Hedetur til Ribe

I pinsen gik turen som sædvanlig til Ribe Hundevenner og den årlige Kingsmore Cup. Og jeg skal love for, at det blev en varm affære i år.
Men lad mig nu starte med begyndelsen. Fredag formiddag drønede jeg som sædvanlig rundt i øst og vest for at få handlet og pakket til weekenden, men ca. kl. 12 var jeg færdig til at køre. Turen gik via slagteren i Tornemark efter gode bøffer og kotteletter, til Næstved for at hente Bent, til Sorø for at hente pokaler, til Korsør for at hente fiskefrikadeller og derfra til Dong for at hente campingvognen hos Ann-Britt og Kim. Der fik vores ualminelig tålmodige hunde lov til at strække benene, mens vi drak en sodavand i haven :-)
Med sneglehuset på ryggen gik det så videre mod Ribe, hvor vi ankom ved 18-tiden. Jeg tror vi har Danmarks mest rejsevandte og tålmodige hunde. Ikke et eneste piv kommer der fra dem. De sover hele vejen, og da vi kom frem, så var hundegården selvfølgelig noget af det første vi sørgede for at gjort klar. Her ligger de alle 5 og nyder dagens sidste solstråler.

Ticket var kun tilmeldt springløbene, og hun klarede sig flot. Lørdag var hun fejlfri i spring åben, og blev placeret som nr. 15.
Dazzler og Zippo var tilmeldt det hele, og Bent og Dazzler jagter jo stadig det der sidste cert, som er så svært at få. De havde flere rigtig gode løb, men der var tit den der lige lille detalje, der gjorde, at de ikke fik certet. De nøjedes med at læne sig op ad det flere gange. Op på hesten igen næste weekend, Bent. Det skal nok komme! Her er det blevet til en 2. plads i spring åben, og det er da heller ikke så ringe endda.

Zippo var tilbage i sin gode gamle samarbejdsvillige form. Et par disk blev det til, men det var min skyld - han gjorde alt hvad han kunne for at gøre det, jeg bad ham om!


En af de ting der følger med ved at være sheltieklubbens "agility-udvalg" er uddelingen af Nelly's opmundringspokal, som skal gives til den fører, der har haft årets mest "gakkede" sheltie. Det står der virkelig i proportionerne, men samtidig er det specificeret mere ud til at være en hund med absolut drive, initiativ og passion for agility samt en fører der trods ihærdige forsøg ofte mangler den der sidste detalje for at det bliver rigtig super, og som i øvrigt er lige glad for sin hun, uanset hvordan det går. Det er altid svært at finde egnede modtagere, for jeg synes hundeførerne bliver dygtigere og dygtigere. I år havde jeg fået 2 forslag - og den ene var ikke medlem af sheltie-klubben i 2011 :o(     Men det andet forslag var Lene Wøliche med sin Quato. Et par, der bare vil fremad, og det går rigtig hurtigt, og derfor er der heller ikke langt til at det går galt. Derudover har Lene en hård tid i sit ikke-hunde-liv, og derfor var det bare perfekt at give pokalen til Lene, som heldigvis blev meget meget glad.
Først krammede og tudede vi lidt

Og bagefter var det en meget stolt og glad Lene og Quato, der stillede op til fotografering. Endnu en gang tillykke Lene - hvis nogen fortjener en opmuntringspokal lige nu, så er det dig!

Ribe stævne i pinsen er som sagt også ensbetydende med Kingsmore Cup finalen, hvor man kvalificerer sig via de åbne klasser lørdag og søndag. Vinderen går hjem med et gavekort til Kingsmore på kr. 2.000 - så det er da værd at løbe efter. I år lykkedes det desværre ikke for Bent og Dazzler at kvalificere sig, primært fordi Bent havde været rigtig meget konsekvent og lavet sine felter om hvis de ikke var gode nok (= diskvalifikation). Men Zippo var med og lå startmæssigt midt i feltet.
I sådan en finale er der kun en mulighed, nemlig at give sig 110%, og det gjorde vi så, Zippo og jeg. Jeg havde planlagt nogle ting, som jeg ville forvente han kunne uden jeg var lige ved siden af ham, og jeg havde planlagt noget, som var helt anderledes end alle de andre små og mellem hunde, men alle ting lykkedes til fulde, og jeg var super stolt af min lille hund da vi kom ud, også selv om vi fik en feltfejl på balancen.
Da finalen var færdig blev vi annonceret som nr. 3. Hold da op, tænkte jeg - det var da overraskende dejligt, så vi var inde og løbe æresrunde - men..... mens vi løb ændrede speaker Allan sine oplysninger til at vi var nr. 4 og Scot var blevet nr. 3. Det blev jeg godt nok lidt irriteret på. Ikke at jeg blev nr. 4, for min placering var som sådan ligegyldig, da jeg var super tilfreds med mit løb, men jeg bryder mig ikke om at løbe æresrundt, hvis det ikke er berettiget. Mens jeg sad og skumlede kom Scot hen til mig og sagde, at jeg faktisk blev nr. 3 alligevel. Han havde en fejl, som speakeren ikke havde fået noteret. Så de var berettiget, at vi havde løbet æresrunden, og vi fik vores 3. præmie i form af præmiebon'er til Ribe Hundevenners velassorterede præmiebod.
Stort tillykke til Pia og Lucky med førstepladsen og Louise og Sunny med andenpladsen. Jeg tror gamle Monty er stolt over et barnebarn og 2 sønner som nr. 1, 2 og 3!

Stor tak til Ribe Hundevenner for et - som sædvanlig - velafviklet stævne med flotte præmier og fantastisk vejr. Vi er allerede begyndt at glæde os til næste år.