dels er indlæg sendt ind af medlemmer rundt omkring i landet. Der er lærerige artikler og nyttige tips og tricks. Og så er det et rigtig lækkert blad, som jeg stolt af , når det kommer ud og ligger i klubben.

Fredag aften spiste vi sammen med Anne og Henrik. Vi havde ikke mulighed for at komme til Henriks runde fødselsdag, så den fejrede vi nu med en ordentlig gang tapas og noget god vin. 

Lørdag gik det løs i hallen, og jeg skal ærlig indrømme, at efter første løb var jeg klar til at køre hjem igen. Hazel og jeg var i hver sin verdelsdel, og hun lignede en hund, der får tæv 3 gange om dagen med en bøjle. Vi rejste os dog lige så langsomt i løbet af dagen, og det lykkedes os endda at gennemføre et enkelt løb uden at blive disket. 

Vi hyggede os med Anne og også med Camilla og hendes hunde. Her er det søde Monty, der prøver på at få overblik over situationen. Når man er en stor hund, så er det godt, at der er muligheder for udvidelse af beboelsen opad. 

Lørdag efter løbene var der dømt hviletid. Alle 4 bordere tog sig en slapper (sheltierne var på "ferie" hos Pia). 

Søndag gik meget bedre for Hazel og mig. Her blev vi nr. 3 i SP åben, vandt SP3 og blev disket i AG åben, fordi jeg glemte at kigge efter min hund. Hazel var sit gode gamle "jeg", og hun er på den måde en nem hund at have med. Hun stresser ikke, og hun er ligeglad med andre hunde. Det bliver spændende, hvordan Keeper klarer Vilhelmsborg, når hun skal i gang.

En rigtig sjov og dejlig ting om søndagen var, at mange af dem, vi skal op og undervise i bededags-weekenden på Himmerlandsgården, var i hallen. Nogen løb, nogle hjalp - og nogen kiggede bare. Men de heppede højt på Hazel og mig, når vi løb. Det var så dejligt. 

Det var til gengæld tydeligt, at Gimli blev stresset af de snævre forhold og det høje støjniveau. Lørdag gik det nogenlunde med at huske det med felterne, men søndag var han helt slukket. Det bliver garanteret bedre, når vi kommer ud på græs og under åben himmel. 

Vores hunde er en nem flok at have med, og Keeper har luret de andre af og ligger sig til at sove eller kigger på dem, der nu går forbi. Ingen stress. 

Men en 16. plads, en 3. plads + 2 disk gav alligevel Hazel og jeg en plads i finalen. Det er jeg nu lidt stolt af. I finalen lagde Morten og Saxo ud med et løb, der sad lige der, hvor det skulle sidde. Så jeg justerede mit mål til, at vi skulle ind og have fest (sammen) og blære os lidt med nogen sjov handling. Og det gjorde vi fuldt ud. Det blev til et fejlfrit løb og en 5. plads. Hazel satte ikke en pote forkert, og med mig på slæb kan hun ikke løbe hurtigere. Så jeg er rigtig meget tilfreds med vores indsats i finalen. Og vi glæder os allerede til Vilhelmsborg næste år. 

På det tidspunkt var der ikke mere energi i mine ben, så Bent løb det sidste AG3 med Hazel. Han var den eneste med stor hund, der kom igennem, så den vandt Bent og Hazel, med en lille slalomfejl. Sejt, at hun sådan lige kan finde ud af at løbe konkurrence med en anden end mig. 

Jeg prøvede i øvrigt at finde ud af, hvornår vi første gang var på Vilhelmsborg. Billedet herunder er fra 2006, men det kunne godt være taget i lørdags. Bortset fra, at der er nedgang til banen i begge sider, og der er stadig stole på den langside, hvor der i dag bare er fladt gulv og højt gelænder. Måske er moden for agility-tøj også lidt anderledes, hvis man begynder at nærstudere, men det er ikke meget, der er anderledes. Vi har været med næsten alle år undtagen et år med kennel-hoste og så corona-perioden. Det er sjovt at tænke på.