lørdag den 24. maj 2008

En fantastisk rally-dag i Køge

Collieklubben fejrede sit 60 års jubilæum med et arrangement i Køge, hvor der bl.a. var mulighed for at gå op til rally-prøver, også for andre racer.

Vi deltog med Zippo, Paddy, Zoë, Monty og Meghann, og vi havde en fantastisk dag. 4 hunde gik op i begynderklassen, og Meghann i den øvede klasse.




Zoë manglede en "pind" før hun kunne rykke op, men hun leverede en temmelig flagrende og ukoncentreret prøve. Flere øvelser måtte laves om, og der var en del "stram snor". Så vi var ret overbeviste om, at den var nok ikke gået igennem. Men vi blev glade og overraskede over, at Miss Mouse sandelig havde bestået med 81 points. Hun har dermed erhvervet sig sin første titel: RB - Rally Begynder Mester.


Zippo var oppe til sit livs første rally-prøve. Og jeg havde virkelig sommerfugle i maven, for aftenen før havde han totalt glemt sin "down". Og han har aldrig gået en hel rally-bane uden godbidder, så alle muligheder var åbne. Zippo kvitterede dog med at være en drøm at gå på banen med. Han mistede koncentrationen 2-3 gange undervejs, men kom hurtigt tilbage igen. 2 øvelser måtte vi lave om, men det var fordi vores tilgang til øvelsen kiksede. Hans udførelse af de enkelte øvelser kom præcist og korrekt, men vi blev selvfølgelig trukket en del for hans flagren. Alligevel er jeg super stolt over, at min lille hund bestod prøven med 87 points.


Paddy manglede også kun 1 pind for at rykke op, og han leverede sin sædvanlige flotte lineføring. Der var en smule flagren ind imellem, men i det store og hele et flot program, som blev belønnet med 91 points, hvilket rakte til en 4. plads. Også Paddy erhvervede sig hermed sin første titel: RB - Rally Begynder Mester.


Monty virkede i starten lidt ukoncentreret. Der duftede også virkelig godt på banen, hvilket kunne ses, da mange af de andre hunde var meget ukoncentrerede. En enkelt øvelse måtte laves om, men tilskuerne synes, det havde set rigtig flot ud, og kom igennem med 95 points, som rakte til en 2. plads på dagen.. Monty kan nu også skrive RB foran sit navn.


Meghann stillede for første gang op i "øvede" - d.v.s. uden snor, men hun kørte stille og roligt sin prøve hjem. Efter et spring var der dog meget lidt plads inden den næste øvelse, og vi kom lidt forkert igang med øvelsen, så jeg lavede den om, hvilket kostede mig 3 points. Hvis ikke vi havde mistet de 3 points, havde vi fået 100, som er maximum. Men de 97 points rakte også til en 2. plads på dagen.


Alle deltagere fik et stykke legetøj, så ingen gik tom-hændede hjem. Meghann og Monty fik derudover meget smukke rosetter for deres andenpladser.



1 kommentar:

Pia sagde ...

ET STORT TILLYKKE ønskes I alle og da især min lille Zippo, du kan tro det kommer på hjemmesiden når jeg kommer hjem. Du altså Zippo får et KÆMPE kram af mig i morgen.