Så gik 2017 - status og planer for 2018

Ny sponsor

2017 blev året, hvor vi fik en ny sponsor. Vi er super glade og stolte over at være ambassadører for Kingsmoor Petfood. Vores hunde har spist Kingsmoor i mange år, og det har de fungeret godt med. Vi er også rigtig glade for i 2018 at fortsætte vores aftale med Kingsmoor. Og så har jeg i øvrigt altid været vild med Kingsmoor's flotte logo, som nu er på vores stævnetøj.


Zippo

Som tidligere år gik januar og februar mest med træning, vinterhygge med familien og et par enkelte indendørs stævner. Vejret artede sig nogenlunde, og Zippo havde det faktisk rigtig fint, efter sin store operation i sommeren 2016. Men 29. januar fik vi lige en ordentlig mavepuster, da jeg igen fandt et stort brok på Zippo. Det blev bekræftet hos vores egen dyrlæge, og torsdag den 2. februar blev Zippo opereret på Faxe Dyrehospital. Denne gang dog uden restriktioner for hans fremtid, forstået på den måde, at når operationen var helet efter 4-5 uger, så kunne vi begynde genoptræning - og ikke mindst agility. Så jeg var kisteglad, og Zippo endnu mere. Til stævnet på Bornholm i marts fik han lov at "re-debutere" i seniorklassen, og han nød det bare så meget.



Resten af foråret og sommeren fik vi masser af gode stævnedage - men 2 store operationer havde sat sine spor i hans godt brugte krop. Problemer med stofskiftet gjorde, at han tabte sin pels, men heldigvis ikke sit humør og sin energi. Men i slutningen af august slukkede hans krop ned i lyntempo. Fra at have løbet stævne om søndagen til at være væk tirsdag. Tak for 10 fantastiske år. Du var en ener min ven. Nu bor du for altid i mit hjerte 💗

Dazzler

Dazzler har også haft en fin senior-sæson. Han var med Jannie Dibbern til Dania-Cup, og de har også løbet lidt DKK-stævner i løbet af året. Tikkie har løbet lidt DcH-stævner med ham, og så har han selvfølgelig løbet med Bent. Faktisk var det sådan, at i DcH's konkurrence om at blive årets senior i mellemstørrelsen, der blev Zippo nr. 1 - og Dazzler nr. 2. Foulapower. Planen er da også, at Bent og Dazzler skal ud og have nogle senior-løb i 2018, afhængig af, hvor meget han kan holde til.

Blitz

Blitzepigen har haft en rigtig fin stævnesæson. Hun lagde hårdt ud med at blive springchampion på Bornholm i marts, og derudover fik hun 2 AG-certer i løbet af året - så nu mangler der kun det sidste. 

Blitz fik også kvalificeret sig både til DKK-DM og DcH-DM. Men hen på efteråret blev hun faktisk lige så stille lidt for tyk. Ikke så meget at vi selv så det - men pludselig vejede hun alt for meget. Det er jo ikke særlig godt, når man er en agility-hund. Så da vi i efteråret havde fået hende checket for alt muligt andet (primært fordi Bent synes hendes mave føltes mærkelig), så kom hun på Kingsmoor Chicken, low energy. På 2 måneder har hun tabt sig 1,5 kg. - og det går stadig den rette vej, hvilket kan ses både på energi og fart. Godt det ikke var andet, selv om det er dumt ikke at få øje på det! 

I november opdagede vi pludselig en underlig lille "dut" på Blitz' ben.Ca. en halv centimeter stor, men alligevel nok til at vi blev mistænksomme. Så af sted til dyrlægen igen. Peter dyrlæge tog en nåleprøve fra knoppen, og i den fandt han mastceller, hvilket som regel betyder, at der er cancer i knuden. Bom, en maveplasker vi fik der. Nå, men 2 dage senere kom knuden væk, og efter hvad der føltes som års ventetid, men som i virkeligheden kun var en uges tid, ja som kom svaret, at der ikke var cancer i det, der var sendt in. Phew - så skulle vi bare have benet lægt igen efter operationen. Det er jo ikke nemt at fjerne så meget som muligt på en ben, og så stadig have noget at sy i - men lige så stille gik det den rette vej, og nu er der kun et lille lyserødt ar tilbage. 

Nu satser Bent og Blitz på, at alle genvordighederne er over, så de målrettet kan gå efter en plads på landsholdet igen i år. 



Fanta

Vi er helt stoppet med at løbe agility med Fanta. Det er ikke fordi han har problemer med springene som sådan. Vi har haft "Early take-off" i flokken, så det ved vi godt, hvordan det ser ud. Det er bare som om han ikke kan håndtere "friheden" i at løbe agility. Så er det som om han kammer helt over og bare løber forvirret rundt. Det var ikke sjovt - hverken for Fanta eller os. Så nu går han lydighed med Bent. De bliver stadig bedre og bedre. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det aldrig har været Bent's yndlingsdisciplin - men vi går på et hold, hvor der også er plads til den slags. De hygger sig, og de er dygtige. Det er helt klart, at Fanta's yndlingsøvelse er spor. Han elsker det, og han er god til det. Og vi har det fint med, at det er sådan, det er.

Sandsynligvis skal han være far her i begyndelsen af det nye år. Vi går i hvert fald spændt og venter på sikre tegn på drægtighed hos den tæve, han var på besøg hos i juleferien. Det bliver søde dejlige lækre og sunde hvalpe, og vi glæder os til at byde Fanta's første børn velkommen til verden.

Tough'Y

Der er ingen tvivl om, at han kan tage det velkendte "charme, selvtillid og lækkert hår" til sig som sit valgsprog. Han er kommet godt i gang med sin agility-karriere, og rykkede i løbet af året op i klasse 2, både i DcH og DKK. Det er tydeligt at se, at han synes det er sjovt. Men det er også tydeligt, at han løber ikke hurtigere end hans fører gør, og der kom jeg lidt til kort. Så derfor er det nu Bent, der løber med Totten. Så kan Bent jo også hele tiden huske, hvordan små hunde løber, når han nu som dommer sidder og kreerer baner. 

Hazel 

Åh ja, hun er hunden jeg har drømt om i flere år, og hun lever til fulde op til min drøm. Ingen tvivl om, at jeg elsker mine sheltier, men hold nu op, hvor er det fantastisk at træne border collie. 

Hazel elsker at arbejde, og hun har helt fra hun var ganske lille kunnet holde koncentrationen helt vildt længe. Hun er lige glad med, hvad vi laver, bare vi laver noget. Spor, lydighed, agility, tricks - alt hvad jeg har præsenteret hende for har hun bare taget til sig. Hun har startet sin agility-lærdom op hos Channie, og det har været et vildt trip - allerede nu. Jeg glæder mig så meget til at vi skal ud og starte stævner. 

Vi har trænet lydighed i DcH-regi, og det er jeg faktisk blevet ret så grebet af. I sommers var vi til kredsens hundefører-weekend på 2 dages lydighedskursus med dygtige Peter Knudsen som instruktør, hvilket i øvrigt affødte mange bemærkninger som "Er det ikke en fejl, at du står på lydighedsholdet?" Men nej, det er ikke nogen fejl. Vi stillede op til klubmesterskabet og blev rent faktisk nr. 5, og nu har jeg meldt mig til 3 lydighedsprøver her i det tidlige forår. Så må vi se, hvordan det går. Jeg er jo i den heldige situation, at jeg aldrig har konkurreret i DcH i lydighed tidligere, så jeg får lov at starte i C-klassen. Lucky me! 

Til gengæld er Hazel kedelig at bo med. Hun gider ikke nusse og kæle. Ligger hellere ude i haven og holder øje med flokken (incl. vejen og naboen). Hvis der sker for lidt, ja så kan hun sagtens fortælle os at hun keder sig - med lyd! Men alt det kan jeg sagtens leve med, for jeg ved jo, at i samme øjeblik jeg tager træningsvesten på, ja så er hun klar. Min lille stjerne. 

Årets sommerferie

I år fravalgte vi ugestævne til fordel for en udenlandsrejse. Vi havde talt om det længe, men der var hele tiden en masse stævner, som vi synes vi absolut måtte deltage i. Men i 2017 gjorde vi noget ved det. Google er min ven, og den vej fandt jeg frem til rejseselskabet Mountain Adventures, som faktisk solgte vandreture specielt beregnet på at have hund med. Både i Italien, Tyskland og Østrig. Vi fandt en tur i Østrig, der passede os fint, og det blev en fantastisk oplevelse. Vi valgte kun at tage borderpigerne med, så her skal endnu en gang lyde et kæmpe tak til vores hundepassere! Uden jer var det ikke blevet den samme ferie. 

Vi gik ca. 12-15 km. om dagen, kørte i bus, sejlede med små og større færger, kørte i tog, spiste på restaurant - og alt det tog pigerne i stiv pote. Vejene vi gik på var forholdsvis pæne, men alligevel lykkedes det for mig at falde i mine egne snørebånd og falde så uheldigt, at jeg brækkede venstre håndled, og nå ja, slog hele kroppen og hovedet, så jeg var gul og lilla flere uger efter. Men det afholdt os nu ikke fra at gå videre. Vi traf nogle lidt andre valg, men vi fik stadig en helt unik tur ud af det. 

På vej hjem havde vi fået lov at besøge Katja Pohlers, som bor i Sydtyskland, har kennel "Silent Storm" og ejer Hazels smukke far Smile. Det blev til et par helt utrolige dage sammen med Katja og hendes hunde, hvor vi både fik prøvet at hyrde, fik set lidt af omegnen og fik drukket rødvin på terassen i regn og torden, mens vi snakke om - nå ja - hunde, hunde og hunde. 

DM - både det ene og det andet 

Både Blitz og Tough'Y havde kvalificeret sig til begge årets DM'er. Og begge skulle til DKK-DM løbe både individuelt og hold. Der blev i år ikke nogen fantastiske resultater, men som altid nogle dejlige dage med alle hundetosserne. 

DKK-DM var henlagt til Vejen idrætscenter og arrangementet "Hund i fokus" - men fokus var i hvert fald ikke på aglity, som var puttet længst væk bag nogle træer, så vi ikke forstyrrede de andre discipliner. Banen var ikke særlig god, og området var meget vådt. Til gengæld brugte man den mest utrolig flotte græsplæne lige midt i arealet på "kom og få bedømt din hund af en udstillingsdommer, som måske kender din race - måske ikke". Det arrangement fik ikke mange plus-points fra mig.

DcH-DM var til gengæld som sædvanlig flot, festligt og fornøjeligt.  Vi var 4 hundeførere og 5 hunde af sted fra DcH Næstved til agility - og en til lydighed. Vi kunne i år brillere med årets yngste hundefører, idet Tikkie på 14 år var med og klarede sig rigtig fint. Faktisk kunne mange voksne hundeførere lære noget af Tikkie, for uanset hvordan hendes hund Falcor løb på banen, så var hun et stort smil og fuld af ros til hunden når hun kom ud af banen. Det er ikke altid det er tilfældet med de voksne, når det ikke går som man gerne vil. 

Bent og mig

Jamen vi har nok givet den lidt for meget gas - igen i 2017. Vi er rigtig gode til ikke at sige "nej" til ret meget, og derfor bliver vi nogen gange lidt for hårdt spændt for. 

Bent har været ude som dommer 23 dage i løbet af stævnesæsonen (både DcH og DKK). Ud over at han har løbet med sin egen hund. Så er der altså ikke meget tid til at sætte sig ned og smække benene op og slappe af, når man også ved siden af skal passe job, undervisning og træning. 
Og jeg har åbenbart løbet rundt med en achillessene, der har været lidt i stykker. For at kompensere fik jeg så lavet mig en overbelastningsskade på det modsatte knæ. Flot, Marianne. Men ikke så sært, at jeg har haft svært ved at løbe. Senen er som den er. Den skal nusses og masseres, men den er omgivet af en masse dumt og kedeligt ar-væv, som gør at det nogen gange gør ondt at løbe. Knæet går heldigvis bedre. Så jeg satser på 2018!

Afslutningen af året

Den næstsidste ting, der skete i 2017, var at jeg fyldte 60 år. En dag, som jeg havde glædet mig til i lang tid. Vi samlede venner og familie til brunch, og det blev lige præcis den hyggelige dag jeg havde ønsket mig. Jeg fik fantastiske gaver, både dem der stod på min ønskeseddel og nogen, jeg slet ikke vidste jeg ønskede mig, min søster holdt tale og havde lavet sang, og vi fik ud over dejlig mad også en helt fantastisk kage. Tak for alle gaver og hilsner. Det gør ikke ondt at blive rundt. 

Og så sluttede vi året som vi har gjort det de foregående 2 år, i sommerhus i Nordjylland. Igen år holdt vi både jul og nytår i Saltum. Det er bare "balsam for sjælen", selv om det tog et par dage, inden vi fik tempoet helt ned i "slow". 

Andreas var med, og verdens sødeste Signe dukkede op i løbet af ferien. Det blev gået ture, spillet spil og spist dejlig mad. Ren hygge og afslapning.

Sådan kom vi i god ro og orden ind i 2018. Vi ses derude.😍