mandag den 30. april 2012

Rapport fra et sygehus

Ugen begyndte ret skidt: mandag lagde jeg mig med influenza - og tirsdag var Bent solidarisk og lagde sig ind ved siden af. Så lå vi der!  Ikke særlig sjovt, når nu weekenden bød på 4 ud af 10 landsholdsiagtagelsesløb.
Torsdag var jeg oppe og på arbejde et par timer, hvorefter jeg kørte Bent til læge - nu havde han lungebetændelse. Øv, øv med øv på! Men penicilin virker heldigvis hurtigt på Bent, så da fredagen kom var han i betydelig bedring.
Fredag havde vi besøg af Emmy og hendes "drenge". Emmy og jeg gik en tur på stranden, og der iagttog vi en sjov ting: Ticket søgte væk fra sine egne sheltier og over til Emmy's border collier. Det er sådan en jeg er! Det var virkelig sjovt at se.
Nå, men en god badetur er jo altid en fin ting, så her nyder hundene vandet: Zippo, Hero, Beat og Biscuit.
Vel tilbage fra turen måtte vi jo lige have en stak traditionelle familie-billeder i haven, så her er halv-søskende: Whisper og Ticket, som har samme far, nemlig Robbie. De ser da søde og glade ud!
Lørdag morgen var det så bare op og afsted til Vallensbæk. Men influenza, lungebetændelse, gummiben og manglende luft fornægter sig ikke. Hverken Bent eller jeg løb vores optimale, og desværre blev det kun til en enkelt god placering i de 4 landsholdsiagtagelsesløb. Noget irriterende!
Søndag (som jeg ikke skulle bruge til andet end at nyde og løbe med min hund) gik det straks bedre: 4 fejlfrie løb, 2 x nr. 2 og 2 x nr. 4! Så vi kommer igen, det tager bare lidt tid.
Bent og Ticket havde dog 2 super spring-løb, et lørdag og et søndag. Det om søndagen var et rigtig wauw-løb, som også gav hende en 11. plads i spring åben. Dygtig miss Ticks!
Zippo fik en fin gave af Pia, nemlig et lækkert tæppe med hans navn og ag-titler broderet på. Tak siger Zippo, mens han hviler sig efter en god dag.
Og nå, ja - så var der lige præmierne, som hos Ulla i Vestegnen altid er noget for sig selv. Ud over tæppe og hundeguffer, ja så vandt vi rødvin, pasta, Dolmio-sovs, servietter, krydderier, syltetøj, olie, keramik-krukker og et flot bloklys. Lidt sjovt, men på den anden side dejlige anvendelige ting, som kan bruges i stedet for at blive sat ind i et skab.

Nu håber jeg bare, at vi begge er friskere til næste weekend i Roskilde, hvor der er iagttagelse igen samt holdløb. Foreløbig har jeg tid hos lægen i eftermiddag til check på mine lunger! Så må ví se, hvordan det går.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hi,

Great site! I'm trying to find an email address to contact you on to ask if you would please consider adding a link to my website. I'd really appreciate if you could email me back.

Thanks and have a great day!