Denne weekends stævne var ikke længere væk end Hvalsø, men alligevel havde vi valgt at tage campingvognen med. Solnedgang over pladsen, sushi og et godt glas vin, hunde der slapper af i græsset, life is good.
Men for at begynde et helt andet sted end Hvalsø, så var Fanta denne weekend tilmeldt Sheltieklubbens specialudstilling i Sorø. Pia havde lovet at udstille ham, så jeg vidste han var i de bedste hænder. Pia sørgede endda også for at bade ham og gøre ham klar. Faktisk tog Fanta allerede hjemmefra onsdag, men han er bedsteven med Pia's Zoomi, så han har rigtig hygget sig.
Lørdag formiddag gik jeg med telefonen i hånden hele tiden, og pludselig tikkede kritikken ind:
2 1/2 år, ganske maskulin han, næsepartiet må ikke være længere end her, velplacerede øjne af god farve, dejlig hals, acceptable ører, stram ryg og overlinie, kunne ønske mig dybere bryst, velkroppet, velvinklet fremme,acceptabel bag, god pelsstruktur og farve, bevæger sig udmærket fremme, godt afskub bag.
Spændende, men jeg vidste jo ikke hvad der der ellers var af hunde, så det kunne blive til hvad som helst. Heldigvis kom der snart sms fra Pia: vinder af åben klasse med Excellent og ck. Wup wup, så blev det jo først rigtig spændende. Men pludselig ringede Pia og sagde: du kan godt begynde at tude (tror hun kender mig for godt). Fanta endte som anden bedste han og med sit første udstillingscenter. Tak søde Pia for at udstille ham, og tak Bianca for Fantastiske Fanta, som både kan gå lydighed, løbe Agility og se godt ud. Brains and beauty!
Lørdag aften fejrede vi det gode liv og Fanta's cert.
På pladsen i Hvalsø havde vores sponsor "Shop til dyr" stand. Vi har nu været sponseret af Shop til dyr i nogle år, og det er vi rigtig glade for og stolte over. Kæmpe tak til Don og Karen for at tro på os. Jeres opbakning er fantastisk, og jeres sponsorat gør det meget sjovere at løbe agility. Dertil er det en rigtig god fornemmelse at være en del af teamet sammen med Tina, Susanne og Dorthe.
I Hvalsø fik vi også uddelt pokaler, rosetter og championvaser for Sheltieklubben.
Min Super Seje Zippo var igen på podiet med en flot andenplads. Kun slået af Pia og fantastiske Lucky. Og dejligt at se flere af de gode gamle i rækken: Gittes Zinnia og Oles Mokka, som begge er ældre end Zippo. Fantastiske hunde, som bare bliver ved. Zippo var på listen første gang med 2009-resultater. Der har han været 2 år, og han blev nr. 5. Siden er det blevet til en tredieplads, 2 andenpladser og 3 førstepladser. Jo, jeg er stolt af min Zuper Zeje Zippo. Af ham har jeg lært så meget og fået de mest fantastiske oplevelser. Og det er stadig en fornøjelse at løbe med ham.
Susanne og jeg er Super team-solidariske. Sidste år blev vi begge nr 1, i år blev vi begge nr 2 :-) Og sandelig om ikke fotografen fik lokket sponsoren med på billedet. :-) :-)
Rent resultatmæssigt blev det også en dejlig weekend.
Dazzler løb et seniorløb hver dag. Han blev disket i dem begge, men hold da op, en fest han har.
Zippo startede ud lidt vaklende lørdag med at rive en pind i holdløbet. Så blev vi disket i AG3 fordi jeg ikke stod der, hvor jeg havde regnet med, så jeg fik vist Zippo forkert rundt om et spring. Shit happens, og heldigvis sluttede vi lørdagen af med et fejlfrit spring 3. Søndag tog vi revanche og leverede 3 fejlfri løb og blev nr. 2 i dagens all-round-hund.
Blitzen, ja hun var en stjerne. Det blev til flere rigtig flotte løb, som blev sluttet af med en 6.plads i spring 3 søndag, som endda rakte til Blitzens første cert. Hold nu op, det er stort. Samtidig har Bent fået så mange dejlige søde positive bemærkninger over hans løb med Blitz og hendes udvikling i de år vi har haft hende. Så endnu en gang: 1.000.000 gange tak Anne, for en fantastisk hund.
Når så alt det her med de gode resultater er sagt og skrevet, så er der noget, som jeg har tænkt en del på i den senere tid. Affødt af oplevelser de sidste 6 uger, hvor jeg har turneret land og rige rundt, både med Pia og med Bent - for at deltage i agility. En sportsgren, som jeg elsker - både fordi den udfordrer mig og fordi den giver mig masser af fantastiske oplevelser med mine/vores hunde.
Desværre har jeg i de sidste uger oplevet både hundeførere, der ikke er søde ved deres hunde, og nogen, der ikke respekterer dommerne, hjælperne og de klubber, der arrangerer stævner. Men hvorfor er det så, at de der personer løber agility? Hvis de aldrig er glade, hverken for hundene, banerne, præmierne, løbene .........
Jeg har set hundeførere, der - fordi hunden rev en pind eller lavede fejl i slalom - dækkede hunden af på banen, og derefter marcherede ud. Eller skælder hunden ud fordi den i startområdet tænder på det, der foregår på banen, Jamen for pokker - de gør kun, hvad vi har lært dem, og hvad vi beder dem om,
Eller hundeførere, der har meldt sig til landsholdet, og som går til start i de løb der tæller, fuldstændig sammenbidte af nervøsitet. Hvor sjovt er det?. Selvfølgelig skal man være koncentreret om opgaven - men i min verden skal det stadig være sjovt at løbe agility - også selv om det gælder en landsholdsplads.
Og dommerne bruger timer af deres fritid, hvor de kunne have lavet noget med deres egne hunde, på at finde på baner, som vi andre kan løbe til konkurrencer. De bruger dage på at stå i sol og regn og dømme. Og jeg vil vædde på, at dommerne hellere ser en masse deltagere gennemføre deres baner end at de bliver disket. Der er ingen dommere de laver baner bevidst med det formål at genere nogen hundeførere. De vil garanteret gerne udfordre os, ja - men genere - nej.
For at kunne gennemføre et stævne, så er der brug for hjælpere. Igen - frivillige, som bruger deres tid for at vi andre kan komme til konkurrence. Tal nu pænt til dem - også selv om I lige bliver rykket 2 hunde frem eller tilbage.
Ups, ja så var jeg lige ved at glemme præmierne. Man skal ikke løbe agility i Danmark for præmierne skyld! Tænk på, at ikke alle klubber har nogen, der kan skaffe sponsorpræmier. Derfor går køb af præmier fra klubbens overskud på stævnerne, og de fleste klubber holder bl.a. stævner for at få "penge i kassen" til glæde for deres medlemmer. Er der fine præmier, så er det jo dejligt, men er der noget du synes er underligt, ja så smil og sig pænt tak - og gør hvad du vil med den bagefter. Det skylder man de mennesker, der igen har knoklet for at vi andre kan komme til stævner.
Ja, det blev en længere smøre, men det har også spøgt i mit hovede i lang tid. Livet er for kort til at gå rundt og være mavesur over den slags. Nyd jeres hunde, og husk på, at nogen gange vinder vi - og nogen gange får vi erfaring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar