tirsdag den 5. august 2008

Søndag i Viby

Søndag blev en noget blandet dag. D.v.s. for Bent var det faktisk en super dag - men jeg kørte totalt træt midt på dagen.

Nå, det gode først. Ticket blev nr. 4 i ag-åben og nr. 2 i spring 2. Desværre med lidt tidsfejl i spring 2, men alligevel nogle flotte løb. Tidsfejlen i spring 2 skyldtes dog helt klart et valg i forhold til handling omkring et spring - men alternativet havde nok været en disk, så det var ok. Der skulle trækkes imellem 2 spring et sted, hvor det vær næsten umuligt at nå ned, så Bent valgte den lange men sikre vej. Paddy var knapt så streng som om lørdagen, men der er stadig lang vej. :-)

Desværre var min dag sådan, at hver eneste gang jeg skulle løbe, så faldt mine løb med Meghann og Monty fuldstændig sammen. Jeg skulle gå bane og løbe stort set samtidig på begge baner. Det, holdt sammen med, at Monty var totalt i score-humør om formiddagen. gav mig nogle rigtig dårlige løb, og i dagens 3. omgang kogte jeg totalt og glemte begge baner. Pinligt - jeg som ellers sagtens kan huske indtil flere baner i hovedet uden problemer. Da vi kom til den sidste omgang bad jeg om at blive flyttet henholdsvis op og ned i klasserne, hvilket resulterede i, at jeg kunne gå og løbe den ene bane, og derefter gå og løbe den anden bane. Hurra, resultatet blev 2 fejlfrie løb.

Til selve stævnet er der kun 2 kommentarer: Den ene er, at vi lå stille for længe midt på dagen i forbindelse med Maxi-Zoo Cuppen. Úd over banegennemgang og løb af cuppen lå begge baner stille rigtig længe. Derfor blev vi en del forsinket i forhold til programmet. Den anden kommentar er, at arrangørerne havde skaffet kanon-flotte præmier. Godt gået af Thorleif & Co.

Monty mødte sin smukke lille datter Siggy. Hun er bare yndig - se selv herunder.


Ingen kommentarer: