Hele familien

Hele familien

fredag den 31. marts 2017

Weekend på Bornholm


Danmarks dejlige, skønne øer!
I tilgi'r mig nok, jeg har valgt
"Solskinsøen i Østersøen"!
Til daglig så bli'r den kaldt:
Bornholm! Bornholm! Bornholm!
Du, min dejlige ferieø!
Bornholm! Bornholm! Bornholm!
Ved den herlige Østersø!
Mit Bornholm!
Dine pi'r er så kønne
li' fra Sandvig til Nexø og Rønne!
Bornholm! Bornholm! Bornholm!
Tak til ferieglæder min ven!
Bornholm! Vi vil mødes igen!

Det fornægter sig ikke: jeg er født på Bornholm, og for mig vil Bornholm nok altid være "hjem" - så mens resten af mine ca. 2.000 kolleger i Semler-koncernen sammen med deres respektive partnere tog til 100 års jubilæumsfest i Bella Centret, ja så tog Bent imod en dommerinvitation til stævne i "Hønsehuset" hos DKK Bornholm, og så tog jeg selvfølgelig med.

Vi tog afsted fredag morgen , før en vis herre fik sko på, og efter det traditionelle "nu kører vi ind i Sverige"-billede, landede vi ved 10-tiden på Bornholm i det mest fantastiske forårsvejr.


Fredagen var dedikeret til Nord-Bornholm, Hammershus og Opalsøen - mit absolut favorit natur-sted på Bornholm. 


Vi nød formiddagskaffen og den medbragte kage på en bænk på Hammershus.


Og det nye kamera blev flittigt testet. Vi fandt ud af, at det objektiv vi havde købt med, faktisk ikke duede til det vi gerne ville. Sådan er det, når man kaster sig ud i noget, men ikke har en sk.. forstand på. 😜  Dyre lærepenge - men heldigvis har vi, med hjælp fra en god ven, nu fået noget, der passer bedre til det vi vil.


Selvfølgelig kan de der traditionelle opstillingsbilleder ikke undgås. Slet ikke, når man har en så fantastisk kulisse, som Hammershus.


Men mon jeg tolker helt forkert, når jeg antager, at Blitz ikke gider de der opstillinger mere?


Fra Hammershus ruin gik turen - via en frokost i Sandvig - til Opalsøen. Et absolut "must" hvis jeg har nogle timer på Bornholm. Og i det fantastiske vejr, travede vi rundt om søen, op ad alle trapperne, til Hammerfyret og rundt om Hammerknuden.





Efter alle de strabadser kørte vi til Hasle og fandt den fine hytte, som agility-folkene havde lejet til os. Vi startede med alle de sædvanlige foranstaltninger: hyttens sengetøj væk, tæpper og puder væk, gulvtæppe væk, tæpper i alle møblerne og hegn omkring haven. Men så kunne vi også uden problemer slippe flokken løs. De var heldigvis godt trætte oven på dagens udfoldelser, så der var helt ro om aftenen.


Lørdag gik det så løs med stævnet. Det hele foregik i "Hønsehuset" - et tidligere, nå ja: hønsehus :-) som nu er istandsat og har fået gulvtæppe, og som bliver brugt til træning hele vinteren. På trods af, at banen var 15 x 60 meter, havde dommerne lavet nogle gode baner. Det blev løbet en del, ja faktisk løb jeg næsten 11 løb lørdag og 8 løb søndag. Så det gav ømme lår og balder.


Vi havde 3 hunde med, der skulle løbe. Og så Hazel for socialiseringens skyld. Fanta var i Pedersborg og hygge med Chinook, og Dazzler var hos Pia i Fuglebjerg. Tak til jer alle sammen. Det var en stor hjælp.


Tough'Y skulle løbe klasse 1. Han er en sjov hund på den måde, at han gider faktisk ikke træne. Ikke specielt praktisk, når han nu er havnet hos en nørd som mig - men på en eller anden måde må han alligevel have tilegnet sig nogle færdigheder - for han var i den grad sej. Lørdag fik han 3 pinde i bogen, vandt 2 klasser og blev placeret i de 2 andre. Søndag begyndte trætheden at melde sig i hans hoved, men alligevel havde han mere fart og initiativ end jeg nogensinde har set før hos ham. Det skal nok blive en sjov sæson, og jeg tænker at vi (desværre) snart er ude af klasse 1, med mindre jeg begynder at lave bevidste fejl, og det er jeg ikke så god til.


Og ja, så havde min højt elskede Zippo sin re-debut (er der noget, der hedder sådan?).
Efter at jeg først totalt havde afskrevet at nogensinde skulle løbe agility med ham igen, og efter endnu en operation, er han nu frisk som en havørn. Hans pels ser forfærdelig ud, på trods af diverse gode tilskud, og han er da også blevet lidt stivbenet efter et halvt års pause, men viljen og glæden, den er 100% intakt. Han brugte lige den første klasse til at rette ind efter gulvtæppet. Det kostede et par pinde og nogle store buer - men så skal jeg da love for, at han kom igen. Det var fantastisk at se den gamle cirkushest på banen igen - der, hvor han virkelig kan folde sig ud og brillere. Lavere spring og lidt lettere baner gjorde selvfølgelig også sit til, at det så legende let ud.
Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg får lov til at opleve endnu en dejlig sæson med min gamle hund. Zuper Zeje Zippo 💓


Ud over at løbe med Tough'Y, Zippo og Blitz (mens Bent var dommer), så havde jeg også fået lov til at lege med Maria's smukke GetIt, da Maria havde en aftale i København lørdag eftermiddag. Ikke at vores resultater var noget at skrive om, men vi havde en fest - en sjov fest.

Bent var jo primært med som dommer, men han havde også lejlighed til at løbe med Blitz. Det gav det sidste spring-cert, og dermed blev Blitz dansk spring champion. Og det i et super smukt løb - i en klasse, hvor der var en andre rigtig gode hunde med. Klart, at Bent stråler af glæde, og Blitz ser super stolt ud. Stort tillykke med certet til jer to 💕


Det var i øvrigt et stævne, som var præget af en fantastisk god stemning mellem deltagerne, uanset om man løb klasse 1 eller 3. Alle glædede sig på hinandens vegne når det gik godt og ærgrede sig når det ikke gjorde. Især vil jeg fremhæve spring klasse 3 søndag eftermiddag som eminent spændende, med en helt unik stemning i hallen.

Nogle gange, når deltagere i stævner rundt omkring i landet taler om agility-familien, så tænker jeg at det er lidt af en floskel - men til dette lille hyggelige stævne på Bornholm var vi en stor familie. Tak til Bornholmerne for at arrangere - til Bent og Morten Juhl Hansen for gode baner trods udfordrende banemål - og til de øvrige deltagere for god stemning og megen god snak på kryds og tværs.

Søndag aften blev championatet fejret med sushi og bobler, og mandag morgen skulle hytten ryddes. Vi skulle være ude kl. 10, men vi skulle først med færgen kl. 16.30.
Dagen var afsat til "a trip down memory lane". Snogebæk, Nexø, forbi mit barndomshjem, en tur i Paradisbakkerne.


Der var nærmest ikke andre turister end os, og vi havde igen rigelig svært ved at finde frokost. Vi fandt dog et helt specielt og sjovt sted i Nexø, hvor vi fik smørrebrød så stort, at jeg ikke kunne spise mit ene stykke.


Efter turen i Paradisbakkerne var alle trætte, og det var tid til at sætte kursen mod Rønne og tage færgen hjem efter en fantastisk weekend.

Bornholm! Bornholm! Bornholm!
Tak til ferieglæder min ven!
Bornholm! Vi vil mødes igen!

1 kommentar:

Min Servicehund sagde ...

Det lyder som en skøn weekend.
nu glæder jeg mig endnu mere til at besøge Bornholm til sommer.