Så gik der endnu en spændende weekend, og den gik rigtig godt, synes jeg selv. Selv om Gimli mandag i sidste uge sørgede for at gøre det lidt mere spændende end nødvendigt, da han hamrede sit hoved ind i siden af mit knæ. Men pyt, siger jeg - det skal ikke bremse mig! 

Bagagerummet i Andreas' bil var fyldt med blomster og planter

Så fredag brugte jeg på at køre med Andreas ud og shoppe planter til hans altan (og lidt til min terrasse). Det blev til 2 plantecentre, inden vi havde fået det meste af det, der stod på sedlen - og lidt, der ikke stod  på sedlen. Vi kørte til Slagelse, slæbte det op på 2. sal og gik i gang med at plante. 

Så er der jordbær, tomater og blomster på altanen

Heldigvis var det fantastisk vejr, så det var rigtig dejligt at være på altanen. Jeg blev også lige nødt til at prøve Andreas' hængekøje. Den havde jeg hørt så meget om. Det var sjovt at prøve, men det bliver vist aldrig min favorit. Jeg tror, jeg bliver søsyg. Andreas lavede aftensmad til os, og så var det ellers tidligt hjem og i seng, for lørdagen startede tidligt.

Spændende, men jeg bliver søsyg af at vugge

Lørdag skulle jeg for første gang i aktion som kredsinstruktøraspirant i agility. Egentlig har jeg gerne villet være kredsinstruktør i flere år, men p.g.a. interne regler har det ikke været en mulighed. Endelig har nogen dog fundet ud af at bøje og strække reglerne, så jeg kunne komme i gang. Og det er på høje tid, for vi har efterhånden kun 1 uddannet kredsinstruktør i agility hele Danmark - og så 2 aspiranter: mig og Anne. 

Jeg nød solopgangen, mens jeg ventede på at Inger skulle samle mig op i Fuglebjerg

Var jeg spændt? Ja! Var jeg nervøs? Nej! Glædede jeg mig? Åh ja. Jeg elsker jo at undervise. Jeg har efterhånden rigtig meget i min agility-værktøjskasse, og jeg synes egentlig det er ærgerligt, ikke at kaste det ud over nogen. Så det kriblede i mig for at komme i gang. 

Der arbejdes med egne hunde rundt om springvinger. Keeper holder øje med, at alt går rigtigt til.

Så trioen Inger (kredsinstruktør), Anne og Marianne mødtes hos DcH Ikast sammen med et hold kommende agility-instruktører. Anne og jeg delte delen om "indlæring af forhindringer", og det var virkelig sjovt, for vi har alle 3 forskellig tilgang til mange ting. Jeg håber ikke, at vi får forvirret deltagerne mere end vi får uddannet dem. 

Minibanerne var et kæmpe hit

Vi 3 havde medbragt vores egne hunde, for vi skulle overnatte på Klinkenborg Hundezentrum, og så ville det jo nærmest være dybt tåbeligt ikke at leje hallen et par timer og få løbet lidt agility (hvis man kan kaldet det løbe, med mit dårlige knæ).

Keeper checker, om Inger og Anne nu også løber banen rigtigt. 

For mit vedkommende var det Keeper, der vandt turen til Jylland, og jeg er super stolt over, hvordan hun klarede det. Helt alene, uden den sædvanlige backing-group, blandt fremmede mennesker og hunde. Men Keepsen var en stjerne. Hun arbejdede som sædvanlig som en drøm, og ellers lå hun pænt og kiggede på, hvad der foregik.

Helt afslappet Keeper, midt mellem aspiranter og hunde. Hun voksede så meget mentalt den weekend.

Det blev en rigtig fin weekend, synes jeg. Holdet er meget spredt i forhold til, hvad de kan, men de var gode sammen og med hinanden. Det er en flot rigtig søde og rare mennesker, og det er dejligt, når det kan mærkes, at der er masser af hjælpsomhed og omsorg mellem deltagerne. De skal nok blive gode! Forplejningen var fantastisk om dagen, og måske knap så spændende om aftenen, men hvad gør det, når selskabet er godt. 

3 glade hunde på morgentur i det våde græs: Sirius, Keeper og Hiba.

Det var fantastisk at komme i gang, og jeg glæder mig allerede til næste gang om en måneds tid. 

Hende her ........ Hun kravler længere og længere ind i mit💖