torsdag den 5. november 2020

En underlig festdag

 5. november 2020.

En dag jeg faktisk havde glædet mig til i et stykke tid. I dag er det nemlig nøjagtig et år siden, jeg fik min sidste ablation på Mølholm. Og lige siden den dag har det været slut med hjerteflimmer, slut med mange vågne timer om natten og slut med medicin med kedelige bivirkninger. Jeg havde faktisk planlagt, at jeg ville fejre dagen, men jeg synes ikke rigtig jeg er i fejre-humør. 

Hvorfor ikke?

Jamen jeg synes, der sker så mange underlige ting rundt omkring os lige nu.

Tag nu bare valget i USA. Hvad i alverden går der dog af folk? Og hvordan kan det være, at alle prognoser havde sagt, at Biden ville vinde stort - og så er det alligevel nærmest "dødt løb". En gyser af rang.

Så er der Corona, som stadig holder os i sit jern-greb. Efterhånden er det nærmest helt naturligt at tage maske på, når man går i Brugsen, og vi håndterer også træningen i klubben på en måde, der lever op til alle forholdsregler og retningslinier. Men så går det helt galt i Nordjylland. Lad os nu sammen forsøge at få bekæmpet den her møg-sygdom. Tag det nu alvorligt - og hold de regler, der bliver udstukket. Selv om det måske virker urimeligt lige for dig, så er det jo ikke noget, regeringen gør for sjov.

Jeg tænker også på minkfarmerne, som måske har arbejdet med deres avl og avlslinier et helt liv. Det er deres livsværk og deres levebrød, der nu falder til jorden. Plus alle følgevirkningerne. Jeg hørte f.eks. et interview med en minkfoderfabrikant, der nu brændte inde med 40.000 tons råvarer til minkfoder. Han måtte også fyre sine medarbejdere og lukke sin fabrik. Så kan man diskutere det med at holde mink på den måde man har gjort - men se det er en helt anden snak.

Og som om det ikke var nok, så begyndte de også at snakke om, at der var fugle-influenza på vej indover Danmark igen. Nej, nu må det simpelthen stoppe.

        

Så jeg prøver at komme bare en lille smule i fejre-humør. I eftermiddag har jeg delt 2 medaljer med min søde svigermor på 95. Hun forstår heldigvis ikke en dyt af det hele. Og så får jeg nok et lille glas rose til min aftensmad. 

Så vil jeg gå i seng og glæde mig over ikke at skulle ligge vågen flere timer med flimmer, og så vil jeg håbe, at jeg i morgen vågner op til en fornuftig afgørelse på valget i USA mens jeg krydser fingre for at Corona snart bliver nedkæmpet, og så i øvrigt glæde mig til at skulle ud og træne hund i weekenden med nogle dejlige mennesker.

P.S. - naturbillederne er fra en dejlig tur med Jytte i Karrebæksminde i går. Der er dog nogle fordele ved at være arbejdsløs.












Ingen kommentarer: