Men der var også mange andre gode oplevelser fra Maxi-Zoo-cup i Viby. Som altid hos Thorleif & co. hyggeligt, fin forplejning og flotte præmier. Desværre en kæmpe forsinkelse på mere end 2 timer lørdag, men det gjorde jo ikke noget, for vi skulle alligevel blive til næste dag.
Vi havde tilmeldt 5 hunde: Bent løb med Ticket og Paddy, og jeg skulle løbe med Monty, Meghann og Zippo. Lørdag løb vi 2. afdeling af Maxi-Zoo Cup. Igen en rigtig sjov Kurt-bane, hvor det lykkedes mig at glemme 3 forhindringer, uden at dommeren fik rettet det. Da det til sidst lå sådan, at vores hold ville vinde dagens afdeling, så blev det bestemt at vi skulle løbe om, for ikke at have nogen fordel af de 3 manglende forhindringer. Og hvad så - vi kappede da 8 sekunder af vores tid, så var stadig dagens bedste hold. Men desværre kunne vi ikke nå Støvring-folkene, så de fik den "smukke" pokal med hjem igen.
Både Ticket og Paddy løb bedre end de har gjort længe. Ticket havde kun ganske få "blomster-fe-udfald" - fordi Bent var rigtig meget PÅ hende. Det kostede så til gengæld et felt hist og pist, men til gengæld var hun rigtig glad og løb hurtigt. Paddy havde kun et løb på hele weekenden, hvor han selv synes han skulle bestemme banen. Resten af tiden var han faktisk rimelig styrbar, og fik da også præmier både lørdag og søndag.
Monty rullede rundt under opvarmningen - der må have været et hul eller en ujævnhed i græsset. Da han rejste sig støttede han ikke på højre forben, og i starten haltede han temmelig meget. Han fik lov at hvile sig lidt, og så fik jeg Kirsten hundemassør til at checke ham igennem. Kirsten mente, at han havde forstrakt brystmusklen i højre side, og måske stødt sin skulder, så der blev ikke noget agility til Monty denne weekend. I stedet fik han en god gang massage, og allerede søndag morgen var han stort set rent-gående igen.
Meghann har løbet fint. Vi har jo været et lille 3-kløver i næsten alle senior-stor-klasserne: Ingo med Susi, Jan Erik fra Norge med Aina - og så Meghann - og vi har skiftes til at vinde! Vi er simpelthen så sociale i senior-klasserne.
Og Zippo....... Ja, jeg får faktisk både klump i halsen og gåsehud ved at tænke på det. Lørdag fik han 2 spring-certer. Begge dage med placering som nr. 2 efter Jesper Carstensen med Indy. Og søndag fik han så et agility-cert og en 1. plads i AG3. Super fantastiske seje Zippo. Lørdag blev vi disket i begge AG3-løb, men havde nogle fine løb. Men at have 3 certer med hjem, det føler jeg faktisk er temmelig overvældende. Hold da op. Og Zippo, ja han fiser bare rundt og spørger, om vi ikke skal løbe noget mere agility. :-) Jeg elsker den hund!!!!
Nu er vi på vej hjem. Regnen slår mod bilen, og vi hygger os over at have et tørt fortelt og et stort set tørt stævnetelt med hjem.
2 kommentarer:
Tillykke med Zippo flotte resultater :-)
Og pas nu på gamle fra Monty :-)
Pia, Aya, Woogi og Ronja
Wow - hvor er det altså flot gået. Et STORT tillykke herfra. Du kan godt tænke på at indkøbe champagnen, den skal vi vist meget snart smage.
MEN du er altså ikke den eneste, som få 3 x noget med hjem - mine var bare 3 x disk.
God bedring med Monty.
Knus, Dorthe
Send en kommentar