Hele familien

Hele familien

mandag den 18. november 2019

Status på flimmer

For lige at slå det fast fra starten af: Det går godt!

Men af skræk for at blive forfulgt af Nemesis, så har jeg haft meget svært ved at få ordene helt klokkeklart ud. Jeg har hele tiden haft den der "vi venter lige en dag mere" - og "jeg skal også lige teste". Men nu har jeg snart prøvet det meste af det, der plejer at sætte flimmeren i gang: jeg har trænet agility hos Channie, været en lille smule stresset på mit arbejde, drukket rødvin og bobler, været træt, spist for meget og for fed mad ........ og der er stadig ingen flimmer. Jeg får også sovet om natten igen - det er simpelthen utroligt, hvad en god nats søvn kan gøre for min dag.

Jeg er så dybt taknemmelig for, at det tilsyneladende virker denne gang. Igen gik operationen jo super fint. Et ophold på Mølholm er ren luxus. Dejlig mad, fantastisk personale og ikke mindst en super dygtig læge. At der så kommer andre ting at kæmpe med undervejs, det tager jeg som en udfordring.

F.eks. er det sådan, at hver aften, når jeg skal i seng, så laver jeg en masse overspringshandlinger, for flimmer plejer at komme når jeg går i seng. Jeg ordner lige lidt vasketøj, tømmer opvaskemaskinen, rydder lidt op eller ....... Alt muligt, bare jeg ikke skal gå i seng, så flimmeren kommer tilbage. Det kan jeg godt mærke, at det er noget, jeg kommer til at arbejde med. Men jeg tænker, at tiden er en væsentlig faktor i den sammenhæng. Heldigvis falder jeg i søvn uden problemer, så snart mit hoved rammer puden.

En anden ting er, at mit blodtryk åbenbart undervejs i det her forløb er spadseret opad og er landet på et helt urimeligt sted. Så nu er denne lille måler + piller mod forhøjet blodtryk blevet min følgesvend. Foreløbig er det sådan, at blodtrykket stadig er højt, så vi har lige sat antal piller op, men jeg kan mærke gode ændringer i min krop. Min hovedpine, som ellers var en rimelig trofast følgesvend, er væk. Og de ekstraslag, som mit hjerte flittigt producerede, ja de er også stort set væk nu, sammen med den der fornemmelse af uro i min krop. Så mon ikke også vi får styr på det der blodtryk inden længe? 


Så her sidder jeg på en helt almindelig mandag aften og føler mig som et rigtig priviligeret menneske. Det har været en rigtig dejlig weekend, også selv om vejret ikke var fantastisk lørdag.
Det blev til en ordentlig omgang hundetræning og rigtig meget hygge med de bedste hundevenner. Birgitte's lille Noah fik hilst på "stoooooore" Gimli, der heldigvis er verdens sødeste store hund, og som heldigvis elsker hvalpe.


Søndag blev det til 2 timer hos Channie med en Hazel, der var tændt og glad (og en lille smule fræk 😉). Men prøv lige at se hvor meget hun smiler, mens hun venter på at det skal blive hendes tur igen.

Og i dag skulle jeg til kontrol hos lægen 13.45, så jeg kunne nå hjem og gå en tur i dagslys med tøserne. Det endte så med at blive en noget længere tur end planlagt, for da jeg var kommet hele vejen langs stranden opdagede jeg, at jeg havde tabt Hazels snor. Så var jeg jo nødt til at gå tilbage efter den, og den lå selvfølgelig næsten i den anden ende af strandstykket. Phew!




Men jeg kan ikke andet end at blive i godt humør af en dejlig tur med de to tøser. De hygger, løber, leger, snuser, og Delta vader op i alle vandpytterne.

God uge til jer alle!



Ingen kommentarer: