KAF-cup med Årets-hund-finaler

Sidste udendørs stævne i DKK-regi var KAF-cup, med kampen om årets agilityhund, årets all-round hund og årets hold. Bent var inviteret til at dømme, og han skulle også løbe med Blitz - og jeg skulle løbe med Tough'Y.

Bent og Blitz' bedste løb var et meget meget smukt AG 3 lørdag, som gav dem en flot 7. plads ud af 70 hund. 

Tough'Y har løbet på holdet "De umulige", og vi lå rimelig godt til pokal og buket inden stævnet. Men min dumme ankel og meget fugtig luft gjorde, at mine løb i weekenden ikke blev særlig fremragende, da hverken ben eller lunger fungerede optimalt. Det blev til et fint AG2 med Totten lørdag. Det gav oven i købet en pind i bogen, men var desværre uden for præmierækken. Resten gik ikke så fantastisk. Han er jo en lille fintfølende fyr, og han mærker hurtigt, når jeg ikke er på dupperne. Så laver han sit eget lille show, som ikke altid går i den retning jeg gerne vil. Sådan er Totten bare - det kan jeg ikke lave om på. Det er helt anderledes, når Bent løber med ham, for Bent kan løbe hurtigt og samtidig have overskud til at fange ham de kringlede steder. Men pyt - han er alligevel verdens sødeste og dejligste lille Tot. 

Jeg fik også et enkelt springløb med Blitz, fordi Bent skulle dømme spring 3. Vi blev godt nok disket, men det var et super fedt løb. Det er bare så meget anderledes at handle en hund, der løber frem af sig selv. Og Blitz kan så mange ting. Tak for lån, Bent.

Lørdag aften spiste vi sammen med Birgitte og Midni. Det var rigtig hyggeligt - og det var så årets sidste aften i campingvogn. Det er altid lidt vemodigt. Nu skal den tømmes og gøres ren, så den er klar til næste år.
Hundene nyder også at være i campingvognen, og efter sådan en stævnedag, ja så er Tough'Y meget træt og nyder at putte hos sin far.

Søndag startede med styrtende regnvejr, men i løbet af formiddagen blev det helt sommerligt. Og når man nu ikke er kvalificeret til at løbe i finalen om årets hund, ja så kan man jo lige så godt gøre sig det lidt mageligt og nyde kampen fra første parket. Hazel hyggede også. Hun har heldigvis evnen til at ligge fuldstændig afslappet ved siden af ringen, selv om der bliver løbet. Dygtig hundepige.

Trods en meget våd og fedtet bane, så blev der "givet gas" og vist meget flot agility. Stort tillykke til vinderne.

Det lykkedes for Tough'Ys hold at bevare vores tredieplads, og vi var allerede begyndt at glæde os til en flot buket blomster, som der er tradition for. Men sikke en skuffelse. Af en eller anden grund havde DKK (lød meldingen) kikset med leveringen, så der var hverken pokaler eller blomster til holdene, kun til de individuelle placeringer. Nu får vi så pokaler og blomster til det første internationale DKK-stævne næste år. Men det er jo ikke det samme. Holdene har kæmpet hele året, og alle ved, at der er de der flotte buketter til de 3 første hold i hver størrelse. Det er ofte også sådan, at nogle af dem, der ellers ikke placerer sig i top 3 her har muligheden for at komme hjem med en af de eftertragtede buketter. Og det kunne være håndteret meget mere elegant, end det blev her. Alle holdene gik hjem med et håndtryk og en lang næse - men man kunne have sendt en stafet i byen efter noget vin eller stukket os et par bon'er til præmieboden.

Men bortset fra kikseren med hold-konkurrencen, ja så kørte stævnet super godt. Det er helt tydeligt, at her er tale om en klub, der har stor erfaring i at afholde stævner. Også dem af en vis størrelse. Så stor ros til KAF for søde kompetente hjælpere og fin stævneafvikling.

Og så måtte vi jo bare trøste os med lidt god mad og en flaske bobler, da vi kom hjem.

Det' vores bryllups dag i dag, tra la la la la la la

Dem har vi haft nogen stykker af, tra la la la la la la
Så fejrer vi med dans og sang (ups - nej)
den gode ide vi fik den gang 💕

Og hvordan kan man fejre sin 29-års bryllupsdag bedre, end til et agility-stævne?

Nå ja, egentlig må vi hellere begynde med lørdagen - hvor Bent kørte til Ødis Bramdrup for at løbe stævne. På trods af en punktering undervejs, så blev det til en rigtig fin dag, hvor Bent løb med Blitz, Dazzler og Tough'Y. Det gav gode resultater - bedst i eftermiddagens løb. Men desværre gjorde regnen, at der ikke rigtig er nogen gode billeder.

Hazel og jeg blev hjemme og tog til træning for første gang i lang tid. Det kniber jo med at nå i stævnesæsonen. Vi gik spor og lavede felt-søg, og Hazel var simpelthen så sej.

I dag stod vi så knap så tidligt op. Vi sov helt til kl. 5. Og så kørte vi til Frederikssund, som skulle holde deres første agility-stævne. Det slap de rigtig fint fra. Selvfølgelig med lidt små ting, som kan forbedres, og som de garanteret har styr på næste år. De havde i hvert fald styr på vejret. Solen skinnede stort set hele dagen, og vi har igen fået røde kinder.

Og manden i mit liv havde selvfølgelig sørget for blomster til mig - nu det var vores bryllupsdag.

Tough'Y løb ca. 100 gange bedre end sidste weekend (eller også var det mig). Vandt AG1 og rykkede op i klasse 2. Blev disket på sidste forhindring i AG åben fordi han faldt af balancen, vandt Spring 2 og Spring åben. Ret sejt af lille Tot.
Dazzler løb 2 springløb, som han vandt (nå ja, der var kun ham i klassen), men han løb hurtigt og fejlfrit, og han var rimelig tilfreds med sig selv bagefter.
Og Blitz løb 4 fine løb med små detaljer, der lige skubbede hende væk fra førstepladserne. Hun blev dog nr. 2 i AG3 og nr. 2 i spring åben, hvor især spring åben var et super flot løb.
Om eftermiddagen kom Ina og Søren forbi med frisk kaffe og kage. Tak for besøget - det var rigtig hyggeligt.

Der var fine præmier, og her er det Bent, der "slæber hjem" efter Dazzler's springløb.

Vel hjemme fra kom "ungerne" - og så blev der ellers hygget for alle pengene med sushi, bobler og is. Tak for fine gaver, Signe og Andreas. I er simpelthen nogle dejlige unger. 

Og tak til Bent for 29 fantastiske år. Vi snupper nogle flere, nu vi er i gang.

Et underligt DM - på flere måder

Jeg vil begynde med at rose Ribe Hundevenner, som stod for afviklingen af DKK DM i agility 2017. Jeres del af arrangementet fungerede - som sædvanligt - super flot. 

Men for min egen del af DM, ja så har det været en weekend, der har haft fat i hele følelsesregistret. En weekend, som jeg på en gang har glædet mig til og gruet for. 

Men for at starte med begyndelsen, så var både Blitz og Tough'Y udtaget til at deltage i DKK DM i agility. Blitz faktisk ret tidligt på sæsonen, og Bent var super glad, for det var første gang de skulle løbe individuelt, ud over at de skulle løbe for deres hold. At Tough'Y blev udtaget, ja det forstår jeg stadig ikke helt. Han er jo i den grad en lille ustabil charmetrold, som lever sit eget liv på konkurrencebanerne, men udtaget det var han, og jeg glædede mig til at skulle afsted og løbe både individuelt og hold.

Fredag aften ankom vi til Vejen idrætscenter, hvor vi fik slået lejr på et hjørne af campingpladsen. Vi fik også sat telt op, så alt var klar til lørdag morgen.

Lørdag startede vi med springklasserne, både for hold og individuelt. Men lørdag var også den dag jeg havde gruet lidt for, fordi jeg vidste, at jeg ville møde en masse mennesker, som havde et forhold til Zippo. Puha, det var hårdt. Men også fantastisk, at føle al den kærlighed og omsorg, som jeg fik. Jeg tudede en del - og det var der også andre, der gjorde. Det påvirkede mig desværre helt vildt meget. Og da Totten er en lille følsom fyr, ja så var han da godt klar over, at jeg var lidt ude af balance - så han hyggede sig på banen fuldstændig efter sit eget lille kønne hoved. Ikke nogen god kombination, når jeg nu synes, at man til DM bør kunne løbe noget seriøs agility. Vi endte med at lade Bent løbe med ham i for-sjov-løbet og i søndagens løb, og det gik meget bedre, undtagen det sidste løb, hvor han bare var super træt.

Samtidig gik jeg og undrede mig over, at midt oppe mellem standene var der en stor bar jævn græsplæne. Den blev brugt til en lille smule udstilling, dogdancing var i den ene ende, og så var der lidt lege for børn. Samtidig var agility "gemt væk" ned ad vejen og bag træerne. På en fugtig plads, hvor græsset ikke var slået på hele banen. Ja da, jeg ved godt, at det er fordi vi "larmer". Men derfor synes jeg alligevel, at der er ærgerligt, at vi bliver gemt væk, for agility er virkelig noget, der kan trække publikum til.

Nå, men vi havde købt lidt "lørdagsslik" til hundene. Kalkunfødder til tøserne og kalkunvingespidser til drengene. Det er altså et ordentligt dyr, sådan en kalkun. 

Rent resultatmæssigt, så blev Tough'Y disket i alle 4 gældende løb - men blev til gengæld nr. 2 i for-sjov-klassen lørdag eftermiddag.

Blitz havde nogle rigtig gode løb og endte individuelt på en 15. plads. Blitz' hold endte på en femteplads. Banerne var rimelig svære. Der var dobbeltspring med drej lige efter i næsten alle baner - og felter, hvor man var bagud, hvis man var nødt til at blive ved hunden på feltet. Det gav rigtig rigtig mange disk generelt. Måske havde DM været sjovere at kigge på, hvis lidt flere var kommet igennem klasserne om lørdagen, og derfor havde haft mere at løbe for om søndagen. Hvem ved? 

 

Jeg var dog rigtig stolt og glad over, at mit og Zippo's gamle hold, "Made by Monty" gik hen og snuppede guldet i hold-konkurrencen. På en eller anden måde, så vil de altid være "mit" hold. Jeg føler stadig et stærkt tilhørsforhold til de 5 gæve piger og deres hunde, og jeg er sikker på, at Zippo har heppet med, fra hvor han nu end er. Tillykke med guldet tøser - det er så velfortjent. I er 5 seje damer med nogle super hunde. Mit hold 💗 Jeg vil altid heppe på jer!

Jeg fik også lov at komme med på holdbilledet. 

Og jeg vil aldrig glemme jer for, at jeg fik en af de røde buketter. Det betyder mere for mig, en I kan forestille jer. Tak Susanne, Kirsten, Pia, Louise og Hanne. Love you, girls 💓

Og så var det bare at hægte sneglehuset bag på bilen og køre hjem til Sjælland igen. Efter et DM, som jeg tog af sted til uden den sædvanlige "kriller" i maven, og det viste sig også at holde stik. Man skal aldrig kimse ad sin mavefornemmelse.

Jeg vil dog sige, at jeg lørdag aften fik et lille "spark" - som gav mig lidt mere ro i kroppen søndag, så jeg bedre kunne slappe af og og nyde at se på agility. Et lille spark, som jeg helt klart vil følge lidt op på. Zippo vil altid være i mit hjerte - og det var nok længe, før jeg kan tale og skrive om ham uden at få tårer i øjnene. Jeg vil aldrig glemme, hvad vi havde sammen - men nu bor han i mit hjerte, og jeg skal  videre i mit liv. Forude venter flere stævner, og DcH DM, og det vil jeg forsøge at komme til at nyde lidt mere. 

Tak Bent, for at bære over - støtte - trøste - sparke og hjælpe. Uden dig gik det slet ikke. Og tak til alle jer andre for knus og kram og omsorg. Fra mig og Zippo.