DCH Vejle havde arrangeret stævne - og det fandt sted i Fredericia, på super arealer på en sportsplads i en lille by, der hedder Pjedsted. Flotte baner, super toiletforhold og et stævne afviklet så flydende, at vi var færdige ved 16-tiden.
Meghann gjorde rent bord og vandt alle 4 seniorklasser. Den ene med fejl, de 3 andre fejlfri - og nej, hun var ikke den eneste hund i klassen. :-) Monty løb godt, især AG3 var flot og fejlfri, men det går jo ikke så hurtigt. Han har dog været en god lille dreng i dag, og haft nogenlunde fart på, på trods af varmen.
Ticket løb fint med Bent, og var bl.a. fejlfri i Spring Åben, hvilket gav hende en DM-udtagelse. I de andre løb gik det også fint, men det var tydeligt i det sidste løb, som var spring2, at hun var træt. Til gengæld var Paddy en super-dreng i den samme spring2, som havde en meget svær passage i slutningen, hvilket resulterede i en 3. plads.
Nu sidder vi trætte i Ingo og Birgits hus i Kolding. Om lidt skal der hentes pizza, og så er det bare tidligt i seng, så vi kan være friske til stævnet i Viby i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar