Hvalsø Cup og lidt tanker om det, vi gør med vores liv

Denne weekends stævne var ikke længere væk end Hvalsø, men alligevel havde vi valgt at tage campingvognen med. Solnedgang over pladsen, sushi og et godt glas vin, hunde der slapper af i græsset, life is good. 

Men for at begynde et helt andet sted end Hvalsø, så var Fanta denne weekend tilmeldt Sheltieklubbens specialudstilling i Sorø. Pia havde lovet at udstille ham, så jeg vidste han var i de bedste hænder. Pia sørgede endda også for at bade ham og gøre ham klar. Faktisk tog Fanta allerede hjemmefra onsdag, men han er bedsteven med Pia's Zoomi, så han har rigtig hygget sig. 

Lørdag formiddag gik jeg med telefonen i hånden hele tiden, og pludselig tikkede kritikken ind:

2 1/2 år, ganske maskulin han, næsepartiet må ikke være længere end her, velplacerede øjne af god farve, dejlig hals, acceptable ører, stram ryg og overlinie, kunne ønske mig dybere bryst, velkroppet, velvinklet fremme,acceptabel bag, god pelsstruktur og farve, bevæger sig udmærket fremme, godt afskub bag. 

Spændende, men jeg vidste jo ikke hvad der der ellers var af hunde, så det kunne blive til hvad som helst. Heldigvis kom der snart sms fra Pia: vinder af åben klasse med Excellent og ck. Wup wup, så blev det jo først rigtig spændende. Men pludselig ringede Pia og sagde: du kan godt begynde at tude (tror hun kender mig for godt). Fanta endte som anden bedste han og med sit første udstillingscenter. Tak søde Pia for at udstille ham, og tak Bianca for Fantastiske Fanta, som både kan gå lydighed, løbe Agility og se godt ud. Brains and beauty!

Lørdag aften fejrede vi det gode liv og Fanta's cert.

På pladsen i Hvalsø havde vores sponsor "Shop til dyr" stand. Vi har nu været sponseret af Shop til dyr i nogle år, og det er vi rigtig glade for og stolte over. Kæmpe tak til Don og Karen for at tro på os. Jeres opbakning er fantastisk, og jeres sponsorat gør det meget sjovere at løbe agility. Dertil er det en rigtig god fornemmelse at være en del af teamet sammen med Tina, Susanne og Dorthe. 

I Hvalsø fik vi også uddelt pokaler, rosetter og championvaser for Sheltieklubben. 

Min Super Seje Zippo var igen på podiet med en flot andenplads. Kun slået af Pia og fantastiske Lucky. Og dejligt at se flere af de gode gamle i rækken: Gittes Zinnia og Oles Mokka, som begge er ældre end Zippo. Fantastiske hunde, som bare bliver ved. Zippo var på listen første gang med 2009-resultater. Der har han været 2 år, og han blev nr. 5. Siden er det blevet til en tredieplads, 2 andenpladser og 3 førstepladser. Jo, jeg er stolt af min Zuper Zeje Zippo. Af ham har jeg lært så meget og fået de mest fantastiske oplevelser. Og det er stadig en fornøjelse at løbe med ham.

Susanne og jeg er Super team-solidariske. Sidste år blev vi begge nr 1, i år blev vi begge nr 2 :-) Og sandelig om ikke fotografen fik lokket sponsoren med på billedet. :-) :-)

Rent resultatmæssigt blev det også en dejlig weekend.

Dazzler løb et seniorløb hver dag. Han blev disket i dem begge, men hold da op, en fest han har.

Zippo startede ud lidt vaklende lørdag med at rive en pind i holdløbet. Så blev vi disket i AG3 fordi jeg ikke stod der, hvor jeg havde regnet med, så jeg fik vist Zippo forkert rundt om et spring. Shit happens, og heldigvis sluttede vi lørdagen af med et fejlfrit spring 3. Søndag tog vi revanche og leverede 3 fejlfri løb og blev nr. 2 i dagens all-round-hund. 

Blitzen, ja hun var en stjerne. Det blev til flere rigtig flotte løb, som blev sluttet af med en 6.plads i spring 3 søndag, som endda rakte til Blitzens første cert. Hold nu op, det er stort. Samtidig har Bent fået så mange dejlige søde positive bemærkninger over hans løb med Blitz og hendes udvikling i de år vi har haft hende. Så endnu en gang: 1.000.000 gange tak Anne, for en fantastisk hund. 

Når så alt det her med de gode resultater er sagt og skrevet, så er der noget, som jeg har tænkt en del på i den senere tid. Affødt af oplevelser de sidste 6 uger, hvor jeg har turneret land og rige rundt, både med Pia og med Bent - for at deltage i agility. En sportsgren, som jeg elsker - både fordi den udfordrer mig og fordi den giver mig masser af fantastiske oplevelser med mine/vores hunde.

Desværre har jeg i de sidste uger oplevet både hundeførere, der ikke er søde ved deres hunde, og nogen, der ikke respekterer dommerne, hjælperne og de klubber, der arrangerer stævner. Men hvorfor er det så, at de der personer løber agility? Hvis de aldrig er glade, hverken for hundene, banerne, præmierne, løbene .........

Jeg har set hundeførere, der - fordi hunden rev en pind eller lavede fejl i slalom - dækkede hunden af på banen, og derefter marcherede ud. Eller skælder hunden ud fordi den i startområdet tænder på det, der foregår på banen, Jamen for pokker - de gør kun, hvad vi har lært dem, og hvad vi beder dem om,

Eller hundeførere, der har meldt sig til landsholdet, og som går til start i de løb der tæller, fuldstændig sammenbidte af nervøsitet. Hvor sjovt er det?. Selvfølgelig skal man være koncentreret om opgaven - men i min verden skal det stadig være sjovt at løbe agility - også selv om det gælder en landsholdsplads.

Og dommerne bruger timer af deres fritid, hvor de kunne have lavet noget med deres egne hunde, på at finde på baner, som vi andre kan løbe til konkurrencer. De bruger dage på at stå i sol og regn og dømme. Og jeg vil vædde på, at dommerne hellere ser en masse deltagere gennemføre deres baner end at de bliver disket. Der er ingen dommere de laver baner bevidst med det formål at genere nogen hundeførere. De vil garanteret gerne udfordre os, ja - men genere - nej.

For at kunne gennemføre et stævne, så er der brug for hjælpere. Igen - frivillige, som bruger deres tid for at vi andre kan komme til konkurrence. Tal nu pænt til dem - også selv om I lige bliver rykket 2 hunde frem eller tilbage. 

Ups, ja så var jeg lige ved at glemme præmierne. Man skal ikke løbe agility i Danmark for præmierne skyld! Tænk på, at ikke alle klubber har nogen, der kan skaffe sponsorpræmier. Derfor går køb af præmier fra klubbens overskud på stævnerne, og de fleste klubber holder bl.a. stævner for at få "penge i kassen" til glæde for deres medlemmer. Er der fine præmier, så er det jo dejligt, men er der noget du synes er underligt, ja så smil og sig pænt tak - og gør hvad du vil med den bagefter. Det skylder man de mennesker, der igen har knoklet for at vi andre kan komme til stævner. 

Ja, det blev en længere smøre, men det har også spøgt i mit hovede i lang tid. Livet er for kort til at gå rundt og være mavesur over den slags. Nyd jeres hunde, og husk på, at nogen gange vinder vi - og nogen gange får vi erfaring. 

Kingsmoor Cup i Ribe

Traditionen tro blev pinsen tilbragt hos Ribe Hundevenner i Jernvedlund. Heldigvis var campingvognen blevet rask igen, så vi med lovlig lyssætning kunne køre mod Ribe fredag eftermiddag. Vejret var egentlig ok, de lovede godt nok ikke det bedste, men det plejer jo ikke at holde stik, så .....

Lørdag kom der en pæn regnbyge, men ellers var det ok - søndag gik det helt galt! Se videoen herunder med lyd på!

Det var jo ikke lige det, vi havde regnet med i pinsen :-)

Løbsmæssigt har vi igen haft en super god weekend. Dazzler løb 2 springløb, og dem vandt han begge to. Det er bare så dejligt at se den fart og glæde, han igen har fået på, når han løber. Jeg kan da godt forstå, at dem der løber med seniorhunde på 11-12 år synes det er irriterende, når Dazzler på 7½ kommer susende, men hold da op, det er det bedste Bent længe har gjort for ham. Og det er det vigtigste i vores verden - at vores hunde er glade for det, de laver.

Blitz havde igen rigtig mange fine løb, hvor der bare lige var en lille bitte kikser. Flotteste resultat var en fin fejlfri 7. plads i en ag åben med ca. 80 deltagere. Det skal nok komme - det sidste lille nøk.

Og Zippo, ja han fortsatte stimen fra Viby med masser af flotte løb. Lørdag aften virkede han godt nok lidt træt - men så fik han en god gang massage, og så var han på toppen igen. Det gav os den fedeste startposition i mandagens finaleløb i Kingsmoor cup, nemlig sidstepladsen.

I løbet af mandag morgen sørgede Zippo for at lade godt op til dagens finale.

Pia og Lucky løb næstsidst og havde et super løb, så der skulle bare presses, men også passes på felterne. Som sædvanlig gav Zippo den fuld gas med 200% opmærksomhed på mig, men vi kunne alligevel ikke nå Pia og Lucky. Det blev dog til en flot andenplads.

Og en æresrunde - selv om jeg var helt "flad".

Egentlig synes jeg jo, at det er lidt sjovt at filosofere over, at finalen for mellemhunde nr. 1 og 2 er et par +50 piger med 2 hunde på næsten 10 år. "Still going strong" må vist være overskriften for finale-vinder-billedet.

Stort tak til Ribe Hundevenner for et arrangement, der som sædvanlig bare klappede. I er efterhånden super professionelle til at afholde stævner, og det er en fornøjelse at være med som deltager. Vi glæder os allerede til næste år.

Vild weekend i Viby

Åh ja, det har været en lang fantastisk weekend, selv om den var ved at starte i panik. Der var noget galt med stoplyset i campingvognen - opdagede vi i sidste øjeblik. Bilen blev checket, og den var ok, så fejlen lå altså i campingvognen. Vi kunne ikke få den ind nogen steder til check, og så var gode råd dyre. Men heldigvis har vi jo et stort og fantastisk hundenetværk, og via Anne Riise (tak Anne) fik vi booket os ind på Spejderbakken i Grejs. Ganske vist 3 kvarter fra Viby, men fantastisk beliggende. Og da vi så, hvor tæt campisterne lå i Viby, ja så glædede vi os endnu mere over vores lille stille plet. eller ..... i hvert fald stille, når Dazzler ikke var ude at løbe :-)

Skoven var lige på nippet til at springe ud, og der var simpelthen så smukt. 

Hundene nød, at de kunne fræse rundt og få rystet den lange køretur af sig. 

Og bøgeskoven var helt lysegrøn og flot. Kan I finde Zippo?

 Ud over os, og nogle unge mennesker, der overnattede i stedets sheltere, så var der også andre beboere, nemlig nogle kæmpe snegle. Flotte og lidt klamme :-)

Og da hundene først havde løbet det værste gas af sig, trissede de bare rundt og udforskede området.

Til aftensmad havde vi hentet en af de lækre "Tapasbox to go" fra "Alt Godt" (www.altgodt.dk) i Næstved. Super lækkert, let og alligevel bliver to personer mætte.

Og udsigten mens vi spiste aftensmad kunne der sandelig heller ikke klages på.

Næste morgen var det op og afsted til Viby. Men først skulle der morgenluftes hunde - i frostklædt græs.

Ud over de almindelige løb, så bød torsdagen på første og anden afdeling af Maxi-Zoo-Cup. Cuppen er et holdløb, og vi stillede op sammen med Susanne i "Team Shop til Dyr", som vi har gjort de sidste år.

Cuppen løbes på et nøje udtænkt system af baner, som egentlig er en stor bane med 3 nummerserier på. Det er en stafet, hvor første hund starter tiden og ender på bordet. Anden hund løber - og ender på bordet, og tredie hund løber og stopper tiden. Fejl omregnes til strafrunder i en tunnel, som ligger lige ved slutningen af banen. Alle hunde springer 30 cm. Super sjovt - fantastisk stemning.
Vi har faktisk flere gange været på præmiepodiet, men aldrig som nummer et. men i år lykkedes det for første gang at komme helt til tops og vinde ikke mindst den meget særlige pokal, men også de 3 eftertragtede gavekort på kr. 1.500,-.

Sådan, Team Shop til Dyr :-)

Men ud over det sjove - så var der jo også det mere alvorlige, nemlig løb der talte til landsholdsudtagelse, Årets ag-hund, Årets all-round-hund og DM-udtagelser. 

Bent og Blitz har meldt sig til landsholdet i år, og det lykkedes for dem at få lidt points på kontoen, ikke mindst ved at komme igennem den ikke helt nemme landsholdsklasse. 

Og Zippo ..... ja, hvad skal jeg sige? Han overraskede mig totalt. Egentlig havde jeg nok regnet med, at vi i år ikke rigtig ville kunne gøre os i toppen. Zippo bliver 9 i næste måned, og han er "godt brugt". Der har været lidt småskader hen over vinteren, men han tændte stadig på de svære baner. Så jeg tog til Viby med en forestilling om, at jeg bare skulle hygge mig lidt med min hund og så gøre det så godt vi nu kunne.

Men der var Zippo ikke helt enig. Heldigvis. Første løb torsdag gav en vægring og en slalomfejl - resten af konkorrencen var vi fejlfri. Nr. 2 i landsholdsklassen, henholdsvis nr. 1, 2 og 3 i de 3 klasse-3-løb. Et CACIAG og et reserve CACIAG. 4 DM-udtagelser, hvilket betyder, at Zippo er klar til DKK-DM (og DcH DM). Masser af points til årets ag-hund og årets all-round-hund.
Og da vi så på videoerne efter vi var kommet hjem må jeg undres over hans fart. Hvor kom den fra?
Jeg føler mig enormt ydmyg og taknemmelig over at være ejer og handler til sådan en fantastisk hund. Måtte ringe til Pia (Zippo's opdrætter), så jeg med klump i halsen kunne fortælle om hans bedrifter. Og ja ja - Zippo gør det selvfølgelig ikke alene, men vi har altid haft sådan en speciel samhørighed, så jeg tror han læser mine tanker. Når Zippo laver fejl, så er det fordi jeg tænker forkert! Hold nu op, hvor jeg knuselsker den hund.

Nå, men alting har en ende - også stævnet i Viby, og så er det godt, at jeg har Bent med, for Bent er verdensmester i bilpakning. Den var proppet på vej til Viby, men der kunne alligevel være ca. 30 kg. foder og en mega stor pokal uden problemer.

Søndagen er blevet brugt til sådan nogle almindelige kedelige hverdagsting, men først startede vi dagen med en smuk tur i skoven, som lige nu er helt spæd og lysegrøn. Det er bare den flotteste tid på året. Vejen ud mod Holsteinborg lukker helt til og bliver som en grøn tunnel.

Og vi havde fået alt for meget overtøj på, for allerede i morges var det varmt.

Resten af dagen er gået med udpakning, oprydning, vasketøj, bage knækbrød, slå græs...... Og det hedder en FRI-dag. Hm......

Stævne i Løgumkloster

Denne weekend gik turen så til det årlige stævne i Løgumkloster. Igen var Bent skiftet ud med Pia, og det var helt tydeligt at se, at vores hunde nu er helt fortrolige med hinanden og gode til at slappe af i hinandens selskab.

Vores første plan var at tage campingvognen med, men da vi fik regnet på, hvor sent vi ville være fremme, ja så ændrede vi taktik og lejede denne lille fine hytte ved Klosterhallen. Ca. 6 x 6 meter, super praktisk indrettet og lige passende til os. 

Her slapper de 3 merles af på terassen. 

Zippo var klart fysisk bedre end sidste weekend i Dronninglund, men vi måtte også lige have kiropraktor Helle til at rette ham lidt op i mandags. 8 løb, 1 disk (selvvalgt), 1 pind på jorden. Zeje gamle mand. Vandt bl.a. ag3 søndag. Jeg kan stadig blive helt høj af at løbe med den hund. 

Heldigvis så vi ikke så mange være hårde ved deres hunde, som vi så weekenden før. Tænk nu på, at vores hunde vil gøre alt, hvad de kan for at gøre det vi beder dem om. Og vi vil jo alle sammen gerne have dem i mange år. Så lad dem nu være unge og frække en gang imellem uden at fare i flint og presse dem så langt ud, så de glemmer, hvad de godt kan til træning. 

Søndag morgen var det ellers en kold fornøjelse at komme på pladsen. Solen og frosten tegnede det flotteste mønster på græsset. 

Og ingen tur med Pia uden det obligatoriske Foula-familiebillede. Her er det Junior, Dream, Zippo, Zoomi, Uha, Ossy og Tweety.

En anden helt obligatorisk ting ved stævnet i Løgumkloster er HINDBÆRSNITTER. Jeg ved ikke, hvem der bager dem, men hold nu op, hvor de er gode. Lige til en mavepine. 

Blitz var igen en stjerne. Vi havde rigtig mange "lige ved og næsten" - men valgte så at tage 2 agility-løb søndag, hvor hun i den grad førte sig frem. Hun løber ikke voldsomt hurtigt, men hun bruger heller ikke nogen unødig plads. Og hun har ikke revet ret meget denne weekend. Blitz sluttede weekenden af med at blive nr. 3 i ag åben og nr. 2 i ag3. Jeg er bare mega stolt over vores fine løb, og taknemmelig over at Bent lader mig løbe med hende. 

Nu er både Blitz, Zippo og jeg trætte. Tough'Y har været med som supporter, men han er ikke træt. Tak til Kloster-folkene for et vel-tilrettelagt stævne, enestående bespisning, flotte præmier og ja ja ja - fremragende vejr. Så den der med, at Klosterstævnet er det med den gode mad og det dårlige vejr, den holder ikke længere.