Man kan jo ikke vinde hver gang - og så alligevel ........

Så er endnu en weekend fløjet af sted. Denne gang med 3 planlagte projekter: agility-prøvestævne i Lazihallen, et besøg hos Gimli (og Camilla og Martin) og en lydighedsprøve med Hazel. 

Agility-prøvestævne

Flere steder i år er der arrangeret såkaldte prøve-stævner, hvor ikke-rutinerede førere og hunde får chancen for at afprøve konkurrence-miljøet under lidt mere uformelle former. Louise og Channie havde i fællesskab stablet sådan et arrangement på benene lørdag den 21. april, og de havde spurgt Bent, om han ville komme og være dommer - og samtidig fortælle lidt om regler og den slags, som man nok kan læse sig til, men som måske alligevel sidder bedre fast, når man får det fortalt.
Banerne skulle være i 3 sværhedsgrader, men stadigvæk flydende og nemme at løbe. En kun med spring og tuneller, en hvor der også var hjul, mur og flyvespring, og endelig den sidste, som blev udvidet med slalom. Man kunne melde sig til en, to eller tre baner, alt efter, hvor man var i sit træningsforløb. Et super godt initiativ, som Louise og Channie skal have kæmpe tak for.

Hazel og jeg skulle deltage, og jeg havde også meldt mig som hjælper - for det er det vi altid skal huske, enten det er uofficielt eller officielt: uden hjælpere - ingen stævner. Så husk nu alle sammen at "lette rumpen" og give en hånd, når de mangler det rundt omkring i løbet af sæsonen. Det er faktisk altid de samme, der tilbyder deres hjælp - og de samme, der bliver siddende.

Nå, men der var jo skaffet præmier, som kunne gøre arrangørerne af mange større stævner misundelige. Lige fra chokolade og vin til guffer og hundeudstyr. Plus præmier oveni fra Olivers og Svenska Djurapoteket til vinderne. Og - endelig ikke at forglemme - flotte rosetter lavet af Sonia Sohnemann. Super flot gået, piger. 

Hazel skulle løbe alle 3 løb, og det jeg var mest spændt på var, om hun ville se Bent var på banen. Nope - hun ænsede ham ikke.



Og i første løb løb vi os til en flot andenplads. Men det skal nu siges, at alle hunde i top 3 lå indenfor det samme sekund, så det var tæt. 



Men så var vores "held" også brugt op for den dag. I løb nr. 2 glemte jeg banen. Ja ja - det kan ske for selv den bedste. og i løb nr. 3 gik hun ud af slalom for at sætte kursen mod en fristende tunnel. På tilbagevejen til starten af slalom smuttede der lige et par spring indover.

Når det så er sagt, så er hun den sejeste hund at have med til stævner. Hun stresser ikke - hun bliver pænt siddende/liggende i starten, hun er fokuseret og stadigvæk tændt. I'm in loooooove!!! Det bliver en fantastisk sæson - uanset resultaterne.

Gevinsten i den her oplevelse?

Ja, det var da helt klart at se Birgitte og Midni, som havde stævnedebut - begge to! Jeg ved, hvor meget Birgitte gerne vil det her - og jeg kender ingen, der træner så ihærdigt. Og det har godt nok været "op ad bakke" meget langt hen ad vejen. Men lørdag var der dømt "succes" over hele linien, og jeg er så stolt af jer - og stolt over at være en lille bitte del af jeres udvikling. Dit smil, Birgitte, det kunne oplyse en hel agility-hal, hvis altså det var mørkt. Du klarede at gå bane og huske 20 forhindringer og I kom igennem med to flotte trediepladser. Kæmpe tillykke min ven - det har du og Mittemusen bare så meget fortjent.

Besøg hos Gimli

På vej hjem fra Vor Frue havde vi planlagt et besøg hos Gimli. Jeg tror, at Bent virkelig lægger bånd på sig selv for ikke at komme forbi oftere end han gør. Men det er også sjovt når der går en uges tid, og vi virkelig kan se den udvikling, der sker med de lækre tvillinger Ilya og Gimli.



Camilla havde planlagt negleklipning, og selv om den slags normalt sorterer under mig i vores lille flok, fordi Bent altid er bange for at klippe for meget af, så prøvede han - og det gik rigtig fint. 



Gevinsten i den her oplevelse? 

At se Bent's ansigt så fyldt med kærlighed, når han kigger på sin lille hundehvalp. De næste 4 uger kan kun gå for langsomt. 


C-konkurrence i Herfølge

Hazel og jeg har inden prøven i går været til 4 C-konkurrencer. Hazel er ved at have overbevist mig om, at hun har styr på tingene. Hun laver flere af øvelserne til maximum point, og dem der har været svære for os er vi også ved at have styr på. Hun er ligeglad med blæst, regn, sne og kulde - men en dejlig formiddag med sol og varme i Herfølge, ja der "mødte vi muren". 

Det var en rigtig "vind eller forsvind"-dag. Der var max points i feltsøget, i dækøvelsen, i apport og i spring - men så var det også slut. Vores lineføring gik totalt i rod. Vi havde ikke gået mange skridt før hun havde linen ind under højre forben. Og min erfaring i den her slags konkurrencer gjorde, at jeg bare gik videre. Jeg skulle have stoppet og spurgt dommeren, om det var ok, at jeg tog linen ud. Så var vi blevet trukket et point eller 2, men det ville være forståeligt. Efter 2/3 af øvelsen var vi begge uhjælpeligt viklet ind i linen, og Hazel's opmærksomhed var helt væk, så jeg valgte selv at stoppe øvelsen for ikke at presse hende mere. 3 point af 20 mulige. Stå og sit var væk fra Hazels hovede. Hun lagde sig i sit-øvelsen og satte sig i stå-øvelsen. Jamen vi fik da lidt point for at hun gik med mig ud til markeringspindeen 😜
I rundering var jeg sikker på, at hun havde set figuranten da jeg sendte hende af sted. Men hun fløj forbi ham med 120 km i timen, løb 20 meter længere frem og stod forvirret og kiggede efter en figurant, men der var han jo ikke, vel? 
Så 86,15 point ud af 150 muligt. Det kan vist gøres bedre. Når det så er sagt, så er hun jo stadig min bedste chokoladeknap, og hun er kun 20 måneder og allerede nu fantastisk til så mange ting. Så jeg kunne ikke andet end at smile til verden og rose min hund. Jeg elsker den hund - uanset hvor mange point vi laver i de næste mange lydighedsprøver.



Kæmpe stort tillykke til Bjarne og Baloo, som denne gang fik fornøjelsen af at slå super dygtige Trine med søde lækre Tesla. Jeg elsker at være til konkurrence med jer to herlige mennesker, og jeg håber, at vi alle 3 må nå vores målsætninger. 

Gevinsten i den her oplevelse? 

Ja, den er nem - en dejlig dag i solen med min yndlingsmand, min yndlingshund og de sødeste konkurrenter. 


En uventet ekstragevinst

Selv om vi denne gang var hele 14 deltagere i Herfølge (vi plejer at være mellem 8 og 10), så var vi tidligt hjemme. Vi tog en slapper og en kop kaffe i haven og vurderede, hvad denne ekstra halve fridag skulle bruges til. Beslutningen blev: Havearbejde. Ingen af os er store havemennesker, og vores have ser også ud derefter. Men der er da lidt buske og træer, og nogle af dem trængte virkelig til at blive skåret kraftigt tilbage.

Det gjaldt bl.a. denne ildtorn, som Bent gik amok på - sammen med sine hjælpere.


Nu ser den sådan ud. Kommer den igen er det fint, og er den død, ja så er det også fint. 



Jeg kastede mig over et æbletræ, som ikke har båret meget frugt de sidste år. Igen efter princippet, at går den ud, så fint med det.

Dazzler hjalp mig med at splitte grenene fra æbletræet til atomer. Det er altid godt med kvalificeret hjælp til havearbejde. 

Og Blitz og Tough'Y nød bare solen og det, at vi var hjemme hos dem. 



Gevinsten i den her oplevelse? 

Jamen når vi tager os sammen og laver noget i haven, så skal der jo ikke meget til, før det ser pænere ud, end det gjorde før. Og nu kan vi måske også forlede nogen til at tro, at vi faktisk laver havearbejde ind imellem 😜

Sådan gik en lang, solrig og varm weekend med masser af gode "gevinster". Og her på en mandag morgen, hvor resten af Danmark kører på arbejde, ja så snuppede Hazel og jeg lige den skønneste morgentur. Jeg føler mig så priviligeret over at bo et sted, hvor jeg har så meget forskellig varieret natur at gå i. Vi kan gå langt uden at skulle gå på offentlige veje, og kl. 7.30 om morgenen har vi det meste for os selv.

God uge til jer alle. 

Jeg synes livet går for hurtigt lige nu

Egentlig startede jeg dette bloginlæg op lige efter vores tur til Vilhelmsborg den 7. og 8. april. Ugen blev lidt hektisk, så jeg blev ikke færdig - og fredag morgen, ja så tippede min verden lige rundt - igen. Men lad mig nu alligevel begynde med begyndelsen.

I april måned går stævnesæsonen rigtigt i gang. Vi er glade for igen i år at være ambassadører for Kingsmoor hundemad. Vores hunde har spist Kingsmoor i snart en del år, og de stor-trives på det. Det findes i et hav af varianter, både til unge og gamle hunde, tykke og tynde hunde, aktive hunde og sofahunde, og med mange forskellige smage. Og så er det selvfølgelig kornfrit. Her i huset fodrer vi med Pure-serien, og vi veksler mellem de forskellige smage (hest, and, kylling, lam o.s.v.) og så suppleret med noget mere energi op til konkurrencer eller kurser. Vi overvejer at sætte Dazzler over på seniorfoder næste gang vi bestiller, og så skal der jo også bestilles hvalpefoder næste gang. Jo, vores hunde er så klar til stævnesæsonen.

Vi skød stævnesæsonen rigtig i gang ved at køre til Vilhelmsborg sammen med Pia. 3 mennesker, 9 hunde, sengetøj og diverse pakkenelliker. Den må stå model til meget, den lille Citroën. Vi satte bure op i hallen og tømte bilen for vores ting, og så kørte Pia videre til sit logi hos Majken. 

Hvad skal man så spise sådan en fredag aften på et lille værelse, hvor den eneste "køkkenfacilitet" er en vandkoger? Jo, Bent havde jo provianteret frysetørret mad til Sverigesturen, som blev aflyst, så vi havde både laks med pasta og krondyrgryde. En til hver. 

Og til jer, der nu tænker, at det lyder klamt og kedeligt: I tager fejl. Det smager faktisk rigtig godt. Selv om det ikke ser så spændende ud.

Lørdag morgen gik det løs. Det var Hazel's 2. agility-stævne, så jeg var meget spændt (og faktisk også temmelig nervøs). Hazel registrerede ret hurtigt, at der foregik noget - der nede - og hun var tændt, men heldigvis ikke spor stresset over det lille start/mål-område eller mange hunde samlet på meget lidt plads. Det hun reagerede mest på var mødet med en stor hvid kongepuddel. Sådan en vidste hun ikke rigtig, hvad hun skulle tænke om, så hun trak sig behørigt 3 skridt baglæns. 



Det blev en lang dag, hvor vi alle blev trætte i hovederne, men både Hazel, Blitz, Tough'Y og Dazzler havde fine løb. 

Der var temmelig tidlig fællesspisning, og bagefter gik vi en lang tur på Vilhelmsborgs smukke military-bane. Og en flot gammel træstamme, der lå som en forhindring på banen, blev selvfølgelig straks brugt til det obligatoriske fællesbillede. 

Og lige midt i solen kiggede de første anemoner frem. Foråret er ved at være over os. 

Til gengæld nåede jeg også at blive virkelig forarget inden vi kom retur til værelset. På området er der skiltet, at løse hunde ikke er tilladt. Der er endda en del skilte, og på skiltene er der oven i købet en begrundelse for, hvorfor løse hunde ikke er tilladt. Når jeg så ser en flok agility-folk i den modsatte ende af arealet - med deres løse hunde - ja, så bliver jeg simpelthen så sur. Det vil være så ærgerligt, hvis DcH Risskov ikke kan få lov til at være på Vilhelmsborg næste år, fordi nogen af agility-folkene ikke respekterer reglen om, at hunde skal være i snor. Jeres hunde overlever nok, at de ikke får løbet løs den lørdag. Så tag dog at overholde de regler der er, for ellers kan det blive ødelagt for alle os andre! 

Tilbage på værelset blev vi alle overvældet af træthed. Det havde været en lang dag med meget støj og mange skridt, op og ned ad trapperne til banen, så det blev til en meget tidlig sengetid.  

Vilhelmsborg havde fået en ny "statue" siden vi var der i 2017. Det er en hest i pileflet, og med farvet lys på. Min mening om den? Den er altså ikke køn - hverken i dagslys eller om natten. Men heldigvis er smag og behag jo forskelligt, og der er garanteret nogen, der synes den er flot. 😆

Bent løb med 3 hunde den weekend: Tough'Y, Dazzler og Blitz. 

Tough'Y løb rigtig fint, og han fik alle sine felter (til Bents store forundring). Han fik endda en DM-udtagelse om lørdagen, så nu er han halvvejs til DM. Det skal de nok nå. Tough'Y kvalificerede sig også til finalen, men der blev de desværre disket. 

Dazzler løb 2 senior springløb hver dag. Når nu man kender ham, så kan man godt se, at han har sat tempoet  ned, men han løber stadig vanvittig energisk og gøende, og ingen er i tvivl om, at han har det fantastisk, når han er på banen. 

Blitz's løb bar tydeligt præg af de 2,5 kg. mindre på ribbenene. Bent skulle virkelig spæne for at være med, og det blev da også til en del rigtig flotte placeringer. Blitz mangler nu kun en AG og en spring-udtagelse for at være klar til DM. Det er såååååå sejt. Hun kvalificerede sig også til finalen som 4. bedste hund i de åbne klasser. Men der gik hun og Bent desværre lige lidt fejl af hinanden, og de kom gennem banen med 2 vægringer. Det skal nok blive en flot sæson for Bent og Blitz med den opstart.



I øvrigt var det en noget svær men ret underholdende og "se-værdig" finalebane, som Hans Peter Dinesen havde kreeret. Hans Peter kan jo - som en af de få personer i Danmark, der ikke selv løber agility på konkurrenceplan - stadig designe en udfordrende og spændende bane med godt flow. 

Hazel havde også nogle super flotte løb. Jeg er bare så stolt af min lille hundepige. Et enkelt fejlfrit løb, et enkelt totalt flop-løb og 6 super gode "lige-ved-og-næsten". Vi er jo først rigtig begyndt at lære hinanden at kende i den situation. Jeg glæder mig til en lang og god agility-sommer med hende.

Og i den sædvanlige Vilhelmsborg-stil var vi færdige i fin tid. Vi fik pakket alt vores happengut og alle hunde og mennesker ind i bilen og satte kursen sydpå. Vi suste lige ind om Korsør efter aftensmad, til Fuglebjerg med Pia og så hjem og slappe af, så vi kunne være klar til en frisk arbejdsuge.


Ugen efter Vilhelmsborg gik rasende hurtigt. Mit nye arbejde var begyndt at gå mig lidt på. Jeg vågnede om natten og synes, at jeg ikke helt var der, hvor jeg gerne ville være - men jeg havde heller ikke fået ret meget instruktion, og jeg følte, at når jeg spurgte, ja så blev min chef irriteret over at blive afbrudt i sit arbejde. Hallo mand, sådan er det altså at få nye medarbejdere. De er ikke til meget hjælp det første stykke tid. Slet ikke på den slags arbejdsplads.

Men det hele endte så meget brat fredag morgen, hvor jeg mødte ind som sædvanligt og var gået i gang med det, vi havde aftalt. Da indehaveren kom blev jeg - uden varsel af nogen slags - bedt om at aflevere min nøgle og forlade firmaet. What!!! Ja, jeg var for langsom og lavede for mange fejl. De havde faktisk allerede været ved at smide mig ud efter den første uge (som kun var på 4 arbejdsdage), men de havde dog besluttet sig for at give mig en chance til. Dog uden at informere mig om nogen som helst. Det er simpelthen så uprofessionelt og nærmest tragi-komisk. Og på den ene side er jeg faktisk lettet over, at jeg ikke skulle derned mere, for jeg trivedes ikke - men på den anden side er jeg p.... irriteret over pludselig at stå med løn i 14 dage, og så er det slut. 

Frustreret og vred skrev jeg et indlæg på Facebook, og en af de mange søde bemærkninger jeg fik tilbage var, at jeg var jo sådan lidt en kork-prop, der altid ploppede op igen, uanset hvor meget jeg blev dukket, så jeg skulle nok komme videre igen. Og ja, jeg rankede ryggen og vidste med mig selv, at de tog fejl - rystede den ubehagelige oplevelse af mig, og gik glad til weekend. 
I øvrigt vil jeg i den sammenhæng gerne sige stor tak for alle de mange søde kommentarer og knus jeg har fået i den sammenhæng. Det luner alt sammen, og det hjælper rigtig meget på selvtilliden. 

Weekenden startede fredag aften med et besøg hos Gimli og Ilya - og nå ja, Camilla og Martin. Tvillingerne er vokset rigtig meget siden vi så dem sidst, og Gimli faldt til ro hos sin far i et par timer. De er bare så mega søde, og vi glæder os rigtig meget til at få ham hjem til pinse.

Lørdag morgen sendte jeg Bent til møde i Jylland, og jeg kørte mod Næstved.

Dagen startede med lydighedstræning. Vi var 3 på et hold, hvor vi kan være mere end 10 nogle gange, så det blev effektivt. Hazel gik som en drøm, og jeg følte mig super klar til C-konkurrence i Slagelse søndag. 

Efter træningen var der dømt arbejdsdag. Desværre er det ofte jo "Tordenskjolds soldater" der møder op, men dejligt at der var nogen, som ville give et par timer. Der blev fordelt småsten, fældet træer og buske skiftet hegn og stolper. Vi nåede faktisk alt, hvad der stod på formandens liste, så det var dejligt. Jeg kunne også godt mærke bagefter, at jeg havde brugt dele af min krop, som ikke plejer at blive brugt så voldsomt. 

Lørdag aften havde Andreas inviteret på mad. Det siger jeg jo ikke nej til - men vi startede lige med at køre et smut til Skelby og aflevere Fanta. Der skulle komme hvalpekøbere på kig lørdag aften, og så har de mulighed for også at se farmand. Hvalpene er utrolig lækre og søde - og heldigvis solgt alle 3.

Søndag stod den så igen på C-konkurrence. Denne gang i Slagelse, og jeg lagde ud som nr. 1. Det anså jeg ikke for at være noget problem, for så havde jeg jo ikke tid til at stå og blive nervøs. Men Hazel var ikke helt enig, for det var ikke verdens smukkeste lineføring vi lagde ud med, selv om hun havde gået fantastisk til træning lørdag. Måske havde hun ikke helt opdaget, hvad vi havde gang i? Det blev dog kun til 2,5 points fradrag, og det var så også de eneste fradrag vi fik den dag. Vi startede som nr. 1 - og vi sluttede som nr. 1. Jeg er så stolt og ydmyg over at have sådan en hund, der kan rumme alt det i sit hovede. Aglity den ene weekend, lydighed den næste. Hazel er ligeglad - bare vi laver noget. 

Sådan en weekend får hurtigt ben at gå på, og jeg havde lagt planer for, hvad jeg skulle bruge mine ledige dage til det næste stykke tid:

1. Ud af døren samtidig med Bent og gå en tur
2. Diverse kontorarbejde. Der er mange mærkelige ting man skal registrere, når man ikke har noget arbejde. Og der var også lige et par gamle hængepartier på min to-do-liste. Og så kan jeg jo også lige så godt starte op på stævnet til august.
3. Frokost og pause
4. Lære Hazel at løbe ved siden af cyklen. Hun er faktisk bange for den, så det bliver i små bidder hver dag.
5. Projekter i huset - listen er uendelig.

Og sådan flyver tiden af sted. Den bedste medicin mod irritation og frustrationer, ja det er det, som er på billederne herunder. Ud med min hund. Og lige som jeg har lagt en plan og er begyndt at vende mig til situationen, ja så skal jeg til en jobsamtale i morgen. Det er jo ikke sikkert, at det bliver til noget, men det skal nu nok lykkes på et tidspunkt. Life is good - no matter what!

Aktiv påskeferie

Påskeferie - jubii !!!  Hvor jeg jo ellers havde planlagt at arbejde de 3 dage før påske, ja så gav mit jobskifte mig pludselig mulighed for at holde lang påskeferie. 10 dage, hvis man tæller weekenden med. Det var en fantastisk mulighed for at få koblet det gamle job helt ud af hovedet og gøre klar til det nye. 

Efter weekendens lydighedsprøver og dommeruddannelse, ja så brugte vi mandagen til at slappe af. Der blev hygget på sofaen med masser af fjernsyn, god mad, en lille middagslur og en tur ud med hundene i luften. Tirsdagen startede nogenlunde på samme måde - og hundene blev faktisk rigtig dygtige til at sove "længe" (= længere end kl. 7 😁). Tirsdag eftermiddag og aften blev brugt på en af vores yndlingsbeskæftigelser: agility. Først hos Channie med Blitz og Hazel og så Tough'Y og også lidt Hazel i hallen i Ringsted, sammen med de bedste trænings-buddies. 

Onsdag indløste jeg endnu en fødselsdagsgave, da jeg var i Slagelse og få massage. Det var rigtig dejligt, men hold da op, hvor var jeg øm flere dage efter. Bagefter var vi på besøg hos min "gamle" kollega Knud og hans kone Marianne. De har netop fået hund. En sød lille Shih tzu, der hedder Tilla. En sød lille dame, der passer perfekt til Knud og Marianne. Jeg håber, de får et rigtig dejligt hundeliv sammen.

Og alle de her dage gik Bent og forberedte, at han skulle til Sverige og løbe til Gåsahoppet. Mens vejret bare blev dårligere og dårligere. Torsdag, hvor Bent skulle køre med campingvognen til Sverige, sneede det ret meget her, og det lignede også en del sne i Skurup, så efter store overvejelser meldte Bent afbud og blev hjemme. Øv for Bent, men super hyggeligt for mig. Så blev Bent jo også pludselig en del af alle mine påskeplaner. 

Første plan jeg havde var et besøg hos Anja og Fanta's lækre små hvalpe om torsdagen. Hold nu op, hvor er de smukke og søde og kære og lækre og ...... uimodståelig dejlige. Desværre er der nogle af dem, der var skrevet op, som nu er hoppet fra - så hvis man ønsker sig en sød og glad livsledsager med godt sind, ja så er det bare at tage fat i Anja eller mig. Kom frisk 😍

Ja, hvem kan stå for sådan et blik, spørger jeg bare. 

Fredag var planen den sidste afpudsning af formen inden C-konkurrencen i Faxe om søndagen. Hazel var som sædvanlig veloplagt og glad. Så jeg var fortrøstningsfuld og følte mig så klar efter træningen. Hazel er ikke vild med at få sne i munden, når hun samler genstande eller apport op, med derudover har hun ingen problemer med at arbejde i snevejr. 

Vi trænede både på det vi ikke er så gode til og ind imellem på det vi kan - bare fordi vi kan. Springet er af en eller anden årsag blevet en af Hazel's absolutte yndlingsøvelser. Det er for hende god motivation mellem 2 lidt "tungere" øvelser.  

Efter træning kørte vi til Pia. Vi gik en lille tur i skoven og måtte naturligvis have det traditionelle opstillingsbillede. Øverst fra venstre: Waboo, Livi, Zoomi, Tough'Y, Hazel og Fanta - og for neden Blitz og Dazzler.

Efter skovturen var det tid til lidt havefræs 😜😜

Det er så dejligt, at vores 2 flokke bare uden videre kan lukkes sammen. Dem, der ikke gider de andre, de går bare for sig selv. Og dem, der vil hygge og lege, ja de finder hurtigt sammen. Som her Hazel og Waboo, der er rigtig gode venner. 

Tak for en hyggelig eftermiddag og rigtig dejlig mad, Pia. 😍

Lørdag havde jeg en trænings- og frokost-aftale med Birgitte og Midni - og igen fik Bent lov til komme med. 😄
Vi havde lejet hallen i Ringsted et par timer og fik alle 3 løbet en del. Det er rigtig sjovt at se, hvordan Midni bare bliver bedre og bedre. Og jeg satte Hazel på et par prøver i forhold til slalom, som hun bare klarede så flot. Efter god træning, ja så måtte vi have god mad. Og da både Birgitte og jeg har en svaghed for sushi, ja så var menuen sat på forhånd. 

Oishii Sushi i Ringsted blev udset som "stedet", og vi blev ikke skuffede. Frisk og lækker velduftende sushi. Uhm, hvor var det godt. Og så havde vi jo motioneret, så der måtte også lige en lille dessert til. Hvid chokoladekage og passionsfrugt-is. Yammie, det var godt. Og ud over at det smagte godt, så var det også smukt anrettet. Man spiser jo også lidt med øjnene - og det her var helt klart også øjenguf.
 

Men som tiden skred frem, ja så sad Bent mere og mere uroligt på sin stol. Hvorfor? Jamen det var jo fordi i løbet af de første dage i påske, så blev Bent forhåbentlig nye stjerne-hund født, og lørdag havde vi fået lov til at komme ud og kigge og nusse. Egentlig kan man jo sige, at der er ikke meget at kigge på med 6 dage gamle hvalpe, men da det har været en lidt turbulent "tur", ja så havde Bent stort behov for at komme ud og mærke, at hans lille nye hvalp, som skal hedde Gimli, virkelig var til. 

Gimli er opdrættet af kennel "The Charmed Ones", som jo egentlig er Dorthe Kierulff og Poul Lerche, men Gimli's mor Halina bor hos Camilla og Martin, som heldigvis bor lige på den anden side af Fuglebjerg. Hvor heldig har man lov at være? 

Desværre mistede Gimli og hans søster en del af deres søskende under fødslen, så det er 2 små fede basser, der nu hygger sig i baren hos Mama Halina. De får i hvert fald mad nok! 

Gimli's farve hedder "brindle" og er sådan lidt brunmeleret. Han bliver måske lidt lysere, når han bliver voksen, men det bliver spændende at se. Og så er det så pudsigt, at Bent - som er så fuldstændig ligeglad med farven på hans hund - får en så sjælden farvevariant.  

Bent er super glad og meget taknemmelig for, at han bliver den lykkelige ejer af Gimli, og vi glæder os begge til at skulle have hvalp i huset igen. 

Tak for kaffe og hyggelig snak Camilla og Martin. Vi kommer nok til at se en del til hinanden de næste 7-8 uger 😜

Søndag var det så - for 3. søndag i streg - lydighedskonkurrence, denne gang i Faxe. Der var ikke så mange C-hunde tilmeldt, og dertil en del mandefald, så vi var vel 7 tilbage. Hazel gik det bedste hun har gået i de 3 prøver. Vores lineføring føltes bare så godt, bortset fra 2 stk. Fejl-40. Dumme mig. Hun fandt hurtigt genstanden i søget, men syntes lige hun skulle lege lidt med den, og så var der lidt småting hist og pist, men igen 5 10-taller, hvoraf den største sejr for mig var 10 i rundering. Den har vi kæmpet noget med, da Hazel synes det er lidt grænseoverskridende at gø af fremmede mennesker. 

Kæmpe stort tak til dem, der har hjulpet mig i træningen. Det er jeg jer dybt taknemmelig for. 

Og kæmpe stort tak til Bent, der altid er der til at støtte og bakke op om mine mærkelige ideer, som f.eks. at begynde at gå til lydighedskonkurrencer - og ikke mindst til at tage dejlige billeder. 

Vov - vov - vov - jeg har fundet ham, mor 

Jeg havde håbet på en lille forøgelse af pointsene i forhold til sidst, men sandelig om vi ikke rykkede helt til 133,25 og en flot andenplads. Hold nu op, hvor er jeg stolt af min lille chokoladeknap. Hun var superfrisk i dag og leverede flot arbejde. Jeg er bare så vild med den hund - og taknemmelig for, at hun er min.

Sidste dag i påskeferien blev brugt på familien 💗 Tilbage til min fødselsdag i december havde Janne og jeg aftalt, at vi skulle forsøge at samles hos Kim og Janne 2. påskedag. Og sandelig om ikke det lykkedes at samle hele den Blom'ske del af familien i Kim og Janne's dejlige hus. Der blev både leget, spist og hygget. Her er det Nicoline og Ludvig, der spiller spil, mens Bent og Signe ser til, at det går rigtigt for sig og Kim sørger for lydeffekter.

Tak for en super hyggelig dag med alt for meget dejlig mad. Og det er da indlysende, at vi her har skabt en ny tradition, ikke Janne?

I morgen venter første dag på det nye job. Jeg glæder mig helt vildt, men jeg er også spændt og nervøs og glad. Det bliver godt at komme i gang.