Torsdag morgen sov vi længe, og da vi endelig vågnede gik vi med alle hundene ind til Sandstedt og hentede morgenbrød. Dagen gik med at dase og hygge udenfor campingvognen, mens vi kiggede på alle de andre deltagere, der maste med at få telte, indhegninger og campingvogne på plads.
Torsdag eftermiddag blev banerne markeret, og torsdag kl. 18.00 præcis gik startsignalet for det mest sindsyge race vi nogensinde har set - nemlig racet om at få en plads i første række ved ringsiden. Klasse 3-ringen var helt klart i høj kurs, men alligevel ca. 30 minutter efter at Rolf havde sat kapløbet igang ved at dytte i sit bilhorn, var alle pladser langs alle 4 ringe besat - i flere lag! Og i den sammenhæng har tyskerne ingen hæmninger. Måske havde du lagt dine ting på en plads, men de blev kastet væk, mens en eller anden tysker smækkede sit lille enmandstelt ned der, hvor du havde tænkt dig at slå dit telt op i løbet af de næste minutter. Jeg gik helt kold, men vi blev heldigvis reddet af Rolf, der gav os en special VIP-plads i det afspærrede område. Puha.
Om aftenen grillede og hyggede vi med familien Osterhof, som også har været til Nordsee Turnier i flere år.
Fredag morgen var campingpladsen og stævnepladsen fyldt op til sidste græsstrå. Som om torsdagen gik vi ind til byen efter morgenbrød, og som om torsdagen gik dagen med at dase. Jeg fik begge dage trænet lidt slalom med Zippo. :-)
Først på aftenen ankom Johanna og Susanne, desværre med en syg Monty med hold i ryggen og dårlig mave. Deres tur havde bare været rædselsfuld, så vi jeg gik med Susanne og Monty til kiropraktor, mens Bent hjalp med at lufte de øvrige hunde.
Vi forsøgte at komme nogenlunde tidligt i seng, for i morgen er det jo stævnedag. Hurra, hvor vi glæder os til at komme i gang. Bent skal løbe med Paddy og Ticket, og jeg skal løbe seniorløb med Meghann.
Generelt har vores hunde opført sig super dejligt på camping-pladsen. De har ikke ladet sig provokere af hverken naboernes stirrende hunde eller løbende hunde og børn - eller bolde og frisbee'er. En enkelt gang i løbet af dagen har Zoë været nødt til at fortælle, at hun var der altså også, men ellers har de været eksemplarisk søde inde i vores lille indhegning - og i øvrigt ignoreret verden udenfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar